Agnete Schepelern Grafisk designer # 30 26 64 74 agnete ...

STØJ
Fem børn sidder på et legetæppe og synger Mester Jakob sammen
med en voksen. I rummet ved siden af leger tre andre børn
med biler. Ude på gangen går tre drenge rundt og pjatter, mens to
piger pakker et spil sammen. I hvert rum er der en voksen sammen
med børnene, og det er langt fra tilfældigt. Børnehaven Tusindfryd
i udkanten af Kolding har i fem år arbejdet med at mindske støjen i
institutionen. De seneste to år har institutionen været en del af det
støjprojekt, Kolding Kommune for nylig modtog en arbejdsmiljøpris
for.
Prisen betyder dog ikke meget for de ansatte og børnene i børnehaven.
Det gør effekten af den mindre støj til gengæld.
»Det er bedst, at der er stille, når vi skal lege i dukkekrogen og
spille computer,« siger Halima, der er fem år.
»Ja, når der er meget larm, får vi ondt i ørerne,« supplerer Jawan.
De to piger er enige om, at drengene larmer mest. Den holdning
bliver bekræftet, da pædagog Karl Johan Kruse træder ind i institutionen.
En gruppe drenge løber ham i møde og giver ham kram, mens
de råber højt. Abdi på fem år kender dog godt reglerne for larm.
»Fangeleg er udenfor. Dem, der skal skrige og slås, skal også
udenfor, men nogle gange er vi også stille,« fortæller han.
»Ja, vi er stille i dag, fordi vi har savnet børnehaven i ferien,« supplerer
Muquin.
I det hele taget er der ikke så meget larm som tidligere.
»For fem år siden var der helt vildt meget larm – også sammenlignet
med andre børnehaver jeg har arbejdet i. Det betød, at vi var mere
stressede, og vi nåede ikke de ting, vi gerne ville,« siger Karl Johan
Kruse, der er tillidsrepræsentant og har været en af drivkræfterne bag
støjprojektet i institutionen. Han
synes, det er blevet mere
tilfredsstillende at arbejde
i institutionen.
18 | BØRN&UNGE | NR. 7 | 16. februar 2007
Børnehaven Tusindfryd i Kolding har nedbragt støjen ved at dele børnene op
i grupper og sørge for, at der hele tiden er voksne i nærheden af børnene.
Af Mikkel Kamp, b&u@bupl.dk / Illustration: Thomas Balle
SHHHH
Det samme mener hans kollega Lis Nielsen, der som sikkerhedsrepræsentant
også har været med fra begyndelsen.
»Før kunne vi dårligt høre hinanden, når vi læste historie eller
spillede et spil. Nogle børn fi k lov til at gå rundt og lave ingenting.
Dem kan vi bedre hjælpe nu, fordi både voksne og børn bedre kan
koncentrere sig,« siger hun.
Tæt på de støjende børn. Pædagogerne satte ind på fl ere fronter
over for støjen. Rent praktisk puttede de læderdupper på stolene, udskiftede
plastikkasser med kurve og lagde voksduge på bordene.
»Tiltagene har været gode sammen. Det giver mindre larm at have
dupper på stolene og kurve i stedet for plastikkasser, men hver især
batter de jo ikke så meget,« siger Lis Nielsen.
Men de vigtigste ændringer er mere pædagogiske. Blandt andet
sørger pædagogerne nu for, at der hele tiden er voksne i nærheden
af alle børnene.
»Groft sagt sad der for fem år siden tre pædagoger på stuen,
selvom 15 børn løb rundt ude på gangen. Det gør der ikke mere.
Nu er vi der, hvor børnene er,« siger Lis Nielsen.
Samtidig sørger personalet for at være i nærheden af de børn, der
har brug for megen voksenkontakt.
»Masser af vores børn kan sagtens lege selv. De får bedre plads
nu, fordi vi holder de larmende børn tæt til os,« siger Lis Nielsen og
forklarer, at det har været en stor udfordring at vende tankegangen
på hovedet.
»Når man er vant til at sende de
støjende børn ud på gangen
eller legepladsen, er det
vanskeligt at gøre det modsatte.
I begyndelsen
gav det faktisk
endnu mere >
7-støj.indd 18 14-02-2007 09:41:20
BØRN&UNGE | NR. 7 | 16. februar 2007| 19
7-støj.indd 19 14-02-2007 09:42:06
STØJ
> larm, fordi næsten alle børn blev på stuerne, men nu søger børnene
selv ud i de andre lokaler og spiller eller leger,« siger hun.
Små grupper giver mere ro. Personalet fordeler børnene ud
i alle børnehavens lokaler ved at splitte dem op i mindre grupper.
Opdelingen foregår forskelligt fra stue til stue. Lis Nielsen er pædagog
på en stue, hvor der er små børn. Der danner børnene i grove
træk selv grupperne efter, hvem de lige leger med, og så følger de
voksne med.
” Når de ikke behersker sproget, slår de og slås mere
om tingene. Hvis man ikke kan bede om noget, så er det
jo lettere bare at rive det ud af hånden på en anden. Og
det giver konfl ikter.
Lis Nielsen, pædagog, Tusindfryd, Kolding
»De leger selv, og så sidder jeg ved siden af dem. Hvis legen så
er ved at gå i stå, guider jeg dem videre i legen. Det er ikke noget
med, at jeg siger, hvordan de skal gøre. Jeg inspirerer dem bare.
Samtidig kan jeg også gribe ind, når der er konfl ikter,« siger Lis
Nielsen og forklarer, at hun ikke er nervøs for, at børnene ikke lærer
at løse konfl ikterne selv.
20 | BØRN&UNGE | NR. 7 | 16. februar 2007
»Jeg griber kun ind i konfl ikterne, når de bider og slås,« siger
hun.
Den samme taktik gælder for de større børn, som Karl Johan
Kruse arbejder med. Opdelingen af børnene foregår dog på en
mere formel måde.
Hver formiddag er der samling, hvor alle børn på stuen mødes. Når
samlingen er slut, går børnene i grupper på fem - seks børn.
»Det er de samme børn hver dag. Vi har lavet grupperne, så det
er børn, der har det godt med hinanden. Gruppen er så sammen
med en voksen, og det har de brug for. Om fredagen er børnene
ikke i grupper, og der kan vi mærke, at der er betydeligt mere støj,«,
siger Karl Johan Kruse, som også spiser med børnene i den lille
gruppe.
I det hele taget har pædagogerne lært sig selv at tænke grupperne
ind i dagligdagen.
»Når de skal vaske fi ngre, stiller vi ikke alle op i en kø. Vi tager dem
med ud på badeværelset i små hold. Det samme gør vi i garderoben,
eller når børnene er med til at dække bord,« fortæller Lis Nielsen.
Lærer at bruge legetøjet. Børnehaven Tusindfryd ligger i et område
domineret af boligblokke. En stor del af beboerne er tosprogede,
og i selve børnehaven er tre ud af fi re børn tosprogede.
7-støj.indd 20 14-02-2007 09:43:11
DET HAR PÆDAGOGERNE I
TUSINDFRYD GJORT
• Pædagogerne er meget sammen
med de støjende børn
• Børnene deles i grupper
• Børnene fordeles rundt i
institutionen
Praktisk
• Læderdupper på stolene
• Plastikkasser er udskiftet
med kurve
• Voksduge på bordene
• Legetæpper på gulvene
En del af børnene taler dårligt dansk, når de begynder i børnehaven.
»Når de ikke behersker sproget, slår de og slås mere om tingene.
Hvis man ikke kan bede om noget, så er det jo lettere bare at rive
det ud af hånden på en anden. Og det giver konfl ikter,« siger Karl
Johan Kruse, der kan mærke, at der bliver færre sammenstød mellem
børnene efterhånden, som de behersker sproget bedre.
Det har også betydning for legen, at en del børn kommer fra en
anden kultur end den danske.
»De har ikke værelset fyldt med legesager derhjemme. Derfor skal
de først lære at lege med de ting, vi har her. Deres lege kan ofte
være larmende og kræve meget plads, fordi de er vant til at lege
ude,« siger Lis Nielsen.
Mange af børnene er vant til at lege alene og skal i nogle tilfælde
lære at indgå i de mere stille lege sammen med andre børn.
»Vi lærer børnene, at de ikke skal forstyrre hinanden. Ofte kommer
der lige en forbi og spørger: Hvad laver I? Det er der ikke noget ondt
i, men det forstyrrer,« siger Lis Nielsen.
Tæpper giver færre konfl ikter. Det har også været en hjælp,
at der er lagt legetæpper på gulvene.
»Tæpperne giver et legerum til børnene. Det er ligesom et lille
værelse for dem. Det er nok den største gevinst set fra børnenes
synspunkt. De leger bedre på tæpperne. Når de for eksempel tager
en togbane frem, så bliver de på tæppet og leger med det, og de
andre børn respekterer også, at de ikke skal forstyrre legen,« siger
Lis Nielsen.
Generelt er Børnehaven Tusindfryd blevet et bedre sted at arbejde
i løbet af de fem år, pædagogerne har arbejdet med at mindske støjen.
Lis Nielsen og Karl Johan Kruse er også mere tilfredse, når de
går hjem efter en arbejdsdag, fordi de bedre lever op til deres egne
ambitioner end tidligere. Til gengæld er de ikke mindre trætte.
»Men det hænger vist sammen med, at vi er blevet fem år ældre,«
griner Lis Nielsen.
ARBEJDSMILJØPRIS
Kolding Kommune modtog i 2006 ArbejdsmiljøPrisen for sit arbejde med
at nedbringe støj i skoler og institutioner. Prisen bliver uddelt af
Arbejdsmiljørådet.
Kommunen har haft fokus på støj siden 2004. Der er blevet afholdt
kurser og temadage for medarbejderne og otte institutioner har
udviklet og afprøvet metoder til at dæmpe støj. Metoderne har varieret
fra at opstille skillevægge til at ændre i dele af pædagogikken. I de
fl este institutioner oplever personalet, at indsatsen har virket.
Kolding Kommunes bygningsafdeling har også haft fokus på akustik og
støj ved om- og nybygninger af institutioner og skoler.
BØRN&UNGE | NR. 7 | 16. februar 2007| 21
7-støj.indd 21 14-02-2007 09:43:44
Illustration for Børn & Unge: Thomas Balle