Agnete Schepelern Grafisk designer # 30 26 64 74 agnete ...

Arbejdserfaring 

Agnetes.dk 

Grafisk designer, freelance 

2011 – 

Kommunikation, formidling, visuel identitet. Opgaver for bl.a. 

Regeringen, Grundfos, Kulturstyrelsen, Madkulturen, E-Types, 

Region H, Væksthus Sjælland, icph, Mensch, Politiken. 

Politiken Marketing 

Grafisk designer 

2008 – 2011 

Identitetsdesign, bøger, annoncer, kampagnematerialer, 

nyhedsbreve, magasinlayout og Flash-bannere til net og lysavis. 

Eksterne samarbejder med bl.a. World Press Photo, Art Copenhagen, 

Charlottenborg Kunsthal og Copenhagen Jazz Festival. 

BL – Danmarks Almene Boliger 

Layouter, vikariat 

2007 

Organisationsblade, foldere, magasinudvikling. 

Børn & Unge 

Art director 

2006 - 2007 

Visuel tilrettelægning af BUPLs fagblad og koordinering med 

eksterne fotografer og illustratorer. 

Experimentarium 


2005 - 2006 

Markedsføring, undervisningsmaterialer, og udstillingsgrafik. 

I samarbejde med interne og eksterne projektledere havde jeg 

ansvar for visuel formidling af Experimentariums aktiviteter. 

Agnete Schepelern 


# 30 26 64 74 

agnete@agnetes.dk 

Født 23.01.1974 i Roskilde. Gift med Anders Schepelern, CEO for Wordy.com, 

vi har to børn; Astrid og Frithjof på 10 og 7 år. 

Dvoted.net 

Projektmedarbejder 

2005 

Ansat af Nordisk Råd og Svenska Filminstitutet som konceptudvikler 

og ansvarlig for fokusgruppehåndtering. Dvoted.net 

(2006-2011) var et webforum hvor unge (15 til 20 år) fra hele 

Norden viste og diskuterede deres film. 

Uddannelse 

Afgangsprojekt, Danmarks Designskole 

2004 

Redaktionel og visuel konceptudvikling af magasinet 

’Antenne’, et kulturtidsskrift for 15-25 årige. Et magasin med 

afsæt i unges egen kreativitet, identitetsdannelse og kulturelle 

nysgerrighed. Projektet tog udgangspunkt i teoretiske og 

empiriske undersøgelser af unges medievaner og -forbrug. 

Danmarks Designskole 

Linien for Visuel Kommunikation/Grafisk Design 

1998 – 2004 

Idéudvikling, idégenerering, segmentering, samarbejde, 

markedsføring, koncept, designprocesser, projektledelse, 

skriftlig formidling, semiotik, interaktivitet, kampagne, identitet. 

Kunsthøgskolen i Bergen 

Udvekslingsophold 

Linjen for Visuel Kommunikasjon 

2001 

Projektleder på tværfagligt brandingprojekt. 

Kurser i maleri. 

Supplerende uddannelse 

Jensen kurser 

2012 

Online magasiner – fra Indesign til app 

Center for journalistisk kompetenceudvikling 

2011 

PMI projektledelseskursus 

Den Journalistiske Efteruddannelse 

2004 – 2005 

Journalistisk skrivekursus 

Priser 

Bull’s Eye i Børsen 

’Mest kreative dagbladsannonce, 2. halvår 2008.’ 

IT færdigheder 

Superbruger af både MAC og PC, 

Adobe CS samt Microsoft Office. 

Sprog 

Engelsk og skandinavisk flydende i skrift og tale. 

Fransk og tysk til husbehov. 

Fritid 

Yoga, løb, kunstudstillinger, film, bøger, rejser. 

Rejser 

Damaskus, New York, Madrid, Prag, Lissabon, Ammassalik, 

Sisimiut, Bergen, Stockholm, Oslo, Barcelona, Hamburg, Paris, 

Rom, London, Toscana, Mallorca og Berlin, Berlin, Berlin... 

Collage. Art direction på katalog for Kunsthal Charlottenborgs sommerudstilling. 

Sommer 2009. 

Hjertet (The Heart) by Büro Detours 

at Kunsthal Charlottenborg, Copenhagen. 

June-August 2009. 

Photos by Anders Sune Berg. 

Collage by Agnete Schepelern.

KULTURSTYRELSEN, H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 DK - 1553 KBH. V WWW.KULTURSTYRELSEN.DK APRIL 2012 TITEL LOREM DOLOR SIT AMET IN NUNC JUSTO WWW.KULTURSTYRELSEN.DK 

UgC, D KæKKNKgYRDf YTEUYOæIJUfR 

fDMRDfKJ Yg IYERTYUI UUU. 

KUNSTINSTITUTIONER 

Og -ARRANgEMENTER 

PUDANDUCIPSAM qUUNT PLABORE 

RSPIT fUgA. OPTA NIHILIq UODIgNA 

TEM fACEA VERUM ExPLIgNAT. 


PUDANDUCIPSAM qUUNT PLABORERSPIT fUgA. 

OPTA NIHILIq UODIgNATEM fACEA VERUM ExPLIgNAT. 

SCENEKUNST I DANMARK 

VEJE TIL UDVIKLINg 

PUDANDUCIPSAM qUUNT PLABORERSPIT fUgA. 

OPTA NIHILIq UODIgNATEM fACEA VERUM ExPLIgNAT. 

Kulturstyrelsen. Grafiske retningslinier for Kulturstyrelsens trykte publikationer og powerpoint præsentationer. 

Udarbejdet for India/E-types, april 2012 


RAPPORT OM DET STATSLIgE 

KUNSSTØTTESYSTEM 





INITIATIVER Og MULIgHEDER 

VED LOKALKULTURELLE TILTAg 




FORSKNINGS- 

STRATEGI 

2010–2012 

for Kulturstyrelsens 

område 

FORSKNINGS- 

STRATEGI 

2010–2012 

for Kulturstyrelsens 

område 

Overskrift 1 

fylder maks to linier 

Brødtekst Dit quos est platibus 

el modicit molor re ent es acest eum 

ventorem rerio te nemporp oreperias 

dolorep erores aut veles eat volorpore 

dolenda dolorem simus. 

Cus es et aped et dendicab ipiet 

intios maiorerum facium et dererro 

viditiis estius elit essinimus.

eksport 

Vordingborg har en lidt mindre andel af eksporterende virksomheder end regionen 

generelt. Eksporten udgør også en mindre andel af virksomhedernes samlede omsætning 

end gennemsnittet for Region Sjælland. Til gengæld har eksportvæksten i kommunens 

virksomheder været dobbelt så stor som gennemsnittet for Region Sjælland. 

Eksport er en vækstdriver. 68 procent af de bedste nordiske virksomheder er eksportvirksomheder, 

og det viser vigtigheden af virksomhedernes eksport. I 2009 var værdien af 

eksporten fra virksomhederne i Vordingborg 1 milliard kroner. 

VækstVilkår 2012-13 

Vordingborg • Eksport 8 

andel beskæftigede 

med arbejdssted i 

kommunen, priVat/ 

offentlig 

(2011) 

antal beskæftigede 


kommunen (2011) 

udVikling i antallet 

af beskæftigede 


kommunen 

(2009-2011) 

VækstViden. Visuel konceptudvikling og layout af vækstanalyser til de 17 kommuner i Region Sjæland. 

Udvikling, forenkling, formidling. August-september 2012 

16.482 

9.701 

6.781 

SÅ MANGE 

ARBEJDSPLADSER 

ER DER I KOMMUNEN 

AF DEM 

ER ARBEJDSPLADSER 

I DET PRIVATE ERHVERVSLIV 

AF DEM 

ER ARBEJDSPLADSER 

I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 

Kommune Privat Offentlig 

Greve 72% 28% 

Ringsted 70% 30% 

Køge 67% 33% 

Solrød 67% 33% 

Kalundborg 67% 33% 

Faxe 66% 34% 

Odsherred 63% 37% 

Lolland 62% 38% 

Lejre 62% 38% 

Holbæk 61% 39% 

Stevns 61% 39% 

Vordingborg 59% 41% 

Næstved 57% 43% 

Guldborgsund 57% 43% 

Roskilde 56% 44% 

Slagelse 54% 46% 

Sorø 53% 47% 

Kilde: Danmarks Statistik 


Ressourceområde 2009 2010 2011 2009-2010 2010-2011 

Privat sektor 

10.841 9.660 9.701 -11% 

0% 

Bygge/bolig 

2.801 2.316 2.426 -17% 

5% 

Energi/miljø 

123 

200 

194 63% 

-3% 

Fødevarer 

2.456 2.140 2.071 -13% 

-3% 

IT/kommunikation 

438 

427 

418 -3% 

-2% 

Medico/sundhed 

584 

583 

595 0% 

2% 

Møbler/beklædning 

335 

281 

257 -16% 

-9% 

Transport 

1.009 916 

886 -9% 

-3% 

Turisme 

417 

375 

340 -10% 

-9% 

Øvrige erhverv 

2.483 2.233 2.281 -10% 

2% 

Offentlig sektor 

7.057 7.048 6.781 0% 

-4% 



Vordingborg • Beskæftigelse 4 

DET SToRE 

joBTAB ER 

SToPPET 

andel af afsluttede 

grundskoleeleVer, 

som ikke Var startet 

på en uddannelse et 

år senere 

(2009) 

andelen af 25-årige 

med en ungdomsuddannelse 

i 2010, 

opgjort efter 

bopælskommune i 

2000 

uddannelsesinstitutioner 

i kommunen 

(2012) 

grundskoler mV 

29 

Vignet: Bjarke Brint. 

1 Voksenuddannelse 

Andel af 

ikke-påbegyndte elever 

3-5% 

6-8% 

9-12% 

13-15% 

Fuldførelsesprocenter 

0-69,9% 

70-74,9% 

75-79,9% 

80-84,9% 

Videregående 

uddannelse 

1 




Vordingborg • Uddannelse 

15 

MANGE uNGE 

KoMMER IKKE 

I GANG MED 

EN uNGDoMSuDDANNElSE 

TI åR EFTER 

DE GIK uD AF 

GRuNDSKolEN 

I VoRDINGBoRG, 

HAVDE MERE END 

25 % STADIG IKKE 

GENNEMFøRT 

EN uNGDoMSuDDANNElSE 

uddannelsesniVeau 

for priVat 

beskæftigede, 

efter arbejdssted 

(2011) 

uddannelsesniVeau 

for beskæftigede 

med arbejdssted 

i kommunen 

(2011) 

definition på 

uddannelsesniVeauer 

Hele landet 

287.493 

767.215 618.091 

Region Sjælland 

20.214 

Vordingborg 

990 

95.404 

4.703 

76.318 

3.806 

uDDANNElSES- 

NIVEAuET ER 

0% 25% 50% 75% 100% På NIVEAu 

MED REGIoNS- 

Højtuddannede Faglærte Ufaglærte 


GENNEMSNITTET 

Offentlig sektor 2.264 

2.627 

1.827 

IT/kommunikation 61 

237 

118 

Medico/sundhed 209 

209 

170 

Bygge/bolig 169 

1.393 

807 

Øvrige erhverv 330 

1.151 

781 

Transport 18 

490 

363 

Møbler/beklædning 13 

129 

109 

Fødevarer 106 

860 

1.038 

Energi/miljø 24 

66 

98 

Turisme 12 

70 

241 

0% 25% 50% 75% 100% 

Højtuddannede Faglærte Ufaglærte 


højtuddannede: Beskæftigede med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 

faglærte: Beskæftigede med en kort videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. 

ufaglærte: Beskæftigede med grundskole eller gymnasial uddannelse. 

VækstVilkår VækstVilkår VækstVilkår VækstVilkår VækstVilkår VækstVilkår VækstVilkår vækstVilkår 

2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 

Situationsanalyse af vilkår Situationsanalyse for vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst uddannelses- 

og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår Udbud for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst Efterspørgsel og erhvervsliv af vilkår for vækst og Balance erhvervsliv 

DER ER 

13.991 14.085 14.001 13.579 13.991 14.085 balancen 14.001 13.579 i 13.991 14.085 14.001 13.579 13.991 14.085 14.001 13.579 13.991 14.085 14.001 13.579 13.991 14.085 14.001 13.579 

13.991 14.085 14.001 13.579 

13.991 14.085 14.001 13.579 

erhVerVs- uDDANNElSES- 

13.594 13.695 13.012 12.075 13.594 13.695 13.012 12.075 13.594 13.695 13.012 12.075 13.594 13.695 13.012 Antal 12.075 13.594 Udvikling 

13.695 13.012 12.075 Antal 13.594 13.695 13.012 Udvikling 

12.075 

Antal 

13.594 13.695 13.012 12.075 

østdanmark i 2020 

13.594 13.695 13.012 12.075 

rettet MulIGHEDER 

11.204 11.143 11.088 11.204 11.143 11.088 11.204 11.143 11.088 11.204 11.143 2020 11.088 11.204 2010-2020 

11.143 11.088 2020 11.204 11.143 2010-2020 

11.088 

2020 

11.204 11.143 11.088 

11.204 11.143 11.088 

(frEmskrIvnIng) 

STADIG FAlDENDE 

11.100 11.138 11.123 11.123 11.100 11.138 11.123 11.123 11.100 11.138 11.123 11.123 11.100 11.138 11.123 11.123 11.100 11.138 11.123 11.123 11.100 11.138 11.123 11.123 

uddannelse loKAlT 11.100 11.138 11.123 11.123 

11.100 11.138 11.123 11.123 

Ufaglærte, studenter mv. 436.132 14.300 397.631 -7.697 38.501 EFTERSPøRGSEl 

10.780 10.550 

10.780 10.550 

10.780 10.550 

10.780 10.550 

10.780 10.550 

10.780 10.550 

10.780 10.550 

10.780 10.550 

I KoMMuNEN 

10.507 

10.507 

10.507 

10.507 

10.507 

10.507 

På uFAGlæRT 

10.507 

10.507 

Faglærte 

378.564 -21.642 382.680 -2.275 -4.116 

10.157 9.608 21.722 10.157 9.608 21.722 10.157 9.608 21.722 10.157 9.608 21.722 10.157 9.608 21.722 10.157 9.608 21.722 

ARBEjDSKRAFT 

10.157 9.608 21.722 

10.157 9.608 21.722 

22.147 

22.147 

22.147 

22.147 

22.147 

22.147 

1 1 

22.147 

Kort videregående udd. 69.968 5.988 67.551 5.449 22.147 2.417 FREM MoD 2020 

21.700 20.225 19.849 19.496 21.700 20.225 19.849 19.496 21.700 20.225 19.849 19.496 21.700 20.225 19.849 19.496 21.700 20.225 19.849 19.496 21.700 20.225 19.849 19.496 

21.700 20.225 19.849 19.496 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 19.334 16.878 163.09 16.483 19.334 16.878 163.09 16.483 19.334 16.878 163.09 16.483 19.334 16.878 163.09 16.483 19.334 16.878 163.09 16.483 

almen- 

19.334 16.878 163.09 16.483 

Mellemlang videregående udd. 249.310 28.350 236.905 20.560 19.334 16.878 12.405 163.09 16.483 

15.860 17.056 17.221 

15.860 17.056 17.221 

15.860 17.056 17.221 

15.860 17.056 17.221 

15.860 17.056 17.221 

15.860 17.056 17.221 

gymnasial 

15.860 17.056 17.221 

15.860 17.056 17.221 

17.624 17.905 16.543 

17.624 17.905 16.543 

17.624 17.905 16.543 

17.624 17.905 16.543 

17.624 17.905 16.543 

17.624 17.905 16.543 

uddannelse 

17.624 17.905 16.543 

Lang videregående udd. 196.703 42.110 184.192 33.597 17.624 17.905 12.511 16.543 

17.540 16.736 17.181 15.259 17.540 16.736 17.181 15.259 

17.540 16.736 17.181 15.259 

17.540 16.736 17.181 15.259 

17.540 16.736 17.181 15.259 17.540 16.736 17.181 15.259 

17.540 16.736 17.181 15.259 

-90 112 83% 8% 6% 

-90 112 83% 8% 6% 

85% -105 -81 67% 

-90 112 83% 8% 6% 

85% -105 -81 67% 

-90 112 83% 8% 6% 

85% Alle -105 uddannelser 

-81 67% 

-90 112 83% 8% 6% 

-90 112 83% 8% 6% -90 112 83% 8% 6% 

17.540 16.736 17.181 15.259 

1.330.677 85% -105 69.106 -81 67% 1.268.958 

85% -105 -81 67% 49.633 -90 112 61.719 83% 8% 6% 

85% -105 -81 67% 

Kilde: Ministeriet for børn og undervisning 

85% -105 -81 67% 

67% 96, 87 96,45 

67% 96, 87 96,45 

89,06 88% -110 +100 

67% 96, 87 96,45 

89,06 88% -110 +100 

67% 96, 87 96,45 

89,06 88% -110 +100 

67% 96, 87 96,45 

89,06 88% -110 +100 

67% 96, 87 96,45 

89,06 88% -110 +100 

67% 96, 87 96,45 

89,06 88% -110 +100 

85% -105 -81 67% 

67% Kilde: 96, SAM/K-line 

87 96,45 

89,06 88% -110 +100 

89,06 88% -110 +100 

guldborgsund 

ringsted solrød slagelse lollandlejre 

faxe 

89,06 88% -110 +100 

89,06 88% -110 +100 

89,06 88% -110 +100 

89,06 88% -110 +100 

89,06 88% -110 +100 

89,06 88% -110 +100 

køgegreve 

sorø roskilde stevns odsherred 


Vordingborg • Uddannelse 

14 

pendlingsmønstre 

fordelt efter 

uddannelse 

(2009-2011) 

Antal indpendlere 

1.409 

Antal udpendlere 

2.273 

3.631 

1.912 

1.012 

1.950 

5.962 

Ufaglærte Faglærte Højtuddannede 

6.827 

Antal beskæftigede med arbejdssted i kommunen 

7.500 

3.311 

Antal beskæftigede med bopæl i kommunen 

9.231 

4.237 

Kilde: eStatistik 

vækstVilkår 2012-13 

udarbejdet af: Analysekonsulent Thomas Trøster og 

Analysekonsulent Christian Monsson, Væksthus Sjælland for Vækstforum Sjælland. 

Design og layout: Agnete Schepelern, agnetes.dk • Illustration: Bjarke Brint, brintdesign.dk 

Data er hovedsageligt indsamlet fra Danmarks Statistik og gennem en række særkørsler 

udført af eStatistik. Estimater baseret på den regionale overvågningsmodel SAM-K/line 

er udarbejdet i samarbejde med Vækstforum Sjælland. 


Vordingborg • Pendling 21 

VækstVilkår vækstVilkår VækstVilkår VækstVilkår vækstVilkår VækstVilkår VækstVilkår VækstVilkår vækstVilkår VækstVilkår VækstVilkår VækstVilkår VækstVilkår VækstVilkår VækstVilkår VækstVilkår vækstVilkår 

2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 

Situationsanalyse af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for vækst Situationsanalyse og erhvervslivaf 

vilkår Situationsanalyse for vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for vækst og erhvervsliv 

13.991 14.085 14.001 13.579 

13.594 13.695 13.012 12.075 

11.204 11.143 11.088 

11.100 11.138 11.123 11.123 

10.780 10.550 

10.507 

10.157 9.608 21.722 

22.147 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

15.860 17.056 17.221 

17.624 17.905 16.543 

17.540 16.736 17.181 15.259 

-90 112 83% 8% 6% 

85% -105 -81 67% 

67% 96, 87 96,45 

13.991 14.085 14.001 13.579 

13.594 13.695 13.012 12.075 

11.204 11.143 11.088 

11.100 11.138 11.123 11.123 

10.780 10.550 

10.507 

10.157 9.608 21.722 

22.147 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

15.860 17.056 17.221 

17.624 17.905 16.543 

17.540 16.736 17.181 15.259 

-90 112 83% 8% 6% 

85% -105 -81 67% 

67% 96, 87 96,45 

13.991 14.085 14.001 13.579 

13.594 13.695 13.012 12.075 

11.204 11.143 11.088 

11.100 11.138 11.123 11.123 

10.780 10.550 

10.507 

10.157 9.608 21.722 

22.147 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

15.860 17.056 17.221 

17.624 17.905 16.543 

17.540 16.736 17.181 15.259 

-90 112 83% 8% 6% 

85% -105 -81 67% 

67% 96, 87 96,45 

13.991 14.085 14.001 13.579 

13.594 13.695 13.012 12.075 

11.204 11.143 11.088 

11.100 11.138 11.123 11.123 

10.780 10.550 

10.507 

10.157 9.608 21.722 

22.147 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

15.860 17.056 17.221 

17.624 17.905 16.543 

17.540 16.736 17.181 15.259 

-90 112 83% 8% 6% 

85% -105 -81 67% 

67% 96, 87 96,45 

13.991 14.085 14.001 13.579 

13.594 13.695 13.012 12.075 

11.204 11.143 11.088 

11.100 11.138 11.123 11.123 

10.780 10.550 

10.507 

10.157 9.608 21.722 

22.147 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

15.860 17.056 17.221 

17.624 17.905 16.543 

17.540 16.736 17.181 15.259 

-90 112 83% 8% 6% 

85% -105 -81 67% 

67% 96, 87 96,45 

13.991 14.085 14.001 13.579 

13.594 13.695 13.012 12.075 

11.204 11.143 11.088 

11.100 11.138 11.123 11.123 

10.780 10.550 

10.507 

10.157 9.608 21.722 

22.147 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

15.860 17.056 17.221 

17.624 17.905 16.543 

17.540 16.736 17.181 15.259 

-90 112 83% 8% 6% 

85% -105 -81 67% 

67% 96, 87 96,45 

vordingborg 

13.991 14.085 14.001 13.579 

13.991 14.085 14.001 13.579 

13.594 13.695 13.012 12.075 

13.594 13.695 13.012 12.075 

11.204 11.143 11.088 

11.204 11.143 11.088 

11.100 11.138 11.123 11.123 

11.100 11.138 11.123 11.123 

10.780 10.550 

10.780 10.550 

10.507 

10.507 

10.157 

22.147 

9.608 21.722 

10.157 

22.147 

9.608 21.722 

21.700 20.225 19.849 19.496 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

19.334 16.878 163.09 16.483 

15.860 17.056 17.221 

15.860 17.056 17.221 

17.624 17.905 16.543 

17.624 17.905 16.543 

17.540 16.736 17.181 15.259 

17.540 16.736 17.181 15.259 

-90 112 83% 8% 6% 

-90 112 83% 8% 6% 

85% -105 -81 67% 

85% -105 -81 67% 

67% 96, 87 96,45 

67% 96, 87 96,45 

89,06 88% -110 +100 

kalundborg 

13.991 14.085 14.001 13.579 

13.594 13.695 13.012 12.075 

11.204 11.143 11.088 

11.100 11.138 11.123 11.123 

10.780 10.550 

10.507 

10.157 9.608 21.722 

22.147 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

15.860 17.056 17.221 

17.624 17.905 16.543 

17.540 16.736 17.181 15.259 

-90 112 83% 8% 6% 

85% -105 -81 67% 

67% 96, 87 96,45 

89,06 88% -110 +100 

89,06 88% -110 +100 

holbæk Næstved 

13.991 14.085 14.001 13.579 

13.991 14.085 14.001 13.579 

13.594 13.695 13.012 12.075 

13.594 13.695 13.012 12.075 

11.204 11.143 11.088 

11.204 11.143 11.088 

11.100 11.138 11.123 11.123 

11.100 11.138 11.123 11.123 

10.780 10.550 

10.780 10.550 

10.507 

10.507 

10.157 9.608 21.722 

10.157 9.608 21.722 

22.147 

22.147 

21.700 20.225 19.849 19.496 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

19.334 16.878 163.09 16.483 

15.860 17.056 17.221 

15.860 17.056 17.221 

17.624 17.905 16.543 

17.624 17.905 16.543 

17.540 16.736 17.181 15.259 

17.540 16.736 17.181 15.259 

-90 112 83% 8% 6% 

-90 112 83% 8% 6% 

85% -105 -81 67% 

85% -105 -81 67% 67% 96, 87 96,45 

67% 96, 87 96,45 

89,06 88% -110 +100 

guldborgsund 

13.991 14.085 14.001 13.579 

13.594 13.695 13.012 12.075 

11.204 11.143 11.088 

11.100 11.138 11.123 11.123 

10.780 10.550 

10.507 

10.157 9.608 21.722 

22.147 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

15.860 17.056 17.221 

17.624 17.905 16.543 

17.540 16.736 17.181 15.259 

-90 112 83% 8% 6% 

85% -105 -81 67% 

67% 96, 87 96,45 

13.991 14.085 14.001 13.579 

13.594 13.695 13.012 12.075 

11.204 11.143 11.088 

11.100 11.138 11.123 11.123 

10.780 10.550 

10.507 

10.157 9.608 21.722 

22.147 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

15.860 17.056 17.221 

17.624 17.905 16.543 

17.540 16.736 17.181 15.259 

-90 112 83% 8% 6% 

85% -105 -81 67% 

67% 96, 87 96,45 

13.991 14.085 14.001 13.579 

13.594 13.695 13.012 12.075 

11.204 11.143 11.088 

11.100 11.138 11.123 11.123 

DER ER FlERE 

uDPENDlERE END 

INDPENDlERE 

46 % AF AllE 

HøjTuDDANNEDE 

I VoRDINGBoRG ER 

uDPENDlERE. 

TIl SAMMENlIGNING 

ER DET 

KuN 33 % AF DE 

uFAGlæRTE 

VækstVilkår vækstVilkår VækstVilkår VækstVilkår vækstVilkår VækstVilkår VækstVilkår VækstVilkår vækstVilkår 

2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 2012-13 

Situationsanalyse af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for Situationsanalyse vækst og erhvervsliv af vilkår for vækst og erhvervsliv 

13.991 14.085 14.001 13.579 13.991 14.085 14.001 13.579 13.991 14.085 14.001 13.579 13.991 14.085 14.001 13.579 13.991 14.085 14.001 13.579 13.991 14.085 14.001 13.579 13.991 14.085 14.001 13.579 

13.991 14.085 14.001 13.579 13.991 14.085 14.001 13.579 

13.594 13.695 13.012 12.075 13.594 13.695 13.012 12.075 13.594 13.695 13.012 12.075 13.594 13.695 13.012 12.075 13.594 13.695 13.012 12.075 13.594 13.695 13.012 12.075 13.594 13.695 13.012 12.075 

13.594 13.695 13.012 12.075 13.594 13.695 13.012 12.075 

11.204 11.143 11.088 11.204 11.143 11.088 11.204 11.143 11.088 11.204 11.143 11.088 11.204 11.143 11.088 11.204 11.143 11.088 11.204 11.143 11.088 

11.204 11.143 11.088 11.204 11.143 11.088 

11.100 11.138 11.123 11.123 11.100 11.138 11.123 11.123 11.100 11.138 11.123 11.123 11.100 11.138 11.123 11.123 11.100 11.138 11.123 11.123 11.100 11.138 11.123 11.123 

11.100 11.138 11.123 11.123 

11.100 11.138 11.123 11.123 11.100 11.138 11.123 11.123 

10.780 10.550 

10.780 10.550 

10.780 10.550 

10.780 10.550 

10.780 10.550 

10.780 10.550 

10.780 10.550 

10.780 10.550 

10.780 10.550 

10.507 

10.507 

10.507 

10.507 

10.507 

10.507 

10.507 

10.507 

10.507 

10.157 9.608 21.722 10.157 9.608 21.722 10.157 9.608 21.722 10.157 9.608 21.722 10.157 9.608 21.722 

10.157 9.608 21.722 

10.157 9.608 21.722 

10.157 9.608 21.722 10.157 9.608 21.722 

22.147 

22.147 

22.147 

22.147 

22.147 

22.147 

22.147 

22.147 

22.147 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

10.780 10.550 

10.507 

10.157 9.608 21.722 

22.147 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

15.860 17.056 17.221 

17.624 17.905 16.543 

17.540 16.736 17.181 15.259 

-90 112 83% 8% 6% 

85% -105 -81 67% 

67% 96, 87 96,45 

13.991 14.085 14.001 13.579 

13.594 13.695 13.012 12.075 

11.204 11.143 11.088 

11.100 11.138 11.123 11.123 

10.780 10.550 

10.507 

10.157 9.608 21.722 

22.147 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

15.860 17.056 17.221 

17.624 17.905 16.543 

17.540 16.736 17.181 15.259 

-90 112 83% 8% 6% 

85% -105 -81 67% 

67% 96, 87 96,45 

13.991 14.085 14.001 13.579 

13.594 13.695 13.012 12.075 

11.204 11.143 11.088 

11.100 11.138 11.123 11.123 

10.780 10.550 

10.507 

10.157 9.608 21.722 

22.147 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

15.860 17.056 17.221 

17.624 17.905 16.543 

17.540 16.736 17.181 15.259 

-90 112 83% 8% 6% 

85% -105 -81 67% 

67% 96, 87 96,45 

89,06 88% -110 +100 

89,06 88% -110 +100 

89,06 88% -110 +100 

89,06 88% -110 +100 

89,06 88% -110 +100 

89,06 88% -110 +100 

ringsted solrød slagelse lollandlejre 

faxe 

13.991 14.085 14.001 13.579 

13.594 13.695 13.012 12.075 

11.204 11.143 11.088 

11.100 11.138 11.123 11.123 

10.780 10.550 

10.507 

10.157 9.608 21.722 

22.147 

21.700 20.225 19.849 19.496 

19.334 16.878 163.09 16.483 

15.860 17.056 17.221 

17.624 17.905 16.543 

17.540 16.736 17.181 15.259 

-90 112 83% 8% 6% 

85% -105 -81 67% 

67% 96, 87 96,45 

89,06 88% -110 +100 

vordingborg

En del af 

fællesskabet 

Reform af 

førtidspension 

og fleksjob 

Februar 2012 

14 En del af fællesskabet – reform af førtidspension og fleksjob 

Fleksjob – flere skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet 

Fleksjobordningen målrettes 

Ledighedsydelse forudsætter medlemskab af en a-kasse 

Varighedsgrænse på ledighedsydelse 

En mere aktiv indsats for ledige, som er visiteret til et fleksjob 

Sanktionsregler for modtagere af ledighedsydelse lempes 

Fleksjob til selvstændige afskaffes 

Fleksjobordningen målrettes 

Regeringen ønsker en fleksjobordning, som i 

højere grad har fokus på at sikre, at mennesker 

med en meget begrænset arbejdsevne får 

adgang til arbejdsmarkedet. Samtidig ønsker 

regeringen en ordning, som i højere grad tilskynder 

fleksjobansatte til at øge antallet af 

arbejdstimer, hvis de kan, og eventuelt skifte 

fleksjobbet ud med et ordinært job. 

Regeringen foreslår derfor en ny og målrettet 

fleksjobordning, hvor det offentlige tilskud 

bliver lagt om, og hvor fleksjob for mange 

bliver midlertidige. Regeringen vil også gøre 

det muligt for personer i fleksjobordningen at 

forsikre sig mod ledighed. Medlemskab af en 

a-kasse vil give fleksjobansatte en række fordele. 

Personer under 40 år vil med den nye ordning 

højst kunne få tildelt et fleksjob fem år ad 

gangen. Når perioden udløber, skal kommunen 

tage stilling til, om personen skal have ret til 

et nyt midlertidigt fleksjob. Personer over 40 

år får efter det første fleksjob et permanent 

fleksjob, hvis kommunen vurderer, at personen 

ikke kommer til at kunne varetage et ordinært 

arbejde. 

sm.dk 

Arbejdsgivere skal i fremtiden kun betale løn 

for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte 

reelt yder. Det skal sikre, at virksomheder får 

større tilskyndelse til at ansætte personer med 

meget begrænset arbejdsevne, som kun kan 

arbejde få timer om ugen eller med lav arbejdsintensitet. 

Det vil samtidig styrke tilskyndelsen 

til at øge arbejdsindsatsen hos de fleksjobansatte, 

der oplever en positiv udvikling i 

deres arbejdsevne, fordi lønnen stiger, når 

arbejdsindsatsen øges. Som reglerne er i dag, 

er lønnen altid den samme, uanset hvor stor 

en arbejdsindsats den fleksjobansatte yder. 

Kommunen supplerer lønnen fra arbejdsgiveren 

med et tilskud, der reguleres på 

baggrund af lønindtægten. Løn og øvrige 

arbejdsvilkår for de aftalte effektive arbejdstimer 

fastsættes efter de kollektive overenskomster 

på ansættelsesområdet, herunder 

de sociale kapitler. 

I ikke-overenskomstdækket ansættelse 

skal overenskomsten på sammenlignelige 

områder gælde. Løn og øvrige arbejdsvilkår 

skal fastsættes i samarbejde med de faglige 

organisationer. 

En del af fællesskabet – reform af førtidspension og fleksjob 

Fleksjobtilskuddet skal differentieres, så de 

fleksjobansatte, der er medlemmer af en 

a-kasse, får et højere tilskud end andre. 

Regeringen foreslår, at medlemmer af en 

a-kasse kan få op til 98 procent af maksimale 

dagpenge (ca. 200.000 kroner årligt i 2012) i 

tilskud, og at ikke-medlemmer kan få et tilskud 

på op til 88 procent af maksimale dagpenge 

(ca. 180.000 kroner årligt i 2012). Tilskuddet 

beregnes ud fra, om a-kassemedlemmet opfylder 

betingelserne for at få ledighedsydelse. 

Regeringen lægger op til en tilskudsmodel, hvor 

tilskuddet aftrappes med en modregningssats 

på 30 procent i takt med, at lønnen stiger indtil 

en løn på ca. 13.000 kroner pr. måned. Det 

betyder, at når den arbejdsgiverbetalte løn øges 

med 1.000 kroner, modregnes der 300 kroner 

i tilskuddet, og den samlede indkomst for den 

fleksjobansatte bliver dermed 700 kroner højere. 

A Indkomst for en fleksjobansat 

i den nuværende fleksjobordning 

Kilde: Beskæftigelsesministeriets egne beregninger 

Herefter er modregningssatsen 55 procent. 

Tilskuddet er fuldt aftrappet ved en lønindkomst 

fra arbejdsgiveren på ca. 36.500 kroner om 

måneden for medlemmer af en a-kasse og 

ca. 33.500 kroner om måneden for ikkemedlemmer. 

Tilskudsmodellen betyder, at alle, der bliver 

ansat i et fleksjob, minimum er sikret en årlig 

indkomst på mellem 180.000 og 200.000 kroner 

alt efter, om de er medlem af en a-kasse eller ej. 

Den samlede indkomst vil herefter stige for hver 

ekstra krone, personen får i arbejdsindkomst. 

Tilskudsmodellen betyder også, at de lavest 

lønnede opnår de højeste tilskud i modsætning 

til i dag, hvor det er lige omvendt. 

Tilskud i nuværende fleksjobordning og i ny fleksjobordning Figur A og B viser tilskuddet i den nuværende ordning og i den nye 

fleksjobordning med 98/88 pct. tilskud. Figurerne baserer sig på en typeperson, der ikke modtager indkomst ud over arbejdsindkomst. 

Samlet indkomst pr. måned 

70.000 

60.000 

50.000 

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

0 

4 En del af fællesskabet – reform af førtidspension og fleksjob 

En del af fællesskabet 

Det danske samfund står over for store 

udfordringer. Omkring 750.000 danskere i den 

erhvervsaktive alder står uden for arbejdsmarkedet. 

Alle kan blive enige om, at det er alt for mange. 

For det handler om mennesker, der ikke er en 

del af arbejdsfællesskabet. Det handler om 

mennesker, der ikke får mulighed for at realisere 

deres potentiale i et aktivt arbejdsliv. Det handler 

om at fremtidssikre vores velfærdssamfund. 

Og det handler om, at samfundet og dansk 

erhvervsliv, der skal drive væksten og skabe 

nye job, ikke får glæde af de ressourcer og 

kompetencer, mange vil kunne bidrage med. 

For regeringen er det afgørende, at alle får 

mulighed for at være en del af fællesskabet. 

Derfor er det også grundlæggende forkert, at 

vi som samfund sender unge mennesker på 

livslang pension. Som samfund skal vi i stedet 

tage ansvar og erkende, at vi ikke hjælper fx 

psykisk sårbare mennesker ved at overlade dem 

til sig selv. Vi har brug for dem. Og de har brug 

for, at der er nogle, der tror på dem. Nogle, som har 

brug for dem. Nogle, som vil dem. Derfor skal 

vi insistere på værdien af deres deltagelse. 

Regeringen er villig til at investere i både omsorg 

og tålmodighed, så sårbare unge kan komme 

i gang med en uddannelse eller et arbejde. 

Arbejdsgiverbetaling Tilskud 

B Indkomst for en fleksjobansat, der er a-kassemedlem, 

i forslaget til en ny fleksjobordning 

Arbejdsgiverbetaling Tilskud 

0 10.000 20.000 30.000 40.000 0 10.000 20.000 30.000 40.000 

Arbejdsgiverbetaling 

Arbejdsgiverbetaling 

Men det kræver, at vi tør udfordre den måde, 

vi gør tingene på i dag, og at vi får gennemført 

de nødvendige reformer, så vi sikrer, at 

flere kommer i arbejde og bliver inviteret 

indenfor i arbejdsfællesskabet. 

Førtidspension og fleksjob blev sidst reformeret 

for godt 11 år siden med en efterfølgende 

justering af fleksjobordningen i 2006. Målet 

med reformen var at fastholde flest muligt 

på arbejdsmarkedet – helst i ustøttet beskæftigelse. 

Det er ikke lykkedes. I dag er der knap 

55.000 flere personer på førtidspension 

og i fleksjobordningen end forventet, da 

reformen blev indgået, og samfundet brugte 

derfor alene i 2010 over ni milliarder kroner 

mere end forventet på ordningerne. 

Forudsætningerne for den reform, som et bredt 

flertal i Folketinget aftalte tilbage i 2000, 

holder ikke længere. 

For regeringen er det afgørende, at vi i Danmark 

har et stærkt socialt sikkerhedsnet. At alle 

mennesker har ordentlige levevilkår. Men også 

at flere får mulighed for at få et aktivt arbejdsliv. 

Regeringen fremlægger et udspil til en reform 

af førtidspension og fleksjob. Udspillet bygger 

på flere af de elementer, som Arbejdsmarkedskommissionen 

fremlagde i sin rapport i 2009. 

70.000 

60.000 

50.000 

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

0 

15 

En del af fællesskabet – reform af førtidspension og fleksjob 

Udspillet forudsætter, at vi får skabt et mere 

rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads 

til dem, der ikke kan være på arbejdsmarkedet 

på fuld tid. Det stiller krav til os alle. Alle har 

ansvar for, at det kommer til at ske. Regeringen 

og Folketinget har et ansvar. Arbejdsmarkedets 

parter og virksomhederne har et ansvar. Og 

det har kollegerne også. 

Regeringens udspil får ikke konsekvenser for 

de mennesker, der i dag er på førtidspension, 

medmindre de fremover flytter uden for EU. 

Fleksjobansatte bliver kun berørt, hvis de får 

et nyt fleksjob. 

På baggrund af erfaringerne med reformen 

fra 2000 er det afgørende for regeringen, at 

aftalepartierne bag en kommende reform af 

området forpligter sig til at nå de økonomiske 

målsætninger i en politisk aftale, hvis forudsætningerne 

endnu engang viser sig ikke at 

holde. 

Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 

Unge skal ikke have førtidspension 

Som udgangspunkt skal unge mennesker 

under 40 år ikke have førtidspension. Men 

førtidspension bliver ikke afskaffet for alle 

under 40 år. Der skal selvfølgelig være en 

førtidspension for dem, der er så syge eller 

har så store funktionsnedsættelser, at det er 

helt åbenbart, at de aldrig kan blive i stand til 

at arbejde. 

Det er hverken solidarisk eller perspektivrigt 

at lade unge mennesker leve et passivt liv på 

førtidspension, hvis der er en mulighed for, at 

de kan få det bedre og komme i gang med en 

uddannelse eller et arbejde. 

Lige nu er der ca. 245.000 personer på førtidspension, 

og der er ingen tegn på, at der i fremtiden 

bliver færre førtidspensionister, medmindre 

vi griber ind. Det er særligt bekymrende, at 

stadig flere unge får tilkendt førtidspension, 

fordi det ofte sker på grund af psykiske lidelser, 

som heldigvis ikke altid er varige. 

Danmark 

i arbejde 

Udfordringer for 

dansk økonomi 

mod 2020 

Maj 2012 

100751_FM_omslag_maj2012_168x237_AS5.indd 28-1 06/05/12 17.12 

Regeringspublikationer. Forsidedesign til Finansministeriets 2020-plan samt forside og indholdslayout til Beskæftigelsesministeriets Reform af førtidspension og fleksjob. 

Udarbejdet for India/E-Types, februar og maj 2012 

5 

16 vækstIndeks 

2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private 

” de stOre 

Og vIdentunge 

VIRKSOMheDeR 

hAR STøRST 

eRfARING 

MeD OPI 

de sjællandske virksomheders erfaringer og interesse i opi samarbejde 

har virksomheden samarbejdet med en offentlig kunde om udvikling 

af et nyt produkt eller service inden for de sidste tre år? 

ja 

12% 

førte samarbejdet 

til et tilfredsstillende 

salg efterfølgende? 

ja 

55% 

nej 

22% 

nej 

86% 

har virksomheden 

interesse i at samarbejde med 

en offentlig kunde om udvikling af 

et nyt produkt eller service? 

ja 

35% 

nej 

43% 

Mere end hver tiende sjællandske virksomhed har samarbejdet med offentlige kunder om innovation. 

flest virksomheder inden for de videntunge erhverv som Cleantech og farma/Medico, men også 

Turisme og oplevelsesøkonomi har erfaring med at samarbejde med offentlige kunder om innovationsaktiviteter. 

Vækstindekset 2012 viser ligeledes, at jo større virksomheden er, desto større er chancen 

for at den har samarbejdet med en offentlig kunde. 

Virksomheder der har svaret ”ved ikke” er ikke medtaget. Svar er baseret på Oxford Research 

temperaturmåling af alle virksomheder i Region Sjælland. 

VækstIndeks. Art direction og layout af analyserapport med fokus på offentlig-privat innovation. 

Udarbejdet for Væksthus Sjælland, maj 2012. 

hvem er de sjællandske velfærdsvirksomheder? 

hver tredje 

velfærdsvirksomhed 

er over 20 år gammel. 

VelfærdSVIrkSomhederne 

har høje VækStforVentnInger. 

4 ud af 10 virksomheder forventer 

vækst i antal ansatte inden for det 

næste år. VtS-VIrkSomhederne har 

dermed højere VækStforVentnInger 

for den nærmeSte fremtId end 

VIrkSomhederne generelt 

I regIonen. 

den sjællandske 

velfærdsvirksomhed har 1-5 ansatte. 

de mIndre VIrkSomheder kan haVe en 

udfordrIng I forhold tIl at 

kommercIalISere InnoVatIVe 

løSnInger, da det I mange tIlfælde 

er en reSSourcekræVende oPgaVe. 

de SjællandSke VelfærdSVIrkSomheder 

har I høj grad fokuS På de to 

VelfærdSområder Inden for hVIlke 

der SPåS Stort PotentIale for oPI, 

nemlIg ældreomsorg og sygehus- 

og sundhedsområdet. 76 % af de 

sjællandske velfærdsvirksomheder 

opererer inden for dette område. 

vækstIndeks 

2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private 

17

Kommunal nytænkning icph 

Kommunal 

nytænkning 

– en håndbog om hvordan kommuner involverer virksomheder 

i udvikling af velfærdsydelser 

icph 2011 

”64% af de danske 

virksomheder ser 

innovationspartnerskaber 

med offentlige parter 

som en stor drivkraft 

for udviklingen af nye 

produkter, ydelser og 

forretningsområder, 

fordi der er et globalt 

markedspotentiale efter 

nye løsninger inden for 

sundhed, pleje, miljø, 

affald, transport m.v. 

Kun 2 % af de 

danske virksomheder 

samarbejder med andre 

offentlige aktører end 

forskningsinstitutioner 

og universiteter om 

innovation.” 

Gallup, 2008 

12 

Nye muligheder 

Der ligger et innovations- og erhvervsmæssigt 

potentiale i offentlig-private 

samarbejder om udviklingen af nye 

velfærdsløsninger. I Danmark er der dog 

ikke tradition for, at offentlige og private 

aktører går ind i udviklingsforløb før et 

eventuelt udbud og uden, at målet (for 

eksempel produktet eller servicen) er 

kendt og defineret på forhånd. 

I vores innovationsmodel er der derfor 

et særligt fokus på at skabe alliancer 

(samarbejder) og engagere offentlige 

og private parter til at udvikle sammen. 

Det lyder måske ikke som en attraktiv 

forretningsmodel for den private part. 

Så hvad skal der til for at tiltrække en 

virksomhed til at investere i et OPIprojekt? 

Udvikler virksomhederne, gennem et 

OPI-samarbejde, et nyt produkt, har 

virksomheden en unik fordel i forhold 

til at kunne afsætte produktet – ikke 

bare på det danske offentlige velfærdsmarked, 

men også på sammenlignelige 

markeder. Endvidere får virksomhederne 

en unik indsigt i, hvordan 

det offentlige tænker, og hvad deres 

indkøbsstrategier er. 

icph. Art direction og layout af fagbog til brug ved offentlig-privat innovationsledelse i danske kommuner. 

Udarbejdet for icph, august-september 2011. Lanceret af Margrethe Vestager på icphs konference i oktober 2011 

Redigeret af Line Groes 

1.udgave, 1 oplag (1.000 ex.) 

Trykt af PS Grafisk/Trykcentret 

September 2011 

Gengivelse tilladt 

www.icph.dk 

Layout og grafisk formgivning: 

Agnete Schepelern, agnetes.dk 

Fotos: Peter Mark. 

Fotos på side 11, 12, 42, 55, 59, 

66, 70, 77, 86, 91, 92, 98 af icph. 

Sat med Klavika og Georgia. 

ISBN: nummer 978-87-994763-0-5 

icph er et partnerskab mellem Væksthus 

Hovedstadsregionen og Copenhagen Living 

Lab. Vi har modtaget finansiel støtte fra 

Program for brugerdreven innovation, EU’s 

Regionalfond og Vækstforum 

i Region Hovedstaden. 

OPI giver virksomheder 

mulighed for at ... 

• udvikle nye attraktive prototyper til det offentlige marked 

• øge produkters træfsikkerhed 

• opsamle viden om offentligt indkøb og områder med 

aktuelle udviklingsbehov 

• få adgang til test af prototyper og ideer hos slutbrugere 

• udvikle et skalerbart proof of concept 

• få inspiration til nye metoder til i samarbejde med offentlige 

parter at udvikle, teste og forbedre løsninger 

• kompetenceudvikle og tiltrække medarbejdere 

• skabe netværk og referencer i den offentlige sektor 

• skabe vækst 

”Vi har fået øjnene op for et nyt segment – et nyt 

interessant marked. Det har været en minimal 

investering i tid i forhold til de resultater, vi har fået 

ud af det” 

Deltagende virksomhed 

13 

9/5/11 1:11:19 PM 

”Jeg synes, at der er et helt fantastisk potentiale 

i denne samarbejdsform. Vi har så meget direkte 

kendskab til borgerne, for vi ser jo hver eneste dag, 

hvad der kunne være godt.” 

Kommunal projektleder 

OPI giver kommuner 

mulighed for at ... 

• nytænke og effektivisere den offentlige service 

• forbedre den oplevede kvalitet af velfærdsydelsen 

• udvikle nye produkter og services, der tager udgangspunkt 

i brugernes aktuelle behov 

• udfordre egne fordomme og give nye indsigter i forhold til egen praksis 

• kompetenceudvikle og tiltrække medarbejdere 

• skabe en innovationskultur 

• bidrage til erhvervsudvikling 

Projekttitel: Se børns behov (okt. ’09 – jun. ’11). 

Succeskriterier: 

1) Antallet af børn over 6 år, som 

indstilles til indsatser under 

serviceloven, skal på længere 

sigt falde. 

2) Stimulere til nye ressourcemobiliserende 

ydelser på 

forebyggelsesområdet uden for 

kommunerne 

3) Tilvejebringe en tværkommunal 

bevidsthed om 

”hvad problemet er” og tilbyde 

en fælles forståelse og 

anvendelse af begreber 

Strategisk afsæt: Projektet 

udspringer af et ønske om at 

mindske antallet af anbringelser 

af børn uden for hjemmet eller 

anden alvorlig indgriben. 

alliancen: Fonden for Socialt 

ansvar, Home start, Codan, 

Libero, IKEA, TopToy, Tele Nord, 

Børns Vilkår og icph. 

Projekttype: Udviklingsprojekt. 

Projekttype 1. Udvikling 

Udgangspunkt: En ny løsning udvikles for at møde et nyt brugerbehov. 

Udgangspunktet i denne projekttype 

er, at kommunen står med en strategisk 

udfordring (for eksempel trivsel i 

folkeskolen), hvor der er brug for ny 

viden om behovet (for eksempel viden 

om årsagerne til mobning) og hvor 

løsningen er ukendt (hvordan kan vi 

løse problemet?). 

udviklingsprojekt 

I et udviklingsprojekt vil du for 

eksempel undersøge problemer 

med digital mobning i folkeskolens 

ældste klasser som følge af elevernes 

stigende brug af sociale medier. 

Når elevernes behov er blevet kortlagt, 

vil du invitere virksomheder ind til at 

udvikle produkter og serviceløsninger, 

der matcher disse behov. 

udviklingsprojekt 

Projektets brændende spørgsmål: Hvordan kan det tidlige samspil 

mellem kommune og familier til børn med behov for særlig støtte 

nytænkes, så alvorlig indgriben senere i børnenes liv kan begrænses? 

Valgte innovationsspor på baggrund af ekspertworkshops og brugerstudier: 

1. Tilrettelægge kommunens samlede interaktion med forældre som en service. 

2. Opbygge muligheder for at få indsigt i andre fagligheders 

opmærksomheder på børneproblematikker. 

3. Bistå forældre med at se og tolke barnets signaler tidligt (0-6 år). 

4. Skabe rammer for det tidlige familieliv, som gør, at forældreskabet 

opleves sikkert og giver mulighed for at håndtere bekymringer. 

Projektets resultater: 

Udvikling af prototype og koncept, 

som blev testet blandt forældre. 

Konceptet rummer en integration 

af tre elementer: 

1. Netværksbaseret forældreundervisning 

til førstegangsforældre, 

som kan mobilisere 

ressourcer og skabe grundlag 

for erfaringsudveksling . 

Samarbejdets karakter 

i forhold til virksomheden 

I denne type projekter mødes du og 

en virksomhed om udviklingen af 

en ny løsning til en udfordring, som 

I har brug for at udforske yderligere. 

Dit samarbejde med virksomheden 

vil have karakter af en eksplorativ 

tilgang, hvor I først afdækker og 

undersøger det problem, som I gerne 

vil have en løsning på. 

Derefter udvikler virksomheden 

(eventuelt i samarbejde med 

kommunen) en løsning, der 

rammer disse behov. 

40 

20 

2. Adgang til frivillige støtteressourcer 

som kan bistå småbørnsforældre 

med at håndtere 

en særligt presset hverdag 

3. En digital forældreskabsplatform, 

som tilbyder åben og 

fleksibel adgang til viden, 

services og relationsunderstøttelse. 

andre effekter: Projektet har skabt værdifuld viden om brugernes behov, 

erfaringer med tværfagligt samarbejde og et fælles sprog blandt de fagprofessionelle. 

Endvidere har det afdækket udfordringer forbundet med etablering 

af nye socialøkonomiske løsninger. Projektets koncept søges realiseret af 

Furesø Kommune i samarbejde med Fonden for Socialt Ansvar og Home Start. 

Samarbejdets karakter 

i forhold til brugerne 

Brugerne skal involveres gennem 

alle faser, så der udvikles målrettede 

løsninger, der skaber optimal effekt 

og værdi for brugerne. 

to gode råd 

• I denne type projekter er det særligt 

vigtigt at holde mulighederne åbne 

og ikke fastlåse en løsning på forhånd. 

Det kræver mod at tro på, at man 

på et tidspunkt kommer til at se 

klare sammenhænge, som der kan 

træffes beslutninger på baggrund af. 

• Gør meget ud af forventningsafklaringen 

med ledelsen. 

Ved denne type innovationsprojekter 

kan man ikke garantere specifikke 

resultater på forhånd. Det skal de 

involverede parter være indforståede 

med, og du skal have mandat til at 

eksperimentere. 

(Se også kapitel om mindset). 

I et udviklingsprojekt undersøger 

du brugerbehov og udvikler en ny 

løsning sammen med virksomheder. 

Der skal lægges ressourcer i alle 

faser. Brug særlig meget tid på 

platformsfasen for at få defineret 

projektet og afstemt forventninger. 

1. Åbent – hold processen og løsninger åbne 

Innovationsledelse adskiller sig fra andre former for ledelse ved at starte 

med en åben fase, hvor man afsøger muligheder uden at lægge sig fast 

på løsninger. Først når man har et solidt vidensfundament, kan der 

formuleres klare projektmål – og selv her holder man løsningsudfaldene 

åbne længst muligt. Som nævnt før kan det være en udfordring i en politisk 

styret organisation med tradition for detail- og målstyring, og hvor de 

afgørende beslutninger tages i starten af projektet. 

2. Brugercentreret – skab værdi for brugeren 

”If you want to know how a lion hunts 

– don’t go to the zoo, go to the jungle.” 

Kevin Roberts, Saatchi & Saatchi 

I et succesfuldt OPI-projekt er det centralt at få indsigt i, hvad der skaber 

værdi for brugeren. Det skal sikre, at projektet tager udgangspunkt i reelle 

brugerbehov, således at løsninger målrettes og optimeres til brugernes 

hverdag. Det kan forekomme enkelt at gøre det (for eksempel at lave et 

interview og observation), men det kan være komplekst både at tilrettelægge, 

forstå og oversætte det til handling. Derudover skal du være opmærksom 

på, at der ikke altid er overensstemmelse mellem det, brugeren siger, 

hun gør, og det hun faktisk gør. Det kan derfor være godt at alliere sig med 

eksterne konsulenter eller en udenforstående fra din egen organisation, 

der kan hjælpe med at udføre og tolke på den research, som gennemføres. 

Tankesæt, der hører med til at arbejde 

brugercentreret: 

Læring 

• Forstå den gode brugeroplevelse 

• Optimering til brugerens hverdag 

• Opdage umødte behov 

• Få ”clues” og specifikke krav 

til løsninger 

Inspiration 

• Lyt til hvad de siger 

• Forstå hvad de udtrykker 

• Observér hvad de gør og bruger 

• Afdæk hvad de ved 

• Føl hvad de føler 

1 

3. Tværfagligt – arbejd fra forskellige perspektiver 

Der skal forskellige typer af fagligheder til for at sætte det rigtige hold til 

et OPI-projekt. Først og fremmest skal der fagspecifikke kompetencer til 

– for eksempel hjemmehjælpere, ledere, sygeplejerske, forskere og embedsmænd 

fra socialområdet, hvis der udføres et projekt på ældreområdet. 

Virksomheders tilstedeværelse skal sikre fokus på det kommercielle 

potentiale i de løsninger, der udvikles. I større udviklingsprojekter kan det 

være godt med socialvidenskabelige kompetencer, der kan bidrage med 

research af brugerbehov (både kvalitativt og kvantitativt) – for eksempel 

sociologer eller antropologer og/eller designfaglige kompetencer i forhold 

til den løbende visualisering og prototyping. Fokus på tværfagligheden 

betyder blandt andet, at en projektgruppe kun er midlertidig. Den skal 

– lige som projektet – udvikle og forandre sig løbende for at sikre, at de 

rette fagligheder er repræsenteret i forhold til projektets faser. 

4. Eksperimenterende – learning by doing 

En eksperimenterende tilgang, hvor du afprøver ideer tidligt og arbejder 

iterativt, er en effektiv måde at minimere risiko på. Ved tidligt at afprøve 

ideer, koncepter og prototyper med borgere, medarbejdere, eksperter 

og beslutningstagere, kan du få den nødvendige viden og indsigt til at 

tage de rette beslutninger. Beslutninger der skal bekræfte eller afkræfte 

løsningen og beslutninger, der giver input til konkrete forbedringer. 

”Fail fast, fail cheap, get on with it” 

5. Samudviklende (co-creation) 

– udvikling i fællesskab 

Samudviklende vil sige, at man udvikler sammen med mennesker i stedet for 

for dem. I et OPI-projekt vil det sige, at du for eksempel inviterer medarbejdere 

i din organisation og virksomheder til at give input til udviklingen og test af 

løsninger. Det sikrer dels, at løsningen matcher de reelle behov og dels, at du 

skaber medejerskab og nogle ambassadører i forhold til implementering af 

den nye løsning. Det er også en god ide at invitere medarbejde med i design og 

tilrettelæggelse af implementeringen. Herudover kan det være godt at bruge 

din brugerresearch som inspiration og til afsæt for udvikling af løsningen. 

31 

21

Politiken er 

Danmarks 

tørste landsdækkende 

dagblad, så 

er er du ikke 

tvunget til 

krumspring 

år du tænker 

stort. 

Prisvinder. Kampagne for Politiken Annoncesalg. Trykt i tabloidformat over tre helsider i Børsen. 

Vinder af Bull’s Eye i Børsen, forår 2009. 

Politiken er 

Danmarks 

største landsdækkende 

dagblad, så 

her er du ikke 

tvunget til 

krumspring 

når du tænker 

stort. 

Rabat til dem der tænker stort i Danmarks største avis 

Med andre avisers omlægning til mindre format, er Politiken nu Danmarks største landsdækkende dagblad. 

Vi er så glade for vores størrelse, at vi i september og oktober måned har et rigtig godt tilbud til dig. Med udgangspunkt 

i den pris, som du normalt betaler for en tabloid annonce i 1. sektion, deler vi forskelsprisen til broadsheet 50/50 med dig. 

Kontakt din faste konsulent på 3347 2982 og få et konkret tilbud.

Find sommeren 

Outdoor. Kampagne for Politikens fredagssektion IBYEN. Ophængt på Nørreport, Østerport, Vesterport og Valby station. 

Sommer 2009. 

... på iBYEN.dk 

Webdesign. Mock-up på redesign af Politiken Plus’ online medlemsbutik. 

Forår 2010

2011 

RESTAURANTER 

CAFEER 

ARRANGEMENTER 

REJS-SELV 

MUSEER 

ÅRSRABATTER 

Plusbog. Layout af Politiken Plus’ årlige oversigt over rabatter på museer, restauranter, cafeer, teatre, biografer og hoteller. 

December 2008 og december 2010. 

Nyhedsbrev. Layout af Politiken Plus’ digitale nyhedsbreve til abonnenter. 

KULTUR KULTUR KULTUR 

KULTUR 

MAD MAD MAD 

KULTUR 

KULTUR 

MAD 

VIDEN VIDEN VIDEN 

MAD 

KULTUR MAD 

VIDEN 

REJSER REJSER REJSER 

VIDEN 

Afliv en myte 

Nyt om uddannelse 

MAD VIDEN 

Inde i chefens hoved 

Hver søndag 

Hver søndag 

REJSER 

LØRDAGSLIV LØRDAGSLIV LØRDAGSLIV Hver søndag 

REJSER 

VIDEN REJSER 

Nyt om fortiden 

LØRDAGSLIV PS LØRDAGSLIV PS PSHver 

søndag 

REJSER LØRDAGSLIV 

LØRDAGSLIV 

PS IBYEN 

Viser vej 

Hver fredag 

IBYEN KULTUR KULTUR IBYEN 

MAD MAD 

VIDEN VIDEN 

REJSER REJSER 

Nye sider af verden 

Opdag en ny storby 

Hver søndag 

Hver søndag 

LØRDAGSLIV LØRDAGSLIV 

PS 

PS 

KULTUR 

MAD 

Find opskriften IBYEN 

på tjek.dk/mad IBYEN 

VIDEN 

REJSER 

LØRDAGSLIV 

PS 

IBYEN 

Billedvalg. Annoncer for diverse Politiken-sektioner. 

PS IBYEN 

Hele byen 

Hver fredag 

IBYEN 

PS 

Nye oplevelser 

Hver fredag 

IBYEN 

PS 

IBYEN

BUPL’S NYE MEDLEMMER 

VÆGT PÅ DET SPECIELLE 

Med samlet set 5.000 medlemmer bliver social- og specialpædagoger en gruppe, der taler med vægt i BUPL. 

Og både forbund og de lokale fagforeninger har rustet sig yderligere til at varetage deres interesser 

Af Peter Bøgsted, b&u@bupl.dk / Illustration: Peter Herman 

Allerede inden jul sendte de ansatte i specialbørnehaven Skov- 

brynet i Århus-bydelen Højbjerg deres indmeldelser til BUPL. Det 

var dog ikke lutter varme følelser, der ledsagede forsendelsen, for 

Skovbrynet er en af de institutioner, hvor medarbejderne har kæm- 

36 | BØRN&UNGE | NR. 2 | 12. januar 2007 

pet hårdt for at bevare medlemskabet af Socialpædagogernes 

Landsforbund (SL). I hvert fald indtil den nuværende overenskomst 

udløber i foråret 2008. 

Tillidsrepræsentant i Skovbrynet, Dorte Kyed Søndergaard, var i 

efteråret en af initiativtagerne til en underskriftsindsamling for fortsat 

»Vi må jo acceptere skiftet til BUPL. Og det kan vi også godt, 

fortsat burde være tilknyttet SL, er en frygt for, at specialpædagogik- 

Også blandt medarbejderne på specialskolen Skolen Ved Kæret i 

Frederikssund har der været udbredt utilfredshed med fagforenings- 

skiftet, fortæller tillidsrepræsentant Lisa Nielsen. 

»De fl este her på stedet synes, vi hører naturligt hjemme i SL. På 

den anden side kender BUPL de kommunale forhold, og de har jo 

også i forvejen ansatte på specialskoler og specialinstitutioner og 

andre specielle ordninger på almene institutioner, så helt grønne 

er de vel heller ikke på området,« siger Lisa Nielsen, der betegner 

mødet med BUPL som positivt. 

»Det er også mit indtryk, at de specialinstitutioner, som i forvejen 

er i kommunen, er glade for, at vi kommer, 

fordi vi så udgør en større gruppe i BUPL 

lokalt og dermed vil få nemmere ved at blive 

hørt. Og fordi vi kommer med et veludbygget 

fagligt netværk.« 

Netværk en gave. Netop SL’s tradition for 

faglig sparring gennem specialpædagogiske 

netværksgrupper har været et af argumen- 

terne imod fagforeningsskiftet. Men både 

forbliven i SL. Hun siger nu: 

lokalt og centralt udtrykker BUPL vilje til at 

men jeg synes stadig det er et dårligt tidspunkt, at det sker midt i 

støtte og udbygge netværkstanken. 

en overenskomstperiode, så vi tidligere SL’ere kommer til at udgøre 

vores egen enhed i BUPL med nogle særlige overenskomstsvilkår 

i det næste halvandet år.« 

SL-netværket som ”en gave, fagforeningen 

En væsentlig begrundelse for, at de ansatte i specialinstitutioner 

har hun haft ansvar for arbejdet med speken 

risikerer at drukne i den almene pædagogik, som beskæftiger 

cialområdet. 

hovedparten af BUPL’s medlemmer. En frygt Dorte Kyed Søndergaard 

fortsat nærer: 

»I SL ligger vægten på det specielle, mens det er mit indtryk, at 

ser omkring løn- og ansættelsesforhold fra 

BUPL i højere grad ønsker at integrere de specielle børn i almindelige 

institutioner. Derfor kan man spørge sig selv, om vi nu skal til at 

kæmpe for det specielle. Ikke bare overfor kommunen, men også i 

forhold til vores fagforening.« 

de enkelte kommuner. Siden har jeg brugt 

meget tid på at hjælpe institutionerne med 

Katja Bank Christensen, der er faglig 

konsulent i BUPL Nordsjælland, betegner 

kan bygge videre på.” Siden august 2005 

»Vi begyndte at prioritere området, fordi 

fagforeningen fi k fl ere og fl ere henvendel- 

medlemmer ansat indenfor specialområdet. 

Jeg startede med i det hele taget at 

få et overblik over, hvad der er af tilbud i 

at beskrive målgrupper, det daglige arbejde 

og pædagogiske indhold, så kommuner og 

institutioner taler samme sprog og så vidt 

muligt undgår fejlvisitationer,« siger Katja 

Bank Christensen. 

I løbet af efteråret besøgte hun de fi re hel- 

dagsskoler og to specialbørnehaver, som 

de nordsjællandske kommuner overtog fra 

amtet ved nytårsskiftet. 

2-bupl´s nye opgaver.indd 36 08-01-2007 14:59:18 

Børn & Unge. Art director vikar i 10 uger. Producerede 10 blade på hver 28 sider. 

> 

SKILT 

BØRN&UNGE | NR. 2 | 12. januar 2007| 37 

2-bupl´s nye opgaver.indd 37 08-01-2007 14:59:42 

Illustration for Børn & Unge: Peter Herman 

> 

HØJT BEGAVEDE BØRN 

KLOGERE END 

PÆDAGOGERNE TILLADER 

Allerede i vuggestuealderen er nogle børn så højt begavede, at de skiller sig ud fra kammeraterne. De ofte indadvendte eller 

meget udadfarende børn bliver dog mange gange misforstået af de voksne og bremset i deres udvikling. Nogle børn har været 

til børnepsykiater, før det konstateres, at de ikke ”fejler” andet, end de er født med særlig forudsætninger. I nogle daginstitutioner 

er der dog ved at opstå forståelse for de særligt begavede børns behov 

Af Johan Rasmussen, b&u@bupl.dk 

En dreng, som spiller fodbold hele dagen 

i børnehaven er normal. 

En dreng, som hellere vil sidde med en 

bog i et hjørne er underlig. 

De to påstande er sat på spidsen, men 

rammer nok mange voksnes opfattelser af, 

hvordan den gode barndom skal være, før 

livets alvor rammer dem i skolen. Børnene 

kan tids nok lære at læse og regne og inden 

da, skal de have frisk luft og lege fra morgen 

til aften. 

Denne lidt fi rkantede forestilling om det 

gode barneliv kan dog blive et problem for 

drengen med bogen. Da han var tre år knækkede 

han af sig selv den kode, vi voksne 

kalder for alfabetet, og som femårig har han 

en fest, når han får lov til at læse sine historier 

og skabe nye i sin fantasi. 

Drengen er meget højt begavet og har særlige 

forudsætninger i forhold til andre børn. 

Børn med særlige forudsætninger kan være 

gode på ét bestemt område for eksempel 

at læse, eller de kan være særligt begavede 

på fl ere områder. Blandt børn med særlige 

forudsætninger hører for eksempel også de 

kropsligt og musisk begavede, men deres 

8 | BØRN&UNGE | NR. 1 | 5. januar 2007 

evner bliver ofte anerkendt uforbeholdent af 

de voksne i daginstitutionen og af omgivelserne, 

og de børn får lov til at udfolde sig med 

fodbold, rytmik og bongotrommer. 

Sådan er det ikke altid for børn med særlige 

intellektuelle forudsætninger, mener eksperter 

og forældre til højt begavede børn. De 

oplever, at børnene ofte bliver misforstået af 

personalet i daginstitutionerne og af andre 

voksne. 

Mangler udfordringer. Ole Kyed er psykolog 

og cand. pæd. psych og har siden 

1990’erne specialiseret sig i børn med særlige 

forudsætninger, og har derfor mødt en 

lang række af dem og deres forældre. 

»Nogle af dem har krudt i numsen og har 

svært ved at sidde i rundkreds, samtidig er de 

meget vedholdende i deres spørgsmål til de 

voksne. Andre isolerer sig fra de andre børn 

og bliver indadvendte – de har for eksempel 

ikke lyst til at sjippe og lege de andre børns 

lege,« siger Ole Kyed. 

Fælles for børnene er, at de ofte mangler 

udfordringer, og mange af dem føler sig 

anderledes i forhold til de andre børn. De 

udfarende børn klarer manglen på udfordringer 

ved at hænge i gardinerne, mens 

de indadvendte børn forsvarer sig mod de 

omgivelser, de ikke føler sig en del af, ved 

at gå ind i en skal. I begge tilfælde er det de 

færreste voksne, som tænker på, at deres 

opførsel skyldes, at de er højt begavede, og 

det sker derfor, at børnene stemples som 

vanskelige. 

Børnene viser dog på deres egen måde, at 

de ikke bare er vanskelige, men at de rummer 

noget helt særligt. De fl este er meget 

optaget af at læse bøger eller beskæftige 

sig med tal, og fl ere af dem har så gode 

forudsætninger for det, at de lærer sig selv 

at læse. Det er svært at forstå for os andre, 

der lærte at læse sammen med ”Søren og 

Mette” i første klasse, og den manglende 

forståelse kan gå ud over børnene. 

»Nogle pædagoger har den opfattelse, at 

forældrene pacer de højt begavede børn, 

og pædagogerne mener, at børnene skal 

holde igen. Den almindelige opfattelse er, at 

børnene skal lære at binde snørebånd, før 

de begynder at interessere sig for bogstaver. 

Pædagogerne er bekymrede for, at børnene > 

1-klogebørn.indd 8 22-12-2006 12:30:43 

Modelfoto 

SÆRLIGE KENDETEGN 

2-5 procent af alle børn er højt begavet. 

Kendetegn børn med særlige forudsætninger 

kan have: 

• Bevidst og årvågen gennem 

barndommen 

• Opmærksom på mange fænomener 

• Højt aktivitetsniveau 

• Lille søvnbehov 

• Avanceret udvikling 

• Ivrigt observerende 

• Ekstremt nysgerrig 

• God hukommelse 

• Tidligt og veludviklet ordforråd 

• Lærer hurtigt 

• Kan tænke og ræsonnere abstrakt 

• Følsom 

• Perfektionist 

• Leger med puslespil, tal og labyrinter 

forud for sin alder 

Kilde: Skolens møde med elever med særlige 

forudsætninger af blandt andet Ole Kyed 

ADFÆRD 

• Trives ikke godt i større grupper 

mellem 6 og 30 personer 

• Leger bedst en til en eller i en mindre 

gruppe 

• Vil gerne have en voksen for sig selv, 

eksempelvis når der læses i en bog 

• Spørger meget til tekst og billeder, 

når der læses i bog 

• Trækker sig ofte fra børnegruppen, og 

har brug for at være alene 

• Har evnen til at koncentrere og 

fordybe sig 

• Har svært ved praktiske opgaver som 

eksempelvis at tage tøj på eller 

dække bord 

• Nogle af børnene vil allerede begynde 

at skrive og regne eller interessere 

sig for specielle emner i børnehavealderen 

• Barnets temperament er ofte meget 

intenst 

Kilde: Skrivelse til daginstitutioner i Hørsholm 

Kommune fra distriktspædagogen 

GODE RÅD OM BØRN MED 

SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER 

• Stol på forældrene, når de siger barnet 

har særlige forudsætninger 

• Tag barnet alvorligt 

• Svar på barnets spørgsmål og tag 

samtidig hensyn til, at det er følsomt 

• Lad dem lege for sig selv eller læse en 

i en bog i perioder 

• Tal med dine kolleger om barnet 

• Støt barnet i sammenhænge med 

mange børn 

• Husk at, der ikke er noget galt med 

barnet, det er bare højt begavet 

• Fortæl hvad der skal ske, og fortæl 

hvis planerne bliver ændret 

• Er du bekymret for at barnet har 

psykiske lidelser, så gå videre i 

systemet 

BØRN&UNGE | NR. 1 | 5. januar 2007| 9 

1-klogebørn.indd 9 22-12-2006 12:31:08

STØJ 

Fem børn sidder på et legetæppe og synger Mester Jakob sammen 

med en voksen. I rummet ved siden af leger tre andre børn 

med biler. Ude på gangen går tre drenge rundt og pjatter, mens to 

piger pakker et spil sammen. I hvert rum er der en voksen sammen 

med børnene, og det er langt fra tilfældigt. Børnehaven Tusindfryd 

i udkanten af Kolding har i fem år arbejdet med at mindske støjen i 

institutionen. De seneste to år har institutionen været en del af det 

støjprojekt, Kolding Kommune for nylig modtog en arbejdsmiljøpris 

for. 

Prisen betyder dog ikke meget for de ansatte og børnene i børnehaven. 

Det gør effekten af den mindre støj til gengæld. 

»Det er bedst, at der er stille, når vi skal lege i dukkekrogen og 

spille computer,« siger Halima, der er fem år. 

»Ja, når der er meget larm, får vi ondt i ørerne,« supplerer Jawan. 

De to piger er enige om, at drengene larmer mest. Den holdning 

bliver bekræftet, da pædagog Karl Johan Kruse træder ind i institutionen. 

En gruppe drenge løber ham i møde og giver ham kram, mens 

de råber højt. Abdi på fem år kender dog godt reglerne for larm. 

»Fangeleg er udenfor. Dem, der skal skrige og slås, skal også 

udenfor, men nogle gange er vi også stille,« fortæller han. 

»Ja, vi er stille i dag, fordi vi har savnet børnehaven i ferien,« supplerer 

Muquin. 

I det hele taget er der ikke så meget larm som tidligere. 

»For fem år siden var der helt vildt meget larm – også sammenlignet 

med andre børnehaver jeg har arbejdet i. Det betød, at vi var mere 

stressede, og vi nåede ikke de ting, vi gerne ville,« siger Karl Johan 

Kruse, der er tillidsrepræsentant og har været en af drivkræfterne bag 

støjprojektet i institutionen. Han 

synes, det er blevet mere 

tilfredsstillende at arbejde 

i institutionen. 

18 | BØRN&UNGE | NR. 7 | 16. februar 2007 

Børnehaven Tusindfryd i Kolding har nedbragt støjen ved at dele børnene op 

i grupper og sørge for, at der hele tiden er voksne i nærheden af børnene. 

Af Mikkel Kamp, b&u@bupl.dk / Illustration: Thomas Balle 

SHHHH 

Det samme mener hans kollega Lis Nielsen, der som sikkerhedsrepræsentant 

også har været med fra begyndelsen. 

»Før kunne vi dårligt høre hinanden, når vi læste historie eller 

spillede et spil. Nogle børn fi k lov til at gå rundt og lave ingenting. 

Dem kan vi bedre hjælpe nu, fordi både voksne og børn bedre kan 

koncentrere sig,« siger hun. 

Tæt på de støjende børn. Pædagogerne satte ind på fl ere fronter 

over for støjen. Rent praktisk puttede de læderdupper på stolene, udskiftede 

plastikkasser med kurve og lagde voksduge på bordene. 

»Tiltagene har været gode sammen. Det giver mindre larm at have 

dupper på stolene og kurve i stedet for plastikkasser, men hver især 

batter de jo ikke så meget,« siger Lis Nielsen. 

Men de vigtigste ændringer er mere pædagogiske. Blandt andet 

sørger pædagogerne nu for, at der hele tiden er voksne i nærheden 

af alle børnene. 

»Groft sagt sad der for fem år siden tre pædagoger på stuen, 

selvom 15 børn løb rundt ude på gangen. Det gør der ikke mere. 

Nu er vi der, hvor børnene er,« siger Lis Nielsen. 

Samtidig sørger personalet for at være i nærheden af de børn, der 

har brug for megen voksenkontakt. 

»Masser af vores børn kan sagtens lege selv. De får bedre plads 

nu, fordi vi holder de larmende børn tæt til os,« siger Lis Nielsen og 

forklarer, at det har været en stor udfordring at vende tankegangen 

på hovedet. 

»Når man er vant til at sende de 

støjende børn ud på gangen 

eller legepladsen, er det 

vanskeligt at gøre det modsatte. 

I begyndelsen 

gav det faktisk 

endnu mere > 

7-støj.indd 18 14-02-2007 09:41:20 

BØRN&UNGE | NR. 7 | 16. februar 2007| 19 

7-støj.indd 19 14-02-2007 09:42:06 

STØJ 

> larm, fordi næsten alle børn blev på stuerne, men nu søger børnene 

selv ud i de andre lokaler og spiller eller leger,« siger hun. 

Små grupper giver mere ro. Personalet fordeler børnene ud 

i alle børnehavens lokaler ved at splitte dem op i mindre grupper. 

Opdelingen foregår forskelligt fra stue til stue. Lis Nielsen er pædagog 

på en stue, hvor der er små børn. Der danner børnene i grove 

træk selv grupperne efter, hvem de lige leger med, og så følger de 

voksne med. 

” Når de ikke behersker sproget, slår de og slås mere 

om tingene. Hvis man ikke kan bede om noget, så er det 

jo lettere bare at rive det ud af hånden på en anden. Og 

det giver konfl ikter. 

Lis Nielsen, pædagog, Tusindfryd, Kolding 

»De leger selv, og så sidder jeg ved siden af dem. Hvis legen så 

er ved at gå i stå, guider jeg dem videre i legen. Det er ikke noget 

med, at jeg siger, hvordan de skal gøre. Jeg inspirerer dem bare. 

Samtidig kan jeg også gribe ind, når der er konfl ikter,« siger Lis 

Nielsen og forklarer, at hun ikke er nervøs for, at børnene ikke lærer 

at løse konfl ikterne selv. 


»Jeg griber kun ind i konfl ikterne, når de bider og slås,« siger 

hun. 

Den samme taktik gælder for de større børn, som Karl Johan 

Kruse arbejder med. Opdelingen af børnene foregår dog på en 

mere formel måde. 

Hver formiddag er der samling, hvor alle børn på stuen mødes. Når 

samlingen er slut, går børnene i grupper på fem - seks børn. 

»Det er de samme børn hver dag. Vi har lavet grupperne, så det 

er børn, der har det godt med hinanden. Gruppen er så sammen 

med en voksen, og det har de brug for. Om fredagen er børnene 

ikke i grupper, og der kan vi mærke, at der er betydeligt mere støj,«, 

siger Karl Johan Kruse, som også spiser med børnene i den lille 

gruppe. 

I det hele taget har pædagogerne lært sig selv at tænke grupperne 

ind i dagligdagen. 

»Når de skal vaske fi ngre, stiller vi ikke alle op i en kø. Vi tager dem 

med ud på badeværelset i små hold. Det samme gør vi i garderoben, 

eller når børnene er med til at dække bord,« fortæller Lis Nielsen. 

Lærer at bruge legetøjet. Børnehaven Tusindfryd ligger i et område 

domineret af boligblokke. En stor del af beboerne er tosprogede, 

og i selve børnehaven er tre ud af fi re børn tosprogede. 

7-støj.indd 20 14-02-2007 09:43:11 

DET HAR PÆDAGOGERNE I 

TUSINDFRYD GJORT 

• Pædagogerne er meget sammen 

med de støjende børn 

• Børnene deles i grupper 

• Børnene fordeles rundt i 

institutionen 

Praktisk 

• Læderdupper på stolene 

• Plastikkasser er udskiftet 

med kurve 

• Voksduge på bordene 

• Legetæpper på gulvene 

En del af børnene taler dårligt dansk, når de begynder i børnehaven. 

»Når de ikke behersker sproget, slår de og slås mere om tingene. 

Hvis man ikke kan bede om noget, så er det jo lettere bare at rive 

det ud af hånden på en anden. Og det giver konfl ikter,« siger Karl 

Johan Kruse, der kan mærke, at der bliver færre sammenstød mellem 

børnene efterhånden, som de behersker sproget bedre. 

Det har også betydning for legen, at en del børn kommer fra en 

anden kultur end den danske. 

»De har ikke værelset fyldt med legesager derhjemme. Derfor skal 

de først lære at lege med de ting, vi har her. Deres lege kan ofte 

være larmende og kræve meget plads, fordi de er vant til at lege 

ude,« siger Lis Nielsen. 

Mange af børnene er vant til at lege alene og skal i nogle tilfælde 

lære at indgå i de mere stille lege sammen med andre børn. 

»Vi lærer børnene, at de ikke skal forstyrre hinanden. Ofte kommer 

der lige en forbi og spørger: Hvad laver I? Det er der ikke noget ondt 

i, men det forstyrrer,« siger Lis Nielsen. 

Tæpper giver færre konfl ikter. Det har også været en hjælp, 

at der er lagt legetæpper på gulvene. 

»Tæpperne giver et legerum til børnene. Det er ligesom et lille 

værelse for dem. Det er nok den største gevinst set fra børnenes 

synspunkt. De leger bedre på tæpperne. Når de for eksempel tager 

en togbane frem, så bliver de på tæppet og leger med det, og de 

andre børn respekterer også, at de ikke skal forstyrre legen,« siger 

Lis Nielsen. 

Generelt er Børnehaven Tusindfryd blevet et bedre sted at arbejde 

i løbet af de fem år, pædagogerne har arbejdet med at mindske støjen. 

Lis Nielsen og Karl Johan Kruse er også mere tilfredse, når de 

går hjem efter en arbejdsdag, fordi de bedre lever op til deres egne 

ambitioner end tidligere. Til gengæld er de ikke mindre trætte. 

»Men det hænger vist sammen med, at vi er blevet fem år ældre,« 

griner Lis Nielsen. 

ARBEJDSMILJØPRIS 

Kolding Kommune modtog i 2006 ArbejdsmiljøPrisen for sit arbejde med 

at nedbringe støj i skoler og institutioner. Prisen bliver uddelt af 

Arbejdsmiljørådet. 

Kommunen har haft fokus på støj siden 2004. Der er blevet afholdt 

kurser og temadage for medarbejderne og otte institutioner har 

udviklet og afprøvet metoder til at dæmpe støj. Metoderne har varieret 

fra at opstille skillevægge til at ændre i dele af pædagogikken. I de 

fl este institutioner oplever personalet, at indsatsen har virket. 

Kolding Kommunes bygningsafdeling har også haft fokus på akustik og 

støj ved om- og nybygninger af institutioner og skoler. 


7-støj.indd 21 14-02-2007 09:43:44 

Illustration for Børn & Unge: Thomas Balle

Forsidefoto: Peter Palle Skov 

BØRN&UNGE 

Blegdamsvej 124 

2100 København Ø 

Telefon: 3546 5100 

Telefax: 3546 5099 

E-mail: b&u@bupl.dk 

www.boernogunge.dk 

REDAKTIONEN 

Ansvarshavende redaktør: 

Lone Ries Karkov (LRK) 

Redaktionschef: 

Tom Nissen (TON) 

Journalister: 

Ivan Enoksen (IE) 

Vibeke Bye Jensen (BYE) 

Steffen Hagemann (SBH) 

Trine Vinther Larsen (TVL) 

Mads Louis Orry (MLO), 

praktikant 

Layout: 

Agnete Schepelern (ASC) 

Jeanne Olsen (JNO) 

ANNONCER 

Marianne Földvary (MAF) 

Niels Juul Pedersen (NJP) 

B&U’S DATABASE 

Jette Otterstrøm (JOT) 

TRYK 

Skive Folkeblad Rotation 

Kontrolleret oplag: 69.633 

ISSN: 0006-5633 

FORBUNDET 

FOR PÆDAGOGER 

OG KLUBFOLK 

Blegdamsvej 124 

2100 København Ø 

Telefon: 3546 5000 

(kl. 9-15) 

Telefax: 3546 5039 

E-mail: bupl@bupl.dk 

www.bupl.dk 

FORRETNINGSUDVALGET 

Formand: Henning Pedersen 

Næstformand: 

Birgitte Conradsen 

Hovedkasserer: 

Flemming Brøgger Andersen 

Faglige sekretærer: 

Allan Baumann 

Lasse Bjerg Jørgensen 

Lis Pedersen 

Tonny Andersen 

PRESSE- OG KOMMUNIKATIONS- 

MEDARBEJDERE: 

Nikoline Ridder Christensen 

(NRC) 

Grith Maria Enemark (GRE) 

Mette Irene Andersen (MIA) 

Gunhild Hune (GUH) 


GRAVIDE GØR BØRNENE NIKOTINAFHÆNGIGE 

Er den gravide kvinde storryger, er der forhøjet risiko for, at også hendes barn 

bliver kæderyger og desuden stærkt nikotinafhængig, fremgår det af gratisavisen 

24timer. Barnet, der tidligt har været udsat for nikotinpåvirkning, vil nok 

kunne skodde cigaretterne for en tid, men have større trang til at begynde igen 

og desuden ryge i større mængder end ikke så tidligt påvirkede børn. 

Dokumentationen fi ndes i en ny amerikansk undersøgelse fra Duke Centeret for 

Nikotin-afhængighed i North Carolina, der ved forsøg med rotter har påvist 

sammenhængen mellem hvor tidligt et barn påvirkes med nikotin og barnets 

rygetrang senere i livet. 

Den ene gruppe forsøgsrotter var afkom 

af rotter, som under graviditeten havde 

været udsat for nikotinstof. Begge 

grupper rotter blev under selve forsøget 

så udsat for først lige store mængder 

nikotin, derefter slet ingen nikotin, og 

da rotterne efter fi re ugers rygepause, 

så igen fi k mulighed for at inhalere 

nikotin og i valgfrie mængder, viste det 

sig, at de rotter, der var blevet nikotinpåvirket 

som fostre, indtog dobbelt så 

store mængder nikotin, som de rotter, 

der ikke havde haft den tidlige 

påvirkning. TVL 

” Jeg tør kaste fl ere bolde 

op i luften uden at vide, om 

jeg får grebet dem alle 

sammen, og jeg bliver ikke 

stresset af det. Det er 

vigtigt, at man kan møde 

de krav, der kommer udefra, 

med en faglighed, man kan 

stå inde for. 

Marie Wendt, pædagog, 

Fredensborg Kommune. 

UNGE RYGERE: STEREOTYPERNE HOLDER STIK 

Når det gælder rygning, er det ikke kun mors vaner under graviditeten, der påvirker barnets senere 

rygetrang. Også de sociale grupper, de unge færdes i, har stor indvirkning på, om den unge bliver ryger 

eller ej, viser en ny ph.d.-afhandling om identitet og adfærd fra Forskningsenheden for Sundhedsfremme 

på Syddansk Universitet (SDU) i Esbjerg. 

Kirsten Verkooijen har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling, der bygger på spørgeskemabesvarelser fra 

4000 unge i alderen 16-20 år. I bladet ”Ny Viden” fra SDU, gør hun opmærksom på, at med hendes afhandling 

sættes der for første gang tal på, hvordan gruppeidentitet og risikoadfærd hænger sammen. 

Hun påviser, at stereotyperne om ungdomsgrupper holder stik, på den måde, at computernørden, den 

stille pige, den religiøse og den sporty type kun sjælden stikker en cigaret i munden. Det gælder kun en 

fjerdedel af de 16-20 årige inden for disse ungdomsgrupper, mens halvdelen af alle hippietyper, poptøser 

og technofreaks er rygere – og 35 procent af de skater-hiphoptyper, der ryger, holder sig ikke kun til den 

lovlige tobak, men har også røget hash, viser undersøgelsen. TVL 

6-indhold.indd 2 05-02-2007 14:27:57 

LØNKAMP PÅ ISLAND GAV POTE 

Siden den 1. oktober sidste år har de islandske pædagoger fået 

mere i løn end landets grundskolelærer, skriver fagbladet 

Folkeskolen. 

Den historiske stigning på 27 procent er sket over bare to år, og 

den er resultatet af en lang kamp, fortæller pædagogernes 

formand, Björg Barnadottir. 

Kampen står dog ikke mellem lærere og pædagoger, men er 

derimod en kamp for generelt højere løn til faglærte med en 

mellemlang videregående uddannelse. 

”Vores politik er, at man skal have samme løn for samme 

uddannelseslængde,” siger Björg Barnadottir til Folkeskolen, 

der også kan oplyse, at både lærer- og pædagoguddannelsen er 

på tre år, men i 2000 blev pædagoguddannelsen fl yttet fra 

seminarium til universitet. Og i 2001 sluttede lærer- og 

pædagogfagforeningerne sig sammen i én organisation, KSI. TVL 

NY PJECE OM SELVSKADENDE UNGE 

Mange unge har det svært med livet – og nogle 

af dem har det så svært, at de gør skade på sig 

selv. 17 procent af pigerne og fem procent af 

drengene har forsøgt at skade sig selv, viser 

undersøgelser. Og ofte ved de voksne ikke, 

hvordan de skal håndtere de sårbare unge. 

Derfor udgiver Komiteen for Sundhedsoplysning nu 

pjecen ”Når unge skader sig selv”, der er skrevet af 

ph.d. Lillian Zöllner, leder af Center for Selvmordsforskning. 

I pjecen kan man blandt andet læse om, 

hvem der er i risikogruppen, hvorfor de skader sig selv, 

hvordan man kan forebygge selvskadende adfærd, og 

hvordan man støtter de pågældende unge. Pjecen 

kan købes via www.sundhedsoplysning.dk og 

koster 25 kroner plus ekspeditionsgebyr og 

porto. 

Børn&Unge har også skrevet om selvskadende 

unge nr. 3/2006 og nr. 27/2006. Artiklerne kan 

fi ndes på www.boernogunge.dk. SBH 

Arkivfoto: Jens Hasse 

BØRN&UNGE6 

4 FAMILIEHUS FORSVINDER I SKIBBY 

6 GEVINSTÅR FOR PBU-MEDLEMMER 

7 GULE FAGFORENINGER 

8 HELSDAGSKOLEN KRÆVER KLARE ROLLER 

12 VENSKABER STYRKER SVAGE BØRN 

15 LØNGAB I STORKØBENHAVN 

17 KALENDER 

18 PÆDAGOGER PÅ SKOLEBÆNKEN 

22 OPSLAGSTAVLEN 

24 KORT NYT 

26 LÆSERBREVE 

27 BUPL MENER 


6-indhold.indd 3 05-02-2007 14:30:18 

GIRAFSPROG I BØRNEHAVEN 

JEG KAN SE, DU ER 

KED AF DET 

I Outrup Børnehave ved Varde har pædagogerne praktiseret ikke-voldelig-kommunikation i 

fem år. De synes, at det har givet dem større forståelse for børnene og deres behov. Men det 

har været en lang og svær proces, som de nok aldrig bliver helt færdige med. 

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk. Foto: Palle Peter Skov 

4 | BØRN&UNGE | NR. 9 | 2. marts 2007 

9-girafsprog.indd 4 26-02-2007 15:40:02 

De yngste børn er kommet hjem fra en tur i skoven og skal spise 

frugt. Peter græder, og pædagog og souschef Karen Skovgaard 

Nielsen tager ham op og siger: »Jeg kan se, at du er meget ked af 

det. Hvad skete der?« Peter kan ikke lige svare, så Karen Skovgaard 

Nielsen spørger også de andre børn, hvad der skete. Og så svarer 

Jonas »Det var mig«, og lidt senere siger han »Drikkedunk«. »Hvad 

skete der,« siger Karen Skovgaard Nielsen. »Jeg slog ham,« siger 

Jonas. »Okay, så du er ked af det, fordi Jonas slog dig, Peter?« »Ja,« 

siger Peter, som nu næsten er holdt op med at græde. Karen Skov- 

gaard Nielsen siger henvendt til Jonas: »Kan du se, at Peter blev 

ked af det. Jeg vil have, at du ikke slår, men husker, at vi skal snakke 

sammen i stedet for, ikke?« Jonas nikker, og situationen ender 

med, at de to børn kan sætte sig til at spise frugt i fred og ro. 

Situationen er typisk for mange konfl ikter i en daginstitution. Det 

usædvanlige er, at denne konfl ikt løses, uden at et af børnene føler 

skyld og skam, fordi det får skældud. Alligevel er barnet blevet husket 

på, at pædagogerne ikke vil have, at børn slår hinanden. Samtidig 

er Peter blevet set og hørt med de følelser, han havde. > 

BØRN&UNGE | NR. 9 | 2. marts 2007| 5 

9-girafsprog.indd 5 26-02-2007 15:40:51 

Foto for Børn & Unge: Palle Peter Skov

Københavns Kommune 

Kontaktpersonordningen 

– En styrkelse af det sociale liv i boligområderne 

Hvad skal du gøre, hvis du opdager 

at en nabo eller en beboer er i en 

socialt vanskelig situation? 

Som kontaktperson er det dig, afdelingens beboere 

skal henvende sig til, hvis de bliver opmærksomme 

på et problem. Det kan naturligvis også være, at du 

selv opdager, at en beboer er i en socialt vanskelig 

situation.Du skal herefter rette henvendelse til det 

lokale socialcenters kontaktperson, som vil tage 

hånd om problemet. 

Pjece. Udarbejdet for Københavns Kommune og Boligselskabernes Landsforening. 

December 2007. 

Er der sociale problemer i dit boligområde? 

Som ejendomsfunktionær eller beboer ved du mest 

om, hvad der sker i din afdeling. Nogle gange ser 

du måske beboere, som har brug for hjælp til at 

løse deres problemer. Det kan være misbrug, ekstrem 

isolation eller vanrøgt af børn. For at Københavns 

Kommune hurtigt kan hjælpe udsatte beboere, har 

kommunen og boligselskaberne lavet kontaktpersonordningen. 

Kontaktpersonordningen skal sikre et hurtigt og 

effektivt samarbejde mellem boligafdelingen og 

socialcentret, når der opstår boligsociale problemer. 

Kontaktpersonordningen fungerer ved, at der udpeges 

en kontaktperson i din boligafdeling, som har direkte 

adgang til en ansat i kommunen. 

Som kontaktperson har du altså en vigtig opgave 

med at opdage og overdrage sociale problemer til 

kommunen. 

Hvad med personfølsomme 

oplysninger? 

Hvis du i forbindelse med dit arbejde som kontaktperson 

kommer i besiddelse af personfølsomme 

oplysninger, skal du huske at behandle dem varsomt 

og fortroligt. Det gælder f.eks. oplysninger om 

interne familieforhold, private stridigheder, sygdomme, 

ulykker, selvmordsforsøg, strafbare forhold, indtægts- 

og formueforhold, spiritusforbrug, politisk tilhørsforhold 

m.v.. 

Du skal altså ikke videregive sådanne oplysninger til 

uvedkommende, familiemedlemmer eller andre 

nærtstående personer, og du skal heller ikke 

bekræfte oplysninger overfor tredjemand. Du må 

dog gerne give oplysningerne videre til kontakt- 

personen på socialcentret, som skal tage sig af sagen. 

I denne pjece kan du læse mere om ordningen, 

hvornår du skal gribe ind, og hvilke regler du skal 

overholde. 

Ansatte i kommunen har tavshedspligt ifølge forvaltnings-loven. 

Det betyder, at kommunen ikke må 

komme med konkrete tilbagemeldinger omkring 

en sags videre forløb. Det gælder også, selvom det 

er dig, der har gjort kommunen opmærksom på et 

problem. 

Du er naturligvis altid velkommen til at henvende dig 

til socialcentrets kontaktperson igen, hvis du ikke 

kan se, at situationen forbedres. Men husk på at 

visse problemer tager tid at løse. 

Kontaktpersonordningen 

Kontaktpersonordningen udgør en del af det 

boligsociale samarbejde mellem boligselskaberne 

og kommunen, som er med til at fremme trivslen i 

de københavnske bolig- og lokalområder – også for 

de mest udsatte grupper. 

Den består af kontaktpersoner i lokalområdet udpeget 

af boligafdelingerne og kontaktpersoner på det 

lokale socialcenter. Boligafdelingens kontaktperson 

udpeges blandt ledende ejendomsfunktionærer, 

medlemmer af afdelingsbestyrelsen eller andre frivillige 

beboere. Socialcentrenes kontaktpersoner udpeges 

blandt boligrådgiverne på de enkelte centre. 

De udpegede kontaktpersoner fungerer som bindeled 

mellem den enkelte afdeling og det lokale socialcenter. 

En kontaktperson fortæller: 

»En alkoholiseret psykisk syg beboer i en afdeling 

var til større og større gene for naboerne. 

Lejligheden blev brugt som værested for diverse 

lyssky personer, der ikke bor i afdelingen. Der 

opstod snart et akut rengøringsproblem med 

lugtgener, som gik ud over opgangens andre 

beboere. 

Ejendomskontoret kontaktede derfor socialcentrets 

kontaktperson, som også er boligrådgiver. 

Boligrådgiveren rykkede i første omgang 

ud for at gøre lejligheden beboelig. 

Efterfølgende har der været løbende opfølgning 

fra socialcentret, og beboeren fungerer nu på 

normal vis i afdelingen«. 

Boligafdelingernes kontaktpersoner kan henvende 

sig direkte til kontaktpersonen på det lokale socialcenter, 

hvis de ser, at en beboer eller en hel familie 

har brug for hjælp. Det skal sikre en smidig og hurtig 

sagsgang i det kommunale system. 

Som kontaktperson i en afdeling skal du ikke involveres 

i løsningen af problemerne. Du skal udelukkende 

være de ”sociale øjne”, som reagerer og overdrager 

løsningen af problemet til kommunen. 

Hvornår skal du reagere? 

Brug først og fremmest din sunde fornuft. 

Eksempler på situationer, hvor det kan være 

nødvendigt at reagere, er f.eks. 

• hvis du bliver opmærksom på, at en beboer 

er isoleret fra omgivelserne 

• hvis det begynder at lugte fra et lejemål 

• hvis en beboer viser tegn på demens 

• hvis du får mistanke om vanrøgt eller 

omsorgssvigt af børn og unge 

• hvis en beboer viser tegn på psykiske problemer 

Hvem er kontaktpersonerne 

i dit område? 

På Københavns Kommunes hjemmeside www.kk.dk 

kan du finde oplysninger om, hvem der er kontaktperson 

på dit socialcenter. 

Oplysningerne finder du ved at klikke på sociale 

tilbud/ boligsocial indsats/ kontaktpersonordningen. 

På hjemmesiden kan du også se, hvor du kan 

henvende dig i tilfælde af akutte problemer udenfor 

socialcentrenes åbningstid. 

En kontaktperson fortæller: 

»Vi havde en beboer, som led af voldsom klaustrofobi. 

Det skabte en række problemer - både for ham selv og 

for naboerne, og det kom snart til nabosammenstød. 

Vi fra ejendomskontoret kom ind over og tilkaldte 

boligrådgiveren, som også er kontaktperson på 

socialcentret. Beboeren fik hjælp fra socialcentret, 

og ved hjælp af samarbejdet fik vi også stoppet 

konflikter med naboerne«. 

Københavns Kommune, Bernstorffsgade 17, 1592 kbh. V, Telefon 3317 3317, www.kk.dk , sof.faellespost@sof.kk.dk 

Boligselskabernes Landsforening, 1. kreds, Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, www.bl.dk, email bl@bl.dk 

Tryk: Litoprint, september 2007. 1.oplag. Fotos: Polfoto

selvprtræt 

je est un autre 

Vi sidder på metalskamlen, suger 

kinderne ind og trutter let med læberne, 

indtil blitzen lyner og foreviger det lille 

optrin. Det kræver kun 30 kroner, fire 

blink med en flashpære og to minutters 

ventetid, så spytter pasfotoboksen 

beredvilligt portrætterne ud. Eller måske 

rettere: billedet på, hvordan vi ønsker, 

andre skal se os. I dag har ID-fotoet 

sin faste plads i tegnebogen. Vi bruger 

det til at bevise, at vi er den, vi giver 

os ud for at være. Og vi trækker det 

frem for at få adgang til en lang række 

rettigheder som at krydse landegrænser, 

oprette bankkonti, køre bil og komme 

ind i offentlige og private bygninger. 

Pernille Anker Christensen, 33 år, 

København 

Arthur Rimbaud (1854-1891) 

: (I is another) 

Afgangsprojekt. Redaktionel og visuel konceptudvikling af magasinet ’Antenne’, et kulturtidsskrift for unge. 

Et medie der skaber en kultur omkring unges egen kreativitet, identitetsdannelse og kulturelle nysgerrighed.. 

21 

identitet 

selvforsvar, selv ude om det, 

selvportræt, selvangivelse, selvrisiko, 

selvfølgelig, selvhenter, selvmål 

selvoptaget... 

antenne : kulturtidsskrift for unge 

nr. 1 /september 2004 Kr. 49,50 

9 771680 496001 

01

Identi´tet –en [-´te´t] (senlat. i´dentitas, 

gen. ..´tatis, af lat. ´idem samme) 

enshed, lighed; det forhold at noget 

inden for visse grænser forbliver sig 

selv lig (dialektisk enhed af enshed og 

forskellighed); jegbevidsthed; “hvem 

man er”; bevidstheden om at tilhøre et 

folk m. en særlig kultur, et særligt præg, 

en særlig livsstil; 

Identi´tet –en [-´te´t] (senlat. i´dentitas, 

gen. ..´tatis, af lat. ´idem samme) 

enshed, lighed; det forhold at noget 

inden for visse grænser forbliver sig 

selv lig (dialektisk enhed af enshed og 

forskellighed); jegbevidsthed; “hvem 

man er”; bevidstheden om at tilhøre et 

folk m. en særlig kultur, et særligt præg, 

en særlig livsstil; 

sam 

ple 

rgen 

era 

tio 

nen 

selvangivelse 

Vi er nok den generation, 

der keder sig mest. 

Ulogisk, men sandt. I 50erne til 60erne var det 

beatnikerne, der kæmpede for den personlige frihed. 

For retten til at være den man er, for retten til at sige 

og skrive, hvad man mener. Så var der hippierne fra 

slutningen af 60erne op igennem 70erne, der både 

kæmpede for personlig frihed, for at føle og elske frit, 

men også for politisk retfærdighed, og fred. Så kom 

punkerne i slutningen af 70erne og op igennem 80erne, 

der også kæmpede for den personlige frihed, men på en 

langt mere ligeud og provokerende facon. De kæmpede 

alle for den personlige frihed, og den dag i dag er deres 

drømme opfyldt. Alle de tabuer og normer, der før i tiden 

afholdt folk fra at være de mennesker, de var, er væk. De er 

besejret. Vi har mulighederne for at sige, skrive, skabe, føle 

og tænke alt det, vi overhovedet vil. Vi er frie. 

Men til hvad nytte? 

Problemet er måske, at vi har for mange muligheder. Vi 

kan foretage alle de valg, vi vil og gøre, som hjertet begærer 

i en så høj grad, at vi ikke kan kapere det. Vi kan ikke 

overskue mulighederne. Den største forskel på os og de 

unge for 20, 30, 40 år siden er, at de forrige generationer 

havde noget at kæmpe imod, noget at besejre. De havde 

nogle grænser at rykke og et budskab at bringe ud og frem 

i verden. Og de begrænsede muligheder gjorde bare, at de 

følte en endnu større trang til at gøre den forskel. Nu er 

forskellen så gjort, og alle muligheder er der. Det er bare 

om at komme i gang! 

Men vi kan ikke. Jeg tror måske, vi er lidt bange. Bange for 

mulighederne, skræmt af de mange valg. Vi føler os usikre på 

os selv, usikre på hvad vi kan. Vi mangler den synlige fjende 

til at motivere os, til at provokere os. Hvis det er sandheden, 

får vi så nogensinde lært at bruge de muligheder, vi har fået 

skænket? Kan vi udvikle os? 

Illustration for Antenne: Larsen et Rasmussen 

17

Afgangsprojekt. 

Skitser til forsiden af magasinet Antenne. 

Beat generationen 

Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 

Beat generationen Morten Hansen 

Sarajevo 

Det er sproget på speed, det er ord på beat. Det er Jack Kerouac, der skriver sig gennem USA, fra 

New York til San Francisco og retur. På stop, på druk, på vejene. I hælene på energiske Neal Cassidy, 

prototypen på det 20. århundredes frontierhero, der 100 år efter sin tid gør bilen til sin hest, træder 

foden gennem bunden, og med en hånd på den evigt romantiske drøm brøler gennem præriens 

støvede arterier, river og flår i konformitetens kontinent, som pulserende frisk blod med solnedgang 

i øjnene. Det er samtaler med Allen Ginsberg som Carlo Marx, det er William S. Burroughs som Old 

Bull Lee, og det er utallige andre beatniks, vagabonder, småintellektuelle, arbejdere, dagdrivere og 

ikke mindst piger i kaskader af indskudte sætninger. Det er Denver, New Orleans, Florida og El Paso. 

Det er jazz uden blæsere, trommer og bas. Det er puls, det er beat, forpustet og hurtigt og dvælende 

blødt. Det er rejsens på en gang befriende begejstring og frustrerende snerrende rastløshed. Et hyl 

fra ‘40rnes endeligt før Allen Ginsbergs »Howl«. 

Levner sommerferien ikke tid til at krydse hele eller dele af Guds eget land, så ligger San Francisco 

og blinker under sin gyldne bro med Alcatraz ude i bugten, hippierne i Haight-Ashbury, bøsserne 

i Castro, sporvognene på bakkerne, søløverne i havnen, og der, midt i de hjemløses gader, 261 

Colombus Avenue ved Jack Kerouac Alley, ligger Lawrence Ferlinghettis legendariske City Lights 

Bookstore fra 1953, hvor Kerouac, Ginsberg og Burroughs skrev og skreg, og hvor de støvede hylder 

giver deres svar på, hvorfor »On The Road« stadig sælger over 100.000 eksemplarer om året verden 

over. God tur. Torben Olander 

Jack Kerouac: »Vejene«, Forlaget Fremad, 128 kroner. 


Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 

Beat generationen Morten Hansen Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 

Beat generationen Morten Hansen Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo Beat generationen 

Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo 


Morten Hansen 

Sarajevo

Redningshold for en dag, Experimentarium. Mobilt førstehjælpskursus for børn. Bruuns Bazaar. Website 2002. I samarbejde med designbureauet 2GD.

Agnete Schepelern Grafisk designer # 30 26 64 74 agnete ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?