Agnete Schepelern Grafisk designer # 30 26 64 74 agnete ...

Recommendations

Info

En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob Februar 2012 14 En del af fællesskabet – reform af førtidspension og fleksjob Fleksjob – flere skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet Fleksjobordningen målrettes Ledighedsydelse forudsætter medlemskab af en a-kasse Varighedsgrænse på ledighedsydelse En mere aktiv indsats for ledige, som er visiteret til et fleksjob Sanktionsregler for modtagere af ledighedsydelse lempes Fleksjob til selvstændige afskaffes Fleksjobordningen målrettes Regeringen ønsker en fleksjobordning, som i højere grad har fokus på at sikre, at mennesker med en meget begrænset arbejdsevne får adgang til arbejdsmarkedet. Samtidig ønsker regeringen en ordning, som i højere grad tilskynder fleksjobansatte til at øge antallet af arbejdstimer, hvis de kan, og eventuelt skifte fleksjobbet ud med et ordinært job. Regeringen foreslår derfor en ny og målrettet fleksjobordning, hvor det offentlige tilskud bliver lagt om, og hvor fleksjob for mange bliver midlertidige. Regeringen vil også gøre det muligt for personer i fleksjobordningen at forsikre sig mod ledighed. Medlemskab af en a-kasse vil give fleksjobansatte en række fordele. Personer under 40 år vil med den nye ordning højst kunne få tildelt et fleksjob fem år ad gangen. Når perioden udløber, skal kommunen tage stilling til, om personen skal have ret til et nyt midlertidigt fleksjob. Personer over 40 år får efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at personen ikke kommer til at kunne varetage et ordinært arbejde. sm.dk Arbejdsgivere skal i fremtiden kun betale løn for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder. Det skal sikre, at virksomheder får større tilskyndelse til at ansætte personer med meget begrænset arbejdsevne, som kun kan arbejde få timer om ugen eller med lav arbejdsintensitet. Det vil samtidig styrke tilskyndelsen til at øge arbejdsindsatsen hos de fleksjobansatte, der oplever en positiv udvikling i deres arbejdsevne, fordi lønnen stiger, når arbejdsindsatsen øges. Som reglerne er i dag, er lønnen altid den samme, uanset hvor stor en arbejdsindsats den fleksjobansatte yder. Kommunen supplerer lønnen fra arbejdsgiveren med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Løn og øvrige arbejdsvilkår for de aftalte effektive arbejdstimer fastsættes efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler. I ikke-overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Løn og øvrige arbejdsvilkår skal fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer. En del af fællesskabet – reform af førtidspension og fleksjob Fleksjobtilskuddet skal differentieres, så de fleksjobansatte, der er medlemmer af en a-kasse, får et højere tilskud end andre. Regeringen foreslår, at medlemmer af en a-kasse kan få op til 98 procent af maksimale dagpenge (ca. 200.000 kroner årligt i 2012) i tilskud, og at ikke-medlemmer kan få et tilskud på op til 88 procent af maksimale dagpenge (ca. 180.000 kroner årligt i 2012). Tilskuddet beregnes ud fra, om a-kassemedlemmet opfylder betingelserne for at få ledighedsydelse. Regeringen lægger op til en tilskudsmodel, hvor tilskuddet aftrappes med en modregningssats på 30 procent i takt med, at lønnen stiger indtil en løn på ca. 13.000 kroner pr. måned. Det betyder, at når den arbejdsgiverbetalte løn øges med 1.000 kroner, modregnes der 300 kroner i tilskuddet, og den samlede indkomst for den fleksjobansatte bliver dermed 700 kroner højere. A Indkomst for en fleksjobansat i den nuværende fleksjobordning Kilde: Beskæftigelsesministeriets egne beregninger Herefter er modregningssatsen 55 procent. Tilskuddet er fuldt aftrappet ved en lønindkomst fra arbejdsgiveren på ca. 36.500 kroner om måneden for medlemmer af en a-kasse og ca. 33.500 kroner om måneden for ikkemedlemmer. Tilskudsmodellen betyder, at alle, der bliver ansat i et fleksjob, minimum er sikret en årlig indkomst på mellem 180.000 og 200.000 kroner alt efter, om de er medlem af en a-kasse eller ej. Den samlede indkomst vil herefter stige for hver ekstra krone, personen får i arbejdsindkomst. Tilskudsmodellen betyder også, at de lavest lønnede opnår de højeste tilskud i modsætning til i dag, hvor det er lige omvendt. Tilskud i nuværende fleksjobordning og i ny fleksjobordning Figur A og B viser tilskuddet i den nuværende ordning og i den nye fleksjobordning med 98/88 pct. tilskud. Figurerne baserer sig på en typeperson, der ikke modtager indkomst ud over arbejdsindkomst. Samlet indkomst pr. måned 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 4 En del af fællesskabet – reform af førtidspension og fleksjob En del af fællesskabet Det danske samfund står over for store udfordringer. Omkring 750.000 danskere i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsmarkedet. Alle kan blive enige om, at det er alt for mange. For det handler om mennesker, der ikke er en del af arbejdsfællesskabet. Det handler om mennesker, der ikke får mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv. Det handler om at fremtidssikre vores velfærdssamfund. Og det handler om, at samfundet og dansk erhvervsliv, der skal drive væksten og skabe nye job, ikke får glæde af de ressourcer og kompetencer, mange vil kunne bidrage med. For regeringen er det afgørende, at alle får mulighed for at være en del af fællesskabet. Derfor er det også grundlæggende forkert, at vi som samfund sender unge mennesker på livslang pension. Som samfund skal vi i stedet tage ansvar og erkende, at vi ikke hjælper fx psykisk sårbare mennesker ved at overlade dem til sig selv. Vi har brug for dem. Og de har brug for, at der er nogle, der tror på dem. Nogle, som har brug for dem. Nogle, som vil dem. Derfor skal vi insistere på værdien af deres deltagelse. Regeringen er villig til at investere i både omsorg og tålmodighed, så sårbare unge kan komme i gang med en uddannelse eller et arbejde. Arbejdsgiverbetaling Tilskud B Indkomst for en fleksjobansat, der er a-kassemedlem, i forslaget til en ny fleksjobordning Arbejdsgiverbetaling Tilskud 0 10.000 20.000 30.000 40.000 0 10.000 20.000 30.000 40.000 Arbejdsgiverbetaling Arbejdsgiverbetaling Men det kræver, at vi tør udfordre den måde, vi gør tingene på i dag, og at vi får gennemført de nødvendige reformer, så vi sikrer, at flere kommer i arbejde og bliver inviteret indenfor i arbejdsfællesskabet. Førtidspension og fleksjob blev sidst reformeret for godt 11 år siden med en efterfølgende justering af fleksjobordningen i 2006. Målet med reformen var at fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet – helst i ustøttet beskæftigelse. Det er ikke lykkedes. I dag er der knap 55.000 flere personer på førtidspension og i fleksjobordningen end forventet, da reformen blev indgået, og samfundet brugte derfor alene i 2010 over ni milliarder kroner mere end forventet på ordningerne. Forudsætningerne for den reform, som et bredt flertal i Folketinget aftalte tilbage i 2000, holder ikke længere. For regeringen er det afgørende, at vi i Danmark har et stærkt socialt sikkerhedsnet. At alle mennesker har ordentlige levevilkår. Men også at flere får mulighed for at få et aktivt arbejdsliv. Regeringen fremlægger et udspil til en reform af førtidspension og fleksjob. Udspillet bygger på flere af de elementer, som Arbejdsmarkedskommissionen fremlagde i sin rapport i 2009. 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 15 En del af fællesskabet – reform af førtidspension og fleksjob Udspillet forudsætter, at vi får skabt et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til dem, der ikke kan være på arbejdsmarkedet på fuld tid. Det stiller krav til os alle. Alle har ansvar for, at det kommer til at ske. Regeringen og Folketinget har et ansvar. Arbejdsmarkedets parter og virksomhederne har et ansvar. Og det har kollegerne også. Regeringens udspil får ikke konsekvenser for de mennesker, der i dag er på førtidspension, medmindre de fremover flytter uden for EU. Fleksjobansatte bliver kun berørt, hvis de får et nyt fleksjob. På baggrund af erfaringerne med reformen fra 2000 er det afgørende for regeringen, at aftalepartierne bag en kommende reform af området forpligter sig til at nå de økonomiske målsætninger i en politisk aftale, hvis forudsætningerne endnu engang viser sig ikke at holde. Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Unge skal ikke have førtidspension Som udgangspunkt skal unge mennesker under 40 år ikke have førtidspension. Men førtidspension bliver ikke afskaffet for alle under 40 år. Der skal selvfølgelig være en førtidspension for dem, der er så syge eller har så store funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart, at de aldrig kan blive i stand til at arbejde. Det er hverken solidarisk eller perspektivrigt at lade unge mennesker leve et passivt liv på førtidspension, hvis der er en mulighed for, at de kan få det bedre og komme i gang med en uddannelse eller et arbejde. Lige nu er der ca. 245.000 personer på førtidspension, og der er ingen tegn på, at der i fremtiden bliver færre førtidspensionister, medmindre vi griber ind. Det er særligt bekymrende, at stadig flere unge får tilkendt førtidspension, fordi det ofte sker på grund af psykiske lidelser, som heldigvis ikke altid er varige. Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Maj 2012 100751_FM_omslag_maj2012_168x237_AS5.indd 28-1 06/05/12 17.12 Regeringspublikationer. Forsidedesign til Finansministeriets 2020-plan samt forside og indholdslayout til Beskæftigelsesministeriets Reform af førtidspension og fleksjob. Udarbejdet for India/E-Types, februar og maj 2012 5 16 vækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private ” de stOre Og vIdentunge VIRKSOMheDeR hAR STøRST eRfARING MeD OPI de sjællandske virksomheders erfaringer og interesse i opi samarbejde har virksomheden samarbejdet med en offentlig kunde om udvikling af et nyt produkt eller service inden for de sidste tre år? ja 12% førte samarbejdet til et tilfredsstillende salg efterfølgende? ja 55% nej 22% nej 86% har virksomheden interesse i at samarbejde med en offentlig kunde om udvikling af et nyt produkt eller service? ja 35% nej 43% Mere end hver tiende sjællandske virksomhed har samarbejdet med offentlige kunder om innovation. flest virksomheder inden for de videntunge erhverv som Cleantech og farma/Medico, men også Turisme og oplevelsesøkonomi har erfaring med at samarbejde med offentlige kunder om innovationsaktiviteter. Vækstindekset 2012 viser ligeledes, at jo større virksomheden er, desto større er chancen for at den har samarbejdet med en offentlig kunde. Virksomheder der har svaret ”ved ikke” er ikke medtaget. Svar er baseret på Oxford Research temperaturmåling af alle virksomheder i Region Sjælland. VækstIndeks. Art direction og layout af analyserapport med fokus på offentlig-privat innovation. Udarbejdet for Væksthus Sjælland, maj 2012. hvem er de sjællandske velfærdsvirksomheder? hver tredje velfærdsvirksomhed er over 20 år gammel. VelfærdSVIrkSomhederne har høje VækStforVentnInger. 4 ud af 10 virksomheder forventer vækst i antal ansatte inden for det næste år. VtS-VIrkSomhederne har dermed højere VækStforVentnInger for den nærmeSte fremtId end VIrkSomhederne generelt I regIonen. den sjællandske velfærdsvirksomhed har 1-5 ansatte. de mIndre VIrkSomheder kan haVe en udfordrIng I forhold tIl at kommercIalISere InnoVatIVe løSnInger, da det I mange tIlfælde er en reSSourcekræVende oPgaVe. de SjællandSke VelfærdSVIrkSomheder har I høj grad fokuS På de to VelfærdSområder Inden for hVIlke der SPåS Stort PotentIale for oPI, nemlIg ældreomsorg og sygehus- og sundhedsområdet. 76 % af de sjællandske velfærdsvirksomheder opererer inden for dette område. vækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private 17
Kommunal nytænkning icph Kommunal nytænkning – en håndbog om hvordan kommuner involverer virksomheder i udvikling af velfærdsydelser icph 2011 ”64% af de danske virksomheder ser innovationspartnerskaber med offentlige parter som en stor drivkraft for udviklingen af nye produkter, ydelser og forretningsområder, fordi der er et globalt markedspotentiale efter nye løsninger inden for sundhed, pleje, miljø, affald, transport m.v. Kun 2 % af de danske virksomheder samarbejder med andre offentlige aktører end forskningsinstitutioner og universiteter om innovation.” Gallup, 2008 12 Nye muligheder Der ligger et innovations- og erhvervsmæssigt potentiale i offentlig-private samarbejder om udviklingen af nye velfærdsløsninger. I Danmark er der dog ikke tradition for, at offentlige og private aktører går ind i udviklingsforløb før et eventuelt udbud og uden, at målet (for eksempel produktet eller servicen) er kendt og defineret på forhånd. I vores innovationsmodel er der derfor et særligt fokus på at skabe alliancer (samarbejder) og engagere offentlige og private parter til at udvikle sammen. Det lyder måske ikke som en attraktiv forretningsmodel for den private part. Så hvad skal der til for at tiltrække en virksomhed til at investere i et OPIprojekt? Udvikler virksomhederne, gennem et OPI-samarbejde, et nyt produkt, har virksomheden en unik fordel i forhold til at kunne afsætte produktet – ikke bare på det danske offentlige velfærdsmarked, men også på sammenlignelige markeder. Endvidere får virksomhederne en unik indsigt i, hvordan det offentlige tænker, og hvad deres indkøbsstrategier er. icph. Art direction og layout af fagbog til brug ved offentlig-privat innovationsledelse i danske kommuner. Udarbejdet for icph, august-september 2011. Lanceret af Margrethe Vestager på icphs konference i oktober 2011 Redigeret af Line Groes 1.udgave, 1 oplag (1.000 ex.) Trykt af PS Grafisk/Trykcentret September 2011 Gengivelse tilladt www.icph.dk Layout og grafisk formgivning: Agnete Schepelern, agnetes.dk Fotos: Peter Mark. Fotos på side 11, 12, 42, 55, 59, 66, 70, 77, 86, 91, 92, 98 af icph. Sat med Klavika og Georgia. ISBN: nummer 978-87-994763-0-5 icph er et partnerskab mellem Væksthus Hovedstadsregionen og Copenhagen Living Lab. Vi har modtaget finansiel støtte fra Program for brugerdreven innovation, EU’s Regionalfond og Vækstforum i Region Hovedstaden. OPI giver virksomheder mulighed for at ... • udvikle nye attraktive prototyper til det offentlige marked • øge produkters træfsikkerhed • opsamle viden om offentligt indkøb og områder med aktuelle udviklingsbehov • få adgang til test af prototyper og ideer hos slutbrugere • udvikle et skalerbart proof of concept • få inspiration til nye metoder til i samarbejde med offentlige parter at udvikle, teste og forbedre løsninger • kompetenceudvikle og tiltrække medarbejdere • skabe netværk og referencer i den offentlige sektor • skabe vækst ”Vi har fået øjnene op for et nyt segment – et nyt interessant marked. Det har været en minimal investering i tid i forhold til de resultater, vi har fået ud af det” Deltagende virksomhed 13 9/5/11 1:11:19 PM ”Jeg synes, at der er et helt fantastisk potentiale i denne samarbejdsform. Vi har så meget direkte kendskab til borgerne, for vi ser jo hver eneste dag, hvad der kunne være godt.” Kommunal projektleder OPI giver kommuner mulighed for at ... • nytænke og effektivisere den offentlige service • forbedre den oplevede kvalitet af velfærdsydelsen • udvikle nye produkter og services, der tager udgangspunkt i brugernes aktuelle behov • udfordre egne fordomme og give nye indsigter i forhold til egen praksis • kompetenceudvikle og tiltrække medarbejdere • skabe en innovationskultur • bidrage til erhvervsudvikling Projekttitel: Se børns behov (okt. ’09 – jun. ’11). Succeskriterier: 1) Antallet af børn over 6 år, som indstilles til indsatser under serviceloven, skal på længere sigt falde. 2) Stimulere til nye ressourcemobiliserende ydelser på forebyggelsesområdet uden for kommunerne 3) Tilvejebringe en tværkommunal bevidsthed om ”hvad problemet er” og tilbyde en fælles forståelse og anvendelse af begreber Strategisk afsæt: Projektet udspringer af et ønske om at mindske antallet af anbringelser af børn uden for hjemmet eller anden alvorlig indgriben. alliancen: Fonden for Socialt ansvar, Home start, Codan, Libero, IKEA, TopToy, Tele Nord, Børns Vilkår og icph. Projekttype: Udviklingsprojekt. Projekttype 1. Udvikling Udgangspunkt: En ny løsning udvikles for at møde et nyt brugerbehov. Udgangspunktet i denne projekttype er, at kommunen står med en strategisk udfordring (for eksempel trivsel i folkeskolen), hvor der er brug for ny viden om behovet (for eksempel viden om årsagerne til mobning) og hvor løsningen er ukendt (hvordan kan vi løse problemet?). udviklingsprojekt I et udviklingsprojekt vil du for eksempel undersøge problemer med digital mobning i folkeskolens ældste klasser som følge af elevernes stigende brug af sociale medier. Når elevernes behov er blevet kortlagt, vil du invitere virksomheder ind til at udvikle produkter og serviceløsninger, der matcher disse behov. udviklingsprojekt Projektets brændende spørgsmål: Hvordan kan det tidlige samspil mellem kommune og familier til børn med behov for særlig støtte nytænkes, så alvorlig indgriben senere i børnenes liv kan begrænses? Valgte innovationsspor på baggrund af ekspertworkshops og brugerstudier: 1. Tilrettelægge kommunens samlede interaktion med forældre som en service. 2. Opbygge muligheder for at få indsigt i andre fagligheders opmærksomheder på børneproblematikker. 3. Bistå forældre med at se og tolke barnets signaler tidligt (0-6 år). 4. Skabe rammer for det tidlige familieliv, som gør, at forældreskabet opleves sikkert og giver mulighed for at håndtere bekymringer. Projektets resultater: Udvikling af prototype og koncept, som blev testet blandt forældre. Konceptet rummer en integration af tre elementer: 1. Netværksbaseret forældreundervisning til førstegangsforældre, som kan mobilisere ressourcer og skabe grundlag for erfaringsudveksling . Samarbejdets karakter i forhold til virksomheden I denne type projekter mødes du og en virksomhed om udviklingen af en ny løsning til en udfordring, som I har brug for at udforske yderligere. Dit samarbejde med virksomheden vil have karakter af en eksplorativ tilgang, hvor I først afdækker og undersøger det problem, som I gerne vil have en løsning på. Derefter udvikler virksomheden (eventuelt i samarbejde med kommunen) en løsning, der rammer disse behov. 40 20 2. Adgang til frivillige støtteressourcer som kan bistå småbørnsforældre med at håndtere en særligt presset hverdag 3. En digital forældreskabsplatform, som tilbyder åben og fleksibel adgang til viden, services og relationsunderstøttelse. andre effekter: Projektet har skabt værdifuld viden om brugernes behov, erfaringer med tværfagligt samarbejde og et fælles sprog blandt de fagprofessionelle. Endvidere har det afdækket udfordringer forbundet med etablering af nye socialøkonomiske løsninger. Projektets koncept søges realiseret af Furesø Kommune i samarbejde med Fonden for Socialt Ansvar og Home Start. Samarbejdets karakter i forhold til brugerne Brugerne skal involveres gennem alle faser, så der udvikles målrettede løsninger, der skaber optimal effekt og værdi for brugerne. to gode råd • I denne type projekter er det særligt vigtigt at holde mulighederne åbne og ikke fastlåse en løsning på forhånd. Det kræver mod at tro på, at man på et tidspunkt kommer til at se klare sammenhænge, som der kan træffes beslutninger på baggrund af. • Gør meget ud af forventningsafklaringen med ledelsen. Ved denne type innovationsprojekter kan man ikke garantere specifikke resultater på forhånd. Det skal de involverede parter være indforståede med, og du skal have mandat til at eksperimentere. (Se også kapitel om mindset). I et udviklingsprojekt undersøger du brugerbehov og udvikler en ny løsning sammen med virksomheder. Der skal lægges ressourcer i alle faser. Brug særlig meget tid på platformsfasen for at få defineret projektet og afstemt forventninger. 1. Åbent – hold processen og løsninger åbne Innovationsledelse adskiller sig fra andre former for ledelse ved at starte med en åben fase, hvor man afsøger muligheder uden at lægge sig fast på løsninger. Først når man har et solidt vidensfundament, kan der formuleres klare projektmål – og selv her holder man løsningsudfaldene åbne længst muligt. Som nævnt før kan det være en udfordring i en politisk styret organisation med tradition for detail- og målstyring, og hvor de afgørende beslutninger tages i starten af projektet. 2. Brugercentreret – skab værdi for brugeren ”If you want to know how a lion hunts – don’t go to the zoo, go to the jungle.” Kevin Roberts, Saatchi & Saatchi I et succesfuldt OPI-projekt er det centralt at få indsigt i, hvad der skaber værdi for brugeren. Det skal sikre, at projektet tager udgangspunkt i reelle brugerbehov, således at løsninger målrettes og optimeres til brugernes hverdag. Det kan forekomme enkelt at gøre det (for eksempel at lave et interview og observation), men det kan være komplekst både at tilrettelægge, forstå og oversætte det til handling. Derudover skal du være opmærksom på, at der ikke altid er overensstemmelse mellem det, brugeren siger, hun gør, og det hun faktisk gør. Det kan derfor være godt at alliere sig med eksterne konsulenter eller en udenforstående fra din egen organisation, der kan hjælpe med at udføre og tolke på den research, som gennemføres. Tankesæt, der hører med til at arbejde brugercentreret: Læring • Forstå den gode brugeroplevelse • Optimering til brugerens hverdag • Opdage umødte behov • Få ”clues” og specifikke krav til løsninger Inspiration • Lyt til hvad de siger • Forstå hvad de udtrykker • Observér hvad de gør og bruger • Afdæk hvad de ved • Føl hvad de føler 1 3. Tværfagligt – arbejd fra forskellige perspektiver Der skal forskellige typer af fagligheder til for at sætte det rigtige hold til et OPI-projekt. Først og fremmest skal der fagspecifikke kompetencer til – for eksempel hjemmehjælpere, ledere, sygeplejerske, forskere og embedsmænd fra socialområdet, hvis der udføres et projekt på ældreområdet. Virksomheders tilstedeværelse skal sikre fokus på det kommercielle potentiale i de løsninger, der udvikles. I større udviklingsprojekter kan det være godt med socialvidenskabelige kompetencer, der kan bidrage med research af brugerbehov (både kvalitativt og kvantitativt) – for eksempel sociologer eller antropologer og/eller designfaglige kompetencer i forhold til den løbende visualisering og prototyping. Fokus på tværfagligheden betyder blandt andet, at en projektgruppe kun er midlertidig. Den skal – lige som projektet – udvikle og forandre sig løbende for at sikre, at de rette fagligheder er repræsenteret i forhold til projektets faser. 4. Eksperimenterende – learning by doing En eksperimenterende tilgang, hvor du afprøver ideer tidligt og arbejder iterativt, er en effektiv måde at minimere risiko på. Ved tidligt at afprøve ideer, koncepter og prototyper med borgere, medarbejdere, eksperter og beslutningstagere, kan du få den nødvendige viden og indsigt til at tage de rette beslutninger. Beslutninger der skal bekræfte eller afkræfte løsningen og beslutninger, der giver input til konkrete forbedringer. ”Fail fast, fail cheap, get on with it” 5. Samudviklende (co-creation) – udvikling i fællesskab Samudviklende vil sige, at man udvikler sammen med mennesker i stedet for for dem. I et OPI-projekt vil det sige, at du for eksempel inviterer medarbejdere i din organisation og virksomheder til at give input til udviklingen og test af løsninger. Det sikrer dels, at løsningen matcher de reelle behov og dels, at du skaber medejerskab og nogle ambassadører i forhold til implementering af den nye løsning. Det er også en god ide at invitere medarbejde med i design og tilrettelæggelse af implementeringen. Herudover kan det være godt at bruge din brugerresearch som inspiration og til afsæt for udvikling af løsningen. 31 21
Page 1 and 2: Arbejdserfaring Agnetes.dk Grafisk
Page 3: eksport Vordingborg har en lidt min
Page 7 and 8: Find sommeren Outdoor. Kampagne for
Page 9 and 10: BUPL’S NYE MEDLEMMER VÆGT PÅ DE
Page 11 and 12: Forsidefoto: Peter Palle Skov BØRN
Page 13 and 14: selvprtræt je est un autre Vi sidd
Page 15 and 16: Afgangsprojekt. Skitser til forside

Agnete Schepelern Grafisk designer # 30 26 64 74 agnete ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?