Forslag til Furesø Kommuneplan 2009 Hovedstruktur - Skovlinien.dk

I de senere år er der kommet øget opmærksomhed på
at bevare kulturhistoriske helheder i landskabet, der
afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling
. Det er områder, hvor der er en tydelig sammenhæng
mellem flere kulturspor og landskabet, f .eks . en
landsby og dens ejerlav og udskiftningsmønster, som det
kan ses med levende hegn, sten- eller jorddiger, vejforløb
og gamle overdrev og mose- eller engarealer .
Synlige, fredede fortidsminder som gravhøje findes
fortrinsvis i skovene . Enkelte kan ses i det åbne land .
Kulturarvsstyrelsen har udpeget kulturarvsarealer flere
steder i kommunen på grund af mange fund fra både
stenalderen og jernalderen . Det drejer sig om arealer i
Farum Lillevang, ved Gedevasegård, mellem Farum sø
og Søndersø, søbredden omkring Søndersø og området
vest for flyvestationen . På et areal ved Fruegård vest for
Lånshøj er der rester af en storgård fra middelalderen,
og ved Søndersø er der et nedlagt voldsted fra middelalderen
.
Mølleådalen udgør i sin helhed et bevaringsværdigt
kulturmiljø med møller, helligkilde og hulveje fra middelalderen
.
Der er knyttet kulturhistoriske værdier til kirkerne,
specielt til Kirke Værløse Kirke og Farum Kirke, som er
bygningsværker fra middelalderen . Det er vigtigt for opfattelsen
af kirkerne i landskabet, at udsigten til kirkebygningerne
fra de omgivende landområder bevares .
Landsbyerne Bregnerød, Stavnsholt, Kirke Værløse
og den gamle Farum Landsby indeholder bevaringsværdige
bygninger og kulturhistoriske træk, som er
forsøgt sikret gennem bevarende lokalplaner .
En del af Frederiksborgvej og Fægyden er historiske
vejstrækninger . I Store Hareskov er de karakteristiske,
stjerneformede jagtvejssystemer bevaret . Sten- og
jorddiger, levende hegn, stier og markveje er kulturhistoriske
elementer, som indgår i helheden .
På Flyvestationen og på vandværket ved Søndersø er
der kulturmiljøer fra nyere tid, som bør bevares .
Mange kulturhistoriske spor og fortidsminder er beskyttet
gennem museumsloven og naturbeskyttelsesloven
. I områder med sådanne spor gælder ønsket om
beskyttelse derfor i høj grad det omgivende landskab,
hvor der er sandsynlighed for at gøre fund .
Områder med kulturhistoriske interesser fra oldtiden
er ofte sårbare over for indgreb i form af dræning og
dybdepløjning, da det ødelægger evt . fund i jorden .
Desuden er de fleste kulturhistoriske interesseområder
og kulturmiljøer sårbare over for større byggerier
og anlæg, skovrejsning, terrænregulering, fjernelse
af karakteristisk beplantning, levende hegn samt
ændring af bygningsanlægs placering og udseende .
Der er pligt til at inddrage museerne, når der udarbejdes
planer, der berører bevaringsværdier .
Inden for de udpegede kulturhistoriske beskyttelsesområder
må der som hovedregel kun opføres
bygninger og nye anlæg, hvis det ikke forringer, men
derimod harmonerer med de særlige kulturværdier .
En analyse af de særlige og karakteristiske kulturhistoriske
træk, f .eks . bevaringsværdig bebyggelse,
bebyggelsesmønster og lokal byggetradition, ejendomsstruktur
og egnstypisk beplantning, bør indgå
i den konkrete vurdering af placering og udformning
af nye bygninger, anlæg mv . De må ikke virke dominerende
og bryde med helheden i landskabs- og naturtyper
og kulturhistoriske elementer .
Biologiske interesser
De biologiske interesser er knyttet til vilde dyr
og planter og deres levesteder . Særlig vigtigt for
plante- og dyrelivet er de større, sammenhængende
6 . Natur og landskab | 2009 |
95