TeksT: cheføkonom Jacob Graven, Kapitalforvaltnng FOTO: shutterstock 4 siDeN siDsT Seddelpressen ruller i USA Krisen i amerikansk økonomi er så dyb, at Forbundsbanken har sænket renten til 0 og nu trykker nye pengesedler, der skal finansiere statsunderskuddet. Sidste skud i rentebøssen er brugt. Den Amerikanske Forbundsbank (Fed) sænkede den 16. december styringsren- ten til intervallet 0,0-0,25 % – det laveste niveau nogensinde. Rentenedsættelsen afspejler, at krisen i amerikansk økonomi er historisk dyb, og Fed tager nu alle midler i brug for at kæmpe imod. Da renten har nået nulpunktet, må Fed tage utraditionelle tiltag i brug for at stimulere økonomien yderligere. Fed lægger blandt andet op til køb af stats- og realkreditobligationer, så Fed billedligt talt vil lade seddelpressen rulle for at finansiere det hastigt voksende statsunderskud. Også andre centralbanker verden over har beholdt arbejdstøjet på gennem de seneste uger, jf. figur 1 og faktaboksen. Den Europæiske Centralbank (ECB) nedsatte den 4. december renten historisk kraftigt med 0,75 procentpoint til 2,50 %. Det blev kopieret af Danmarks Nationalbank, der den 19. december endda gik enegang og selv- stændigt sænkede renten med yderligere 0,5 procentpoint. Selv disse store rentened- sættelse blegner dog i forhold til reaktionen i andre lande. Sveriges Riksbank og Norges Bank er gået mest Figur 1 · Styringsrenter i udvalgte lande Figur 2 · Aktieindeks. Emerging Markets (MSCI EM), USA (S&P 500), Tyskland (DAX) og Danmark (C20) – 1. januar 2008 = indeks 100 8 7 6 5 4 3 2 1 0 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Figur 4 10-årig statsobligationsrente i Danmark og USA 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 sverige euroland Norge england UsA kina 2,0 J A A U S N sydbank investering I schweiz Danmark UsA december 2008 110 100 90 80 70 60 50 40 J F M A M J J A S O N D Figur 5 Industritillidsindeks i USA, Euroland og Japan 65 60 55 50 45 40 UsA Tyskland UsA Japan (højre) Danmark eM euroland (højre) 35 -40 00 01 02 03 04 05 06 07 08 30 20 10 0 -10 -20 -30 drastisk til værks med rentenedsættelser på hele 1,75 procentpoint, mens både Bank of England og Royal Bank of Australia barberede 1 procentpoint af renten. Finansiel panik dæmpet Den store beslutsomhed fra alverdens centralbanker har bidraget til at dæmpe den værste panik på de finansielle marke- der. Det betyder dog langtfra, at julefreden har sænket sig. De daglige udsving er usædvanligt store, men samlet set ligger de brede aktieindeks på stort set samme niveau som i midten af Figur 3 USD, TRY, ZAR, CHF og JPY vs. DKK, 1. sep. = indeks 100 115 110 105 100 95 90 85 Figur 6 Inflation, USA 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 NOk GBP UsD Okt Nov Dec euroland UsA sek 00 01 02 03 04 05 06 07 08 oktober. Siden bunden, der for de fleste aktieindeks blev nået den 21. novem- ber aktierne endda i gennemsnit steget med 5-10 %, jf. figur 2. På valutamarkedet har bevægelserne været store i de seneste uger med svækkelse af langt de fleste valutaer over for euro og danske kroner. Det skal blandt andet ses i lyset af, at andre centralban- ker har været mere aggressive end ECB med at sænke renterne. Værst er det gået ud over engelske pund samt norske og svenske kroner, der siden 1. oktober er svækket med 10-15 % over for danske kroner, og som nu befinder sig på rekordsvage niveauer. USD er ligeledes svækket gennem de seneste uger og er nu tilbage på niveauet fra slutningen af september, jf. figur 3. I kølvandet på de kraftige rentened- sættelser fra centralbankerne er statsobli- gationer steget i kurs, så renterne er presset langt ned, jf. figur 4. Det gælder især i USA, hvor både den 10- og 30-årige rente har sat bundrekorder på henholds- vis 2,10 % og 2,60 %. Dyb recession truer Baggrunden for de kraftige rentefald er dyster. Det er blevet stadigt tydeligere, at verdensøkonomien er på vej mod en dyb og formentlig også langvarig recession. Stort set alle vækstindikatorer peger stejlt nedad i langt de fleste økonomier, jf. figur 5. Mest kritisk er situationen i USA, hvor mange tillidsin- dikatorer for både forbrugere og virksomheder ligger på de laveste niveauer i omkring 30 år. Det afspejles også på arbejdsmarkedet, hvor beskæfti- gelsen alene i november faldt med over 500.000 personer – det kraftigste månedlige fald siden 1974. Samtidig er deflations-spøgelset – truslen om generelt faldende prisniveau Siden bunden, der for de fleste aktieindeks blev nået den 21. november, er aktierne i gennemsnit steget med 5-10 procent. – ved at blive manet frem. I USA faldt forbrugerpriserne i henholdsvis oktober og november eksempelvis med hele 1,0 % og 1,7 %, så inflationen er faldet til blot 1,1 % – mod 5,6 % så sent som i juli. I Euroland er inflationen i samme periode faldet fra 4,0 % til 2,1 %, jf. figur 6. Hovedforklaringen er et fortsat styrtdyk i råvarepriserne, men generelt er tendensen, at de fleste varer og tjenester den svigtende efterspørgsel. . Renten falder falder i pris som reaktion på Rentenedsættelser fra udvalgte centralbanker siden 1. oktober 2008: England: 3,00 procentpoint Australien: 2,75 procentpoint Sverige: 2,75 procentpoint Norge: 2,75 procentpoint <strong>Schweiz</strong>: 2,25 procentpoint USA: 1,75-2,00 procentpoint Euroland: 1,75 procentpoint Kina: 1,62 procentpoint Canada: 1,50 procentpoint Danmark: 0,85 procentpoint Japan: 0,40 procentpoint sydbank investering I december 2008 5