Begynd med Havedam

Begynd med Havedam
Placeringen af dammen bør vælges med omhu, er der f. eks birketræer i nærheden som har en
tendens til at smide pollen og andet ovenpå vandet hvilket giver stor mængde uønsket næring samt
en beskidt overflade at kigge på? Dette kan fjernes manuelt med et net eller en såkaldt ”Skimmer”
koblet til filtersystemet.
Mange vælger en placering tæt på terrassen eller andet sted hvor man kan sidde og nyde den.
Området man vil have dammen til at dække markeres op med snor eller slange så man nemt kan
ændre på formen imens man står og kigger på det.
Når den endelige form er fundet er det godt at have den tegnet op på et stykke papir så man altid har
noget at gå tilbage til hvis man kommer i tvivl. Her kan plantesteder, sumpområde, åløb, vandfald,
dybder, pumpe og filterplacering osv. også tegnes på.
OBS Koi bør have dam der er dybere end 130cm da disse fisk kan blive store!
Før man går i gang med den store udgravning er det godt at have styr på om der er nogle kabler
nedgravet i nærheden så man ikke kommer til at grave dem over ved en fejl.
Udgravning:
Er det en større dam er det klogt at leje en minigraver til det groveste da det er mange kg jord der
skal væk, den sparer tid og ryggen…
Jo løsere jord man har i haven jo sværere er det at styre dammens sider, sand er det værste og der er
man nød til at støtte det meget da det ellers let skrider sammen, man kan f.eks bruge sokkelsten eller
fliser. En 1 meter dyb dam kan pludselig være 30cm over det hele…
Husk at dammens overkant skal være i vater da vandet ellers vil rende ud over kanten det laveste
sted, det kan anbefales at bruge et laservaterpas til at finde rette højde hele vejen rundt. Fylder man
jord på for at hæve siden skal man huske det skal stampes godt, da det vil synke sammen med tiden.
Siderne bør være så lodrette som muligt. Dette giver et pænere syn og mindre algevækst da algerne
ikke får for meget sol. Siderne, sumpområde og evt. plantehylder rettes nemt ud med en skovl.
Den øverste plantehylde bør være forholdsvis bred da udvalget af planter der passer her er
størst(sumpplanter).
Det gør det også nemmere at placere større sten imellem planterne så man kan lave en pæn
overgang fra vand til land.
Åløb og vandfald bør placeres med omtanke, mange spekulerer ikke over at et vandfald måske kan
udløse en nabostrid pga. larm fra plaskeriet. Der hvor åløbet skal placeres bør jorden være presset
godt da vand vejer en del og får man en forkert hældning kan et åløb tømme en dam ret hurtigt ud
over siden. Ved vandfald bør man bruge nogen tid efter sten osv er placeret til at se efter om der
ryger vand udenfor bassinnet. Gør der det, skal nogle af stenene omplaceres da dette kan være med
at at tømme dammen for vand på sigt. For at få et åløb eller vandfald til at se naturligt ud kræves der
et større flow af vand, hvilket stiller krav til slangens tykkelse og pumpens ydelse.
Underdug og folie er nu klar til at blive målt op. Det gøres ved at finde det bredeste sted på langs
og på tværs. Disse to steder måles med en snor som følger jorden og dermed hullets form.
Med disse to mål har man nu længde og bredde på sin fibertex og folie. Husk der skal lægges ca
100 cm til på hver led til at lave afslutning af kanter.
Nu er man klar til at placere fibertex som bruges til at stoppe evt. rødder fra træer osv. Fibertex må
godt overlappe hvis stykket ikke er stort nok. Ovenpå Fibertex skal bassinfolien placeres. Her er det
godt at være mange hænder da det oftest er store uhånterbare stykker der godt kan veje en del.
Når folien er placeret korrekt på den ene side af hullet foldes det ud over og ned i dammen.
Nu ligger folien stortset som den skal evt justeringer og udglatning af folder der må være kommet
foretages af en person nede i hullet – det er VIGTIGT man kun går dernede i unden sko på da disse
kan lave huller i folien og man så har en utæt dam!
www.malawicarsten.dk

Så skal der fyldes vand i dammen, samtidigt med det kan man flytte folderne.
Sten i dammen kan placeres oven på folien dog er det altid en god ting med flere stykker folie
imellem sten og selve den vandtætte folie. Dermed undgår man at stenene kan skære hul i folien og
dammen er utæt. Sørg for de ikke ligger på samme måde da det virker unaturligt.
UV og filter:
UV lys fjerner ikke trådalger i dammen. Det slår kun grønne svævealger ihjel samt er med til at
reducere bakterietrykket på fiskene så deres immunforsvar har nemmere ved at bekæmpe eventuelle
sygdomme.
Der er nogle faktorer der bestemmer hvor kraftigt UV-C der skal bruges på en dam:
1) Mængden af vand
2) Arealet dammen dækker antal kvadratmeter (Kvm)
3) Mængden af sollys der kan ramme vandet, f. eks er der meget skygge
4) Tiden der går før samlet vandmængde i dammen har været forbi UV-C
En tommelfingerregel siger mindst 1W pr 1000L eller pr Kvm(er faktisk i underkanten) helst over
2W. Vil man være på den sikre side har man 3-5W pr 1000L.
Man kan sagtens holde en 4000L dam ren for alger med et 9W UV-C, dog må arealet må helst ikke
overstige 4kvm, få fisk og dammen er i skygge.
Problemet er så pludselig hvis dammen dækker 8kvm så er arealet der belyses af solen alt for stort i
forhold til de 9W
Ydermere skal UV-C røret skiftes hvert år og Kvartsrøret hvert fjerde, da overfladen på dette slides
af partiklerne i vandet når disse passerer.
Skiftes dette ikke får man algeproblemer i vandet.
Filterets opgivne maksimale ydelse fra producenterne er generelt damme med ingen eller få fisk i
som også er i skygge. Vil man have en dam med Koi kan man roligt trække 40-50 % fra opgivet
ydelse da Koi sviner mere end andre fisk. F. eks Sera Koi 12000 filteret, kan bruges til en 20000L
dam uden Koi men er der Koi i kun 12000L. Det er simpelthen fordi Koi belaster vandet det mere.
Man skal forvente filteret skal renses op til hver dag i sommerperioden – pga. døde alger osv. i
vandet der stiger op og bliver suget ind i filteret.
Døde planterester og alger ligger på overfladen af dammen i større plamager og kan tages med et
fintmasket eller en ”Skimmer” koblet til filteret.
En ”Sieve” eller ”Cyclon” bruges til at fange det grove snavs før filteret og forlænger dermed tiden
imellem rensning af filteret væsentligt.
Pumpens ydelse bør mindst være dammens samlede vandmængde hver anden time dvs. 9000L dam
bør mindst have en 4500L/T pumpe.
Dog afhænger det også meget af; hvor langt, hvor højt og om pumpen skal drive vandfald osv.
Jo mere den skal arbejde jo større pumpe bør man vælge. Et meget overset punkt når man
dimensionerer filteranlæg er slangens tykkelse set i forhold til afstand og vandmængde der skal
igennem. Hellere for stor en slange end for tynd. Det kan sammenlignes med at puste i et sugerør og
en vandslange. Det er meget nemmere i vandslangen og det er på samme måde med pumpen.
Havedamsplanter skal plantes i jord beregnet til dette. Dermed undgås mange problemer med
affaldsstoffer i vandet fra gødningen der tilsættes potteplantejord.
Størstedelen af alle sumpplanter må ikke stå på ret dybt vand, dvs ca 10-15cm max.
Vær meget opmærksom på at Koi har en mani med at nappe i alting, så kan de komme til ens
planter risikerer man de bliver bidt i stykker eller spist. Vælger man at have planter og Koi sammen
bør man lave et indhegnet sumpområde til planterne hvor der ikke er adgang for fisk.
Det kan f.eks hegnes af med sort plastiknet alá tagrendenet.
Det frarådes på det kraftigste at indsamle planter fra den danske natur. Mange af disse er absolut
ikke egnet til havedamme, dunhammere sender f. eks deres rødder direkte igennem selv den
kraftigste EPDM-gummifolie – det kan endda strække sig op til 400%!
Åkander bør ikke plantes i ler da det let udvaskes i vandet og giver vandet en grågrumset farve som
er umulig at få væk medmindre man skifter vandet. Skal man have Koi i sin dam er det MEGET
VIGTIGT jorden omkring åkanden er dækket af store sten da Koi roder i alting og opgravet jord
www.malawicarsten.dk

giver grumset vand samt belaster filteret unødvendigt. Nyindkøbte åkander har sjældent ret lange
plantestængler og kan med fordel placeres på en lidt lavere hylde så den har lidt nemmere ved at
sende blade til overfladen. Når disse er kommet op kan den flyttes ud på dybere vand. Nogle
åkander kan stå helt ned til ca 1 meters dybde, men afhænger af typen.
Fiskene
Guldfisk er nok den mest holdte fisk i havedamme. Den er meget hårdfør og yngler meget let.
Den findes også i andre varianter som f. eks Gule guldfisk, Shubunkin, Sarasa og Slørhale.
Det er en fisk der kan blive op til ca 35cm under særdeles gunstige forhold.
Koi betyder karpe og stammer oprindeligt fra en karpe med farvevariation man fandt i Kinesiske
dambrug og derfra avlet videre til det man kender i dag. Japanerne har sidenhen overtaget
forældlingen af disse fisk. Japanske Koi betragtes af mange som den oprindelige Koi og fisk fra
bestemte opdrættere derude som har de rigtige farver og form bliver solgt til over 1 million US$…
De fleste Koi der sælges i Danmark stammer oftest fra Israel.
Koi kan blive op imod 90cm hvis det er den rigtige variant. Koi kan gøres håndtamme og de
nemmeste er altid de mørke varianter da de er mere nysgerrige. Mange har et par stykker af de
mørke iblandt de mere farvestrålende så disse ikke er så nervøse.
Skal Koi fodres op kan de spise op imod 10 % af deres kropsvægt om dagen.
Dette stiller store krav til ens filter og man bør samtidigt med denne fodring skifte ca 10 % vand om
ugen.
Græskarpen er en gråbrun fisk der spiser alger og planter, men kan også tage fiskefoder.
Bliver forholdsvis stor hvis forholdene er til det.
Gul Emde og Blå Emde er hurtigtsvømmende fisk som man ofte kan se springe efter insekter.
Typisk for disse er de stortset altid er i de øverste vandlag i en dam og dermed altid lette at se.
Støren er en meget iltkrævede fisk, selv transport over kortere afstande kan være et problem hvis
man ikke passer på. Vær specielt opmærksom på Støren er den eneste havedamsfisk der spiser året
rundt. I vinterperioden bør de fodres 2-3 gange om ugen.
Fiskehejre Er for nogle havedamsejere et problem da den er i stand til at tømme ens dam for fisk i
løbet af få dage. Der findes nogle måder at holde den væk på, bla. En plastikhejre som får den
rigtige hejre til at tro den dam er optaget, dog har den meget svingende effekt. En anden mulighed
er en såkaldt ”ScareCrow” som sprøjter vand på fuglen og dermed forskrækker den, denne virker
også mod katte osv.
OBS det er forbudt at skyde fiskehejren da det er en fredet fugl!
Foder har en stor betydning for mængden af affaldsstoffer der bliver til overs i dammen. Jo
billigere foder jo flere affaldsstoffer, da fiskene ikke har nemt ved at optage det i systemet. Det er
også disse affaldsstoffer der giver algeproblemer i dammen. Billigt foder indeholder også tit fosfor i
en eller anden form som giver algeproblemer.
En god tommelfingerregel siger at hvis foderet sælges efter volumen, dvs antal liter man får, er det
af dårlig kvalitet. De bedste fodertyper sælges efter vægt. Prismæssigt er der sjældent ret meget hvis
man sammenligner det dyre foder med det billige efter vægten. Her vil det dyre foder oftest vinde
selvom det virker dyrt at købe ved første øjekast.
Farvefoder bruges til at fremme fiskenes farver, specielt de røde. Man bør ikke fodre med
farvefoder i længere perioder da dette i enkelte tilfælde kan give ”Spirulinapletter”(sorte plamager)
som dog forsvinder igen efter en periode.
Forår/efterår’s foder bruges til at give fiskene sul på kroppen før og efter deres fasteperiode
starter/stopper.
Sommerfoder er tit et mere magert foder for at skåne fisk og filter i varmen.
www.malawicarsten.dk

PROBLEMER – HVAD SÅ!
Grumset vand om sommeren kan skyldes ens filter er beskidt og skal renses.
Dermed presser pumpen det snavsede vand igennem uden det bliver renset. Ligger det på
overfladen af dammen i større plamager er det oftest døde alger som kan tages med et fintmasket
eller en ”Skimmer” koblet til filteret.
Man skal forvente filteret skal renses op til hver dag i sommerperioden - uanset.
En ”Sieve” eller ”Cyclon” bruges til at fange det grove snavs før filteret og forlænger dermed tiden
imellem rensning af filteret væsentligt.
Grønt vand skyldes ofte noget i relation med overfodring, affaldsstoffer i dammen såsom rådne
plantedele, slamlag på bunden, planter sat i blomsterjord ikke havedamsjord og ikke mindst det
oversete filter og UV anlægget, f. eks for lille, pæren skal skiftes eller kvartsrøret er beskidt og
dermed ikke kan belyse vandet.
Får man pludselig boom i algegrønt vand kan det skyldes at kvartsrøret udenom selve UV-røret er
blevet beskidt eller filteret skal renses.
Trådalger forekommer oftest på lavt vand. Er der rimelig klart vand fungerer filteret og UVanlægget
men der er for få planter i dammen til at optage næringen som trådalgerne lever af.
Trådalger kan fjernes mekanisk med f. eks et kosteskaft, ”Trådalgestop” og elektronisk ”Laguna Itronic”
til slangemontering på pumpen.
Slim-alger eller blågrønne alger kommer af der er alt for mange næringsstoffer i vandet, typisk et
kendetegn af at dammen er misvedligeholdt. Der bør straks skiftes vand på dammen og der slammes
godt op så alt slam kommer op fra bunden af f. eks med havedamsstøvsuger.
Ydermere stoppes ALT fodring så der ikke tilføres næring til dammen.
Rådden lugt fra dammen, også kendt som en bundvending, skyldes at dammen er død pga. alt for
mange næringsstoffer i kombination med der er kommet meget lys så algerne har haft gode
vækstbetingelser.
Når algerne har brugt disse næringsstoffer dør disse og bruger alt ilt – det er også kendt som en
bundvending som der sker i Mariager Fjord!
Man skal straks skifte 1/3 del vand og gentage dette efter 1 til 2 dage, husk at bruge
vandtilberedningsmiddel når der skal skiftes så meget vand med så kort interval. Alle døde alger og
andre affaldsstoffer fjernes såsom plantedele. Filteret renses og startes op med filterstart.
DER MÅ IKKE FODRES!
Vandværdier:
De fleste affaldsstoffer giver udslag når man måler vandets værdier.
Dårlige vandværdier kan også være årsag til sår og andet på ens fisk.
Nogle af dem der påvirker alger er; Nitrit, Nitrat, Ammonium / Ammoniak og fosfat
Udover det har en Ph på over 7 også indvirkning da det indikerer man har kalkholdigt vand.
Kalk er en af de byggesten alger bruger sammen med fosfat.
Fælles for disse er nedbrydningsprocessen er meget iltkrævende og dette kan evt. springvand og
vandfald hjælpe med.
Ph: værdien i vores vandværk er fiskene normalt udmærket tilfredse med da de med rette tilvænning
kan spænde over ret store områder uden de tager skade af det. Sker der en pludselig ændring i
værdierne kan det være dødeligt for fiskene, så pas på med hård dosering af diverse Ph-sænkere.
Nitrit: Dette kommer ret hurtigt ved for mange fisk i en nystartet dam eller overfodring, skyldes
oftest ikke tilkørt filter.
Nitrat: Er generelt et udtryk for ophobning af affaldsstoffer over en længere periode som ikke er
blevet nedbrudt af et filter. Fisk kan tåle dette bedre end nitrit.
Ammonium / Ammoniak: Ammonium som stoffet hedder op til 7 på PH-skalaen (surt vand) er
mindre giftigt end ammoniak som stoffet hedder over 7 på PH-Skalaen (basisk vand).
Fosfat: kommer tit fra foderet, specielt hvis det er af den billigere slags.
www.malawicarsten.dk