KLINISK SOCIALMEDICIN - FADLs forlag - fadl.dk

KLINISK
SOCIALMEDICIN

KLINISK
SOCIALMEDICIN
F A D L ’ S F O R L A G · 1 . U D G A V E · 3 . E D I T I O N

Klinisk Socialmedicin
© 2004 by FADL’s Forlag Aktieselskab, Copenhagen
www.fadl.dk/forlag
1. udgave 2004
Printed in Denmark by Clemens Trykkeriet
Omslag: Carsten Schiøler
Illustration: Niels Fabricius Bjerre, s. 220
Printed in Denmark
1. Udgave – 3. Edition
ISBN 87-7749-352-4
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået en aftale med
Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

vi
KLINISK SOCIALMEDICIN
FORORD
Lærebogen i klinisk socialmedicin er i den nye udgave et fortsat produkt af
et samarbejde mellem universiteter og klinisk socialmedicinske afdelinger i
København, Århus og Odense.
Klinisk Social Medicin er et fag i fortsat udvikling pga. både de bio-psykosociale
vidensmæssige fremskridt og den dynamiske samfundsmæssige/kulturelle
udvikling. Fremskridt der har givet øget viden og dermed konsekvenser
for den kliniske virksomhed og det nødvendige tværfaglige samarbejde,
hvor klinisk socialmedicin både praktisk og teoretisk er et fag, der har baggrund
i både naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig og humanistisk
videnskab.
I den daglige praktisk-kliniske virksomhed er det nødvendigt for alle
læger, uanset speciale eller virksomhed, i almen praksis eller på sygehus eller
som lægekonsulent/kommunallæge at kunne tænke og handle socialmedicinsk
for at kunne udøve god lægegerning. En lægegerning, der sagligt tilgodeser
behov, ønsker, krav fra både det enkelte individ, lokalsamfundet og er
i overensstemmelse med de nationale og internationale demokratisk regulerede
rammer. Og samtidig en lægegerning, der forholder sig kritisk til udviklingen
og kan formulere dette på en konstruktiv måde, således at sagligt
begrundede fremskridt kan iværksættes.
Klinisk socialmedicin er det lægefaglige samfundsmedicinske speciale,
der integrerer biomedicinsk teoretisk og praktisk viden med viden om sociale
årsager til og konsekvenser af symptomer, sygdom og svækkelse og fremkommer
med overvejelser og forslag til mål og midler, der kan fremme den
enkelte og gruppens sundhed. Dette er ikke blot frihed for sygdom, men
også god funktionsevne, velbefindende og gode fremtidsmuligheder. Den

FORORD vii
socialmedicinske opgave vil oftest bestå direkte eller indirekte i at hjælpe
personer og grupper i samfundet, som er eller føler sig syge svækkede eller
hvis funktionsevne er nedsat.
Funktionsevnen er et af de centrale begreber i klinisk socialmedicin og
skal ses som et dynamisk forhold mellem personens ressourcer og omgivelsernes
krav i en historisk/kulturel proces. Funktionsevnen er ligeledes et
relativt begreb, som bl.a. ved en socialmedicinsk intervention kan ændres
ved enten at ruste de personlige ressourcer i bredeste forstand eller ændre/
tilpasse omgivelserne i bredeste forstand til personens ressourcer. I det socialmedicinske
praksisfelt kobles således viden om den medicinske prognose
og det samfundsmæssige/sociale hjælpeapparats muligheder.
Socialmedicinsk intervention er oftest en tværfaglig opgave. Men lægens
undersøgelse/beskrivelse vil ofte være af meget stor betydning for fremtiden
– uanset om personen er syg i traditionel biomedicinsk forstand, føler sig
syg, eller er i en vanskelig livssituation med evt. psykosociale komplikationer.
Lægen må derfor vise interesse og aktivitet m.h.t., hvordan en given person
vil og kan håndtere en situation, hvor helbredet forstået i bred forstand
svigter og kunne videregive dette til tværfaglige samarbejdspartnere, herunder
især socialforvaltningen, således at relevante hjælpeforanstaltninger
kan iværksættes. Lægen har ikke ordinationskompetence på disse områder,
hvorfor klinisk socialmedicin også meget handler om viden og respekt for
andre faggruppers viden og kompetence og dermed forståelse for det nødvendige
samarbejde mellem borgeren og de forskellige formelle og informelle
instanser, der kan give den bedste hjælp og støtte. Akkurat som lægen
udspørger patienten om symptomer og foretager undersøgelser, når den rigtige
diagnose skal stilles, skal lægen søge viden om de sociale forhold og
patientens ressourcer, når konsekvenserne af den medicinske diagnose for
funktionsevnen skal beskrives og begrundet socialmedicinsk intervention
foreslås.
I denne lærebog formidles viden og redskaber, som på alment niveau sætter
den færdige læge i stand til på systematisk vis at vurdere, hvem der har
behov for hjælp – udover medicinsk diagnostik og behandling – og i givet
fald hvilken.
Lærebogen forholder sig principielt og generelt til de enkelte temaer, således
at præmisserne er til stede for at kunne indgå i dialog med tværfaglige
samarbejdspartnere, og der bl.a. kan være behov for at indhente mere detaljeret
viden. Muligheder for socialmedicinsk intervention vil ofte bero på
lokale forhold både med hensyn til organisering af hjælpeapparat og forvaltning
af lovgivningen.
Bogen er primært skrevet for de lægestuderende ved Københavns, Århus
og Syddansk Universitet (Odense), som anbefales at supplere læsningen

viii
KLINISK SOCIALMEDICIN
med Den Almindelige Danske Lægeforenings/Kommunernes Landsforenings
særtryk om „Social-lægeligt samarbejde“ og håndbøger, internetmuligheder
(www.danmark.dk, www.folketinget.dk, www.sm.dk, www.si.dk,
www.retsonfo.dk, www.kominfo.dk, www.kk.dk, www.dadlnet.dk, JuraInformations
opdaterede CD-er, som fås ved abonnement på Månedsskrift for
Praktisk Lægegerning. m. fl. – se nærmere i de relevante kapitler) om de
sociale ydelser, som løbende ændres – således at lægen altid kan give sin
patient relevant rådgivning og henvisning.
Da bogen også kan anvendes som opslagsbog for færdige læger og andre
med behov for socialmedicinsk viden (socialrådgivere/formidlere, sygeplejersker,
fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer m.fl.) er der indenfor de
enkelte kapitler nogle gentagelser, især m.h.t. lovstof. Netop udviklingen i
sociallovgivningen og diskussionen heraf medfører at lærebogen overvejende
lægger vægt på principielle forhold og henviser til håndbøger m.h.p.
opdatering af regelstoffet. Lærebogen planlægges opdateret i løbet af 3-4 år.
Mennesker, der har behov for hjælp beskrives ofte med forskellige betegnelser
(patient, klient, borger, sikrede, pensionisten m.m.). Beskrivelser der i
nogle sammenhænge kan være relevante, men også i nogle tilfælde diskriminerende.
Ligeledes beskrives mange mennesker ofte som „han“ uanset at
mange ikke er af hankøn, men er „hun“. Det har ikke været muligt i denne
bog at foretage en ensretning på disse områder, da det i mange tilfælde ville
være kunstigt, og vi håber på, at det er lykkedes at undgå diskriminerende
betegnelser.
Redaktionen takker alle medforfattere for en stor arbejdsindsats. Redaktionen
har i det væsentlige valgt at bevare medforfatternes forskellige tilgange
til faget og personlige skrivestil. Ønsket er dels, at gøre lærebogen
nem at læse, og dels at forskelligheden gerne skulle stimulere til refleksion,
som også er en forudsætning for at kunne arbejde socialmedicinsk.
Endvidere takkes Peder Jensen for på præcis og omhyggelig vis at sikre og
holde styr på de mange bidrag.
København, Odense og Århus, februar 2004.
Niels Michelsen
Britt Toftgaard Jensen
Claus Vinther Nielsen

INDHOLD
1 Klinisk socialmedicin – baggrund og begreber 1
Klinisk socialmedicin 3
Historie 6
Bærende elementer i klinisk socialmedicinsk arbejde 10
Udvalgte socialmedicinske begreber 15
Struktur, proces og mål 21
2 Social ulighed i sundhed 25
Sociale forskelle – årsager og mekanismer 26
Social arv og sociale forskelle i et livsperspektiv 27
Indsats over for sociale forskelle i sundhed 35
3 Sundhedsfremme og forebyggelse 40
Udvikling 40
Arbejde med folkesundhed 42
Perspektiver på sundhed 44
Strategier 46
Social ulighed i sundhed 46
Sundhedsfremme og forebyggelse i socialmedicinen 47
4 Den Sociale lovgivning 50
Socialpolitik i Danmark 50
Den første socialreform 1933 52
Den anden socialreform 52
INDHOLD ix

x
KLINISK SOCIALMEDICIN
Den tredje socialreform 52
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 53
Lov om social service 55
Lov om aktiv socialpolitik 56
Andre væsentlige love 57
5 Det socialmedicinske samarbejde mellem læger og kommuner 60
Kommunerne 61
Regler for samarbejdet 61
Det konkrete samarbejde og lægens rolle 63
Forskellige former for samarbejde 66
En god lægeattest 67
6 Den socialmedicinske samtale og journal 70
Den socialmedicinske samtale 71
Den socialmedicinske journal 80
7 Det socialmedicinske arbejde på sygehuset 89
Sygdomsbegrebet på sygehuset 90
Hospitalsjournalen som informationsgrundlag 92
Aktiv lytning og åbnende gensvar 94
Kun kendte problemer behandlers 96
Reservelægen som socialmediciner 96
Udskrivningssituationen 98
8 Det socialmedicinske arbejde i almen praksis 100
Det socialmedicinske arbejde i praksis 104
Socialmedicinsk samarbejde 104
Socialmedicinske ydelser 107
9 Det socialmedicinske arbejde med børn 111
Børn og børnefamiliers dagligdag i Danmark 111
Forskelle i sundhed 120
Børn med særlige belastninger i hjemmet. Omsorgssvigt 129
Socialmedicinsk undersøgelse og beskrivelse af
børn og unge og deres familie 139
Sociale og pædagogiske hjælpeforanstaltninger 145
Børn og unge med almene behov 146
Kontante familieydelser 148
Dagpasning 150
Uddannelsesstøtte 150

Børn og unge med særlige behov 151
Kommunens pligter – tilsyn, undersøgelse, hjælpeforanstaltninger 159
Børn i bevægelse 160
Børn med handikap 160
Rådgivning, vejledning, behandling 163
Principper for bistanden 165
Nøglepersoner 166
10 Socialmedicinsk arbejde med gravide samt ved adoption 172
Svangreomsorg og barselsorlov 172
Svangerskabsafbrydelse 180
Sterilisation og kastration 186
Adoption 187
11 Sygedagpenge 193
Hensigt med sygedagpengeopfølgning 197
Opfølgningen 198
Varighedsbegrænsning 199
Særlige begreber 200
Arbejdsfastholdelse 202
Særlige tilstande / diagnoser 203
Selve dagpengeopfølgningen i forvaltningsregi 204
Praktisk arbejde i forbindelse med sygemelding 206
12 Revalidering 210
Formålet med revalidering 211
Forudsætninger for at modtage revalidering 211
Revalideringens indhold 212
Tilbudsmuligheder 213
13 Førtidspension 217
Historisk gennemgang 217
Hovedtendenser siden 1992 218
Ny førtidspensionslov efter 2003 219
Demografi 221
Betingelser for at få førtidspension 221
Andre ydelser efter lov om social pension 224
Førtidspension efter 1. januar 2003 224
INDHOLD xi

xii
KLINISK SOCIALMEDICIN
14 Det rummelige arbejdsmarked 228
Fastholdelse af de ældre på arbejdsmarkedet 232
Sammenfatning 239
15 Socialmedicinske arbejde med personer med funktionstab
(og funktionsevnetab) 242
Den historiske udvikling 242
Den danske handicappolitik 243
Kompensation for nedsat funktionsevne 245
Handicapkompenserende ydelser 246
Nødvendige merudgifter til voksne 250
Uddannelse og arbejdsmarked 251
Lægens rolle 253
Perspektiver 253
Handicapkompenserende ydelser i henhold til Serviceloven 255
16 Tilskud til sygebehandling, medicin m.m. 257
Gennemgang af de enkelte muligheder for tilskud 258
Områder med særlig lovgivning 262
17 Socialmedicinsk arbejde med etniske minoriteter 265
Hvem er de etniske minoriteter? 266
Baggrund 267
Integration af etniske minoriteter i Danmark 271
Mødet med det danske sundhedsvæsen 274
Forslag til forbedrede møder 277
18 Socialmedicinsk undersøgelse og behandling af torturofre 281
Epidemiologi 282
Torturmetoder 282
Helbredsmæssige konsekvenser af tortur 284
Retningslinier for professionel kontakt med torturofre 289
Lægelig undersøgelse af torturofre – Istanbul Protokollen 290
Behandling af torturofre 293
Særlige socialmedicinske problemstillinger 300

19 Socialmedicinsk arbejde med udstødte 305
Generel, historisk og sundhedsmæssig betragtning af udstødthed 306
Hvor mange og hvem er udstødte og hjemløse? 307
Udstødthed i den sociale lovgivning 308
Misbrug af rusmidler og udstødthed 309
Psykisk lidelse og udstødthed 310
Somatiske sygdomme blandt mennesker, der er udstødte 311
Udstødelse og social arv 311
Social indsats, omsorg og behandling 313
Afslutning 313
Anne er en af dem 314
Nogle relevante forhold at overveje 315
20 Socialmedicinsk arbejde med de nye sygdomme 317
Krop og sjæl 318
Historie 319
Overlap og biologi 319
Epidemiologi 320
Symptomer og psykiatri 321
Socialmedicin 321
En forklaringsmodel 322
En behandlingsmodel 325
21 Socialmedicinsk arbejde med alkoholmisbrugere 328
Misbrug – afhængighed 331
Alkohols betydning for sygelighed og
dødelighed – Genstandsgrænserne 332
Problemernes omfang i Danmark 333
Hvem drikker over genstandsgrænserne? 333
Socialmedicinsk arbejde med alkoholmisbrugere 335
Behandlingstilbud 338
Kørekort 339
22 Socialmedicinsk arbejde med stofmisbrugere 343
Epidemiologi 344
Årsager / risikofaktorer 347
Behandling 347
INDHOLD xiii

xiv
23 Socialmedicinsk arbejde med ældre 356
Demografi 358
Biologisk aldring 359
Psykologisk aldring 362
Sociale betingelser i alderdommen 363
Helbred og sygdom 365
Svækkelse og funktionsevne 368
Sundhedsfremme og forebyggelse 372
Geriatrisk rehabilitering 373
Organisering af social- og sundhedsvæsenet 374
Den praktiserende læge 376
Det kommunale social- og sundhedsvæsen 376
Sygehuse 385
Samordning af social- og sundhedsvæsen 387
Rehabilitering af syge ældre med funktionsnedsættelse 389
Værgemålslov og Servicelovens §109e 409
Overgreb 410
Epilog 413
Forfattere 416
Register 421
KLINISK SOCIALMEDICIN