MED FULD TRYK PÅ: DAM GRAPHIC ER MED I ... - Håndværksrådet

DE SELVSTÆNDIGE
Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder Nr. 4 - oktober 2007
MED FULD TRYK PÅ: DAM GRAPHIC ER MED I PROJEKTER FRA
BOLIVIA OVER ZIMBABWE TIL VIETNAM ... SIDE 6-8
Annoncehaj idømt 2½ års ubetinget fængsel ... side 5
Tilfredse kunder? Tjek det med Håndværkets Evalueringscenter ... side 16

DE SELVSTÆNDIGE
Udgives af
Håndværksrådet
Islands Brygge 26
Postboks 1990
2300 København S
Tlf.: 33 93 20 00
Fax: 33 32 01 74
www.hvr.dk
REDAKTION
Ansvh. redaktør:
Søren Nicolaisen
e-mail: nicolaisen@hvr.dk
Redaktion og layout:
Martin Kalkerup
e-mail: kalkerup@hvr.dk
ANNONCER
BK Media
Kim Odderskjær Hansen
& Birgit Waltenburg
Hovedgaden 55 C, 2.
2970 Hørsholm
Tlf. 70 20 98 38
Fax: 36 30 62 61
e-mail: kh@bkmedia.dk
TRYK OG OPLAG
Hertz bogtrykkergården a/s
Kontrolleret oplag: 20.887
Medlem af
Kontrolleret af
Bladet udkommer 5 gange
om året til virksomheder i
Håndværksrådets medlemskreds.
ISSN 1399-8935
FORSIDEN
Foto: v/Håndværksrådet
FLERE I ARBEJDE
- START MED GULPLADEREGLERNE
Det kan godt være, at vi har passeret toppen af højkonjunkturen, så det bliver lidt lettere
at finde folk fremover. Men Danmark - og det meste af den vestlige verden - står
alligevel overfor den udfordring, at vi bliver flere ældre og relativt færre aktive på arbejdsmarkedet.
Derfor vil ”mangel på arbejdskraft” være et hovedtema i rigtig mange år frem.
Derfor kunne vi passende indrette vores love og regler, så vi kan anvende vores arbejdstid
så effektivt som muligt.
I den forbindelse er lovgivningen om anvendelse af gulpladebiler ufatteligt uhensigtsmæssigt
skruet sammen. Det koster arbejdstid, hver gang medarbejderen først skal køre hen
på værkstedet, inden han må køre ud til kunden, og andre gange først skal køre ud til kunden,
inden han må hente værktøjet på værkstedet. Hele kørselscirkusset koster arbejdstid
svarende til flere tusinde beskæftigede årligt, og det må der findes en løsning på.
Det koster også arbejdstid, at vi skal holde i bilkøer i og omkring byerne på vej til arbejde
eller til en kunde. Alene omkring København koster det arbejdstid svarende til 16.000
beskæftigede årligt. Derfor skal vejnettet fremover prioriteres, og den kollektive trafik
omkring de store byer skal have et gevaldigt løft. Det er knap så eksotisk som at bygge
endnu et par store broer. Men det frigør langt mere arbejdskraft – og det er vigtigere.
Uddannelse, innovation og investeringer i maskiner og it vil naturligvis også i fremtiden
være en stor del af løsningen på ”mangel på arbejdskraft”. De problemstillinger arbejder
vi med i Håndværksrådet. Men vi skal også have nogle håndsrækninger fra politikerne,
der gør det muligt at tilrettelægge en effektiv arbejdsdag. Og man kunne passende starte
med en reform af gulpladereglerne.
Adm. direktør Paul Mollerup

INDHOLD
ANNONCEHAJ IDØMT 2½ ÅR BAG TREMMER SIDE 5
MED FULD TRYK PÅ - DAM GRAPHIC APS ER MED I PROJEKTER PÅ TRE KONTINENTER SIDE 6-8
HJEMMESIDER TIL ALLE HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGER SIDE 8
TAG EN UNIVERSITETSSTUDERENDE I PRAKTIK SIDE 10-11
NYT PROJEKT: INTEGRATION AF ETNISKE VIRKSOMHEDER SIDE 12-13
AMBITIØS KVALITETSREFORM SIDE 14
KOMMUNERNE ER LANGSOMMELIGE BETALERE SIDE 14
HUSK SELVSTÆNDIGES SKATTEMÆSSIGE VILKÅR VED FORSIKRING MOD SYGDOM
OG ARBEJDSSKADE SIDE 15
FORBRUGERMINISTEREN VIL GIVE SELVSTÆNDIGE BARSELSDÆKNING SIDE 15
ER DINE KUNDER TILFREDSE? BRUG HÅNDVÆRKETS EVALUERINGSCENTER SIDE 16-17
UFLEKSIBLE GULPLADEREGLER LÆGGER UNØDIGT BESLAG PÅ ARBEJDSKRAFT
- OG SKADER MILJØET SIDE 18
DET JURIDISKE HJØRNE: NYE REGLER OM RYGNING SIDE 20
HÅNDVÆRKSRÅDETS JURIDISKE AFDELING - OGSÅ DIN JURIDISKE AFDELING SIDE 21
NYT OM HÅNDVÆRKSRÅDETS RABATORDNINGER SIDE 22
HUSKER DU BACK-UP? DRUKNER DU I SPAM? BRUG HÅNDVÆRKSRÅDETS GRATIS
IT-RÅDGIVNING VIA WWW.IT-TANKEN.DK SIDE 23
HVAD SYNES DU OM BLADET “DE SELVSTÆNDIGE”? SIDE 24

Hos Statoil kan du få et kontokort, der passer til
dit og firmaets behov. Uanset, hvilket kort du vælger,
slipper du fremover for at tage penge op af
lommen, når du handler hos Statoil. Du kan altid
tanke benzin og diesel på AUTOMATEN – og få det
lidt lettere i hverdagen.
Få et godt
kort på hånden
Kortene kan bruges på alle Statoil stationer i
hele Skandinavien. Og dine indkøb bliver samlet på
en overskuelig regning én gang om måneden.
Nærmere oplysninger og bestilling af kontokort
med rabat: Håndværksrådet, tlf. 33 93 20 00, Ulla
Lindeløv.

ANNONCE-
HAJ IDØMT
2½ ÅR BAG
TREMMER
- og Forbrugerombudsmanden
vil tage sig af
Håndværksrådets
fremtidige
henvendelser
På Håndværksrådets møde den 6. september
2007 med Forbrugerombudsmanden
lovede han fremover at ville realitetsbehandle
de sager om annoncehajer, som vi
i Håndværksrådet efter forudgående behandling
sender til ham. Han har også givet
os tilsagn om at ville tage initiativ til at
tilrettelægge et samarbejde - som foreslået af
os - på dette område mellem politi, anklagemyndighed
og Forbrugerombudsmand.
Så håber vi, det bliver lettere at få myndighederne
til at tage sig af disse sager, og at politianmeldelser
ikke behandles isoleret i de
enkelte retskredse, men koordineres og dermed
kan afdække de enkelte annoncehajers
landsdækkende aktiviteter og metoder. Det
er netop vores erfaring - og formålet med at
drive den centrale hotline - at det giver mulighed
for at samle viden og bevismateriale
fra mange forskellige virksomheder.
På mødet lovede vi indtil videre at opretholde
den telefoniske hotline og rådgivning,
så ombudsmanden kan reservere sine
begrænsede ressourcer til de tilfælde, hvor
det grundlæggende sagsmateriale imod
en annoncehaj ER indsamlet, vurderet og
fremsendt af Håndværksrådet.
ET LÆNGE ØNSKET SAMARBEJDE
Med dette samarbejde har Håndværksrådet
opnået, hvad vi i mange år har arbejdet på:
Der er efter vores politianmeldelse afsagt
en hård dom i Københavns Byret i august
2007, hvor landets største annoncehaj
blev dømt til 2½ års fængsel. Derved har
vi fået en dom, som vil være afskrækkende
for andre, og som synliggør risikoen ved at
ernære sig som annoncehaj. Den dom kan
vi bruge som trussel imod andre annoncehajer.
Skulle denne trussel ikke være nok,
kan Håndværksrådet nu også indbringe
sagerne for Forbrugerombudsmanden,
som gennem sin myndighedsudøvelse kan
håndhæve markedsføringslovens regler.
Skulle dette vise sig heller ikke at være tilstrækkeligt,
vil han indbringe sagerne for
domstolene eller alternativt indgive politianmeldelse
imod annoncehajerne.
Hidtil har ingen myndigheder taget sig af
disse sager. Politiet har henlagt sager eller
henvist til Forbrugerombudsmanden, og
han har omvendt henvist til politiet eller
afvist at tage sig af sagerne, fordi de ikke
vedrører forbrugere, men erhvervsdrivende.
Men nu har vi endelig fået en myndighed
til at håndhæve de retsregler, som
annoncehajerne groft forbryder sig imod.
Nu har vi både en dom at henvise til og et tilsagn fra Forbrugerom-
budsmanden om at tage sig af vore henvendelser, så der er grund til
optimisme - og håb om, at vi nu endelig kan gøre noget effektivt for at
stoppe annoncehajerne til glæde for hele erhvervslivet - og især for alle de
små og mellemstore virksomheder, Håndværksrådet er hovederhvervsor-
ganisation for. Vi håber, I glæder jer over resultatet sammen med os!
CHEFJURIST I HÅNDVÆRKSRÅDET PETER ANDERSEN

MED FULD TRYK PÅ
Dam Graphic er en af de mange danske virksomheder, der
boltrer sig i den globale landsby
Siden 1998 har Dam Graphic aps været
den danske samarbejdspartner i flere af
Danidas B2B-projekter, der arbejder på
at opgradere den private sektor i en række
udviklingslande. Projekterne har på hver
sin måde givet store udfordringer for virksomheden,
og har givet resultater, som
både Dam Grapic aps og den lokale samarbejdspartner
nyder godt af.
Da Dam Graphic aps blev stiftet i 1998,
havde direktøren Erik Dam allerede stor
erfaring inden for trykkerifaget. 25 år
tidligere grundlagde han Etiketfabrikken
Duet, der hurtigt voksede sig stor. Siden
da skabte han bl.a. Etiquettes Flex SARL i
Frankrig og i 1992 overtog han Flex Print
as i Tommerup. Begge virksomheder solgtes
senere med stort overskud. Sideløbende
sad han fra 1988-1998 som bestyrelsesformand
for Danske Etiketproducenter, og i
dag er Erik Dam medejer af flere etiketvirksomheder,
bl.a. Dansk Etiket Service.
af kommunikationspraktikant i Håndværksrådet Danny Claes Nørskov
FRA DANMARK TIL SYDØSTASIEN OG
AFRIKA
Dam Graphic var derfor den oplagte samarbejdspartner,
da Håndværksrådet i 1998
søgte efter en erfaren etiketvirksomhed til
at starte et Danida-støttet projekt i Cantho
i Vietnam. Et lokalt trykkeri ville gerne
etablere sig, men manglede både tekniske
hjælpemidler og forretningsviden. Størstedelen
af udgifterne til materialer blev
finansieret af Danida, og Dam Graphics
rolle bestod i at træne virksomhedens ansatte.
Alle deltog i oplæringen, fra chefen
til buddrengen, da kun en komplet virksomhedsstrategi
ville have den gavnlige effekt,
at den enkelte ansatte kunne udvikle
sig i en bestemt retning.
Besøget blev startskuddet til Dam Graphic
aps’ aktiviteter rundt omkring i verden,
hvro man udover Vietnam indtil videre
har projekter i Thailand, Zimbabwe, Mozambique
og Bolivia.
Erik Dam er bl.a. medejer af virksomheden
Dansk Etiket Service lid nord for Århus
B2B ÅBNER VINDUER BEGGE VEJE
”Danidas Business to Business Programme
er en fantastisk god løsning, og jeg kan
ikke komme i tanke om noget, der er mere
effektivt i den henseende. Programmet åbner
et vindue af nye muligheder for den
danske virksomhed, der er nysgerrig efter
at udvide sit marked, og der åbnes samtidig
et vindue for den lokale virksomhed, som
lærer at tænke og drive forretning på en ny
måde”, siger Erik Dam, der også konstaterer,
at det er et godt værktøj i globaliseringen.
Efter at have hjulpet virksomheden
i Cantho på fode, så den på kort tid gik
fra 5 ansatte til en personalegruppe på 80,
blev Erik Dam opfordret til at gå ind i et
joint venture med et andet vietnamesisk
trykkeri, der nu har 6 fabrikker og flere
end 1.000 ansatte.
fortsættes næste side

Trykkeriet i Maputo producerer ud over
etiketter nu også papkasser og små æsker. De
kulørte æsker indeholder kondomer, der skal
beskytte landets unge mod at blive en del af
det stigende antal hiv- og aidsramte i Afrika
Nogle af disse ansatte har han haft med sig
til Mozambique, for at de der kunne give
deres træning og erfaringer videre.
OVERBLIK OVER HELE PROCESSEN - OG
SANS FOR DETALJERNE
Knowhow er ikke kun tekniske løsninger
Skal samarbejdet skal have en udviklende
og varig effekt, er det nødvendigt at fokusere
på alle led i processen. ”Det er
ikke nok at hjælpe dem med at indkøbe
maskiner og dernæst instruere dem i brugen
af dem. Der skal tages fat i hele den
administrative opbygning, fx bogføring
og personaleledelse, som vi herhjemme
nærmest tager for givet. Behovet for en effektiv
markedsstrategi, der kan involvere
reklame og opsøgende salg, kan overraske
mange lokale, for hvem markedet begrænser
sig til det område, de befinder sig i.
Også problemerne omkring transport og
logistik er nærmest ubekendte størrelser.
”At fx frugt skal indpakkes, så det kan klare
rejsen, bliver der måske ikke tænkt over.
Men der skal tænkes i detaljer: Den brune
banan i midten af kassen kan fordærve det
meste af lasten, inden varerne når frem.
Men samtidig er overblikket det vigtigste
sådan et sted - uanset om det er vandboringer
eller produktion af flagstænger, det
drejer sig om”, siger Erik Dam.
FORSTÅELSE FOR KULTURELLE FORSKELLE
Siden august 2006 har Dam Graphic aps
samarbejdet med et trykkeri i Maputo i
Mocambique, og det var her, udfordringerne
ved at arbejde med andre kulturer
for alvor viste sig.
I et land, der er gennemsyret af korruption,
forsøgte den lokale partner at snyde
sig til en ekstra indtjening, og det var kun
den danske stædighed og vilje til at gennemføre
projektet på vestlig maner, der
forhindrede Dam Graphic i at give op.
Først efter mange vanskeligheder og kulturelt
betingede misforståelser begyndte
samarbejdet. ”Men når det så kommer
op at køre, og de lokale ser, hvor godt det
kan gå, så får de blod på tanden og lægger
selv meget mere i det. Derfor er Danidas
tilskud til et pilotprojekt en god ide, så
begge parter kan se, om der kan komme
et realistisk samarbejde ud af det på langt
sigt”, siger Erik Dam og anbefaler også at
væbne sig med tålmodighed og en stor
portion tolerance.
”Tit foregår det på de lokale kulturelle og
forretningsmæssige præmisser: Leverancer
forsinkes uden synderlig grund, og aftaler
skal tages med forbehold. Afrika er stadig
fortsættes næste side
B2B PROGRAMMETS
TILSKUDSMULIGHEDER
Projekter under B2B har 3 faser: Først
kontaktfasen, hvor de potentielle partnere
besøger hinanden for at se, om et forretningssamarbejde
ser interessant ud. Næste
fase er pilotfasen, hvori partnerskabet undersøges
i detaljer, og der kan gennemføres
pilotaktiviteter. Holder partnerskabet stadig
vand og ser fornuftigt ud økonomisk,
kommer selve projektfasen. I alle faser kan
der gives max. 5 mio. kr. i tilskud, og tilskudsperioden
er normalt 2-3 år. Herefter
skal forretningen hvile i sig selv.
B2B Programmet støtter - i 10 såkaldte
fokuslande - især træning af lokale medarbejdere,
men fokuserer også på miljø,
eksport og udviklingsorienterede aktiviteter
som arbejdsforhold, sundhed osv.
Få guidelines og ansøgningsformularer
på www.b2bprogramme.com.
Få gratis assistance i Håndværksrådet,
Danidas eksterne konsulent på B2B Programmet,
ved at skrive til b2b@hvr.dk.

MED FULD TRYK PÅ
- fortsat fra forrige side
Afrika”, hvilket han har oplevet på nært hold, da han både er
blevet berøvet, men også tilbudt en ung kone, hvis virksomheden
gik godt.
Erik Dam oplever, at man hele tiden skal være til stede og presse
på for at bevare effektiviteten. Især i Afrika er der tradition for
kun at planlægge på kort sigt, og samme person kan sagtens have
flere små virksomheder, men stadig kun tjene lidt, fordi de hele
tiden skifter produktionsområde. Her skal de lære at være målrettede
og kun satse på enkelte produkter. Steder som Vietnam
derimod drejer problemerne sig mere om varernes kvalitet, og at
man ser stort på forskellen mellem plagiering og originalt tænkt
håndværk.
NYE UDFORDRINGER
Kræfterne bliver lige nu brugt i Bolivia, hvor et nyt etikettrykkeri
venter på at blive etableret. Det bolivianske trykkeris medarbejdere
har allerede været på besøg hos Dam og er ivrige efter at
lære mere.
At Danida vælger at støtte et arbejdsområde som etiketter skyldes,
at det for ulandene er utrolig vigtigt, at emballagen på deres
produkter får et indbydende udseende. ”Den vestlige forbruger
bliver ikke tiltrukket af en pose med kartoffeltryk. Det skal se
ordentligt ud, og når man i lande som Bolivia selv kan fremstille
dem, betyder det også, at små virksomheder slipper for at importere
etiketter til dyre priser. Det kommer mange til gode,” siger
Erik Dam, der i øvrigt stadig nyder udfordringerne og aldrig vil
forlade et samarbejde, før det kører optimalt.
HJEMMESIDER
TIL ALLE HIF’ER
Håndværker- og industriforeningerne kan nu igangsætte en
lang række spændende aktiviteter i samarbejde med Håndværksrådet.
Aktiviteterne er både med til at synliggøre foreningerne
som det lokale arbejdsgiverfællesskab og samtidig med til
at understøtte foreningerne i deres erhvervspolitiske arbejde.
Et at de vigtige initiativer, vi er i gang med er, at understøtte
alle håndværker- og industriforeninger med at få en hjemmeside.
”I dag bør alle foreninger have en hjemmeside, der er med
til at synliggøre foreningen over for samarbejdspartnere samt
eksisterende og potentielle medlemmer” siger Kurt Adamsen
og fortæller videre, at det nu med Håndværksrådets tilbud er
overskueligt for alle foreninger at få en hjemmeside.
Sammenlignet med sidste år er antallet af foreninger, der har en
hjemmeside eller er i gang med at få en, steget med 50 %.
”Vi har samarbejdet med Håndværksrådet om at få etableret
vores nye hjemmeside www.ringhi.dk – og med den ønsker vi
både at markedsføre foreningen yderligere over for vore medlemmer
samt bedre at kunne tiltrække nye medlemmer”, siger
kasserer i Ringkøbing Håndværker- og Industriforening Inge
Bak fra JSB Plast. ”Samarbejdet om hjemmesiden betyder endvidere,
at vi ikke skal bruge frivillig bestyrelsestid på at opdatere
tekster på hjemmesiden – det klarer Håndværksrådet for os”.
Det gælder om at være synlig over for nuværende og potentielle
medlemmer, og det skal være nemt at melde sig ind - også
eletronisk - i den lokale håndværker- og industriforening. Det
skal også være nemt at finde information om lokale erhvervspolitiske
arrangementer og -tiltag, foreningens samarbejdspartnere
skal være synlige - og der må også meget gerne være
links til fx nyheder fra Håndværksrådet.
På foreningens hjemmeside er det også muligt at udgive sit
foreningsblad, ligesom hjemmesiderne løbende kan udbygges
efter modulprincippet med bl.a. medlemsstyring, betaling mv.
Laver man sin foreningshjemmeside i samarbejde med Håndværksrådet,
behøver bestyrelsen ikke længere at tænke på det
praktiske opdateringsarbejde af hjemmesiden – det klarer
Håndværksrådet løbende.
Hør nærmere om mulighederne hos Helle Glass (glass@hvr.dk
/ tlf. 32 63 03 38) eller Thomas Birger Hansen i Håndværksrådet
(hansen@hvr.dk / tlf. 24 41 51 40). Besøg også Håndværksrådets
hjemmeside www.hvr.dk og se alle håndværker- og
industriforeninger under ”Om Håndværksrådet”.

Spar penge på
telefoni og bredbånd
med HVR’s foreningsaftaler med
• Mobilrabatter op til 30% (til udlandet 25%).
• Fastnetrabatter op til 36% (til udlandet op til 38%).
• Halvér minutprisen på opkald fra fastnet til egne mobiltelefoner.
• Husk at få en smart og billig telefon med, når du tilmelder dig.
Se www.hvrnetshop.dk
• 12% rabat på TDC Bredbånd Professionel.
Ring på tlf. 7367 4540 og hør, hvor meget du kan spare!
Håndværksrådet
Islands Brygge 26
Postboks 1990 . 2300 København S
Tlf. 7367 4540 . Fax 7430 3536
ra@fde.dk . www.hvr.dk
www.hvrnetshop.dk

TAG EN UNIVERSITETSSTUDERENDE
Har du opgaver liggende, som du ikke har tid og overskud til
at tage fat på? Har du brug for en medarbejder, der kan bruge
sine analytiske evner til at arbejde med en afgrænset opgave i din
virksomhed? Hvis du kan svare ja på disse spørgsmål, så var det
måske en ide at få en studerende i praktik.
Stadig flere små og mellemstore virksomheder har fået positive
erfaringer med at have universitetsstuderende i praktik. De oplever
praktikanten som en ekstra ressource, der kan understøtte
en række opgaver i virksomheden, og nogle praktikanter bidrager
med at lave analyser af forskellige dele af virksomheden. Andre
arbejder måske med en af de ideer, som ligger i skrivebordskuffen,
og som der hidtil ikke har været ressourcer til at tage fat på.
Nogle selvstændige fortæller os, at de først har været skeptiske i
forhold til at tage en praktikkant, men næsten alle vender tilbage
med gode erfaringer, med opgaver, der er løst – måske endda på
en anderledes og spændende måde. De studerende er også meget
glade for praktikken. De får mulighed for at afprøve nogle af alle
de teorier og redskaber, de har lært, og kan tage praktiske erfaringer
med tilbage til deres uddannelse. Praktikforløb er også med
til at åbne øjnene for, at der er spændende udviklingsmuligheder
i at få job i små og mellemstore virksomheder.
De unge der er parate til at gå i praktik vil typisk have 4 års
universitetsuddannelse bag sig og vil derfor være kvalificeret til
at løse selvstændige opgaver og deltage i det daglige arbejde i din
virksomhed.
HVORDAN GØR MAN?
Hvordan gør man så, hvis man har lyst til at få en praktikant ind
i virksomheden? Du kan altid henvende dig til den uddannelsesinstitution,
som du gerne vil have en praktikant fra. I år kører
imidlertid en særlig kampagne for at få flere praktikanter ud i
små og mellemstore virksomheder. Koordinatorerne på Syddansk
Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitetscenter
er altid behjælpelige med vejledning og inspiration til udfærdigelse
af praktikopslag mv.
Disse personer står parat til at hjælpe dig:
Stine Topp - Syddansk Universitet
E-mail: sto@sdu.dk
Tlf. 65 50 27 71
I PRAKTIK
FÅ NY INSPIRATION - OG FÅ LØST NOGLE AF DE OPGAVER,
DER ALTID LIGGER OG VENTER I VIRKSOMHEDEN
af Håndværksrådets vicedirektør Ane Buch
Allan Grønbæk - Roskilde Universitetscenter
E-mail: allang@ruc.dk
Tlf. 46 74 24 74
Annika Holm Jørgensen - Aalborg Universitet
E-mail: acj@adm.aau.dk
Tlf. 96 35 74 45

HVAD KAN MAN BRUGE EN
HALVSTUDERET RØVER
TIL?
Du definerer selv hvilken opgave, du gerne
vil have løst, men de følgende eksempler
kan måske inspirere dig til, hvad du vil
kunne få ud af at prøve at have en praktikant.
KOMMUNIKATIONSPLATFORM FOR EN MIN-
DRE VIRKSOMHED
En virksomhed har fået udarbejdet et forslag
til en kommunikationsplatform, som
har været med til at sikre, at virksomheden
såvel internt som eksternt kommunikerer
på en sammenhængende, troværdig og
værdibærende måde.
IT OG ORGANISATION
Analyse af it-anvendelse i produktionsvirksomhed.
Analysen afdækkede ved
hjælp af interviews og spørgeskemaundersøgelse,
hvorledes et nyligt implementeret
ERP-system (udbygget økonomisystem)
kunne anvendes bedre gennem ændringer
i arbejdsgange, ansvarsfordeling og strukturændringer.
VIDENDELING
Undersøgelse af videndeling inden for
mindre dansk virksomhed med projektsalg
af fødevareteknologi. Ved hjælp af en interviewundersøgelse
blev der gennemført
en analyse af den aktuelle dokumentation
og deling af kunde- og teknologisk viden
i virksomheden. Analysen resulterede i anbefalinger
til ændringer i ansvarsfordeling,
arbejdsgange og organisationsstruktur
EKSPORTMARKEDSUNDERSØGELSE
Undersøgelse af det engelske marked for
maskinfabrik. Omfattede kortlægning af
markedet, herunder vurdering af afsætningskanaler
og kundeemner. Virksomheden
igangsatte eksportbestræbelser på
markedet efter en meget detaljeret handlingsplan
i rapporten. Virksomheden fik i
øvrigt sin første ordre på det engelske marked
som følge af opgaven.
IMAGEUNDERSØGELSE
Imageundersøgelse for virksomhed på industrielt
marked. Man opnåede på baggund
af analysen en større viden om kundernes
opfattelse af og tilfredshed med virksomheden.
Det medvirkede til, at virksomheden
opprioriterede sin salgsindsats for nye
produkttyper og igangsatte aktiviteter med
det formål at forøge organisationens kompetence
inden for salg og markedsføring.
TRIVSEL PÅ VIRKSOMHEDEN
En virksomhed fik undersøgt sundhed og
trivsel på arbejdspladsen. Praktikanten
indgik som assistent for to medarbejdere
og lavede i den forbindelse ad hoc opgaver
herunder udarbejdelse af præsentationer,
mindre notater og forskellige beregninger.
EKSPORT
WEB
IT
ERP
IMAGE
OPRETTELSE AF WEBPORTAL
Oprettelse af en webportal bestående af
et website rettet mod virksomhedens forretningspartnere
og omverdenen generelt
samt af et intranet, der er tilgængeligt for
virksomhedens medarbejdere. Projektet
demonstrerer, hvordan virksomhedens
forretningsgang effektiviseres gennem
denne elektronisering af virksomhedens
kommunikation.

INTEGRATION AF ETNISKE
VIRKSOMHEDER
- også i organisationsverdenen. Nyt projekt skal sikre, at indvandrerejede
virksomheder opdager fordelene ved at blive medlem af en brancheorganisation
”Egentlig er der mange ting, jeg ville ønske,
jeg havde større viden om. Det er jo ikke
altid lige let at sætte sig ind i det at drive
en virksomhed – især ikke som nystartet.
Problemet er bare, at jeg ikke ved, hvor jeg
skal lede efter informationerne henne.”
Sådan lyder det fra mange selvstændige
indvandrere, Håndværksrådet har været i
kontakt med. Mange kommer fra områder
i verden, hvor der ikke er tradition for
at organisere sig i en brancheorganisation,
og da slet ikke i den grad som vi gør her
i forenings-Danmark. En del af dem ved
faktisk slet ikke, hvad en brancheorganisation
er, og hvilke fordele der er ved at være
medlem. Derfor melder de sig ikke ind, og
de driver ofte deres virksomhed uden nogen
form for egentlig rådgivning - og uden
af projekteder i Håndværksrådet Henrik Lilja
nogen form for deltagelse i et erhvervspolitisk
”sammenhold”.
Disse fakta er baggrunden for det projekt,
Håndværksrådet netop har skudt i gang i
samarbejde med HORESTA og en række
af rådets medlemsorganisationer. Projektet
handler om at synliggøre brancheorganisationerne
over for de etniske erhvervsdrivende
og har på længere sigt som målsætning,
at en stigende andel af de indvandrerejede
virksomheder melder sig ind i
”deres” brancheorganisation. Dermed vil
de indvandrerejede virksomheder kunne
gøre brug af fx den rådgivning, som organisationerne
i forvejen tilbyder. Og omvendt
vil organisationerne også fremover
være centrale omdrejningspunkter for deres
branchers fælles interesser.
Kender du en virksomhed ejet af en indvandrer, som ikke er med i en
brancheorganisation - og som du synes burde være det? Så send en mail
til Henrik Lilja på lilja@hvr.dk
STOR IVÆRKSÆTTERLYST BLANDT INDVAN-
DRERE
”Projektet skal bidrage til, at brancheorganisationerne
kan sikre deres medlemmer
de bedste vilkår”, siger projektleder
Henrik Lilja. Dette gælder både danske
medlemmer og kommende såvel som nuværende
indvandrermedlemmer. Og jo
bedre vilkår og jo mere organisationernes
tilbud om rådgivning osv. bliver brugt,
desto flere indvandrervirksomheder vil
overleve. Iværksætterlysten er stor blandt
indvandrere – faktisk er der mellem 8.000
og 9.000 indvandererjede virksomheder
i Danmark - men desværre må relativt
mange af dem lukke igen ret hurtigt. Et
branchemedlemskab vil kunne bidrage til
en større overlevelsesevne til gavn for alle.
Desuden kan en øget organisering være
fortsættes næste side

”Jeg ved fra mit tidligere arbejde,
hvor jeg også rådgav indvandrer-
ejede virksomheder, at det, at jeg
selv er indvandrer, var en fordel.
Det er jeg er overbevist om, at det
også vil være i forbindelse med
dette projekt.
med til at sikre, at alle i branchen spiller
efter samme regler, og at den fair konkurrence
overholdes. Endelig vil et større
medlemstal give brancheorganisationerne
flere midler til at udvikle gode tilbud til
alle deres medlemmer.
DE FØRSTE SKRIDT I SAMARBEJDET
Det første møde mellem projektets samarbejdspartnere
er afholdt – og det med stor
succes. Nu skal projektet for alvor sparkes
i gang, og derfor har projektet netop ansat
en rådgivningskonsulent, Naveed Awan.
NAVEED AWAN
15,00 kr. ekskl. moms
pr. afregnet lønseddel
www.danlon.dk
Naveed har i forvejen stor erfaring med
netop rådgivning af etnisk ejede virksomheder.
Med Håndværksrådet som base skal
han - sammen med de deltagende organisationers
egne medlemskonsulenter - besøge
et større antal etniske virksomheder
og fortælle dem om de muligheder, det
giver at være medlem af en brancheorganisation.
En af Naveeds første opgaver bliver
at deltage i udarbejdelsen af informationsmateriale
om brancheorganisationerne,
der retter sig specifikt mod indvandrervirksomheder.
Kør lønnen på internettet!
DanLøn gør det hurtigt, nemt og billigt at lave
løn.
Der er intet startgebyr og ingen løbende abonnementer.
Vi overfører automatisk alle betalinger til
SKAT, ATP, FerieKonto, pensioner m.fl . for dig.
Du kan super enkelt overføre beløbene til dit
bogføringsprogram.
Du får gratis e-mail support.
ETNISKE ERHVERVSDRIVENDE
I ERHVERVSORGANISATIONERNE
NY ANALYSE OM ETNISKE
ERHVERVSDRIVENDE
Forud for samarbejdet er lavet
en analyse af indvandrerejede
virksomheders forhold til brancheorganisationerne.
Analysen
kan downloades på www.hvr.dk
- under Aktuelle projekter.
Projektet ”Etniske erhvervsdrivende
i erhvervsorganisationerne”
støttes af Integrationsministeriet
og gennemføres i et samarbejde
mellem Håndværksrådet,
HORESTA og en række af
Håndværksrådets medlemsorganisationer
inden for slagter-,
bager-, frisør-, auto- og malerbrancherne.
9500 virksomheder bruger DanLøn, prøv selv gratis
og anonymt på www.danlon.dk .
Du kan også lade din revisor lave lønnen. Bed ham
eller hende om at kigge på DanLøn, så det bliver
billigst muligt for dig.
www.danlon.dk

AMBITIØS
KVALITETSREFORM
Flere udliciteringer vil betyde lavere priser
og færre kapacitetsproblemer
Regeringens store Kvalitetsreform er et ambitiøst udspil. For
hvad er kvalitet i den offentlige sektor egentlig? Er det flere
penge til offentlig service, er det en højere faglig kvalitet, er
det bedre ledelse og organisation, eller er det en uhåndgribelig
størrelse som den oplevede kvalitet hos borgerne? Svaret er nok
ikke entydigt, men derimod en blanding.
Regeringen satser blandt andet på bedre offentlige bygninger
og har afsat et to-cifret milliardbeløb til vedligeholdelse af de
offentlige institutioner over de næste 10 år. Håndværksrådet
skønner umiddelbart, at det vil medføre et behov for 3.000 til
4.000 ekstra ansatte i byggesektoren. I den nuværende højkonjunktur
er det svært at se, hvor de mange hænder skal komme
fra, men hvis opgaverne planlægges med omhu, kan de være
med til at sikre en vedvarende høj aktivitet i byggesektoren,
uden at det kammer over i overophedning.
Kvalitetsreformen lægger op til et tættere samarbejde mellem
den offentlige og den private sektor. Det er godt nyt, da den
private sektor udover at kunne udføre opgaverne billigere også
har et markant lavere sygefravær. I de store kommuner er sygefraværet
blandt de ansatte i sundheds- og plejesektoren på over
20 arbejdsdage om året. Det er et fravær, der er 4 gange så stort
som hos de af Håndværksrådets medlemmer, der beskæftiger
sig med lignende opgaver gennem fritvalgsordningerne. Det
hænger formodentlig sammen med en bedre personalepleje,
bedre ledelse og organisering og mere tilfredshed i jobbet, da
opgaverne er tilsvarende - altsammen ting, der i sidste ende
giver borgerne en bedre service.
I en tid med mangel på arbejdskraft, spiller sygefraværet en
væsentlig rolle. Hvis kommunerne var villige til at udlicitere
en større del af sine serviceopgaver til den private sektor, hvor
sygefraværet er mindre, kunne det løse en stor del af kapacitetsproblemerne
og mangelen på arbejdskraft.
KOMMUNERNE ER LANG-
SOMMELIGE BETALERE
Mange virksomheder venter mere end 6 uger
på deres tilgodehavender!
En ny undersøgelse fra Håndværksrådet viser, at kommunerne
er notorisk dårlige betalere over for virksomhederne. Det gælder
både, når virksomhederne skal have betaling for udførte opgaver
for kommunerne, og når kommunerne skal udbetale de lovpligtige
refusioner til virksomhederne i forbindelse med sygedagpenge,
barselsgodtgørelse og løntilskudsordninger.
Problemet er alvorligt, og Håndværksrådet vil kontakte de relevante
ministre for at få dem til at gøre noget ved det. Vi forestiller
os en fælles øvre frist for, hvor lang kommunernes sagsbehandlingstid
må være. I dag fastsætter de enkelte kommuner
selv fristen - og selv disse frister er kommunerne ikke i stand til
at overholde. Håndværksrådet ønsker derfor også en økonomisk
sanktionsmulighed over for de langsommelige kommuner.
Det er en helt urimelig mangel på respekt over for det lokale erhvervsliv,
at kommunerne ikke overholder almindelige betalingsfrister,
når de skal have pungen op af lommen. Når virksomhederne
skylder kommunen penge, betyder enhver overskridelse af frister
strafrenter! Håndværksrådet mener, at der må gælde de samme
regler, uanset om man er en virksomhed eller en kommune.
Selvom en stor del af sygedagpengeindberetningerne sker elektronisk
via virk.dk, er der en sagsbehandlingstid på mere end 4 uger
i en lang række kommuner. Mange steder må virksomhederne
endda vente mere end 6 uger på at få udbetalt deres tilgodehavende.
Værst ser det ud i Hovedstadsregionen og i Region Syd,
hvor op mod hver 3. virksomhed venter mere end 4 uger.
Især for små virksomheder giver kommunernes lange sagsbehandlingstid
store problemer. Det er i forvejen en stor planlægningsmæssig
udfordring for en lille virksomhed, når en medarbejder
bliver syg eller skal på barsel. Håndværksrådet ser er ingen grund
til, at kommunerne skal gøre livet mere surt for virksomhederne
ved at give dem likviditetsmæssige problemer.

HUSK SELVSTÆNDIGES
SKATTEMÆSSIGE VILKÅR
- VED FORSIKRING MOD SYGDOM OG ARBEJDSSKADE
Skatteforlig gav lettelser for op til 5.500 kr.
årligt over 2 år
Dansk Folkeparti blev regeringens redningsplanke, da der skulle
indgås forlig om skatteudspillet. Samlet fremlagde man et fornuftigt
forlig, der dog som ventet ikke gjorde meget for at nedbringe
antallet af topskatteydere. Hvad forligspartierne også undveg var
at se på selvstændiges skattemæssige problemer. Håndværksrådet
brugte ellers skattedebatten til at opfordre partierne til også at løse
erkendte problemer for selvstændige, når nu kassen var åben.
Det er ikke mindst en kendt urimelighed, at det er en privatudgift,
når selvstændige i personligt ejede virksomheder skal forsikre sig
mod sygdom fra virksomheden og arbejdsskade. Og vi opfordrer
regeringen til snart at finde penge til at løse problemet.
Resultatet af forliget blev lettelser ved i 2008 at hæve beskæftigelsefradraget
med 40 % og bundfradraget i skatten med 500
kr. I 2009 får bundfradraget yderligere 500 kr. lagt til; beskæftigelsesfradraget
får yderligere et nøk, og mellemskattegrænsen
flyttes op til topskattegrænsen. Så er mellemskatten reelt væk. Til
gengæld skal man betale ca. 20 % i topskat af hver krone tjent
over 365.000 kr.
I Håndværksrådet er vi tilfredse med
lettelserne i bunden, som giver et
større incitament til at tage arbejde.
Men det er uholdbart, at mere end
40 % af alle på arbejdsmarkedet
betaler topskat.
HÅB FOR UNGE SELV-
STÆNDIGE KVINDER
Forbrugerministeren vil give selvstændige
barselsdækning
I det sidste år af Lars Barfoeds tid som familie- og forbrugerminister
havde Håndværksrådet en tæt dialog om at finde
en løsning på det problem, at selvstændige kvinder, der skal
på barsel, er uhyre ringe stillet. Vi drøftede både muligheder
for at forbedre dagpengereglerne og vores ønske om, at selvstændige
frivilligt skal kunne tilmelde sig en barselsfond. Der
var desværre ingen løsning, da Lars Barfoed takkede af som
minister.
Nu vil hans efterfølger Carina Christensen gerne finde en løsning
for de selvstændige kvinder. Det meldte hun ud henover
den regnfulde sommer, og det er naturligvis en opgave, Håndværksrådet
bakker fuldt op om, og vi håber, at der snart findes
en løsning til gavn for selvstændige kvinder.
Vi sender derfor ministeren vores forslag, som fortsat har det
udgangspunkt, at en ordning for selvstændige skal være frivillig.
En ordning, hvor 200.000 virksomheder skal betale et par
hundrede kroner til en fond, vil være et for stort administrativt
bøvl, så det fraråder vi.
En frivillig ordning kan fungere, fordi det kun er ca. 2 % af
alle barselsorlover, der holdes af selvstændige. Betalingen til
fondene vil derfor kun stige marginalt, hvis de selvstændige
kvinder er med.

ER DINE KUNDER TILFREDSE?
Mange kunder kunne ikke drømme om at
brokke sig direkte til håndværkeren, hvis
de er utilfredse med det udførte arbejde. I
stedet brokker de sig til venner, naboer og
familie, og dermed har håndværkeren ingen
chancer for at forsvare sig mod kritikken
eller rette op på en eventuel fejl. Med
Håndværkets Evalueringscenter bliver det
nemmere for kunden at give ris og ros. Du
får dermed en nem og billig måde at se,
om dine kunder er glade for dig.
Kommer dine svende til tiden ude hos
kunden? Tager de skoene af, inden de går
ind i private hjem? Taler de ordentligt og
er de imødekommende over for kunden?
Gør de et ordentligt stykke arbejde? Du
har sikkert en fornemmelse for, om dine
svende arbejder ordentligt ude hos kunden
- og med Håndværkets Evalueringscenter
kan du se, om dine fornemmelser holder
stik. Her får du klar besked, hvis du har en
utilfreds kunde.
STYRKER VIRKSOMHEDEN
Da John Thomsen fra Jotar VVS fik tilbuddet
om at være med i Håndværkets Evalueringscenter,
vidste han med det samme,
at det var noget for ham. ”Vi vil gerne se,
af konsulent i Håndværksrådet Erik Nørgaard
om vi gør et godt stykke arbejde, og havde
derfor selv puslet med planer om at lave
et lille stykke papir med nogle spørgsmål,
som vi ville lægge hos kunden, når vi var
færdige med et job. Men nu har vi fået det
hele gennem Håndværkets Evalueringscenter
– og vi har faktisk fået bekræftet, at
vores virksomhed kører meget godt. Vi har
kun fået en enkelt sur evaluering”, siger
John Thomsen og tilføjer, at han med evalueringen
i hånden meget hurtigt kunne
kontakte kunden og finde en løsning, som
begge var tilfredse med.
Ved en anden lejlighed fik John Thomsen
en evaluering fra en kunde, der overordnet
var rigtig tilfreds med det badeværelse,
som Jotar VVS havde lavet - men to små
håndklædekroge hang en anelse skævt.
John Thomsen kunne tage ud og rette fejlen
dagen efter. Dét var noget, der imponerede
kunden.
UDEN EKSTRA ARBEJDE
”Det er så nyt, at vi endnu ikke direkte
kan måle effekten af at være med i evalueringscentret
på vores bundlinie. Men
jeg kan se, at evalueringscentret giver os
vigtige informationer om vore kunders til-
fredshed, som vi ellers ville have svært ved
at få. Så man kan godt sige, at det har styrket
vores virksomhed, og så koster det os
næsten ikke noget arbejde. Vi skal huske
at fortælle kunden, at han kan evaluere os,
men derudover er det bare at kigge på de
evalueringer, der ender på min mail”, siger
John Thomsen.
TILFREDSE KUNDER
Også hos kunderne er der tilfredshed med
centret. Netmagasinet AO.dk har talt med
Mogens Dyremose, som er én af Jotars
kunder. Mogens Dyremose var utilfreds
med den faktura, han modtog for udskiftning
af en ventilator. Han evaluerede Jotar
og bad om at blive kontaktet af firmaet.
”Jeg synes, at det er et godt alternativ at
kunne evaluere på nettet. Når du sidder
foran computeren, kan du bedre belægge
dine ord og slette det, du fortryder, inden
du trykker på send. Det er lidt sværere at
trække det, du siger over telefonen, tilbage”,
siger Mogens Dyremose.

BAGGRUND
Håndværkets Evalueringscenter åbnede i juni i år, og med omkring
50 tilmeldte virksomheder er centret allerede nået langt. Centret ejes
af Håndværksrådet og er etableret for at give danske håndværkere en
nem og billig måde at vurdere deres kundetilfredshed på.
SÅDAN VIRKER DET
Når du tilmelder din virksomhed, modtager du en
pakke med en stabel foldere og klistermærker, som
gør opmærksom på, at din virksomhed er med i
Håndværkets Evalueringscenter. Når du afgiver
et tilbud (eller første gang, du arbejder hos en
kunde), lægger du en folder hos kunden. Når du
sender regningen, klistrer du et klistermærke
på, der minder kunden om, at han kan
evaluere din virksomhed. Derefter kan
du læne dig tilbage og vente på kundens
evalueringer, som bliver sendt til din mail.
DET KOSTER DET
Det koster 3.000 kr. årligt at være med i Håndværkets
Evalueringscenter – uanset hvor mange
evalueringer, virksomheden får. Der er rabat til Håndværksrådets
medlemmer. Det koster således 2.000 kr.,
hvis virksomheden er medlem af en Håndværker- og
Industriforening og 1.500 kroner, hvis virksomheden er
medlem af en brancheorganisation.
KONTAKT HÅNDVÆRKETS EVALUERINGSCENTER
• www.hvec.dk: På Håndværkets Evalueringscenters hjemmeside
kan du finde en masse yderligere information, og du kan melde
din virksomhed til.
• 70 27 80 93. Du kan ringe til os på dette nummer og få en snak om
evalueringscenteret, hvis du har brug for yderligere information.
Mogens Dyremose blev opmærksom på
evalueringsmuligheden via sin faktura. Han
brugte 5-10 minutter på at udfylde evalueringen
og oplevede, at hans klage blev behandlet
seriøst. ”Da firmaet vendte tilbage,
havde man sat sig godt ind i min klage, så
vi fik løst problemet på en tilfredsstillende
måde”, siger Mogens Dyremose.
Værktøjet får altså topkarakter hos både
virksomheder og kunder, og det er meget
sandsynligt, at det med tiden vil blive et
kvalitetsstempel inden for håndværksbranchen.
Hvis dine kunder er tilfredse, kan du
bruge evalueringerne til at markedsføre dig
over for nye kunder, som hermed kan se, at
du tager kundetilfredsheden seriøst.
Evalueringscentret giver os
vigtige informationer om vore
kunders tilfredshed, som vi ellers
ville have svært ved at få.
På den måde kan man godt
sige, at det har styrket vores
virksomhed - og så koster det os
næsten ikke noget arbejde.
JOHN THOMSEN, JOTAR VVS

UFLEKSIBLE GULPLADEREGLER LÆGGER
UNØDIGT BESLAG PÅ ARBEJDSKRAFT OG
SKADER MILJØET
Reglerne for brug af gulpladebiler er alt
for besværlige at administrere, og de medfører
et enormt spild af arbejdstimer og
brændstof, når håndværkerne dagligt er
tvunget til at køre lange omveje. Det er
en rigtig dårlig idé, når vi har mangel på
arbejdskraft, det er dårligt for miljøet, og
det gør det svært at planlægge et ordentligt
familieliv. Håndværksrådet har beregnet,
at reglerne koster flere tusinde beskæftigede.
Den regel, som skaber mest forvirring
både hos virksomheder og SKATs
medarbejdere er reglen om, hvornår medarbejderne
må tage bilen med hjem efter
fyraften og bruge den til at køre til arbejde
igen næste morgen.
ABSURDE SITUATIONER
Uanset om medarbejderne har faste eller
skiftende arbejdssteder kan der opstå absurde
situationer, hvor de må bruge tid og
brændstof på at køre unødvendige omveje.
En medarbejder må ikke køre direkte mellem
hjem og en fast kunde i en almindelige
gulpladebil mere end 60 gange på 24 måneder,
da det ellers regnes som et fast arbejdssted.
I så fald skal medarbejderen først
hente gulpladebilen hos virksomheden og
derefter køre videre til den faste kunde.
Uanset om det er en stor omvej. Der vil
ofte gå en halv til en hel time tabt i den
proces i hver ende af arbejdsdagen - i stedet
for, at medarbejderen kørte direkte ud til
kunden og begyndte arbejdsdagen der.
Når medarbejderne har skiftende arbejdssteder,
må medarbejderne køre mellem
hjem og de skiftende arbejdssteder, men
af økonom i Håndværksrådet Mads Engberg
det er til gengæld kun tilladt lejlighedsvis at
køre til virksomhedens faste adresse. Men i
mange små og mellemstore virksomheder
kan man ikke lægge vagtplaner langt frem
i tiden. Derfor skal medarbejderne ofte
forbi virksomhedens adresse for at hente
vagtplaner om morgenen. Medarbejderen
skal også ofte bruge specialværktøj, som
man ikke kører rundt med til daglig men
skal hente på det faste værksted. Men for
ikke at komme i klemme med skattereglerne,
skal svenden først køre ud til kunden
og derefter til virksomheden for at hente
specialværkstøjet. Det giver en masse ekstra
kilometer på landevejene, som skader
miljøet og koster ekstra for kunden. Det
ville unægtelig være mere logisk, hvis
svenden kunne tage den korteste vej og
køre direkte hjemmefra til virksomhedens
værksted og hente specialværktøjet.
MEDARBEJDERNE SKAL TILGODESESES
Når medarbejderne kan tage gulpladebilen
med hjem om aftenen, gør fleksibiliteten
det muligt for virksomhederne at tilrettelægge
arbejdsdagen mest effektivt for medarbejderne
- og gør det dermed også lettere
for medarbejderne at finde en fornuftig
balance mellem familie- og arbejdsliv.
Presset er så stort på virksomhederne, at de
bruger fleksibiliteten ved en gulpladebil til
at tiltrække og fastholde medarbejderne.
Vi får henvendelser fra virksomheder, som
frygter, at de vil miste deres svende til virksomheder,
som tager chancen og håber på
ikke at blive afsløret. Derfor er det et akut
problem at få ændret reglerne, så man tilgodeser
arbejdsmarkedet, virksomhederne
og medarbejderne.
UNDTAGELSEN FRA REGLEN
Der er dog alligevel en enkelt undtagelse,
virksomhederne kan gøre brug af, hvis gulpladebilen
er specialindrettet, og den er
indregistreret til både privat og erhvervsmæssig
brug. I så fald kan medarbejderen
anvende gulpladebilen 1.000 km. om året
til private formål i forbindelse med kørsel
til og fra arbejde. Hvis gulpladebilen vejer
mere end 3,0 tons, skal virksomheden til
gengæld betale moms af en del af gulpladebilens
købspris, og der kan kun fratrækkes
moms på en del af driften på gulpladebilen.
Vejer gulpladebilen mindre end 3,0 tons,
kan der ikke afløftes en krone af momsen
på købsprisen, men til gengæld har virksomheden
fuldt fradrag for momsen på bilens
drift. Uanset vægt skal der betales halv
privatbenyttelsesafgift, hvis bilen anvendes
både privat og erhvervsmæssigt.
Årsagen til reglerne for brugen af gulpladebilerne
er naturligvis den lavere beskatningen
af erhvervskøretøjer. Men havde
vi ikke denne lavere beskatning, ville det
være ekstremt hårdt for virksomhedernes
konkurrenceevne. Det må være muligt at
lave et regelsæt, som er tilpas fleksibelt og
ikke indebærer en masse spildtid i virksomhederne.
Lavere beskatning er ingen undskyldning
for et skævt regelsæt, der dagligt
nedsætter den reelle arbejdstid og derfor
indebærer højere priser til kunderne. Det
må der kunne findes en løsning på.

Virksomhedsnavn
Kontaktperson
Adresse
Postnr./By
Vi laver løn til alle!
Henrik Herold · Randers Regnskov
Interesseret?
Indsend kuponen til: ProLøn A/S · Gl. Stationsvej 7 · 8900 Randers
Telefon 87101930 · Fax 86423795
Telefonnummer
Brancheforening
Nuværende lønsystem
Tilbud på billigere og bedre lønbehandling
Skifter du til ProLøn, får du et skræddersyet lønsystem og direkte
kontakt til konsulenter med branchekendskab.
Ring allerede nu og tilmeld din virksomhed, hvis du synes, at dette
her lyder for godt til at være sandt:
0 kroner i startomkostninger
Op til 40% i besparelse
100% i starthjælp
Løn over internettet - her er åbent døgnet rundt
Foretrækker du lønadministration på papir, klarer vi selvfølgelig
også det - du bestemmer.
Vi laver løn til alle! Se mere på www.proloen.dk
Tilbuddet gælder alle medlemmer af Håndværksrådet
Antal medarbejdere:
14-dages løn (antal) Månedsløn (antal)
Jeg ønsker mere materiale tilsendt
Ønsker ProLøn: Internet Papir
proloen@proloen.dk · www.proloen.dk
Service, service, service
Sanne Agerholm, Randers
Regnskov er ikke i tvivl om, hvad
der er vigtigst, når hun skal lave
løn.
”Henriette hos ProLøn kender
vores virksomhed. Vi har mange
forskellige former for ansatte:
funktionærer, løsarbejdere,
fastansatte. Det kan være
temmelig kompliceret, og det er
selvfølgelig vigtigt for den
enkelte medarbejder, at lønnen
er rigtig og kommer til tiden!
Og her hjælper Henriette. Når
det bliver for indviklet, sørger
hun for, at jeg får de svar og
konkrete koder, jeg skal bruge.
Og så er det jo også et ekstra
plus, at systemet er meget let at
bruge og ikke mindst - at prisen
er fornuftig.”

§
Arbejdsgiveren skal sørge
for, at reglerne i virksom-
hedens skriftligt formu-
lerede rygepolitik bliver
overholdt
af jurist i Håndværksrådet Morten Tolstrup
Frihagen
NYE REGLER
OM RYGNING
Fra den 15. august 2007 gælder der nye regler om rygning. De nye regler betyder, at det
ikke længere er tilladt at ryge indendørs på en arbejdsplads, dvs. i arbejdslokaler, værksteder,
møderum, kantiner osv. Rygeforbuddet omfatter også firmabiler, lastbiler samt
andre transportmidler, hvorfra en medarbejder udfører sit arbejde.
Rygning kan imidlertid tillades i arbejdsrum, hvor kun én person arbejder ad gangen, fx
enmandskontorer eller førerkabiner mv. Rygningen skal i givet fald foregå på en sådan
måde, at ingen ufrivilligt udsættes for passiv rygning. Rygning kan også tillades i særligt
indrettede rygerum eller rygekabiner, hvis de ikke tjener som gennemgang eller indeholder
funktioner, som medarbejderne benytter i deres arbejde.
Med de nye regler følger en række pligter for arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal udarbejde
en skriftlig rygepolitik, der skal være tilgængelig for medarbejderne. Rygepolitikken
skal give medarbejderne klar besked om, hvorvidt de må ryge på arbejdspladsen - og hvor
de i givet fald må ryge - samt konsekvenserne ved ikke at overholde reglerne. Arbejdsgiveren
skal sørge for, at reglerne overholdes - og skride ind, hvis de ikke overholdes.
Det er Arbejdstilsynet, der fører tilsyn med overholdelse af reglerne. Arbejdstilsynet vil
indtil den 1. januar 2008 hovedsagelig vejlede om de nye regler, så virksomhederne har
mulighed for at indrette sig efter dem. Men fra den 1. januar 2008 vil Arbejdstilsynet
give påbud til de virksomheder, som ikke efterlever reglerne. Manglende efterlevelse af et
påbud kan medføre politianmeldelse og bødestraf.
Arbejdstilsynet kan ikke reagere over for en medarbejder, der overtræder loven. Det kan
arbejdsgiveren derimod, og her gælder de almindelige ansættelsesretlige regler.
Sanktionen afhænger af grovheden i
den konkrete situation. Overtræder en
medarbejder rygepolitikken en enkelt
gang, er der ikke tilstrækkelig grundlag
for at opsige eller bortvise medarbejderen,
medmindre der foreligger særlige
omstændigheder. Virksomheden kan i
stedet give medarbejderen en mundtlig
påtale eller et skriftlig advarsel.
Har virksomheden tidligere givet en
medarbejder en skriftlig advarsel, som
beskriver konsekvenserne ved endnu en
forseelse, og overtræder medarbejderen igen rygepolitikken, vil arbejdsgiveren kunne
opsige medarbejderen. Håndværksrådet anbefaler dog, at man inden en opsigelse eller
bortvisning rådfører sig med sin brancheforening eller sin advokat.

HÅNDVÆRKSRÅDETS JURIDISKE AFDELING
– OGSÅ DIN JURIDISKE AFDELING!
Kontorchef Peter Andersen Jurist Jeppe Rosenmejer Jurist Morten Tolstrup Frihagen Advokatsekr. Trine Ødemotland
Som medlem af Håndværksrådet kan du
altid ringe til Håndværksrådets jurister,
hvis du har brug for et godt råd eller mangler
informationer om juridiske emner. Vi
forsøger at hjælp med det meste - bortset
fra overenskomstspørgsmål - og er der områder,
vi ikke ved nok om, så forsøger vi at
hjælpe dig videre til andre.
Det koster ikke noget at ringe til os i juridisk
afdeling, men skal vi efter aftale med
dig i gang med en egentlig sagsbehandling,
skal der betales for denne ydelse. Men du
vil altid blive orienteret, når taxameteret
sættes i gang.
BILLIG - ELLER GRATIS - JURIDISK RÅD-
GIVNING
At der skal betales særskilt for juridisk
service skyldes, at man ved fastlæggelse af
Håndværksrådets kontingentstruktur har
ønsket så lavt et kontingent som muligt,
som så kun dækker det erhvervspolitiske
medlemskab. Ekstra serviceydelser som
juridisk rådgivning skal dækkes gennem
brugerbetaling af de virksomheder og organisationer,
som benytter sig af denne
ydelse. Timetaksten er dog ikke i nærheden
af, hvad advokater tager – den er pt.
kr. 680 + moms pr. time.
Enkelte organisationer har indgået en fast
serviceaftale med Håndværksrådets juridiske
afdeling, så den juridiske service til organisationens
medlemsvirksomheder helt
eller delvist betales af organisationen.
WWW.JURNET.DK - GRATIS JURA PÅ NETTET
Ud over den konkrete og individuelle
rådgivning har alle Håndværksrådets
medlemsvirksomheder adgang til juridisk
information via internettet. Det sker
på hjemmesiden www.jurnet.dk . Ved at
indtaste din virksomheds cvr-nummer på
forsiden af jurnet får du adgang til Håndværksrådets
juridiske medlemsside.
Det er altid en balancegang at afgøre, hvor
mange emner og hvor meget læsestof, der
skal med, men vi tilstræber løbende at informere
om de emner, som vi regner med
de fleste har interesse i. Er der emner, du
savner information om, så ring til os. Så
kan vi måske hjælpe dig pr. telefon eller
udarbejde supplerende materiale til jurnettet.
JURIDISKE KURSER
Ud over konkret rådgivning og informationsvirksomhed
underviser Håndværksrådets
jurister også på diverse kurser. Oftest
er det Håndværksrådets medlemsorganisationer,
som afholder og arrangerer disse
kurser, hvor Håndværksrådets jurister står
for undervisningen.
Men vi underviser også gerne ude i virksomhederne,
hvis virksomhederne arrangerer
kurser for egne medarbejdere. Det giver
virksomhederne mulighed for at skræddersy
indholdet, så det præcist passer til virksomhedens
og medarbejdernes behov. Kontakt
os gerne for at høre nærmere.
HOTLINE MOD ANNONCEHAJER
Endelig driver Håndværksrådets juridiske
afdeling en åben telefonisk hotline, hvor
alle kan få gode råd, hvis man har problemer
med de såkaldte annoncehajer.
Det er Håndværksrådet, der i flere år har
stået i spidsen for indsatsen imod annoncehajer
i Danmark. Det var således Håndværksrådet,
der indgav politianmeldelse og
skaffede de fornødne beviser i den straffesag,
der netop har ført til, at direktøren
for Danmarks største annoncehaj, Dansk
Tele Support, blev idømt 2½ års ubetinget
fængsel og frakendt retten til fremover at
beskæftige sig med denne branche.
Sammen med denne hotline er oprettet
en særskilt hjemmeside om annoncehajer:
www.hajnettet.dk.
Håndværksrådets hotline mod annoncehajer
har tlf.-nr. 70 25 37 00 og er åben
hverdage kl.13-15.

NYT OM HÅNDVÆRKSRÅDETS RABATORDNINGER
BESTIL BREDBÅND NU - OG FÅ 12 % I FAST
RABAT PÅ DIT ABONNEMENT
Du kan få fast rabat på 12 % af abonnementsprisen,
når du har bredbånd professionel.
Ring til Håndværksrådet og bestil
nu eller få yderligere oplysninger.
1.000 KR. I RABAT PÅ DANKORTTERMINALER
Medlemsvirksomheder kan købe de nye
dankort-terminaler til PSTN, ISDN eller
ADSL via Håndværksrådet og få en rabat
på 1.000 kr. excl. moms pr. terminal.
MOBILTELEFONI HOS SONOFON FRA 32,8
ØRE PR. MINUT OG FASTNET FRA 13,8 ØRE
Der er flere fordele ved at samle din telefoni
hos ét selskab. Særligt gunstige vilkår
for medlemmer af Håndværksrådet, brancheforeningerne
og håndværker- og industriforeningerne.
Ring Tele-Hotline 73 67
45 40 og få din virksomhed tilskuttet aftalen
- eller få sat ekstra numre på.
HER ER PENGE AT SPARE!
HÅNDVÆRKSRÅDETS MEDLEMSRABATTER
15 % RABAT PÅ FALCK-ABONNEMENT OG
-SERVICES
Der er 15 % rabat på Falcks listepriser til
alle medlemmer af Håndværksrådet. Eneste
betingelse er, at virksomheden allerede har -
eller tegner - et grundabonnement, der omfatter
dækning af bygninger, sygekørsel af
medarbejdere, brandmateriel og forbindsstoffer.
Rabatten gives både til nuværende
og kommende Falckkunder.
BILLEJE OG LEASING HOS EUROPCAR
Håndværksrådets aftale med Europcar
betyder usædvanligt konkurrencedygtige
priser på billeje. Der er gratis-kilometer i
forbindelse med bil-leasing, og der er masser
af biltyper at vælge imellem.
RABAT HOS STATOIL – OGSÅ PÅ NATURGAS
Hos Statoil får du rabat på benzin, diesel,
fyringsolie, Statoil Gas, Naturgas, bilvask,
kemiprodukter/væsker samt rabat på træpiller
og smøreolie.
MOBILTELEFONI HOS TDC FRA 60 ØRE PR.
MINUT OG FASTNET FRA 18 ØRE
Der er fordele ved at samle din fastnet- og
mobiltelefoni i ét selskab. Særligt gode
vilkår for medlemmer af Håndværksrådet -
også hos TDC.Ring Tele-Hotline 73 67 45
40 og få din virksomhed tilskuttet aftalen
eller ekstra numre på.
50% RABAT PÅ HOTELOVERNATNINGER
Du har mulighed for at få 50 % rabat på
hotelovernatninger. Meld dig ind i Hotel
Express International med rabat. Medlemskabet
koster 750 kr. excl. moms om året
for medlemmer af Håndværksrådet, og det
giver dig mulighed for at få 50 % rabat på
hotelovernatninger på hundreder af hoteller
i ind- og udland. Læs mere på www.
hotelexpress.dk
ATA CARNETER
Der er 50 % medlemsrabat på udstedelse
af ATA Carneter, og der er 50 % rabat på
påtegning af oprindelsescertifikater og fakturaer.
BESTIL HÆFTET OM ALLE DINE RABAT- OG INDKØBS-
MULIGHEDER SOM MEDLEM AF HÅNDVÆRKSRÅDET
___ Jeg bestiller hermed ___ stk. rabathæfte(r) med en oversigt over alle
rabat- og indkøbsordninger i Håndværksrådet.
___ Jeg ønsker fremover at modtage Håndværksrådets Tele-Nyhedsbrev
med nyheder og rabattilbud på teleområdet.
Firma: _________________________________________
Att.: ___________________________________________
Adresse: ________________________________________
Post.nr, by: ______________________________________
Tlf.: ____________ Fax: ____________
E-mail (gerne flere): _______________________________
Fax kuponen på 33 32 01 74 eller bestil hæfte og nyhedsbrev på hvr@hvr.dk.

HUSKER DU BACK-UP?
Som al anden teknologi har også en computer kun en
begrænset levetid. På et tidspunkt går den i stykker. Man
kan ikke sætte præcise grænser for, hvornår en computer
bør skiftes ud – det afhænger af kvalitet og af brug.
Men som tommelfingerregel er en harddisk gammel efter
daglig brug i 3 år. Derefter øges risikoen for, at den
sætter ud.
Hvis harddisken sætter ud, er det ikke rart, at data kun
er gemt et sted. Man bør derfor sikre sig, at der tages
regelmæssigt back-up af ens harddisk. Det kan gøres
manuelt ved at man en gang om ugen kopierer data fra
hoved-harddisken over på en anden harddisk. Men man
kan også sætte sit system op, så der automatisk laves
back-up én gang i døgnet. Det er den bedste løsning, for
så sker det automatisk, uden at man behøver at tænke
over at huske det.
Det er ikke kun harddiskens alder, der gør det vigtigt
at huske at lave back-up. Hvis virksomheden har indbrud
og mister computerne, gør man opstarten med nye
computere (mere) smertefri ved at have back-up af sine
data. Det samme gælder, hvis man fx taber 1,5 liter cola
ned i sin bærbare og derved ødelægger harddisken.
BRUG WWW.IT-TANKEN.DK
Få mere at vide om fx spam og back-up ved at gå ind på www.it-tanken.dk og bede om telefonisk rådgivning. Du kan også ringe
til Erik Nørgaard, Håndværksrådet, tlf. 33 93 20 00. It-tanken er Håndværksrådets tilbud om gratis it-rådgivning, hvor du bl.a.
kan få besøg af en konsulent og få en snak om virksomhedens it.
DRUKNER DU I SPAM?
Spam er emails, der massedistribueres fra én afsender til
en lang række mailadresser. Typisk er der tale om tilbud
på varer af mere eller mindre mistænkelig karakter og
kvalitet. Men det kan også være et forsøg på at sprede en
virus, særlig hvis der i spam-mailen er en vedhæftet fil.
Du kan aldrig blive fri for spam, men du kan mindske
mængden af dem ved at anvende et såkaldt spam-filter.
Et spamfilter kobles på dit emailsystem og sætter bestemte
regler op for modtagelse af mails. Man kan vælge,
hvor stramme reglerne skal være. Nogle vælger fx kun at
modtage mails fra mailadresser, som de har på en liste,
de har tillid til. Andre fravælger mails med bestemte ord
eller fra bestemte domæner. På de fleste spamfiltre kan
man også ”anmelde” mistænkelige adresser, så man kun
modtager spammails fra den samme mistænkelige afsender
én gang.
23

DU FÅR DET IND AD DØREN
5 GANGE OM ÅRET
HVAD SYNES DU OM BLADET?
Fortæl os din mening - vær med til at gøre bladet bedre - og
vær med i konkurrencen om 3 gange 3 flasker god rødvin!
Har du lige læst dette blad? Eller er du en
af dem, der læser blade bagfra - fx fordi det
nok er dér, de har gemt det sjoveste? Vi har
ihvertfald lige et par spørgsmål til dig her i
forbifarten - fx:
* Er Håndværksrådets blad ”De Selvstændige”
overhovedet sjovt? Skal det være
det? Er vi for kedelige?
* Bliver du klogere af at læse det?
* Er der artikler, du savner?
* Hvor lang tid bruger du på at læse det?
* Er der ting, du gerne vil have, at vi skriver
mere om - fx jura? Offentlige tilbud?
Hvordan andre virksomheder klarer sig?
* Hvordan synes DU, at vi kan gøre bladet
bedre?
HVORDAN KAN VI GØRE DET BEDRE?
Vi vil meget gerne høre din mening. Ring
til os, send en mail eller en fax. Gør det kort
eller langt: Det bestemmer du selv! - men
hvis DU gør os klogere på dine meninger,
kan VI - forhåbentlig - skrive et mere spændende
og relevant medlemsblad.
Betænk dig ikke! Ring, mail, fax eller besøg
kommunikationschef Søren Nicolaisen,
dir. tlf. 32 63 03 27, mobil 32 94 04 24, email:
nicolaisen@hvr.dk, fax: 33 32 01 74.
eller . .
kommunikationsmedarbejder Martin Kalkerup,
tlf. 32 63 03 27, mobil 24 24 62 64,
e-mail: kalkerup@hvr.dk, fax: 33 32 01 74.
Maskinel Magasinpost
ID-nr. 42338
Afsender:
PortoService ApS
Hjulmagervej 13
9490 Pandrup
Ændring vedr. abonnement:
Lis Budde,tlf. 33 93 20 00
eller e-mail: hvr@hvr.dk