Agnete Schepelern Grafisk designer # 30 26 64 74 agnete ...

BUPL’S NYE MEDLEMMER
VÆGT PÅ DET SPECIELLE
Med samlet set 5.000 medlemmer bliver social- og specialpædagoger en gruppe, der taler med vægt i BUPL.
Og både forbund og de lokale fagforeninger har rustet sig yderligere til at varetage deres interesser
Af Peter Bøgsted, b&u@bupl.dk / Illustration: Peter Herman
Allerede inden jul sendte de ansatte i specialbørnehaven Skov-
brynet i Århus-bydelen Højbjerg deres indmeldelser til BUPL. Det
var dog ikke lutter varme følelser, der ledsagede forsendelsen, for
Skovbrynet er en af de institutioner, hvor medarbejderne har kæm-
36 | BØRN&UNGE | NR. 2 | 12. januar 2007
pet hårdt for at bevare medlemskabet af Socialpædagogernes
Landsforbund (SL). I hvert fald indtil den nuværende overenskomst
udløber i foråret 2008.
Tillidsrepræsentant i Skovbrynet, Dorte Kyed Søndergaard, var i
efteråret en af initiativtagerne til en underskriftsindsamling for fortsat
»Vi må jo acceptere skiftet til BUPL. Og det kan vi også godt,
fortsat burde være tilknyttet SL, er en frygt for, at specialpædagogik-
Også blandt medarbejderne på specialskolen Skolen Ved Kæret i
Frederikssund har der været udbredt utilfredshed med fagforenings-
skiftet, fortæller tillidsrepræsentant Lisa Nielsen.
»De fl este her på stedet synes, vi hører naturligt hjemme i SL. På
den anden side kender BUPL de kommunale forhold, og de har jo
også i forvejen ansatte på specialskoler og specialinstitutioner og
andre specielle ordninger på almene institutioner, så helt grønne
er de vel heller ikke på området,« siger Lisa Nielsen, der betegner
mødet med BUPL som positivt.
»Det er også mit indtryk, at de specialinstitutioner, som i forvejen
er i kommunen, er glade for, at vi kommer,
fordi vi så udgør en større gruppe i BUPL
lokalt og dermed vil få nemmere ved at blive
hørt. Og fordi vi kommer med et veludbygget
fagligt netværk.«
Netværk en gave. Netop SL’s tradition for
faglig sparring gennem specialpædagogiske
netværksgrupper har været et af argumen-
terne imod fagforeningsskiftet. Men både
forbliven i SL. Hun siger nu:
lokalt og centralt udtrykker BUPL vilje til at
men jeg synes stadig det er et dårligt tidspunkt, at det sker midt i
støtte og udbygge netværkstanken.
en overenskomstperiode, så vi tidligere SL’ere kommer til at udgøre
vores egen enhed i BUPL med nogle særlige overenskomstsvilkår
i det næste halvandet år.«
SL-netværket som ”en gave, fagforeningen
En væsentlig begrundelse for, at de ansatte i specialinstitutioner
har hun haft ansvar for arbejdet med speken
risikerer at drukne i den almene pædagogik, som beskæftiger
cialområdet.
hovedparten af BUPL’s medlemmer. En frygt Dorte Kyed Søndergaard
fortsat nærer:
»I SL ligger vægten på det specielle, mens det er mit indtryk, at
ser omkring løn- og ansættelsesforhold fra
BUPL i højere grad ønsker at integrere de specielle børn i almindelige
institutioner. Derfor kan man spørge sig selv, om vi nu skal til at
kæmpe for det specielle. Ikke bare overfor kommunen, men også i
forhold til vores fagforening.«
de enkelte kommuner. Siden har jeg brugt
meget tid på at hjælpe institutionerne med
Katja Bank Christensen, der er faglig
konsulent i BUPL Nordsjælland, betegner
kan bygge videre på.” Siden august 2005
»Vi begyndte at prioritere området, fordi
fagforeningen fi k fl ere og fl ere henvendel-
medlemmer ansat indenfor specialområdet.
Jeg startede med i det hele taget at
få et overblik over, hvad der er af tilbud i
at beskrive målgrupper, det daglige arbejde
og pædagogiske indhold, så kommuner og
institutioner taler samme sprog og så vidt
muligt undgår fejlvisitationer,« siger Katja
Bank Christensen.
I løbet af efteråret besøgte hun de fi re hel-
dagsskoler og to specialbørnehaver, som
de nordsjællandske kommuner overtog fra
amtet ved nytårsskiftet.
2-bupl´s nye opgaver.indd 36 08-01-2007 14:59:18
Børn & Unge. Art director vikar i 10 uger. Producerede 10 blade på hver 28 sider.
>
SKILT
BØRN&UNGE | NR. 2 | 12. januar 2007| 37
2-bupl´s nye opgaver.indd 37 08-01-2007 14:59:42
Illustration for Børn & Unge: Peter Herman
>
HØJT BEGAVEDE BØRN
KLOGERE END
PÆDAGOGERNE TILLADER
Allerede i vuggestuealderen er nogle børn så højt begavede, at de skiller sig ud fra kammeraterne. De ofte indadvendte eller
meget udadfarende børn bliver dog mange gange misforstået af de voksne og bremset i deres udvikling. Nogle børn har været
til børnepsykiater, før det konstateres, at de ikke ”fejler” andet, end de er født med særlig forudsætninger. I nogle daginstitutioner
er der dog ved at opstå forståelse for de særligt begavede børns behov
Af Johan Rasmussen, b&u@bupl.dk
En dreng, som spiller fodbold hele dagen
i børnehaven er normal.
En dreng, som hellere vil sidde med en
bog i et hjørne er underlig.
De to påstande er sat på spidsen, men
rammer nok mange voksnes opfattelser af,
hvordan den gode barndom skal være, før
livets alvor rammer dem i skolen. Børnene
kan tids nok lære at læse og regne og inden
da, skal de have frisk luft og lege fra morgen
til aften.
Denne lidt fi rkantede forestilling om det
gode barneliv kan dog blive et problem for
drengen med bogen. Da han var tre år knækkede
han af sig selv den kode, vi voksne
kalder for alfabetet, og som femårig har han
en fest, når han får lov til at læse sine historier
og skabe nye i sin fantasi.
Drengen er meget højt begavet og har særlige
forudsætninger i forhold til andre børn.
Børn med særlige forudsætninger kan være
gode på ét bestemt område for eksempel
at læse, eller de kan være særligt begavede
på fl ere områder. Blandt børn med særlige
forudsætninger hører for eksempel også de
kropsligt og musisk begavede, men deres
8 | BØRN&UNGE | NR. 1 | 5. januar 2007
evner bliver ofte anerkendt uforbeholdent af
de voksne i daginstitutionen og af omgivelserne,
og de børn får lov til at udfolde sig med
fodbold, rytmik og bongotrommer.
Sådan er det ikke altid for børn med særlige
intellektuelle forudsætninger, mener eksperter
og forældre til højt begavede børn. De
oplever, at børnene ofte bliver misforstået af
personalet i daginstitutionerne og af andre
voksne.
Mangler udfordringer. Ole Kyed er psykolog
og cand. pæd. psych og har siden
1990’erne specialiseret sig i børn med særlige
forudsætninger, og har derfor mødt en
lang række af dem og deres forældre.
»Nogle af dem har krudt i numsen og har
svært ved at sidde i rundkreds, samtidig er de
meget vedholdende i deres spørgsmål til de
voksne. Andre isolerer sig fra de andre børn
og bliver indadvendte – de har for eksempel
ikke lyst til at sjippe og lege de andre børns
lege,« siger Ole Kyed.
Fælles for børnene er, at de ofte mangler
udfordringer, og mange af dem føler sig
anderledes i forhold til de andre børn. De
udfarende børn klarer manglen på udfordringer
ved at hænge i gardinerne, mens
de indadvendte børn forsvarer sig mod de
omgivelser, de ikke føler sig en del af, ved
at gå ind i en skal. I begge tilfælde er det de
færreste voksne, som tænker på, at deres
opførsel skyldes, at de er højt begavede, og
det sker derfor, at børnene stemples som
vanskelige.
Børnene viser dog på deres egen måde, at
de ikke bare er vanskelige, men at de rummer
noget helt særligt. De fl este er meget
optaget af at læse bøger eller beskæftige
sig med tal, og fl ere af dem har så gode
forudsætninger for det, at de lærer sig selv
at læse. Det er svært at forstå for os andre,
der lærte at læse sammen med ”Søren og
Mette” i første klasse, og den manglende
forståelse kan gå ud over børnene.
»Nogle pædagoger har den opfattelse, at
forældrene pacer de højt begavede børn,
og pædagogerne mener, at børnene skal
holde igen. Den almindelige opfattelse er, at
børnene skal lære at binde snørebånd, før
de begynder at interessere sig for bogstaver.
Pædagogerne er bekymrede for, at børnene >
1-klogebørn.indd 8 22-12-2006 12:30:43
Modelfoto
SÆRLIGE KENDETEGN
2-5 procent af alle børn er højt begavet.
Kendetegn børn med særlige forudsætninger
kan have:
• Bevidst og årvågen gennem
barndommen
• Opmærksom på mange fænomener
• Højt aktivitetsniveau
• Lille søvnbehov
• Avanceret udvikling
• Ivrigt observerende
• Ekstremt nysgerrig
• God hukommelse
• Tidligt og veludviklet ordforråd
• Lærer hurtigt
• Kan tænke og ræsonnere abstrakt
• Følsom
• Perfektionist
• Leger med puslespil, tal og labyrinter
forud for sin alder
Kilde: Skolens møde med elever med særlige
forudsætninger af blandt andet Ole Kyed
ADFÆRD
• Trives ikke godt i større grupper
mellem 6 og 30 personer
• Leger bedst en til en eller i en mindre
gruppe
• Vil gerne have en voksen for sig selv,
eksempelvis når der læses i en bog
• Spørger meget til tekst og billeder,
når der læses i bog
• Trækker sig ofte fra børnegruppen, og
har brug for at være alene
• Har evnen til at koncentrere og
fordybe sig
• Har svært ved praktiske opgaver som
eksempelvis at tage tøj på eller
dække bord
• Nogle af børnene vil allerede begynde
at skrive og regne eller interessere
sig for specielle emner i børnehavealderen
• Barnets temperament er ofte meget
intenst
Kilde: Skrivelse til daginstitutioner i Hørsholm
Kommune fra distriktspædagogen
GODE RÅD OM BØRN MED
SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER
• Stol på forældrene, når de siger barnet
har særlige forudsætninger
• Tag barnet alvorligt
• Svar på barnets spørgsmål og tag
samtidig hensyn til, at det er følsomt
• Lad dem lege for sig selv eller læse en
i en bog i perioder
• Tal med dine kolleger om barnet
• Støt barnet i sammenhænge med
mange børn
• Husk at, der ikke er noget galt med
barnet, det er bare højt begavet
• Fortæl hvad der skal ske, og fortæl
hvis planerne bliver ændret
• Er du bekymret for at barnet har
psykiske lidelser, så gå videre i
systemet
BØRN&UNGE | NR. 1 | 5. januar 2007| 9
1-klogebørn.indd 9 22-12-2006 12:31:08