Infektionsforsvaret

More documents

Recommendations

Info

44 beskadigelse heraf pga. traumer (fx brandsår) eller virale infektioner (fx influenza) ofte resulterer i infektion med bakterier - også bakterier, der normalt ikke er patogene. Infektion og det innate immunforsvar Immunologi De fleste infektiøse mikroorganismer »afvises« af barriererne på kroppens indre og ydre overflader. Af de mikroorganismer, der slipper igennem barriererne og starter en infektion, elimineres formentlig hovedparten af det innate immunsystems effektorfunktioner. En af de første komponenter heri er komplementsystemet. Længe før det adaptive immunsystem har dannet specifikke antistoffer, aktiverer mikroorganismerne komplement via den alternative eller den lektin-inducerede aktiveringsvej. Dette kan resultere i lysis af mikroorganismen eller opsonisering, som letter fagocytose via makrofager og neutrofile granulocytter. De fagocyterende celler er udstyret med overfladereceptorer, som kan binde strukturer på mikroorganismers overflade (Tabel 5.1). Når mikroorganismen er fagocyteret, elimineres den vha. det såkaldt respiratoriske burst, dvs. intern (i fagolysosomet) frigivelse af frie iltradikaler og toksiske oxygenmetabolitter. I tilfælde af viral infektion frigives fra de inficerede celler interferon-α og -β. Signalet til interferonproduktion kommer fra dobbeltstrenget RNA - en form for RNA, som findes i visse virale genomer, men ikke i normale humane celler. Interferonerne forhindrer virusspredning bl.a. gennem aktivering af en endoribonuklease, som nedbryder viralt RNA, samt ved aktivering af NK-celler. Endelig kan det innate immunsystems celler frigive visse fylogenetisk konserverede antimikrobielle molekyler som defensiner, cekropiner og granulysin. Vigtigheden af det innate immunforsvar illustreres af den kliniske betydning af defekter heri (se Kap. 11, Immundefekter). Tabel 5.1. Overfladereceptorer på fagocyterende celler Overfladereceptor Ligand Mannosereceptor Mannoser Scavenger-receptor Sialsyre CD14 LPS Toll like receptors LPS, ds RNA Glycan receptor Polysaccharider
5. <strong>Infektionsforsvaret</strong> 45 Inflammation Vævsbeskadigelse, herunder infektion, medfører inflammation. Mediatorer heraf er bl.a. de vasoaktive prostaglandiner og leukotriener, ligesom makrofager frigiver inflammatoriske cytokiner, TNF-α, IL-1, IL-6 mm. Disse øger endotelcellernes ekspression af adhæsionsmolekyler og karrenes permeabilitet, hvorved ekstravasation af immunsystemets celler lettes, og de virker kemotaktisk, hvorved yderligere immunologiske celler rekrutteres. Et andet resultat af inflammationen er enzymatisk resorption af ekstracellulærmatrix. NK-celler Ved virale infektioner er NK-cellemedieret drab af virusinficerede celler af stor betydning. NK-cellerne aktiveres først og fremmest af interferoner, TNFα og IL-12, som alle frisættes tidligt i infektionens forløb. NK-celler har især betydning ved herpesvirusinfektioner og infektion med intracellulære organismer som Listeria. Visse virus (fx CMV) er i stand til at nedregulere den inficerede celles ekspression af MHC-klasse I, hvilket forhindrer drab af cellen vha. CD8+ cytotoksiske T-lymfocytter. NK-cellen repræsenterer her en »escape-mekanisme«, idet manglende ekspression af MHC-klasse I netop stimulerer NK-cellen til drab (se også Kap. 1, Oversigt over immunsystemet). Det innate immunsystem starter det adaptive Såvel initieringen af det innate immunsvar som induktionen af specifikke, adaptive effektormekanismer er afhængig af signaler fra det innate immunsystem. Disse signaler startes ved genkendelse af patogener vha. ikke-klonale, germline-kodede receptorer, som er principielt forskellige fra de klonalt distribuerede antigenreceptorer, der optræder på B- og T-lymfocytter. Disse receptorer sidder på antigenpræsenterende celler (makrofager, dendritiske celler) og genkender et begrænset antal mønstre (eng.: Pathogen-Associated Molecular Patterns, PAMP), som er karakteristiske for mikroorganismer, fx LPS, mannose, bakterielt DNA og peptidoglykaner. Receptorerne er bl.a. TLR4, MMR, DEC205, CD14. Nogle af disse receptorer fører til optagelse af antigen og efterfølgende præsentation af antigene peptider på MHC klasse II-molekyler via den endocytiske pathway, andre er af signalerende type og fører til opregulering af de såkaldt ko-stimulatoriske molekyler, CD80 og CD86, uden hvilke Tlymfocytten ikke aktiveres trods evt. genkendelse af MHC/antigenkomplekset vha. TCR (Fig. 5.1). Aktiveringen af fagocytter, produktionen af inflammatoriske cytokiner, inflammation og genkendelse af mikrobielle »mønstre« danner således til-
Page 1: 5 Infektionsforsvaret Hovedparten a
Page 5 and 6: 5. Infektionsforsvaret 47 CD4- T-ly
Page 7: 5. Infektionsforsvaret 49 Tabel 5.2

Infektionsforsvaret

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?