2011 RESTAURANTER CAFEER ARRANGEMENTER REJS-SELV MUSEER ÅRSRABATTER Plusbog. Layout af Politiken Plus’ årlige oversigt over rabatter på museer, restauranter, cafeer, teatre, biografer og hoteller. December 2008 og december 2010. Nyhedsbrev. Layout af Politiken Plus’ digitale nyhedsbreve til abonnenter. KULTUR KULTUR KULTUR KULTUR MAD MAD MAD KULTUR KULTUR MAD VIDEN VIDEN VIDEN MAD KULTUR MAD VIDEN REJSER REJSER REJSER VIDEN Afliv en myte Nyt om uddannelse MAD VIDEN Inde i chefens hoved Hver søndag Hver søndag REJSER LØRDAGSLIV LØRDAGSLIV LØRDAGSLIV Hver søndag REJSER VIDEN REJSER Nyt om fortiden LØRDAGSLIV PS LØRDAGSLIV PS PSHver søndag REJSER LØRDAGSLIV LØRDAGSLIV PS IBYEN Viser vej Hver fredag IBYEN KULTUR KULTUR IBYEN MAD MAD VIDEN VIDEN REJSER REJSER Nye sider af verden Opdag en ny storby Hver søndag Hver søndag LØRDAGSLIV LØRDAGSLIV PS PS KULTUR MAD Find opskriften IBYEN på tjek.dk/mad IBYEN VIDEN REJSER LØRDAGSLIV PS IBYEN Billedvalg. Annoncer for diverse Politiken-sektioner. PS IBYEN Hele byen Hver fredag IBYEN PS Nye oplevelser Hver fredag IBYEN PS IBYEN
BUPL’S NYE MEDLEMMER VÆGT PÅ DET SPECIELLE Med samlet set 5.000 medlemmer bliver social- og specialpædagoger en gruppe, der taler med vægt i BUPL. Og både forbund og de lokale fagforeninger har rustet sig yderligere til at varetage deres interesser Af Peter Bøgsted, b&u@bupl.dk / Illustration: Peter Herman Allerede inden jul sendte de ansatte i specialbørnehaven Skov- brynet i Århus-bydelen Højbjerg deres indmeldelser til BUPL. Det var dog ikke lutter varme følelser, der ledsagede forsendelsen, for Skovbrynet er en af de institutioner, hvor medarbejderne har kæm- 36 | BØRN&UNGE | NR. 2 | 12. januar 2007 pet hårdt for at bevare medlemskabet af Socialpædagogernes Landsforbund (SL). I hvert fald indtil den nuværende overenskomst udløber i foråret 2008. Tillidsrepræsentant i Skovbrynet, Dorte Kyed Søndergaard, var i efteråret en af initiativtagerne til en underskriftsindsamling for fortsat »Vi må jo acceptere skiftet til BUPL. Og det kan vi også godt, fortsat burde være tilknyttet SL, er en frygt for, at specialpædagogik- Også blandt medarbejderne på specialskolen Skolen Ved Kæret i Frederikssund har der været udbredt utilfredshed med fagforenings- skiftet, fortæller tillidsrepræsentant Lisa Nielsen. »De fl este her på stedet synes, vi hører naturligt hjemme i SL. På den anden side kender BUPL de kommunale forhold, og de har jo også i forvejen ansatte på specialskoler og specialinstitutioner og andre specielle ordninger på almene institutioner, så helt grønne er de vel heller ikke på området,« siger Lisa Nielsen, der betegner mødet med BUPL som positivt. »Det er også mit indtryk, at de specialinstitutioner, som i forvejen er i kommunen, er glade for, at vi kommer, fordi vi så udgør en større gruppe i BUPL lokalt og dermed vil få nemmere ved at blive hørt. Og fordi vi kommer med et veludbygget fagligt netværk.« Netværk en gave. Netop SL’s tradition for faglig sparring gennem specialpædagogiske netværksgrupper har været et af argumen- terne imod fagforeningsskiftet. Men både forbliven i SL. Hun siger nu: lokalt og centralt udtrykker BUPL vilje til at men jeg synes stadig det er et dårligt tidspunkt, at det sker midt i støtte og udbygge netværkstanken. en overenskomstperiode, så vi tidligere SL’ere kommer til at udgøre vores egen enhed i BUPL med nogle særlige overenskomstsvilkår i det næste halvandet år.« SL-netværket som ”en gave, fagforeningen En væsentlig begrundelse for, at de ansatte i specialinstitutioner har hun haft ansvar for arbejdet med speken risikerer at drukne i den almene pædagogik, som beskæftiger cialområdet. hovedparten af BUPL’s medlemmer. En frygt Dorte Kyed Søndergaard fortsat nærer: »I SL ligger vægten på det specielle, mens det er mit indtryk, at ser omkring løn- og ansættelsesforhold fra BUPL i højere grad ønsker at integrere de specielle børn i almindelige institutioner. Derfor kan man spørge sig selv, om vi nu skal til at kæmpe for det specielle. Ikke bare overfor kommunen, men også i forhold til vores fagforening.« de enkelte kommuner. Siden har jeg brugt meget tid på at hjælpe institutionerne med Katja Bank Christensen, der er faglig konsulent i BUPL Nordsjælland, betegner kan bygge videre på.” Siden august 2005 »Vi begyndte at prioritere området, fordi fagforeningen fi k fl ere og fl ere henvendel- medlemmer ansat indenfor specialområdet. Jeg startede med i det hele taget at få et overblik over, hvad der er af tilbud i at beskrive målgrupper, det daglige arbejde og pædagogiske indhold, så kommuner og institutioner taler samme sprog og så vidt muligt undgår fejlvisitationer,« siger Katja Bank Christensen. I løbet af efteråret besøgte hun de fi re hel- dagsskoler og to specialbørnehaver, som de nordsjællandske kommuner overtog fra amtet ved nytårsskiftet. 2-bupl´s nye opgaver.indd 36 08-01-2007 14:59:18 Børn & Unge. Art director vikar i 10 uger. Producerede 10 blade på hver 28 sider. > SKILT BØRN&UNGE | NR. 2 | 12. januar 2007| 37 2-bupl´s nye opgaver.indd 37 08-01-2007 14:59:42 Illustration for Børn & Unge: Peter Herman > HØJT BEGAVEDE BØRN KLOGERE END PÆDAGOGERNE TILLADER Allerede i vuggestuealderen er nogle børn så højt begavede, at de skiller sig ud fra kammeraterne. De ofte indadvendte eller meget udadfarende børn bliver dog mange gange misforstået af de voksne og bremset i deres udvikling. Nogle børn har været til børnepsykiater, før det konstateres, at de ikke ”fejler” andet, end de er født med særlig forudsætninger. I nogle daginstitutioner er der dog ved at opstå forståelse for de særligt begavede børns behov Af Johan Rasmussen, b&u@bupl.dk En dreng, som spiller fodbold hele dagen i børnehaven er normal. En dreng, som hellere vil sidde med en bog i et hjørne er underlig. De to påstande er sat på spidsen, men rammer nok mange voksnes opfattelser af, hvordan den gode barndom skal være, før livets alvor rammer dem i skolen. Børnene kan tids nok lære at læse og regne og inden da, skal de have frisk luft og lege fra morgen til aften. Denne lidt fi rkantede forestilling om det gode barneliv kan dog blive et problem for drengen med bogen. Da han var tre år knækkede han af sig selv den kode, vi voksne kalder for alfabetet, og som femårig har han en fest, når han får lov til at læse sine historier og skabe nye i sin fantasi. Drengen er meget højt begavet og har særlige forudsætninger i forhold til andre børn. Børn med særlige forudsætninger kan være gode på ét bestemt område for eksempel at læse, eller de kan være særligt begavede på fl ere områder. Blandt børn med særlige forudsætninger hører for eksempel også de kropsligt og musisk begavede, men deres 8 | BØRN&UNGE | NR. 1 | 5. januar 2007 evner bliver ofte anerkendt uforbeholdent af de voksne i daginstitutionen og af omgivelserne, og de børn får lov til at udfolde sig med fodbold, rytmik og bongotrommer. Sådan er det ikke altid for børn med særlige intellektuelle forudsætninger, mener eksperter og forældre til højt begavede børn. De oplever, at børnene ofte bliver misforstået af personalet i daginstitutionerne og af andre voksne. Mangler udfordringer. Ole Kyed er psykolog og cand. pæd. psych og har siden 1990’erne specialiseret sig i børn med særlige forudsætninger, og har derfor mødt en lang række af dem og deres forældre. »Nogle af dem har krudt i numsen og har svært ved at sidde i rundkreds, samtidig er de meget vedholdende i deres spørgsmål til de voksne. Andre isolerer sig fra de andre børn og bliver indadvendte – de har for eksempel ikke lyst til at sjippe og lege de andre børns lege,« siger Ole Kyed. Fælles for børnene er, at de ofte mangler udfordringer, og mange af dem føler sig anderledes i forhold til de andre børn. De udfarende børn klarer manglen på udfordringer ved at hænge i gardinerne, mens de indadvendte børn forsvarer sig mod de omgivelser, de ikke føler sig en del af, ved at gå ind i en skal. I begge tilfælde er det de færreste voksne, som tænker på, at deres opførsel skyldes, at de er højt begavede, og det sker derfor, at børnene stemples som vanskelige. Børnene viser dog på deres egen måde, at de ikke bare er vanskelige, men at de rummer noget helt særligt. De fl este er meget optaget af at læse bøger eller beskæftige sig med tal, og fl ere af dem har så gode forudsætninger for det, at de lærer sig selv at læse. Det er svært at forstå for os andre, der lærte at læse sammen med ”Søren og Mette” i første klasse, og den manglende forståelse kan gå ud over børnene. »Nogle pædagoger har den opfattelse, at forældrene pacer de højt begavede børn, og pædagogerne mener, at børnene skal holde igen. Den almindelige opfattelse er, at børnene skal lære at binde snørebånd, før de begynder at interessere sig for bogstaver. Pædagogerne er bekymrede for, at børnene > 1-klogebørn.indd 8 22-12-2006 12:<strong>30</strong>:43 Modelfoto SÆRLIGE KENDETEGN 2-5 procent af alle børn er højt begavet. Kendetegn børn med særlige forudsætninger kan have: • Bevidst og årvågen gennem barndommen • Opmærksom på mange fænomener • Højt aktivitetsniveau • Lille søvnbehov • Avanceret udvikling • Ivrigt observerende • Ekstremt nysgerrig • God hukommelse • Tidligt og veludviklet ordforråd • Lærer hurtigt • Kan tænke og ræsonnere abstrakt • Følsom • Perfektionist • Leger med puslespil, tal og labyrinter forud for sin alder Kilde: Skolens møde med elever med særlige forudsætninger af blandt andet Ole Kyed ADFÆRD • Trives ikke godt i større grupper mellem 6 og <strong>30</strong> personer • Leger bedst en til en eller i en mindre gruppe • Vil gerne have en voksen for sig selv, eksempelvis når der læses i en bog • Spørger meget til tekst og billeder, når der læses i bog • Trækker sig ofte fra børnegruppen, og har brug for at være alene • Har evnen til at koncentrere og fordybe sig • Har svært ved praktiske opgaver som eksempelvis at tage tøj på eller dække bord • Nogle af børnene vil allerede begynde at skrive og regne eller interessere sig for specielle emner i børnehavealderen • Barnets temperament er ofte meget intenst Kilde: Skrivelse til daginstitutioner i Hørsholm Kommune fra distriktspædagogen GODE RÅD OM BØRN MED SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER • Stol på forældrene, når de siger barnet har særlige forudsætninger • Tag barnet alvorligt • Svar på barnets spørgsmål og tag samtidig hensyn til, at det er følsomt • Lad dem lege for sig selv eller læse en i en bog i perioder • Tal med dine kolleger om barnet • Støt barnet i sammenhænge med mange børn • Husk at, der ikke er noget galt med barnet, det er bare højt begavet • Fortæl hvad der skal ske, og fortæl hvis planerne bliver ændret • Er du bekymret for at barnet har psykiske lidelser, så gå videre i systemet BØRN&UNGE | NR. 1 | 5. januar 2007| 9 1-klogebørn.indd 9 22-12-2006 12:31:08
Change language