DET GAMLE HEGN, OH LAD DET STÅ Hegnene – en del af den ...

gerne med nogle meters afstand. De ældst bevarede popler og pile blev plantet omkring den tid, da
driftsfællesskabet ophørte - det vil sige omkring 1800 - hvor den enkelte bonde skulle til at
indhegne sine egne marker. Poppel eller pil blev plantet med tilpas afstand, så de grene, der blev
skåret af dem ved styningen, netop svarede til den mængde, der skulle bruges til at lave et flettet
gærde. Ganske praktisk, for på den måde undgik man at skulle transportere grenene.
Det Kongelige Danske Husholdningsselskab blev stiftet i 1769, og en af de ting, som man helt fra
begyndelsen præmierede, var plantning af poppel og pil som hegning af markerne. Men de hegn der
eksisterer i dag, er i mindst lige så høj grad blevet plantet for at skabe læ mellem marker og ind til
haver. Eller de blev plantet langs landevejene bl.a. for at fungere som snehegn. Og det er for en stor
del disse hegn, der i dag står der med de mange forskelligartede træer og buske. Først senere er man
begyndt at plante hegn for at skabe visuelle bånd, der markerer vejforløbet. Og vi skal heller ikke
glemme, at der er plantet mange levende hegn langs jernbanestrækninger, såvel i nutiden som i
jernbanernes barndom. Mange steder kan man stadig se, hvor Svendborgbanen og Fåborgbanen gik,
fordi der endnu går levende hegn tværs gennem landskabet
De sydfynske hegn
På Sydfyn har vi i dag meget blandede hegn med mirabeller, vilde æbler, naur, hassel og tjørn.
Disse blandede hegn skifter udseende hele året rundt. Om foråret starter det med, at mirabellerne
blomstrer, og hegnene står som hvide skyer fulde af blomster. Og derefter følger mange andre
forskellige blomstrende træer og buske: Hæg, syren, vilde æbler, tjørn, seljerøn, vild rose og til slut
hyldens tunge og sødmefyldte blomsterstande. I omkring to måneder afløser den ene blomstring den
anden, og fra august og helt frem til november får vi igen syn for sagen – og endda til tider også
smag – for da kommer først mirabellerne, og derefter de vilde æbler (som regel hvinende sure, men
de er vanskelige at holde sig fra), hyben, hyldebær, slåen og tjørnens bær.
Der står mirabellehegn langs mange landeveje på Sydfyn.