Agnete Schepelern Grafisk designer # 30 26 64 74 agnete ...

Recommendations

Info

STØJ Fem børn sidder på et legetæppe og synger Mester Jakob sammen med en voksen. I rummet ved siden af leger tre andre børn med biler. Ude på gangen går tre drenge rundt og pjatter, mens to piger pakker et spil sammen. I hvert rum er der en voksen sammen med børnene, og det er langt fra tilfældigt. Børnehaven Tusindfryd i udkanten af Kolding har i fem år arbejdet med at mindske støjen i institutionen. De seneste to år har institutionen været en del af det støjprojekt, Kolding Kommune for nylig modtog en arbejdsmiljøpris for. Prisen betyder dog ikke meget for de ansatte og børnene i børnehaven. Det gør effekten af den mindre støj til gengæld. »Det er bedst, at der er stille, når vi skal lege i dukkekrogen og spille computer,« siger Halima, der er fem år. »Ja, når der er meget larm, får vi ondt i ørerne,« supplerer Jawan. De to piger er enige om, at drengene larmer mest. Den holdning bliver bekræftet, da pædagog Karl Johan Kruse træder ind i institutionen. En gruppe drenge løber ham i møde og giver ham kram, mens de råber højt. Abdi på fem år kender dog godt reglerne for larm. »Fangeleg er udenfor. Dem, der skal skrige og slås, skal også udenfor, men nogle gange er vi også stille,« fortæller han. »Ja, vi er stille i dag, fordi vi har savnet børnehaven i ferien,« supplerer Muquin. I det hele taget er der ikke så meget larm som tidligere. »For fem år siden var der helt vildt meget larm – også sammenlignet med andre børnehaver jeg har arbejdet i. Det betød, at vi var mere stressede, og vi nåede ikke de ting, vi gerne ville,« siger Karl Johan Kruse, der er tillidsrepræsentant og har været en af drivkræfterne bag støjprojektet i institutionen. Han synes, det er blevet mere tilfredsstillende at arbejde i institutionen. 18 | BØRN&UNGE | NR. 7 | 16. februar 2007 Børnehaven Tusindfryd i Kolding har nedbragt støjen ved at dele børnene op i grupper og sørge for, at der hele tiden er voksne i nærheden af børnene. Af Mikkel Kamp, b&u@bupl.dk / Illustration: Thomas Balle SHHHH Det samme mener hans kollega Lis Nielsen, der som sikkerhedsrepræsentant også har været med fra begyndelsen. »Før kunne vi dårligt høre hinanden, når vi læste historie eller spillede et spil. Nogle børn fi k lov til at gå rundt og lave ingenting. Dem kan vi bedre hjælpe nu, fordi både voksne og børn bedre kan koncentrere sig,« siger hun. Tæt på de støjende børn. Pædagogerne satte ind på fl ere fronter over for støjen. Rent praktisk puttede de læderdupper på stolene, udskiftede plastikkasser med kurve og lagde voksduge på bordene. »Tiltagene har været gode sammen. Det giver mindre larm at have dupper på stolene og kurve i stedet for plastikkasser, men hver især batter de jo ikke så meget,« siger Lis Nielsen. Men de vigtigste ændringer er mere pædagogiske. Blandt andet sørger pædagogerne nu for, at der hele tiden er voksne i nærheden af alle børnene. »Groft sagt sad der for fem år siden tre pædagoger på stuen, selvom 15 børn løb rundt ude på gangen. Det gør der ikke mere. Nu er vi der, hvor børnene er,« siger Lis Nielsen. Samtidig sørger personalet for at være i nærheden af de børn, der har brug for megen voksenkontakt. »Masser af vores børn kan sagtens lege selv. De får bedre plads nu, fordi vi holder de larmende børn tæt til os,« siger Lis Nielsen og forklarer, at det har været en stor udfordring at vende tankegangen på hovedet. »Når man er vant til at sende de støjende børn ud på gangen eller legepladsen, er det vanskeligt at gøre det modsatte. I begyndelsen gav det faktisk endnu mere > 7-støj.indd 18 14-02-2007 09:41:20 BØRN&UNGE | NR. 7 | 16. februar 2007| 19 7-støj.indd 19 14-02-2007 09:42:06 STØJ > larm, fordi næsten alle børn blev på stuerne, men nu søger børnene selv ud i de andre lokaler og spiller eller leger,« siger hun. Små grupper giver mere ro. Personalet fordeler børnene ud i alle børnehavens lokaler ved at splitte dem op i mindre grupper. Opdelingen foregår forskelligt fra stue til stue. Lis Nielsen er pædagog på en stue, hvor der er små børn. Der danner børnene i grove træk selv grupperne efter, hvem de lige leger med, og så følger de voksne med. ” Når de ikke behersker sproget, slår de og slås mere om tingene. Hvis man ikke kan bede om noget, så er det jo lettere bare at rive det ud af hånden på en anden. Og det giver konfl ikter. Lis Nielsen, pædagog, Tusindfryd, Kolding »De leger selv, og så sidder jeg ved siden af dem. Hvis legen så er ved at gå i stå, guider jeg dem videre i legen. Det er ikke noget med, at jeg siger, hvordan de skal gøre. Jeg inspirerer dem bare. Samtidig kan jeg også gribe ind, når der er konfl ikter,« siger Lis Nielsen og forklarer, at hun ikke er nervøs for, at børnene ikke lærer at løse konfl ikterne selv. 20 | BØRN&UNGE | NR. 7 | 16. februar 2007 »Jeg griber kun ind i konfl ikterne, når de bider og slås,« siger hun. Den samme taktik gælder for de større børn, som Karl Johan Kruse arbejder med. Opdelingen af børnene foregår dog på en mere formel måde. Hver formiddag er der samling, hvor alle børn på stuen mødes. Når samlingen er slut, går børnene i grupper på fem - seks børn. »Det er de samme børn hver dag. Vi har lavet grupperne, så det er børn, der har det godt med hinanden. Gruppen er så sammen med en voksen, og det har de brug for. Om fredagen er børnene ikke i grupper, og der kan vi mærke, at der er betydeligt mere støj,«, siger Karl Johan Kruse, som også spiser med børnene i den lille gruppe. I det hele taget har pædagogerne lært sig selv at tænke grupperne ind i dagligdagen. »Når de skal vaske fi ngre, stiller vi ikke alle op i en kø. Vi tager dem med ud på badeværelset i små hold. Det samme gør vi i garderoben, eller når børnene er med til at dække bord,« fortæller Lis Nielsen. Lærer at bruge legetøjet. Børnehaven Tusindfryd ligger i et område domineret af boligblokke. En stor del af beboerne er tosprogede, og i selve børnehaven er tre ud af fi re børn tosprogede. 7-støj.indd 20 14-02-2007 09:43:11 DET HAR PÆDAGOGERNE I TUSINDFRYD GJORT • Pædagogerne er meget sammen med de støjende børn • Børnene deles i grupper • Børnene fordeles rundt i institutionen Praktisk • Læderdupper på stolene • Plastikkasser er udskiftet med kurve • Voksduge på bordene • Legetæpper på gulvene En del af børnene taler dårligt dansk, når de begynder i børnehaven. »Når de ikke behersker sproget, slår de og slås mere om tingene. Hvis man ikke kan bede om noget, så er det jo lettere bare at rive det ud af hånden på en anden. Og det giver konfl ikter,« siger Karl Johan Kruse, der kan mærke, at der bliver færre sammenstød mellem børnene efterhånden, som de behersker sproget bedre. Det har også betydning for legen, at en del børn kommer fra en anden kultur end den danske. »De har ikke værelset fyldt med legesager derhjemme. Derfor skal de først lære at lege med de ting, vi har her. Deres lege kan ofte være larmende og kræve meget plads, fordi de er vant til at lege ude,« siger Lis Nielsen. Mange af børnene er vant til at lege alene og skal i nogle tilfælde lære at indgå i de mere stille lege sammen med andre børn. »Vi lærer børnene, at de ikke skal forstyrre hinanden. Ofte kommer der lige en forbi og spørger: Hvad laver I? Det er der ikke noget ondt i, men det forstyrrer,« siger Lis Nielsen. Tæpper giver færre konfl ikter. Det har også været en hjælp, at der er lagt legetæpper på gulvene. »Tæpperne giver et legerum til børnene. Det er ligesom et lille værelse for dem. Det er nok den største gevinst set fra børnenes synspunkt. De leger bedre på tæpperne. Når de for eksempel tager en togbane frem, så bliver de på tæppet og leger med det, og de andre børn respekterer også, at de ikke skal forstyrre legen,« siger Lis Nielsen. Generelt er Børnehaven Tusindfryd blevet et bedre sted at arbejde i løbet af de fem år, pædagogerne har arbejdet med at mindske støjen. Lis Nielsen og Karl Johan Kruse er også mere tilfredse, når de går hjem efter en arbejdsdag, fordi de bedre lever op til deres egne ambitioner end tidligere. Til gengæld er de ikke mindre trætte. »Men det hænger vist sammen med, at vi er blevet fem år ældre,« griner Lis Nielsen. ARBEJDSMILJØPRIS Kolding Kommune modtog i 2006 ArbejdsmiljøPrisen for sit arbejde med at nedbringe støj i skoler og institutioner. Prisen bliver uddelt af Arbejdsmiljørådet. Kommunen har haft fokus på støj siden 2004. Der er blevet afholdt kurser og temadage for medarbejderne og otte institutioner har udviklet og afprøvet metoder til at dæmpe støj. Metoderne har varieret fra at opstille skillevægge til at ændre i dele af pædagogikken. I de fl este institutioner oplever personalet, at indsatsen har virket. Kolding Kommunes bygningsafdeling har også haft fokus på akustik og støj ved om- og nybygninger af institutioner og skoler. BØRN&UNGE | NR. 7 | 16. februar 2007| 21 7-støj.indd 21 14-02-2007 09:43:44 Illustration for Børn & Unge: Thomas Balle
Forsidefoto: Peter Palle Skov BØRN&UNGE Blegdamsvej 124 2100 København Ø Telefon: 3546 5100 Telefax: 3546 5099 E-mail: b&u@bupl.dk www.boernogunge.dk REDAKTIONEN Ansvarshavende redaktør: Lone Ries Karkov (LRK) Redaktionschef: Tom Nissen (TON) Journalister: Ivan Enoksen (IE) Vibeke Bye Jensen (BYE) Steffen Hagemann (SBH) Trine Vinther Larsen (TVL) Mads Louis Orry (MLO), praktikant Layout: Agnete Schepelern (ASC) Jeanne Olsen (JNO) ANNONCER Marianne Földvary (MAF) Niels Juul Pedersen (NJP) B&U’S DATABASE Jette Otterstrøm (JOT) TRYK Skive Folkeblad Rotation Kontrolleret oplag: 69.633 ISSN: 0006-5633 FORBUNDET FOR PÆDAGOGER OG KLUBFOLK Blegdamsvej 124 2100 København Ø Telefon: 3546 5000 (kl. 9-15) Telefax: 3546 5039 E-mail: bupl@bupl.dk www.bupl.dk FORRETNINGSUDVALGET Formand: Henning Pedersen Næstformand: Birgitte Conradsen Hovedkasserer: Flemming Brøgger Andersen Faglige sekretærer: Allan Baumann Lasse Bjerg Jørgensen Lis Pedersen Tonny Andersen PRESSE- OG KOMMUNIKATIONS- MEDARBEJDERE: Nikoline Ridder Christensen (NRC) Grith Maria Enemark (GRE) Mette Irene Andersen (MIA) Gunhild Hune (GUH) 2 | BØRN&UNGE | NR. 6 | 9. februar 2007 GRAVIDE GØR BØRNENE NIKOTINAFHÆNGIGE Er den gravide kvinde storryger, er der forhøjet risiko for, at også hendes barn bliver kæderyger og desuden stærkt nikotinafhængig, fremgår det af gratisavisen 24timer. Barnet, der tidligt har været udsat for nikotinpåvirkning, vil nok kunne skodde cigaretterne for en tid, men have større trang til at begynde igen og desuden ryge i større mængder end ikke så tidligt påvirkede børn. Dokumentationen fi ndes i en ny amerikansk undersøgelse fra Duke Centeret for Nikotin-afhængighed i North Carolina, der ved forsøg med rotter har påvist sammenhængen mellem hvor tidligt et barn påvirkes med nikotin og barnets rygetrang senere i livet. Den ene gruppe forsøgsrotter var afkom af rotter, som under graviditeten havde været udsat for nikotinstof. Begge grupper rotter blev under selve forsøget så udsat for først lige store mængder nikotin, derefter slet ingen nikotin, og da rotterne efter fi re ugers rygepause, så igen fi k mulighed for at inhalere nikotin og i valgfrie mængder, viste det sig, at de rotter, der var blevet nikotinpåvirket som fostre, indtog dobbelt så store mængder nikotin, som de rotter, der ikke havde haft den tidlige påvirkning. TVL ” Jeg tør kaste fl ere bolde op i luften uden at vide, om jeg får grebet dem alle sammen, og jeg bliver ikke stresset af det. Det er vigtigt, at man kan møde de krav, der kommer udefra, med en faglighed, man kan stå inde for. Marie Wendt, pædagog, Fredensborg Kommune. UNGE RYGERE: STEREOTYPERNE HOLDER STIK Når det gælder rygning, er det ikke kun mors vaner under graviditeten, der påvirker barnets senere rygetrang. Også de sociale grupper, de unge færdes i, har stor indvirkning på, om den unge bliver ryger eller ej, viser en ny ph.d.-afhandling om identitet og adfærd fra Forskningsenheden for Sundhedsfremme på Syddansk Universitet (SDU) i Esbjerg. Kirsten Verkooijen har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling, der bygger på spørgeskemabesvarelser fra 4000 unge i alderen 16-20 år. I bladet ”Ny Viden” fra SDU, gør hun opmærksom på, at med hendes afhandling sættes der for første gang tal på, hvordan gruppeidentitet og risikoadfærd hænger sammen. Hun påviser, at stereotyperne om ungdomsgrupper holder stik, på den måde, at computernørden, den stille pige, den religiøse og den sporty type kun sjælden stikker en cigaret i munden. Det gælder kun en fjerdedel af de 16-20 årige inden for disse ungdomsgrupper, mens halvdelen af alle hippietyper, poptøser og technofreaks er rygere – og 35 procent af de skater-hiphoptyper, der ryger, holder sig ikke kun til den lovlige tobak, men har også røget hash, viser undersøgelsen. TVL 6-indhold.indd 2 05-02-2007 14:27:57 LØNKAMP PÅ ISLAND GAV POTE Siden den 1. oktober sidste år har de islandske pædagoger fået mere i løn end landets grundskolelærer, skriver fagbladet Folkeskolen. Den historiske stigning på 27 procent er sket over bare to år, og den er resultatet af en lang kamp, fortæller pædagogernes formand, Björg Barnadottir. Kampen står dog ikke mellem lærere og pædagoger, men er derimod en kamp for generelt højere løn til faglærte med en mellemlang videregående uddannelse. ”Vores politik er, at man skal have samme løn for samme uddannelseslængde,” siger Björg Barnadottir til Folkeskolen, der også kan oplyse, at både lærer- og pædagoguddannelsen er på tre år, men i 2000 blev pædagoguddannelsen fl yttet fra seminarium til universitet. Og i 2001 sluttede lærer- og pædagogfagforeningerne sig sammen i én organisation, KSI. TVL NY PJECE OM SELVSKADENDE UNGE Mange unge har det svært med livet – og nogle af dem har det så svært, at de gør skade på sig selv. 17 procent af pigerne og fem procent af drengene har forsøgt at skade sig selv, viser undersøgelser. Og ofte ved de voksne ikke, hvordan de skal håndtere de sårbare unge. Derfor udgiver Komiteen for Sundhedsoplysning nu pjecen ”Når unge skader sig selv”, der er skrevet af ph.d. Lillian Zöllner, leder af Center for Selvmordsforskning. I pjecen kan man blandt andet læse om, hvem der er i risikogruppen, hvorfor de skader sig selv, hvordan man kan forebygge selvskadende adfærd, og hvordan man støtter de pågældende unge. Pjecen kan købes via www.sundhedsoplysning.dk og koster 25 kroner plus ekspeditionsgebyr og porto. Børn&Unge har også skrevet om selvskadende unge nr. 3/2006 og nr. 27/2006. Artiklerne kan fi ndes på www.boernogunge.dk. SBH Arkivfoto: Jens Hasse BØRN&UNGE6 4 FAMILIEHUS FORSVINDER I SKIBBY 6 GEVINSTÅR FOR PBU-MEDLEMMER 7 GULE FAGFORENINGER 8 HELSDAGSKOLEN KRÆVER KLARE ROLLER 12 VENSKABER STYRKER SVAGE BØRN 15 LØNGAB I STORKØBENHAVN 17 KALENDER 18 PÆDAGOGER PÅ SKOLEBÆNKEN 22 OPSLAGSTAVLEN 24 KORT NYT 26 LÆSERBREVE 27 BUPL MENER BØRN&UNGE | NR. 6 | 9. februar 2007| 3 6-indhold.indd 3 05-02-2007 14:30:18 GIRAFSPROG I BØRNEHAVEN JEG KAN SE, DU ER KED AF DET I Outrup Børnehave ved Varde har pædagogerne praktiseret ikke-voldelig-kommunikation i fem år. De synes, at det har givet dem større forståelse for børnene og deres behov. Men det har været en lang og svær proces, som de nok aldrig bliver helt færdige med. Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk. Foto: Palle Peter Skov 4 | BØRN&UNGE | NR. 9 | 2. marts 2007 9-girafsprog.indd 4 26-02-2007 15:40:02 De yngste børn er kommet hjem fra en tur i skoven og skal spise frugt. Peter græder, og pædagog og souschef Karen Skovgaard Nielsen tager ham op og siger: »Jeg kan se, at du er meget ked af det. Hvad skete der?« Peter kan ikke lige svare, så Karen Skovgaard Nielsen spørger også de andre børn, hvad der skete. Og så svarer Jonas »Det var mig«, og lidt senere siger han »Drikkedunk«. »Hvad skete der,« siger Karen Skovgaard Nielsen. »Jeg slog ham,« siger Jonas. »Okay, så du er ked af det, fordi Jonas slog dig, Peter?« »Ja,« siger Peter, som nu næsten er holdt op med at græde. Karen Skov- gaard Nielsen siger henvendt til Jonas: »Kan du se, at Peter blev ked af det. Jeg vil have, at du ikke slår, men husker, at vi skal snakke sammen i stedet for, ikke?« Jonas nikker, og situationen ender med, at de to børn kan sætte sig til at spise frugt i fred og ro. Situationen er typisk for mange konfl ikter i en daginstitution. Det usædvanlige er, at denne konfl ikt løses, uden at et af børnene føler skyld og skam, fordi det får skældud. Alligevel er barnet blevet husket på, at pædagogerne ikke vil have, at børn slår hinanden. Samtidig er Peter blevet set og hørt med de følelser, han havde. > BØRN&UNGE | NR. 9 | 2. marts 2007| 5 9-girafsprog.indd 5 26-02-2007 15:40:51 Foto for Børn & Unge: Palle Peter Skov
Page 1 and 2: Arbejdserfaring Agnetes.dk Grafisk
Page 3 and 4: eksport Vordingborg har en lidt min
Page 5 and 6: Kommunal nytænkning icph Kommunal
Page 7 and 8: Find sommeren Outdoor. Kampagne for
Page 9: BUPL’S NYE MEDLEMMER VÆGT PÅ DE
Page 13 and 14: selvprtræt je est un autre Vi sidd
Page 15 and 16: Afgangsprojekt. Skitser til forside

Agnete Schepelern Grafisk designer # 30 26 64 74 agnete ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?