DET GAMLE HEGN, OH LAD DET STÅ Hegnene – en del af den ...
DET GAMLE HEGN, OH LAD DET STÅ Hegnene – en del af den ...
DET GAMLE HEGN, OH LAD DET STÅ Hegnene – en del af den ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>DET</strong> <strong>GAMLE</strong> <strong>HEGN</strong>, <strong>OH</strong> <strong>LAD</strong> <strong>DET</strong> <strong>STÅ</strong><br />
<strong>Hegn<strong>en</strong>e</strong> <strong>–</strong> <strong>en</strong> <strong>del</strong> <strong>af</strong> d<strong>en</strong> lev<strong>en</strong>de kulturarv.<br />
Helle Ravn, Langelands Museum<br />
Artikl<strong>en</strong> har været bragt i Fyns Amts Avis i 2006<br />
De står der og trækker bånd g<strong>en</strong>nem landskabet, når vi suser forbi i bilerne. <strong>Hegn<strong>en</strong>e</strong>, langs vej<strong>en</strong>e<br />
og mellem markerne. Og få steder i Danmark er de så smukke og blomstr<strong>en</strong>de som netop på<br />
Sydfyn. Vi hilser dem velkomm<strong>en</strong> hvert forår, når de står blomstr<strong>en</strong>de og duft<strong>en</strong>de, og vi nyder<br />
synet <strong>af</strong> de mange skift<strong>en</strong>de farver om efteråret, m<strong>en</strong> ellers lægger vi knapt nok mærke til hegn<strong>en</strong>e,<br />
og tænker langt mindre på dem som forskellige fra egn til egn.<br />
<strong>Hegn<strong>en</strong>e</strong> bliver også mere og mere <strong>en</strong>s rundt i landet, og det er synd og skam, for de er <strong>en</strong> <strong>del</strong> <strong>af</strong><br />
vores lev<strong>en</strong>de kulturarv, de har været der i århundreder, og de viser, hvor i landet, man befinder sig,<br />
og selv ind<strong>en</strong>for <strong>en</strong> region som Sydfyn er der forskelle fra egn til egn. Forskelle som både er <strong>af</strong><br />
kulturelle og naturmæssige årsager.<br />
De lev<strong>en</strong>de hegn blev oprin<strong>del</strong>ig plantede for at indhegne dyrkede marker, så løsgå<strong>en</strong>de husdyr ikke<br />
brød ind og gjorde skade på <strong>af</strong>grøderne. Omkring herregård<strong>en</strong>e blev der ofte lavet st<strong>en</strong>diger, hvorpå<br />
der også kunne være plantet træer, og som adskillelse mellem landsbyernes ejerlaug, blev der ofte<br />
lavet jorddiger. De kan ofte være adskillige hundrede år gamle, og man kan mange steder <strong>en</strong>dnu se<br />
spor<strong>en</strong>e <strong>af</strong> dem.<br />
I Østsønderjylland kan man <strong>en</strong>dnu se nogle <strong>af</strong> de gamle hegn, som oprin<strong>del</strong>ig indhegnede markerne.<br />
Det er de såkaldte knikhegn, hvor gr<strong>en</strong>e blev bøjet ned i vandretligg<strong>en</strong>de stilling, så de lukkede<br />
effektivt.<br />
Som indhegning <strong>af</strong> bøndernes marker blev der ofte plantet lev<strong>en</strong>de hegn eller flettet gærder <strong>af</strong><br />
nedskårne gr<strong>en</strong>e. Enkelte steder står der <strong>en</strong>dnu de gamle stynede pile og popler i hegn<strong>en</strong>e, og de står
gerne med nogle meters <strong>af</strong>stand. De ældst bevarede popler og pile blev plantet omkring d<strong>en</strong> tid, da<br />
driftsfællesskabet ophørte - det vil sige omkring 1800 - hvor d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte bonde skulle til at<br />
indhegne sine egne marker. Poppel eller pil blev plantet med tilpas <strong>af</strong>stand, så de gr<strong>en</strong>e, der blev<br />
skåret <strong>af</strong> dem ved styning<strong>en</strong>, netop svarede til d<strong>en</strong> mængde, der skulle bruges til at lave et flettet<br />
gærde. Ganske praktisk, for på d<strong>en</strong> måde undgik man at skulle transportere gr<strong>en</strong><strong>en</strong>e.<br />
Det Kongelige Danske Husholdningsselskab blev stiftet i 1769, og <strong>en</strong> <strong>af</strong> de ting, som man helt fra<br />
begyn<strong>del</strong>s<strong>en</strong> præmierede, var plantning <strong>af</strong> poppel og pil som hegning <strong>af</strong> markerne. M<strong>en</strong> de hegn der<br />
eksisterer i dag, er i mindst lige så høj grad blevet plantet for at skabe læ mellem marker og ind til<br />
haver. Eller de blev plantet langs landevej<strong>en</strong>e bl.a. for at fungere som snehegn. Og det er for <strong>en</strong> stor<br />
<strong>del</strong> disse hegn, der i dag står der med de mange forskelligartede træer og buske. Først s<strong>en</strong>ere er man<br />
begyndt at plante hegn for at skabe visuelle bånd, der markerer vejforløbet. Og vi skal heller ikke<br />
glemme, at der er plantet mange lev<strong>en</strong>de hegn langs jernbanestrækninger, såvel i nutid<strong>en</strong> som i<br />
jernbanernes barndom. Mange steder kan man stadig se, hvor Sv<strong>en</strong>dborgban<strong>en</strong> og Fåborgban<strong>en</strong> gik,<br />
fordi der <strong>en</strong>dnu går lev<strong>en</strong>de hegn tværs g<strong>en</strong>nem landskabet<br />
De sydfynske hegn<br />
På Sydfyn har vi i dag meget blandede hegn med mirabeller, vilde æbler, naur, hassel og tjørn.<br />
Disse blandede hegn skifter udse<strong>en</strong>de hele året rundt. Om foråret starter det med, at mirabellerne<br />
blomstrer, og hegn<strong>en</strong>e står som hvide skyer fulde <strong>af</strong> blomster. Og derefter følger mange andre<br />
forskellige blomstr<strong>en</strong>de træer og buske: Hæg, syr<strong>en</strong>, vilde æbler, tjørn, seljerøn, vild rose og til slut<br />
hyld<strong>en</strong>s tunge og sødmefyldte blomsterstande. I omkring to måneder <strong>af</strong>løser d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e blomstring d<strong>en</strong><br />
and<strong>en</strong>, og fra august og helt frem til november får vi ig<strong>en</strong> syn for sag<strong>en</strong> <strong>–</strong> og <strong>en</strong>dda til tider også<br />
smag <strong>–</strong> for da kommer først mirabellerne, og derefter de vilde æbler (som regel hvin<strong>en</strong>de sure, m<strong>en</strong><br />
de er vanskelige at holde sig fra), hyb<strong>en</strong>, hyldebær, slå<strong>en</strong> og tjørn<strong>en</strong>s bær.<br />
Der står mirabellehegn langs mange landeveje på Sydfyn.
M<strong>en</strong> bevæger vi os lige på d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> side <strong>af</strong> Faaborg eller midt på ø<strong>en</strong> til Espe, så begynder<br />
hegn<strong>en</strong>e at skifte karakter. For her består de på lange strækninger u<strong>del</strong>ukk<strong>en</strong>de <strong>af</strong> syr<strong>en</strong>er, og<br />
hvilket syn i blomstringstid<strong>en</strong> med de lange lilla bånd g<strong>en</strong>nem landskabet. Kommer man så nord for<br />
motorvej<strong>en</strong> eller d<strong>en</strong> gamle hovedvej A 1, skifter hegn<strong>en</strong>e ig<strong>en</strong> karakter til i hovedsag<strong>en</strong> at bestå <strong>af</strong><br />
tjørn. Så selv om man m<strong>en</strong>er, at alle på Fyn er mere eller mindre <strong>en</strong>s, kan de gamle kulturgrænser<br />
stadig ses i landskabet.<br />
<strong>Hegn<strong>en</strong>e</strong> er også <strong>en</strong> <strong>del</strong> <strong>af</strong> kulturarv<strong>en</strong> på <strong>en</strong> and<strong>en</strong> måde <strong>en</strong>d med h<strong>en</strong>syn til selve planterne: De<br />
fortæller hvilke typer landbrug, der er og har været på stedet. I de områder, hvor ej<strong>en</strong>domm<strong>en</strong>e har<br />
været små, er der ikke langt mellem hegn<strong>en</strong>e, for de skulle også markere ej<strong>en</strong>domsskellet. Man ser<br />
derfor ty<strong>del</strong>igt, at der er mange lev<strong>en</strong>de hegn i områder, hvor der har været husmandsudstykninger,<br />
m<strong>en</strong> der sjæld<strong>en</strong>t er lev<strong>en</strong>de hegn mellem de store godsmarker. Derfor kan vi d<strong>en</strong> dag i dag opleve<br />
stor forskel i landskabet, når vi kommer fra et husmandsområde ind i et godsområde.<br />
De jyske hegn<br />
På lign<strong>en</strong>de vis er der forskel på de lev<strong>en</strong>de hegn andre steder i landet. I det meste <strong>af</strong> Jylland så man<br />
kilometer efter kilometer <strong>af</strong> grantræer plantet som læbælte, m<strong>en</strong> det jyske karakteristika er snart<br />
forsvundet. Kun hist og her er der i dag nåletræer tilbage, og de er gamle og giver kun meget dårligt<br />
læ, fordi de nederste gr<strong>en</strong>e for længst er gået ud.<br />
På trods <strong>af</strong> at mange granhegn er forsvundet, kan man stadig se dem rundt i Midt- og Vestjylland.<br />
I stedet er der ig<strong>en</strong>nem mange år blevet plantet blandede løvtræshegn, som Hedeselskabet står for at<br />
plante, og der bliver givet tilskud til at plante læhegn, såfremt det foregår efter de anvisninger, som<br />
”lov om læhegn og læplantning” udstikker. Heri står der: ”Ved anlæg <strong>af</strong> læhegn, skal der ved<br />
plantevalg og plantemetode tages h<strong>en</strong>syn til, at læhegnet i videst mulig omfang tilpasses det<br />
omgiv<strong>en</strong>de landskab”. M<strong>en</strong> samtidig står der, at der skal plantes mindst 75% løvfæld<strong>en</strong>de planter,<br />
og det stemmer rigtig dårligt over<strong>en</strong>s med de jyske traditioner.
Det har resulteret i, at det jyske kulturlandskab for <strong>en</strong> stor grad er ændret, så der i stedet for de lange<br />
rækker <strong>af</strong> mørke grantræer står fem<strong>–</strong> og syvrækkede løvfæld<strong>en</strong>de hegn, hvori der yderst sjæld<strong>en</strong>t er<br />
så meget som et <strong>en</strong>este stedsegrønt træ. Selvfølgelig var de gamle læhegn <strong>af</strong> gran eller fyr i lige så<br />
høj grad <strong>en</strong> nyhed på hed<strong>en</strong> efter Hedeselskabets stiftelse i 1866, m<strong>en</strong> også de er i dag <strong>en</strong> <strong>del</strong> <strong>af</strong><br />
kulturarv<strong>en</strong> <strong>–</strong> <strong>en</strong> <strong>del</strong> som viser, at der <strong>en</strong> gang har været hede på stedet. I dag er det vanskeligere at<br />
se, hvor landbrugslandet førh<strong>en</strong> gik over i det barske he<strong>del</strong>andskab.<br />
Bevar egnspræget<br />
Noget <strong>af</strong> det besøg<strong>en</strong>de lægger mærke til, når de kommer til Fyn, er de lev<strong>en</strong>de hegn. Mange <strong>af</strong><br />
dem forsvinder i disse år, m<strong>en</strong> heldigvis bliver der også plantet ny, og her er det, der ofte sker<br />
kulturelle ulykker! For i bedste m<strong>en</strong>ing planter Hedeselskabet også på Fyn trerækkede, løvfæld<strong>en</strong>de<br />
hegn. Vel at mærke hegn som i det store og hele har d<strong>en</strong> samme plantebestand som i Jylland. Disse<br />
hegn kan være smukke i sig selv og være samm<strong>en</strong>sat <strong>af</strong> mange forskellige typer træer og buske,<br />
m<strong>en</strong> de er hverk<strong>en</strong> typiske for d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e eller d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> danske egn, og dermed forsvinder <strong>en</strong> <strong>del</strong> <strong>af</strong><br />
vores lev<strong>en</strong>de kulturarv og gør os alle til <strong>en</strong> lidt mere <strong>en</strong>sartet, grå (eller grøn?) masse.<br />
Og får hegnsejer<strong>en</strong> tilskud til at plante d<strong>en</strong>ne type hegn <strong>–</strong> og hvorfor skulle de ikke det, når der er<br />
mulighed for det? <strong>–</strong> ja så skal hegnet ifølge lov<strong>en</strong> blive stå<strong>en</strong>de i mindst 15 år!<br />
Selvfølgelig vedbliver man på d<strong>en</strong>ne måde med at have lev<strong>en</strong>de hegn, m<strong>en</strong> d<strong>en</strong> <strong>en</strong>este forskel<br />
bliver, om de består <strong>af</strong> tre eller fem rækker.<br />
Heldigvis bliver der da også plantet egnstypiske hegn <strong>en</strong> gang imellem, og det er r<strong>en</strong>t faktisk sket et<br />
sted, som mange kommer forbi ganske ofte. På A 9 blev der for nogle år sid<strong>en</strong> på <strong>en</strong> strækning<br />
mellem Ringe og Årslev plantet et <strong>en</strong>rækket syr<strong>en</strong>hegn, og syr<strong>en</strong>hegn hører netop hjemme på disse<br />
kanter. Ligeledes står der i dag et flot hegn <strong>af</strong> Seljerøn på Siø. Her blæser det næst<strong>en</strong> konstant ind<br />
fra øhavet, m<strong>en</strong> seljerøn kan tåle meget vind, og det er derfor korrekt at plante seljerøn sådan et<br />
sted.<br />
Det er initiativer, som man kun kan håbe, at såvel privatpersoner som off<strong>en</strong>tlige instanser vil gøre<br />
efter.