Forslag til Furesø Kommuneplan 2009 Hovedstruktur - Skovlinien.dk

Kolonihaver
Ved kolonihaver forstås havelodder, som ligger i
havekolonier med mindst 5 havelodder, hvor der
er tilladelse til at opføre huse eller redskabsskure .
Der skelnes mellem overnatningshaver og daghaver
(nytte haver m .m .) . I Furesø Kommune findes i dag kun
nyttehaver/ daghaver .
I Plan- og Agenda 21 – Strategien står, at der skal
udlægges areal til 75 nye kolonihaver . Denne be slutning
bygger på Regionplan 2005s krav om at dække
et regionalt behov for overnatningshaver . Kommunen
er i dag kun forpligtet til at dække et lokalt behov for
kolonihaver . I Furesø Kommune er afstanden mellem
boligområderne og kolonihaverne relativt kort, og
der er ikke behov for, at kommunens egne beboere
kan overnatte i kolonihaverne . Der udlægges derfor
ikke arealer til overnatningshaver i kommuneplanen .
Der er kun ganske få på venteliste til nyttehaverne i
kommunen, og der er hvert år relativt stor udskiftning
i brugerkredsen . På den baggrund vurderes det, at det
lokale behov for nyttehaver er opfyldt på nuværende
tidspunkt .
Kommuneplanen medtager retningslinjer for udlæg
af nye kolonihaver, hvis der senere skulle opstå
behov herfor . Nye kolonihaver bør ligge i nærheden af
områder med etageboliger eller tæt-lav bebyggelse .
Nye kolonihaver kan planlægges i de landområder,
som ikke ligger i de grønne kiler . De kan integreres i
nye byområder eller forblive i landzone . Der skal tages
hensyn til landskabs- og naturværdierne, samtidig
med at de rekreative formål tilgodeses . Både nye og
eksisterende kolonihaver bør integreres i kommunens
grønne struktur og være knyttet op på det rekreative
stinet .
88 | 6 . Natur og landskab | 2009
Landbrug
20 % af Furesø Kommunes arealer er landbrugs arealer . Der
er i de sidste 50-60 år sket store ændringer i landbrugsdriften
i hovedstadsregionen . Landbruget er her i langt højere
grad end i resten af landet under pres fra andre interesser .
Det giver sig bl .a . udtryk i, at en betydelig del af landbrugsejendommene
ejes af deltids- eller fritidslandmænd .
Landbruget indtager stadig en central placering som forvalter
af det åbne land . Det er landbrugsdriften, der i høj
grad har skabt de landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige
værdier, som planlægningen søger at beskytte
og bevare . Det er også disse værdier, som landbrugsdriften
i fremtiden bør medvirke til at sikre .
I de grønne kiler ønskes landbrugsmæssig drift opret holdt
ikke mindst på grund af landbrugsarealernes landskabelige
og oplevelsesmæssige værdi for friluftslivet . Det har
stor betydning, at der fortsat findes dyrkede marker og
arealer med græssende dyr . I en tid, hvor flere og flere
mennesker lever i byerne, er der risiko for, at nye generationer
mister forståelsen for, hvor fødevarerne kommer
fra, hvis der ikke er mulig hed for at opleve landbrug på
nært hold .
Særligt Værdifulde Landbrugsområder
Kommuneplanen udpeger flere områder til Særligt
Værdifulde Landbrugsområder . De særligt værdifulde
landbrugs jorder er udpeget på baggrund af jordens
dyrkningsværdi og ejendommenes beliggenhed . Der
skal generelt udvises tilbageholdenhed med at inddrage
landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål, og det
gælder i særdeleshed for landbrugsjord i de Særligt Værdifulde
Landbrugsområder .
Intensiv landbrugsdrift
Intensiv landbrugsdrift medfører ofte forurening af
vandløb, søer og grundvand . Det skyldes, at næringsstoffer
og pesticider fra markerne siver videre til