Seljruter i grønlandske farvande - Søfartsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Forhold med indflydelse på oprettelse af sejlruter For området ved Nunap Isua (Kap Farvel) ligger der et større planlægningsarbejde bag, så data flyder uhindret i nær sand tid fra satellit til modtagestation til behandling til iskortsystem samt analyse, internet og slutbruger. Denne proces bør minimeres tidsmæssigt for, at skibene kan få optimalt udbytte af service og produkter. Det tager typisk mellem 1 og 4 timer fra satellitpassagen, til brugerne har information om is fra passagen om bord. Af ressourcemæssige årsager er det dog sjældent, at produkter udsendes om natten, hvorfor iskort baseret på satellitdata om natten typisk er 6 – 10 timer undervejs. Standardprodukter er typisk iskort til navigationsbrug. Endvidere udsendes rutinemæssigt isoplysninger med reduceret indhold til skibene, oftest iskant positioner, på Navtex-systemet. Tidevand Forskellen mellem høj- og lavvande på nogle udvalgte lokaliteter på Grønland Vestkyst ved spring- og nipflod er vist i nedenstående tabel: Forskelle mellem høj- og lavvande Lokalitet Springflod Nipflod Nanortalik Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Asiaat 2.7 m 3.3 m 4.6 m 4.3 m 4.3 m 2.5 m Side 13 af 34 0.9 m 1.0 m 1.5 m 1.2 m 1.2 m 0.8 m Tidevandet bevirker, at strømmene 2 gange dagligt forstærkes og svækkes i kystnære områder. I områder uden stærk middelstrøm, skifter strømmen retning. Forskellen mellem høj- og lavvande vil være en nødvendig parameter at medtage i forbindelse med oprettelse af sejlruter. På trods af forskellen skal der altid være vand nok til rådighed, for de skibe anbefalingen gælder. Der vil endvidere være fjorde, hvor tidevandsstrømmenes hastighed på visse tider af døgnet, kan udgøre en fare for sejladsen. Bølger Det Nordlige Atlanterhav er et af de mest stormomsuste og barske områder i verdenshavet med kraftige vestenvinde i vinterhalvåret, som danner bølger på over 5 meter mellem New Foundland og De Britiske Øer. Sommerhalvåret er mere stille. Dette betyder, at høje bølger er dominerende i Davis Strædet i vinterhalvåret (november til marts), mens den resterende del af året har et mildere bølgeklima. De hårde vind- og bølgeklima i Det Nordlige Atlanterhav vil naturligvis influere på forholdene ved Grønland. Generelt kan det dog konkluderes, at indenskærsruter i mange tilfælde vil beskytte skibe mod bølger. Det skyldes, at skærgårdskysten vil forhindre bølgernes fri udbredelse samtidigt med, at fetch bliver meget mindre.
Forhold med indflydelse på oprettelse af sejlruter Vejledning af skibe En skibsfører har ansvaret for at planlægge sit skibs sejlads på en sådan måde, at skibet kan sejle sikkert under hele rejsen. Allerede inden skibet afsejler, har skibsføreren pligt til at vurdere alle relevante sikkerhedsmæssige aspekter, som vil være gældende for den kommende rejse. Samtidigt vil det være nødvendigt under sejladsen at opdatere denne viden. Adgangen til relevant information under sejladsen udgør et vigtigt grundlag for at træffe beslutning om skibets sikre sejlads. Da vejrforhold konstant forandrer sig, vil adgang til relevante og opdaterede observations- og prognosedata, der oplyser om meteorologiske og oceanografiske parametre samt isforhold være nødvendig. Oplysning af disse parametre kan i sidste ende betyde, at skibet ændrer den planlagte sejlads. Skibsføreren kan eksempelvis vælge at sejle udenskærs, når isforhold spærrer en indenskærs rute, eller vælge at afvente bedre vindforhold, før skibet sejler ind i givet område. For de <strong>grønlandske</strong> <strong>farvande</strong> findes allerede en del information og prognoser for vind, strøm, bølger og havis 2 . For så vidt angår Grønland kunne de forhåndenværende informationer formentlig forbedres, idet opdateringsintervallerne kunne være mindre for så vidt angår isforhold. En jævnlig opdatering kan modtages om bord ved hjælp af Faxemile, men internetadgang om bord, ville set fra et databehandlingssynspunkt i land være at foretrække. Oplysninger sendt via internettet alene er ikke muligt, da størsteparten af skibe på indeværende tidspunkt ikke kan modtage sådanne data. Det må dog på sigt forventes, at dette bliver teknisk muligt. Indenskærs Iscentralen er omdrejningspunkt for al indsamling og formidling af isoplysninger til marine brugere. Flere gange ugentligt rekognosceres med helikopter på op til 65 forskellige lokaliteter, hvor isforholdene observeres og sammenfattes til ”indenskærsmeldingen”, som udsendes til skibe, havne, operationskontorer og på internettet. Udenskærs Standardprodukter er typisk iskort til navigationsbrug. Iskortene er baseret på international standard, som er WMO IS Nomenklatur (WMO dokument no. 259). Endvidere udsendes rutinemæssigt isoplysninger med reduceret indhold til skibene, oftest iskant positioner, på Navtex-systemet. 2 Disse informationer kan hentes på følgende internetadresser: ocean.dmi.dk og dmi.dk. Side 14 af 34
Page 1 and 2: Seljruter i grønlandske farvande F
Page 3 and 4: Side 2 af 34 Indledning Kapitel 1 I
Page 5 and 6: • Stig Andre Hansen, Grønlands K
Page 7 and 8: Forhold med indflydelse på oprette
Page 13: Forhold med indflydelse på oprette
Page 17 and 18: Side 16 af 34 Grundlag for sejlrute
Page 21 and 22: Tabel 1: Anløb i havne af krydstog
Page 25 and 26: Side 24 af 34 Konklusioner og anbef
Page 31 and 32: Mellem Nanortalik og Alluitsup Paa
Page 33 and 34: Bilag 1: Oversigt over ruteforslag
Page 35: Bilag 3: Oversigt over forslag til

Seljruter i grønlandske farvande - Søfartsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?