Infektionsforsvaret
Infektionsforsvaret
Infektionsforsvaret
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
46<br />
Patogen<br />
bakterie<br />
Endocytisk<br />
patternrecognitionreceptor<br />
PAMP<br />
Toll-like<br />
receptor<br />
Antigenpræsenterende<br />
celle<br />
Figur 5.1. Patogen, dendritisk celle, T-celle.<br />
Cytokiner<br />
(Interleukin-1, 6,12)<br />
CD 28<br />
Naiv<br />
T-lymfocyt<br />
T-cellereceptor<br />
Peptid<br />
MHC-klassemolekyle<br />
Immunologi<br />
Aktivering<br />
sammen baggrunden for udviklingen af det specifikke, adaptive immunrespons.<br />
I det følgende beskrives det primære immunrespons - dvs. situationen,<br />
hvor individet ikke tidligere har været inficeret med en given mikroorganisme.<br />
Resultatet heraf er dels fjernelse af patogenet, dels dannelsen af immunologisk<br />
hukommelse.<br />
Ekstracellulære patogener føres fra det inficerede område med lymfen til<br />
den drænerende lymfeknude. Her optages de af antigenpræsenterende celler<br />
(dendritiske celler og makrofager) og præsenteres for T-lymfocytterne. Alternativt<br />
optages antigen (mikroorganismen eller nedbrydningsprodukter herfra)<br />
i dendritiske celler i det inficerede område, som herefter migrerer til nærmeste<br />
lymfeknude eller andet sekundært lymfoidt væv. Her præsenteres antigen<br />
for naive T-lymfocytter, som pga. recirkulation kommer forbi i stort tal. De<br />
få T-lymfocytter, hvis TCR er specifik for et givet antigen, induceres til proliferation<br />
og differentiering, hvis slutresultat er store kloner af antigenspecifikke<br />
effektorceller. Afhængigt af antigenets karakter, det specifikke cytokinmiljø i<br />
lymfeknuden, samt individets genetiske status, dannes således cytotoksiske<br />
CD8+, MHC klasse I-restringerede T-lymfocytter, især mod virusantigener,<br />
eller CD4+, MHC klasse II-restringerede T-lymfocytter. Disse kan være af to<br />
principielt forskellige typer, T-hjælper type 1 og 2, benævnt T H1 og T H2.<br />
T H1-celler, som dominerer i et IL-12-rigt miljø, producerer typisk IFNgamma,<br />
mens T H2-celler, hvis dannelse fremmes af IL-4, producerer IL-4, IL-5<br />
og IL-13. De to typer T-lymfocytter (T H1 og T H2) hæmmer hinanden indbyrdes<br />
og har forskellig funktion: T H1-celler hjælper makrofager og den celle-<br />
B7