Geologiske værdier. Redegørelseskort. 94 | 6 . Natur og landskab | <strong>2009</strong>
I de senere år er der kommet øget opmærksomhed på at bevare kulturhistoriske helheder i landskabet, der afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling . Det er områder, hvor der er en tydelig sammenhæng mellem flere kulturspor og landskabet, f .eks . en landsby og dens ejerlav og udskiftningsmønster, som det kan ses med levende hegn, sten- eller jorddiger, vejforløb og gamle overdrev og mose- eller engarealer . Synlige, fredede fortidsminder som gravhøje findes fortrinsvis i skovene . Enkelte kan ses i det åbne land . Kulturarvsstyrelsen har udpeget kulturarvsarealer flere steder i kommunen på grund af mange fund fra både stenalderen og jernalderen . Det drejer sig om arealer i Farum Lillevang, ved Gedevasegård, mellem Farum sø og Søndersø, søbredden omkring Søndersø og området vest for flyvestationen . På et areal ved Fruegård vest for Lånshøj er der rester af en storgård fra middelalderen, og ved Søndersø er der et nedlagt voldsted fra middelalderen . Mølleådalen udgør i sin helhed et bevaringsværdigt kulturmiljø med møller, helligkilde og hulveje fra middelalderen . Der er knyttet kulturhistoriske værdier <strong>til</strong> kirkerne, specielt <strong>til</strong> Kirke Værløse Kirke og Farum Kirke, som er bygningsværker fra middelalderen . Det er vigtigt for opfattelsen af kirkerne i landskabet, at udsigten <strong>til</strong> kirkebygningerne fra de omgivende landområder bevares . Landsbyerne Bregnerød, Stavnsholt, Kirke Værløse og den gamle Farum Landsby indeholder bevaringsværdige bygninger og kulturhistoriske træk, som er forsøgt sikret gennem bevarende lokalplaner . En del af Frederiksborgvej og Fægyden er historiske vejstrækninger . I Store Hareskov er de karakteristiske, stjerneformede jagtvejssystemer bevaret . Sten- og jorddiger, levende hegn, stier og markveje er kulturhistoriske elementer, som indgår i helheden . På Flyvestationen og på vandværket ved Søndersø er der kulturmiljøer fra nyere tid, som bør bevares . Mange kulturhistoriske spor og fortidsminder er beskyttet gennem museumsloven og naturbeskyttelsesloven . I områder med sådanne spor gælder ønsket om beskyttelse derfor i høj grad det omgivende landskab, hvor der er sandsynlighed for at gøre fund . Områder med kulturhistoriske interesser fra oldtiden er ofte sårbare over for indgreb i form af dræning og dybdepløjning, da det ødelægger evt . fund i jorden . Desuden er de fleste kulturhistoriske interesseområder og kulturmiljøer sårbare over for større byggerier og anlæg, skovrejsning, terrænregulering, fjernelse af karakteristisk beplantning, levende hegn samt ændring af bygningsanlægs placering og udseende . Der er pligt <strong>til</strong> at inddrage museerne, når der udarbejdes planer, der berører bevaringsværdier . Inden for de udpegede kulturhistoriske beskyttelsesområder må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, hvis det ikke forringer, men derimod harmonerer med de særlige kulturværdier . En analyse af de særlige og karakteristiske kulturhistoriske træk, f .eks . bevaringsværdig bebyggelse, bebyggelsesmønster og lokal byggetradition, ejendomsstruktur og egnstypisk beplantning, bør indgå i den konkrete vurdering af placering og udformning af nye bygninger, anlæg mv . De må ikke virke dominerende og bryde med helheden i landskabs- og naturtyper og kulturhistoriske elementer . Biologiske interesser De biologiske interesser er knyttet <strong>til</strong> vilde dyr og planter og deres levesteder . Særlig vigtigt for plante- og dyrelivet er de større, sammenhængende 6 . Natur og landskab | <strong>2009</strong> | 95