Spejdersport - De Gule Spejdere

Spejdersport
September - Oktoberi - November 2009 26. Årgang

Fra Formanden
Tak til alle som bidrog til at gøre Jubilæumslejren til en
stor oplevelse og succes. Jeg tror, at vi alle vil huske denne
lejr - og de gode oplevelser vi fik – resten af livet. Det var
en stor fornøjelse at se alle de glade ansigter og det engagement,
alle lagde for dagen. Trods lidt regnvejr af og til
var stemningen på lejren hele tiden i top.
Jeg husker mange sjove episoder og er fortsat dybt imponeret
over, at f. eks. bespisningen af alle spejderne og
de ca. 150 gæster forløb så godt, som det gjorde. Endnu
engang tak til lejrledelsen, alle hjælpere og ikke mindst til
alle spejderne for en uforglemmelig uge i det jyske.
Vi fik vist, at selv om vi er et lille spejderkorps - kan vi godt
udrette store ting. Næste store oplevelse, der venter, er
LPT for spejderne. Mange gode kræfter er lagt i planlægningen
af denne turnering, så jeg er ikke i tvivl om, at her
vil mange spændende udfordringer også stå i kø.
Søren Winther
Fra Spejderchefen
Tak til alle der var med til at gøre vores korpslejr til så stor
en succes, som den var. Det var en helt uforglemmelig oplevelse
at være med på korpslejren og ikke mindst vores
jubilæumsfest fredag, var en stor oplevelse. Mange ”gamle”
spejdervenner lagde vejen forbi og deltog i festlighederne,
og jeg fik heldigvis hilst på de fleste af dem.
Korpslejren startede allerede i toget (se min beretning senere),
og det virkede som en rig-tig god idé, at vi på denne
måde blev transporteret til Skørping.
Efter en rask lille gåtur igennem skoven ankom vi til Jamborettepladsen
og blev modtaget af de allerede fremmødte
spejdere og medhjælpere. Dannebrog var foldet ud og
fanen ført op på indgangsportalen som en fantastisk hilsen
til alle, der ankom. Efterhånden, som vi kom ind igennem
indgangsportalen, stillede vi op og dannede til sidst 2
lange rækker som velkomst. Hvor var det bare flot, og det
tog næsten pusten fra én.
Opbygningen af lejren var godt i gang og allerede om
mandagen, kunne man tydeligt se, at denne lejr ville blive
en flot lejr.
Aktivitetsniveauet var højt fra starten, og alligevel blev
der tid til pauser, hvor man kunne besøge de andre lejre
for at se, hvad de fik tiden til at gå med.
Som skrevet i starten kulminerede det hele fredag, hvor vi
havde inviteret gæster til vores festmiddag i anledningen
af De Gule Spejdere i Danmarks 25-års jubilæum.
Jeg håber, at I allerede har været en tur på vores hjemmeside
og læst min jubilæumstale, som blev afholdt i ”VIPteltet”
under jubilæumsmiddagen og derfor ikke kunne
høres af alle.
Bedst som det hele fungerede, og lejren tog sig flottest
ud, skulle det hele brydes ned og fjernes igen. Også denne
disciplin mestrer De Gule Spejdere. På rekordtid blev lejrarbejder
skilt ad og rafterne samlet i bunker klar til afhentning.
Teltene blev fjernet, bålsteder dækket og affaldet
fjernet. Til trods for at alle var ved at være trætte og gerne
ville hjem, foregik det i højt tempo og med højt humør.
Efter frokost lørdag var der afgang for alle os, der skulle
hjem med ”spejdertoget”. Trætte, men med en dejlig og
uforglemmelig korpslejr i bagagen. Endnu en gang tusind
tak til alle.
Året er endnu ikke slut, og vi har stadig masser af gode
spejderoplevelser til gode. Mens dette skrives, er I alle
ved at være klar til jeres første spejdermøde efter sommerferien.
Nogle grupper starter hårdt ud med masser
af spejderarbejde og travle weekender, mens andre tager
den lidt mere med ro. Fælles for alle er dog det ugentlige
arbejde på møder-ne, hvor vi lægger grunden til det spejderarbejde,
som vi ser på turneringerne, og når vi mødes
på korpslejre. Efteråret byder som altid på en mangfoldighed
af oplevelser. Der er weekendture, LPT, pioner/roverturnering,
lederkursus og ledertræf. Og i december har
flere grupper travlt med at tjene en ekstra skilling til deres
spejdergruppe. Så endnu en gang kan jeg byde velkommen
til et travlt spejderefterår. Jeg glæder mig til alle de
ople-velser, der venter forude og til, at vi mødes igen og
kan sige ”tak for sidst, det var en god korpslejr”.
Med spejderhilsen
Per Stigaard
2 Forsidebilledet: Spejdere fra Jens Langkniv på korpslejren

Inspiration og nyheder fra PR-udvalget:
Sker der udvikling i din gruppe?
Snart er det sommerferie og efter ferien
starter en ny spejdersæson op
igen. Gør I jer nogle overvejelser i den
forbindelse?
Hos de Gule Spejdere har vi meget fokus
på vores praktiske spejderarbejde
og afviklingen af vores faste turneringer
og arrangementer.
Men alle grupper kan også have gavn
af at se indad, og se på den ledelsesmæssige
udvikling i gruppen og gruppen
som organisation.
Vi har fundet et par steder, hvor I kan
hente inspiration til jeres spejderarbejde
og udvikling af gruppen.
Nogle af vores ”konkurrenter” har
nogle rigtigt gode temaer og inspirations
kilder på deres hjemmesider.
Indholdsfortegnelse
Ulvesider 4
Stifindersider 6
Naturen lige nu 8
Spejder 9
Korpslejr 12
Nyt fra grupperne 32
Infoside 35
Bagside/depot 36
Spejdersport udgave:
September - November 2009
26. årgang
Spejdersport:
Medlemsblad for De Gule Spejdere i Danmark
Tryk: Lasertryk.dk - Oplag: 1.000 eksemplarer
ISSN: 0908-5505
Redaktion:
Stinus Andersen
Dennis Christensen
Michael Vester
Anders Rønn-Nielsen
Petra Munk Wolfhagen (opsætning og layout)
Morten Løjman (Ulvesider)
Stine Printzlau (Stifindersider)
Lokalredaktører:
1. Næstved: Rita Christensen
Bobbarækus: Lotte
Frederiksborg Trop: Lotte
Frie Fugle: Ulla Larsen
Fugl Phønix: Preben Bjeragger
Den attraktive Spejdergruppe
En rigtigt god og interessant undersøgelse
og inspirationshæfte DDS har
fået lavet for et par år siden – Den er
værd at læse for alle med interesse i
deres egen gruppes udvikling.
”En attraktiv spejdergruppe er en
gruppe, som er i stand til at få og fastholde
mange medlemmer.
Undersøgelsen Den attraktive spejdergruppe
har taget grundigt fat i
spørgsmålet og ud fra et kæmpe analysearbejde
giver den pejlelinjer på
hvad der er vigtigt at arbejde med,
hvis man vil være en attraktiv gruppe.
Lederne i de attraktive grupper har:
* Holdånd imellem sig på en måde
hvor der både er et tæt godt samarbejde
og plads til fleksibilitet.
* Ambitioner for gruppen, så aktiviteterne
er spændende og også udfor-
drende for spejderne.
Vær opmærksom på!
Artikler eller andet i bladet, er ikke nødvendigvis udtryk for
korpsets eller redaktionens holdninger eller synspunkter.
Når du sender en artikel eller billeder, giver du redaktionen
og korpset rettighederne til at bruge dette i bladet og
på hjemmesiden samt andet PR-materiale. Vi forbeholder
os retten til at redigere i alt indsendt materiale.
Redaktør:
PR Udvalget, Stinus Andersen
Storskoven 1, Annisse
3200 Helsinge
Telefon: 2966 7032
Mail: Redaktion@gulspejder.dk
* Forenklet praktiske gøremål og rutiner,
så deres arbejde er simpelt og
overskueligt - og giver mere tid til at
lave aktiviteter for spejderne.
* Ledelse der er ramme og omdrejningspunkt
for de tre øvrige elementer,
ved at være både solid og visionær”
Se mere på: www.dds.dk/attraktive
- Undersøgelsen giver nogle rigtigt
gode bud på hvordan I kan udvikle jeres
gruppe.
http://spejdernet.dk/Ledere/Gruppen/Gruppeudvikling.aspx
Deadline næste blad
Den 10. Nov. 2009
Grib Skov Trop: Hans Hanehøj
Gruppe Loke: Per Stigaard
Jens Langkniv: Pernille Hall Pedersen
Ridder Ebbe Birgit Petersen
Rold Skov: Kirsten Jensen
Skjoldungerne: Miranda Olsen
Kong Valdemars Trop Camilla Sommer
3

Junglebogen
I dette nummer af Spejdersport vil jeg fortælle dig lidt mere om livet i Junglen,
og om hvorledes Mowgli lærte at klare sig som et medlem af det frie folk
– Seeoneulvenes flok.
Mowglis brødre.
På en meget varm aften i Seeonebjergene luskede den halte tiger Shere Khan rundt på
nye jagtmarker, fordi landsbyboerne i Waingunga var vrede på ham, og gennemsøgte
Junglen på jagt efter ham. Shere Khans feje hjælper sjakalen Tabaqui drog til ulvenes
hule for at tikke lidt madrester, og fortalte at hans hensigt var at jage på disse kanter i
den næste måned.
Samme aften havde en brændehugger og hans familie slået lejr i nærheden.
Shere Khan sneg sig tæt ind på lejrbålet, men var uheldig at
træde på noget varm aske, og udstødte et hyl af smerte, så hele familien
vågnede. Under den forvirring som opstod i brændehuggerens
lejr, var der en lille dreng, der løb bort for at gemme sig mellem nogle
buske. På sin flugt mødte drengen en stor grå ulvefar, der skjulte ham
for den farlige tiger i sin hule.
Mor ulv tog drengen til sig blandt sine egne fire unger, og kaldte ham for Mowgli, den
lille frø. Hun svor, at den tid ville komme hvor Mowgli vil jage Shere Khan, som han
jagtede ham den aften.
Ulvefar tog en aften ungerne, Mowgli og ulvemor med til Rådsklippen – en bakketop
dækket af sten og klippeblokke, hvor hundrede ulve kunne gemme sig. Akela, den store
grå ensomme Ulv, der i kraft af sin styrke og dristighed var flokkens leder, lå udstrakt
i hele sin længde på klippeblokken. På dette fuldmånemøde sagde Baloo og
Bagheera god for menneskeungen, og købte hans liv for en nydræbt tyr.
Sådan blev frøen Mowgli optaget i ulveflokken.
4

Vidste du, at:
√ Ifølge jungleloven må man ikke skifte jagtmarker uden at
meddele det i god tid…
√ Shere Khan var halt fra fødslen, og kunne derfor kun dræbe
kvæg…
√ Jungleloven fastslår, at hvis der er nogen uenighed om,
hvorvidt en unge skal accepteres af flokken, skal mindst to
medlemmer sige god for ulveungen, og det må ikke være
dens mor eller far…
√ Det er Baloo, den søvnige brune bjørn, som lærer ulveungerne
jungleloven…
√ Baloo kan komme og gå, hvor det passer ham, fordi han
kun æder nødder, rødder og honning…
√ Den sorte panter Bagheera, er snedig som Tabaqui, modig
som bisonoksen og hensynsløs som den sårede elefant,
mens hans stemme er sød som honning og pelsen er blødere
end dun…
√ Bagheera er født blandt mennesker og har båret halsbånd.
Derfor kender han menneskene og deres handlinger…
Ulveloven
Lær med Baloo...
I næste nummer vil
jeg fortælle dig mere
om livet i Junglen
og om slangen
Kaas jagt...
Den gamle ulv i junglen er klog og erfaren. Den ved hvad der hører til at få en god
jagt. Derfor bør ulveungen også gøre som den siger og gøre det selv om den gamle
ulv ikke er til stede, ja selv om de er alene og der ikke er en eneste der ser dem, fordi
det er en fast regel i flokken at en ulv leger fuldt og helt med.
En lille ulv, der jager, vil mange gange komme til det punkt, hvor den begynder, at blive
træt, hvor den allerhelst vil holde op og lade byttet løbe.
Men hvis ulven er af den rette slags, vil den holde ud og forsøge en gang til.
Til slut vil byttet være lige så træt som den selv, og ulven vil få fat i byttedyret.
5

6
Tapre Stifindere!
Så er sommeren gået på hæld, og efteråret står for døren. Jeg håber, at I alle havde en
helt fantastisk og uforglemmelig korpslejr.
Her i foråret var der jo stifinderturneting, hvor I byggede nogle rigtigt flotte lejrpladser. Det
er disse lejrpladser, som jeg vil snakke om denne gang. Jeg vil skrive lidt om hver enkelt del
af lejrpladsen, og på billederne kan I så se de lejrarbejder, der fik flest point. Jeg vil skrive
lidt om, hvorfor man laver de forskellige dele af lejrpladsen, og hvordan man laver
arbejderne bedst muligt.
Brændeskjul
Jeg har talt
Spejdende Ørn
Hvorfor:
Et brændeskjul er beregnet til at have sit brænde og kvas i, så det kan
holde sig tørt. Det er meget lettere at lave bål med tørt brænde. Derfor er
det vigtigt, at brændeskjulet er tæt.
Hvordan:
Brændeskjulet ligner en slags lille bivuak. Det har et skråt tag og nogle
gange en bund, der er hævet lidt over jorden.
Taget på skjulet skal allerhelst være lavet af naturmaterialer, men man kan
også bruge en presenning. Hvis man brugen en presenning, skal den helst
ikke være af plastik. Taget kan f.eks. være lavet af granris, skaller (det er
træskiver, der er flade på den ene side og buede på den anden) eller være
vævet af strå.
Når man laver taget af granris, skal man starte med at lægge de nederst
grene og så arbejde sig opad, så bliver taget mest tæt.
De pæle, der bliver banket i jorden, skal stå fast, og besnøringerne skal
være stramme.
Taget skal hverken være for stejlt eller for fladt. Hvis taget er for stejlt, vil
det regne ind på brændet. Hvis det er for fladt, vil det være besværligt at
komme til brændet.
Ørnen, Rold Skov
Los, Jens Langkniv
Indgangsportal
Hvorfor: Det første man ser, når man nærmer sig en lejrplads, er
indgangsportalen. Den er en forsmag på det, man vil komme til at se,
når man træder indenfor. Når man træder igennem en flot
indgangsportal, der er godt lavet, venter man også at finde en flot
lejrplads, der er godt lavet. Indgangsportalen er koblets mulighed for
at vise, hvem de er – hvem der bor på lejrpladsen.
Hvordan:
Besnøringerne skal være stramme og se pæne ud. Når de er pæne, er
de oftest også holdbare, fordi så ligger snorene ikke over hinanden
eller med mellemrum, som er nogle af de ting, der gør, at en
besnøring ikke holder.
Portalen skal være gravet godt ned i jorden. Ca. 1/5 af raften skal
graves ned, og der skal stampes, efterhånden som jorden kommer i
hullet. Den skal sidde godt fast, så den ikke vælter.
Portalen skal hverken være alt for høj eller alt for lav. Hvis den er for
høj, vil den ofte være meget ustabil – og den passer ikke til
lejrpladsen. Er den for lav, vil folk have svært ved at komme ind på
lejrpladsen.
Rafterne skal være lige – både dem, der er gravet i jorden og dem, der
er bundet på.

Indretning
Hvorfor: Når man bygger en lejrplads, er det vigtigt, at man tænker
over, hvordan man indretter den. Det vil sige, hvor de forskellige
lejrarbejder bliver placeret på lejrpladsen. Det handler om at lave en
indretning, hvor de forskellige arbejder ligger der, hvor de passer
sammen. Nogle gange er der også nogle sikkerhedsregler, som man
skal overholde.
Hvordan: Når man skal indrette en lejrplads, skal man tænke på,
hvordan man gør det lettest at arbejde på lejrpladsen. F.eks. er det
ikke smart at lægge huggepladsen i det ene hjørne og brændeskjulet i
det andet, for så skal man gå meget langt med brændet, når det er
flækket. Det er heller ikke klogt at grave en bålplads lige indenfor
indgangsportalen, for så kan folk komme til at træde ned i den, når
de kommer ind.
Hvis der er telte eller tipier på lejrpladserne, skal bålpladsen ligge
mindst 3 meter fra teltet – også fra naboens telt – for ellers kan der
gå ild i det.
Ørnen, Rold Skov
Bålplads
Hvorfor: Når man er på lejr, skal man nogle gange selv lave mad.
For at lave varm mad, må man lave et bål. Hvis man laver en
rigtig bålplads, kan man for det første undgå at lave en stor plet
i græsset, som ikke vokser op igen i et stykke tid – for det andet
kan man bedre styre bålet, så der ikke går ild i græsset udenom.
Derved kan man undgå, at ilden breder sig.
Hvordan: Bålpladsen skal være mindst 1X1 meter. Hvis pladsen
er mindre, vil bålet kunne brede sig udenfor bålpladsen. For at
beskytte siderne, så den kan sløjfes ordentligt, skal man lave en
ramme af rafter. Rammen skal være ca. i højde med græsset
udenom. Hvis den stikker for højt op – eller ligger for lavt, kan
man snuble over kanten eller glide på den og falde ned i bålet.
Rammen skal ligge helt fast. Man sætter pløkke i hjørnerne for
at holde på rammen.
Rafterne skal passe sammen i hjørnerne, så det ser pænt ud, og
de skal ligge lige, så de holder hinanden fast.
Høge, Kong Valdemar
Huggeplads
Hvorfor: Når man hugger med en økse, er det vigtigt, at man har et sted,
der passer i højden – så er der mindre risiko for at ramme sig selv. Grunden
til, at man laver en indhegning udenom huggeblokken, er for det første, at
man kan holde spånerne indenfor et begrænset område, så de ikke ligger
over hele lejrpladsen. For det andet kan man undgå, at andre kommer for
tæt på en, der står og hugger.
Hvordan: Det vigtigste ved en huggeplads er, at huggeblokken er sat godt
nok fast. Hvis huggeblokken står løst, kan det være meget farligt at hugge
på den.
En anden vigtig ting er, at blokken hverken er for høj eller for lav til koblets
medlemmer. Huggepladsen skal have en ordentlig størrelse, så man kan stå
godt, når man hugger. Men den skal ikke være for stor, så kan det være
fristende at gå ind, mens der står en og hugger.
Spånfanget skal være tæt, så det fanger de fleste af de spåner, der flyver
fra huggeblokken. Det kan være lavet af granris, strå eller andet, der kan
laves tæt. Snorene i spånfanget skal være stramme, så spånfanget ikke
hænger, og pælene skal stå fast.
Puma, Jens Langkniv
7

8
På denne årstid kribler det med små dyr i naturen.
Snegle er nogle af de mest udbredte dyr på jorden. De lever både i
havet, i ferskvand og på landjorden.
Landsneglene kan inddeles i to grupper: én med skal og en uden skal
(nøgensnegl). Blandt de skalbærende er havesneglene og vinbjergsneglene
godt kendte. Blandt nøgensneglene er den sorte skovsnegl
og den iberiske skovsnegl (dræbersneglen) mest kendte.
Sneglenes biologi.
Du har sikkert set mange snegle i haven eller når du er i skoven.
I forenden sidder hovedet med to
stilkede øjne øverst og to følehorn
der kan smage og lugte nederst.
Under dem ses en bred mund med
en ru tunge som sneglen bruger
som tænder.
Lidt bag hovedet sidder et åndehul. Det bruger den til at trække vejret
– og til at sende afføring ud af.
Mellem åndehullet og hovedet sidder
et andet lille hul. Det er sneglens
kønsorgan. Landsneglene er
både hanner og hunner, de er det
man kalder hermafroditter.
De befrugter hinanden på kryds og
tværs i langvarige parringsakter.
De lægger æg, som udruges i jorden eller under træets bark eller andre
beskyttede steder. Når ungerne kommer ud af ægget kan de
straks klare sig, og lever som de voksne, de er blot mindre.
Snegle lever ofte ikke længere end et års tid.
Sneglenes betydning i naturen.
Der er mange snegle der bor i vore haver, men også i skoven.
Her er fugtigt og godt for et bløddyr der ikke bryder sig om sollys.
Sneglene er mest aktive om aftenen og om natten, eller efter en
regnbyge når fugtigheden er høj.
De lever af både friske og forrådnende plantedele, dyreekskrementer
og af andre snegle, gerne artsfæller.
Sneglene udgør også en vigtig fødekilde for mange andre dyr, ikke
mindst arter som pindsvin, grævling og mange fugle.
Hvis du vil i gang med iagttager eller samlermærket kan du prøv at
undersøge hvor mange forskellige kendetegn for snegle du kan finde,
eller saml tomme sneglehuse i mange farver.
God jagt...
Naturen lige nu...
Snegle

Hvordan skrives en hikerapport?
Når dette indlæg læses, er det blevet
september og dermed officielt efterår.
Man kan så have forskellige meninger
om, hvorvidt det er godt eller
skidt, men et uomtvisteligt lyspunkt
er, at det er tid til den årlige LPT. Her
dystes i mange discipliner, og en af de
vigtigste er hiken. Det er en længere
vandretur - ofte med overnatning,
hvor patruljerne undervejs skal løse
en række opgaver, og samtidigt skal
de skrive en såkaldt hikerapport. Kort
fortalt er det en rapport over, hvilken
rute de har gået, og hvilke oplevelser
de har haft. Samtidigt skal den
indeholde svar på de opgaver, der er
blevet løst på turen. På årets korpslejr
i Rold Skov var spejderne på hike,
og her blev der skrevet rigtig mange
virkelig imponerende (og lange) hikerapporter.
Illustrationerne til dette
indlæg kommer fra nogle af disse rapporter.
Gilwell-systemet
Sådan en rapport kunne helt sikkert
skrives på utallige måder. Den måde,
vi normalt gør det på, er at følge Gilwell-systemet,
og det er det system,
jeg her vil beskrive. Dette system
hjælper til med, at hikerapporten
bliver overskuelig og kommer til at
indeholde alle de nødvendige oplysninger.
Som det kan ses på eksemplet herunder,
opdeles siderne i hikerapporten,
så der er tekst på alle venstre-sider,
mens der er tegninger på højresiderne.
Tekstsiderne inddeles yderligere
i fire kolonner. Ideen er nu, at hver
gang, der sker noget interessant på
turen - det kan være, at der ændres
retning eller opleves noget spændende
– så skrives det i rapporten. I de
fire kolonner skrives: 1) Tidspunktet,
det sker på. 2) Retningen, der gås i på
det tidspunkt (især relevant, hvis der
ændres retning). 3) En kortere eller
længere beskrivelse af, hvad der foregår.
4) Hvor lang vandreturen i alt har
været på det tidspunkt.
9

Selve teksten skal altså være en blanding
af den formelle rutebeskrivelse
og så mere underholdende og personlige
beskrivelser af, hvad der sker
på turen. Det sidste er med til at gøre
hikerapporten sjov og spændende at
læse – også hvis man læser den flere
år senere. Det er derfor helt fint at
skrive, hvis man ser en smuk udsigt,
et flot træ eller en ko, der slår kolbøtter.
Man kan også nævne, at patruljen
synger en sang, eller at PL falder i en
å.
Tegningerne
Son nævnt er alle højresiderne forbeholdt
tegninger. Her er det meningen,
at man tegner nogle af de seværdigheder,
man kommer forbi. Det er også
tit, at man får stillet det som opgave fx
at tegne en kirke eller et særligt træ.
Man kunne nu påpege, at det er lidt
uretfærdigt, at tegning indgår som en
del af rapporten, da nogle jo er bedre
til at tegne end andre; men det er faktisk
ikke nødvendigt at være verdens
største kunstner for at kunne lave en
flot hikerapport – bare tegningerne
er detaljerede og også gerne sjove og
hyggelige at se på.
10

Gode råd
I bedømmelsen af hikerapporter har
det altid stor betydning, om selve
Gilwell-systemet er overholdt. Det er
derfor rigtig ærgerligt, hvis nogle af
retningerne eller kilometerangivelserne
mangler. Hvis man ikke lige når
at få skrevet disse ting ned undervejs,
er der ingen grund til den store fortvivlelse:
Det ikke så svært at finde
frem til dem bagefter (eller i en pause)
- de kan nemlig let opmåles på et
kort over ruten! Det hører også med
til overholdelsen af Gilwell-systemet
at sørge for, at tekstmængden passer
til det antal tegninger, man kan nå
at tegne. Det vil være rigtig ærgerligt
(ikke mindst, når rapporten bliver bedømt),
hvis nogen af siderne til tegninger
er blanke.
Hikerapporten kan gøres særligt appetitlig
at læse, hvis der laves en eller
anden form for forside. Det behøver
bare være, at der på den første side
skrives en overskrift med patruljens
navn og deltagere, og så evt. en passende
tegning (af patruljen på tur eller
lign.). Herunder er vist et par eksempler
på forsider!
Hvis man vil gøre det lettere at overskue,
hvilken rute der er gået (det
kan godt være svært at få overblik
over turen bare ved at læse teksten),
kunne man på hver af siderne med
tegninger lave en lille kortskitse over
den del af ruten, som er beskrevet
på den tilhørende tekstside. Der ses
et eksempel på en tegningside med
kortudsnit her under!
Forhåbentlig kan noget af dette være
med til at give lyst og inspiration til at
lave nogle flotte, kreative og sjove hikerapporter
på årets LPT!!
Mgsh Anders Rønn-Nielsen, Gribskov
Trop
(billederne kommer fra hikerapporter
af Flagermus 1. Næ. og Mår og Grævlinge,
Gribskov)
11

Korpslejr 2009
På de næste par sider, ser vi tilbage
på sommerens Korpslejr, og
alle dens gode oplevelser
Ulvelejren
Så kom det tidspunkt, vi længe havde
set frem til. Det var afholdelsen af
korpsets 25-års jubilæumslejr på jamborettepladsen
i Rold Skov.
Længe forinden var der travlhed med
forberedelserne dertil. Der skulle sys
middelalderdragter til ulve og ledere,
fordi temaet for lejren var middelalderen.
Denne store opgave blev udført
af Sanne Søndergaard. Hun syede
de flotteste middelalderdragter i rødt
og blåt stof. Ulvenes dragter var kofter
med dertilhørende strudhatte. Foran
på kofterne var påsyet et våbenskjold,
som var kendetegnet for Rold Skov.
Ledernes (Sanne og Kirsten) dragter
var slag – ligeledes med strudhatte,
men med våbenskjold på ryggen.
Da vi ankom til lejrpladsen, begyndte
vi at stille teltene op. Vejret var fantastisk
godt. Solen skinnede fra en
skyfri himmel - og ikke en vind rørte
sig. Vi fik indhegnet vores lejrplads og
opstillet vores indgangsportal, så vi
12
virkelig fik følelsen af, at det var her,
vi skulle bo i en uge.
I løbet af ugen foregik der mange forskellige
ting.
Hver dag efter morgenmad og flagparade
var der up-to-standard hos de
enkelte grupper. Der var hård konkurrence
mellem Rold Skovs ulve. Til at
bedømme denne disciplin valgte vi
spejderchef Per Stigaard, dog med
undtagelse af en enkelt dag, hvor det
var Henrik Stigaard.. Bedste bande
i up-to-standard blev Rådyret, som
modtog vandrepræmien ULVEN.
Hver formiddag var der forskellige aktiviteter.
Der var riddertræning, da der hver
dag skulle afholdes ridderturnering
med overværelse af kong Valdemar.
Der var 4 riddere med hver sin farve.
Det var sort, hvid, gul og grøn. Hver
ridder havde en flok ulve som væbnere,
som en dag skulle fremstille
sværd og skjolde. Væbnerne skulle
også lære at bruge dem på den rigtige
måde. Derudover skulle de lære
at modtage kong Valdemar, når han
med anstand ankom med sit følge til
den daglige ridderturnering.
Desuden var der skydning med bue
og pil, ridderløb med forskellige postopgaver,
ridderkampe o.m.a
Den daglige lejravis blev sat op på
standere, hvor man kunne se fotos fra
begivenheder i lejren samt læse om
alvorlige, morsomme og pinlige hændelser
i lejren.
Om eftermiddagen kunne man deltage
i forskellige aktiviteter i kongens

lejr. Der var opstillet boder, hvor man
bl.a. kunne lære at støbe lys, filte,
smede, lave ting af læder, fremstille
smykker, knob, tovværk, rebslagning
og m.m.
Sidst på eftermiddagen var der hver
dag ridderturnering for kong Valdemar,
som ankom til turneringspladsen
- med musik i spidsen af trompet
og trommer - ledsaget af sine vogtere..
Dronningen og hendes hofdamer
overværede også ridderturneringer-
ne. Alle var i middelalderdragter. Det
var et fantastisk skue, og alle kæmpede
bravt.
Til kongen og dronningen at sidde på,
havde restaurant Røverstuen i Rebild
udlånt 2 kongestole.
En aften ved lejrbålet blev vi overfaldet
af ”Røverne fra Rold”. Det var en
fantastisk oplevelse.
Da vi var ved at være henne sidst på
ugen, var der en tiltrængt tur til Støvring
svømmehal..
Fredag d. 10. juli var der festdag. Om
formiddagen var alle væbnerne i audiens
hos dronningen, hvor de modtog
en belønning for de færdigheder, de
havde vist ved ridderturneringerne.
Belønningen var en lædersnor med
en ulvehjørnetand.
Fra kl. 12.00 begyndte gæsterne at
komme. Det var forældre, tidligere og
nuværende gule spejdere.
Om eftermiddagen blev alle væbnerne
slået til ridder af kong Valdemar, og
hver enkelt fik udstedt et ridderbevis,
som er værdigt for glas og ramme.
Om aftenen var der fællesspisning,
sang og taler.
Efter spisningen var der en utrolig fascinerende
optræden af en falkoner.
Derefter var der lejrbål med sang, optræden
og uddeling af 25-års nålen til
de ledere, som har været ledere i 25
år samt uddeling af andre hædersbevisninger.
Lørdag d. 11. juli skulle lejren nedbrydes.
Under flagparaden blev der holdt taler,
uddelt præmier til stifindere og
spejdere, som havde haft løbende
konkurrencer.
Flaget blev halet, og der skulle tages
afsked med nye og gamle venner,
hvorefter alle drog hver til sit med
mange gode minder fra en fantastisk
jubilæumskorpslejr.
På vegne af Rold Skovs ulve
Kirsten
13

Stifinderlejren
Stifinderne havde en fantastisk uge
med en god blanding af sjov og konkurrencer.
Stifinderne fik endnu engang
trænet lejrsport, og der blev
lavet spændende retter over bålet. Vi
bagte brød i gryder og spiste det med
dejlig hjemmelavet jordbærmarmelade.
Vi var på en spændende tur i Rebild
Bakker, hvor Chris viste os de specielle
Rebildbøge og fandt rhombeporfyr
en vulkansk stenart, som under istiden
er ført med gletsjerne hele vejen
fra Norge.
Vi var på Valdemarsløb hver morgen,
hvor koblerne dystede på mange forskelligartede
opgaver som bl.a. længdespring,
hovedstæder, båltænding
og personlige mål.
Vi lavede også nogle flotte middelalderdragter,
som vi havde på, når vi
deltog i kong Valdemars ridderturnering.
Flittige Egern
Vi kørte alle med tog til Skørping, for
i det Herrens år 1227 at fejre kong
Valdemar Sejr 25 års jubilæum som
konge i Danmark. Turen var lang og
varm, da vi var forsinket en lille time
og aircondicien var røget en tur. De
sidste 5 km foregik til fods, hvor alle
400 spejdere gik gennem skoven til
Jamborettepladsen.
Her ventede man på os ved en mægtig
indgangsportale hvor vi blev hilst
velkommen. Vi fik anvist vores lejrpladser,
slog telt op og gik i gang med
at lave bålplads og spiste aftensmad.
14
Og endelig lavede vi nogle store
sværd, som heldigvis lige nåede at
blive klar, inden vi skulle i kamp med
grev Henrik af Schwerin og hans tyske
lejesvende. Greven havde lumske
planer om at bortføre kongen,
men heldigvis fik vi nys om planen og
kunne lægge os i baghold i Ulvedalen.
Overraskelsen var total og efter
en kort men heftig kamp, var sejren
i hus. Bedste kobbel sammenlagt i de
pointgivende aktiviteter blev Pantere
fra Fugl Phønix , som dermed sikrede
sig en flot sølvplade til kobbelstanderen.
Vi havde også en gennemgående turnering
i Kongespil, som Puma fra Jens
Langkniv vandt. Turneringen blev desværre
skæmmet lidt af, at børnene
havde svært ved at komme til, fordi
banen en stor del af tiden var optaget
af nogle ledere fra Jens Langkniv, som
prøvede at opøve bare nogenlunde
Søndagen gik med lejrarbejde, for
man skal jo have et hjem for at kunne
bo. Det var hårdt arbejde, specielt
når man mener en sommerlejr kun er
leg og afslapning. Hver formiddag var
der Valdemarsløb, et lille løb med 4-5
poster og hver eftermiddag var der
ridderturnering som Kongen, Dronningen
og Prinsessen kom og overværede.
Alle ulve, stifindere og spejdere
var krigere under hver deres ridder
som de kæmpede for på skift i forskellige
dicipliner. Alle stifindere havde
hjemme fra lavet en fane med hver
færdigheder i det ædle spil. Det lykkedes
dog ikke, og vi må kraftigt opfordre
til, at de allerede nu påbegynder
træningen frem mod næste korpslejr.
Fra stifindergrenen skal der lyde en
stor tak til lejrledelsen, køkkenholdet
og alle andre, som var med til at gøre
korpslejren til en stor oplevelse for
både stifindere og ledere.
deres personlige våbenskjold og på
pladsen blev der lavet ridder dragter
så kongen kunne være stolt af sine
krigere og stolt, det var han. Vi lavede
også sværd, så vi kunne forsvare os
mod Grev Henrik af Schwerin som lå
på lur og ville vælte kongen.
Hver morgen var der up to standard,
så det var bare med at have orden i
sine ting og på sin lejrplads, en dag lå
der et stykke æble på skjoldungernes
lejrplads og selv om ingen Skjoldunger
ved hvordan det er kommet der,
er det vores ansvar at tjekke vores

plads for uvelkommene ting.
Der gik ikke mange dage før skjoldungerne
og Bobborækus fandt på at
slå sig sammen, så som naboer deltes
man nu om lejrpladserne og deltog i
de forskellige aktiviteter som et kobbel,
for vi syntes det er hyggeligere at
være 5 end 2 og 3 og så havde Bobborækus
lavet et dejligt spisebord
som blev brugt flittigt.
En eftermiddag var alle stifindere ude
at gå i Rebil bakker, en utrolig smuk
tur og våd tur, da himlen lukkede op
for sluserne og lod regnen falde i riglige
mængder.
Hver eftermiddag ver der også åbent
i aktivitets boderne hvor man kunne
lave ting af reb, filte, knytte, lave små
læder arbejder, smede, lave smykker
eller støbe sølv eller bly figure. Og
Rene stod og demonstrede hvordan
man i gamle dage svingede øksen
og fik noget brugbart ud af træstammerne.
Sommetider skulle vi selv lave mad
og så inviterede man en leder til at
spise med og selvfølgelig blev maden
Spejderlejren
Som vindende patrulje på jubilæumslejren
og korpslejren 2009, er det blevet
os, Grævlinge Grib Skov Trop, der
har fået æren at skrive om vores oplevelse
af den længe ventede lejr.
Jeg må først begynde at beklage min
og min PA’s forsinkede ankomst til
ridderlejren. Årsagen er så simpel
som en overlapning af to ferier – vi
siger undskyld for vores manglende
arbejdskraft! I begejstrede vendinger
fra de små grævlinge fik vi heldigvis
bedømt, ligesom lejrpladserne også
blev. Havde man tid og lyst, var det
også en konkurrenci i kongespil, man
udfordrede et andet kobbel og det
galdt om at vinde flest kampe i løbet
af lejren.
Efter 5 dage i lejr med ringe afvaskning
havde korpset lejet den lokale
svømmehal, hvor man havde et par
timer til at få blødt skidtet op og duften
var bestemt anderledes i lejren
efter denne dag. Et par gange havde
vi også været nede og bade i en nærliggende
dejlig sø, men vejret var ikke
så varmt og indbød ikke til oftere sø
badning.
En dag hørte vi at Grev Henrik af
Schwerin’s mænd gemte sig i skoven
og bare ventede på et godt tidspunke
til at angribe. Vi ville komme dem i forkøbet
og listede gennem skoven for at
komme dem i baghold, vi gemte os og
ventede med tilbage holdt åndedrat
på de skulle komme. Da de fuldstændig
uforberedt var gået i fælden, blev
der givet tegn og godt 100 stifindere
angreb de arme stakler med vilde
krigshyl, de havde ikke en chance og
grundigt beskrevet, hvordan lørdag,
søndag og mandag formiddag var forløbet.
Hver spejderpatrulje blev, i anledning
af festlighederne og muligheden for
nye venskaber, slået delvist sammen
med en anden patrulje fra korpset.
Delvist fordi ikke alle aktiviteter foregik
i ”delingerne”. Vores kumpaner
blev Ugler fra Frederiksborg Trop,
som vi nød at være sammen med i
lejrugen.
blev slagtet som svin, vi havde
sejret over Grev Henrik af Schwerin.
Under den forestående festmiddag
blev alle krigere slået til riddere og
drak skål med kongen og det forlyder
at festen varede lige til den lyse morgen.
Dog var der også tid til opvisning af
en falkoner som havde taget sin fugl
med. Sådanne et forehold mellem dyr
og mennesker bygger jo på gensidig
tillid, lige som vi her hos stifinderne
også skal kunne stole på hinanden.
Hilsen Flittige Egern
Første dag blev planen til bygning af
køkkenbordene introduceret. Køkkenbordene
skulle være to sammensatte
A-buk-borde med hævet bålsted
i midten. Det var en måde, vi ikke før
havde lavet bålsted på, så det var derfor
et spændende projekt.
Udover vores egne små bygningsværker
skulle der bygges en stor riddersal.
Riddersalen skulle bruges til
spiseplads for sultne spejdere og til
diverse møder.
15

Næsten hver eftermiddag var der
ridderturnering, som bestod i små
konkurrencer, hvor ulve, stifindere
og spejdere dystede sammen. Vi var
inddelt i farver, på tværs af alder og
gren, i et noget uigennemskueligt system,
der dog medvirkede til et godt
sammenhold og en god teamspirit.
Eksempler på turneringen kunne
være hop over buk, vælte flag med
rambuk og mange andre spændende
konkurrencer.
Morgenerne startede vi på langsom
LPT-manér med havregrødsdyst.
Langsom, fordi tempoet på LPT bør
øges væsentligt, for at vi kan kalde os
madmestre! Efter havregrød og den
frygtede up-to-standard blev vi præsenteret
for dagens program.
De fleste dage fik vi nogle småopgaver
såsom en lysestage, lys, armbånd,
hammer og blåbærsyltetøj. Der var
stillet en masse aktivitetsboder op,
og så kunne vi vandre fra bod til bod
og være super kreative og samtidig få
fuldført vores opgaver.
Pionerlejren
En pionerlejr?! Da jeg i sin tid foreslog
lejrchefen, at der på korpslejren
skulle være en pionerlejr, lød han noget
skeptisk, men jo tættere vi kom på
lejren, des mere realistisk blev det, at
der for første gang i nyere tid skulle
være en sådan lejr at finde på vores
korpslejr. Da vi i sidste ende sad med
15 tilmeldinger, var der ingen tvivl –
pionergrenen er større, end den før
har været, og selvfølgelig skulle vi
have vores egen lejr.
Da vi ankom til Jamborettepladsen,
16
Ifølge traditionen skal der være en
heik, og denne sommerlejr var ingen
undtagelse. Vi tog af sted efter frokost
og påbegyndte vores vandring
i de ”Rebildske” bakker. Vi fik set en
masse natur og nydt hinandens selskab.
Vi brugte aftenen ved Rold Skovs
hytte og sov i bivuakker i skoven bag
hytten. Om morgenen gik vi tilbage til
hytten og hyggede i solen.
På et tidspunkt fik vi besøg af 2. års
stifinderne, og dét fordi, at vi skulle
fortælle stifinderne om livet som
spejder.
var alle lidt usikre på, hvad der skulle
ske, men én af de gode ting ved at
være Gul Spejder er, at vi alle kender
hinanden, så der gik ikke længe, før
folk havde fundet hinanden igen, og
arbejdet startede så småt. Indenfor
kort tid havde vi rejst et telt, der vist
slog fast, at nok var vi en lille gruppe,
men vi ville bestemt ikke overses. Et
langbord med overdækning tog form,
og et brusebad med varmt vand vakte
stor beundring hos de fleste af vores
gæster.
Fredag var der fest – og inden forberedelser
dertil. Der kom mange gæster
udefra, forældre, familier og folk der
selv havde været spejdere engang.
Der var helstegt pattegris, foreller,
tarteletter og meget mere.
Lørdag skulle der ryddes op, og selvfølgelig
sluttede lejren med en stor
afslutningsparade. Det var en fantastisk
uge, og mange af os ønskede,
at vi ikke havde været nødt til at tage
hjem.
Tusind tak for det! Mange spejderhilsner
Grævlinge GST
Vores største projekt var dog vores
blide, som alle drengene i lejren var
meget begejstrede for. Vores mentor,
Dennis fra Frie Fugle, som er garvet
blidebygger, anbefalede, at vi ikke
byggede selve konstruktionen højere
end et par meter, og da han opdagede,
at den var nærmere 3½ meter end
de 2 meter, han havde anbefalet, blev
selv han en smule grebet af spændingen.
Det lykkedes os desværre aldrig
at skyde så langt, som vi havde håbet
på, men det var nok meget heldigt for
dem, der boede i campingvogn.

Én ting er sikker. Efter otte dage i Rold
Skov er der uden tvivl blevet stiftet
mange venskaber og dannet grundlag
for meget godt pionerarbejde i fremtiden.
Ideerne til en snarlig reunion er
allerede på bordet, så mon ikke vi går
et spændende spejderår i møde?
Der skal lyde en stor tak til arrangørerne
for en fantastisk lejr og for muligheden
for at prøve en pionerlejr
af!
Først den ene vej.
Lørdag den 4. juli tog jeg toget fra
Roskilde til Skørping. Det var godt nok
et IC 3 tog, men ikke et helt almindeligt
IC 3 tog. Det stod klart, allerede
da jeg stod på perronen og ventede
på toget.
Tak for en god lejr og på gensyn!
Signe Fjællegaard, Fugl Phønix
Oplevelser på togturen
For på skiltet stod der, at 2 af vognsættene
var reserveret til De Gule
Spejdere. Så blev ryggen ranket lidt
ekstra, for der stod jeg i min spejderuniform,
og det var mig, ok og en
hel del andre medlemmer af De Gule
Spejdere, som det var reserveret til.
Alt dette startede for længe siden, da
vi i korpsstyrelsen talte om, hvordan vi
skulle komme til Skørping. Jeg kunne
huske, da jeg selv som spejder, skulle
på korpslejr i 1974 i Hvalpsund. Det
foregik også med et særtog fyldt med
glade og forventningsfulde spejdere.
Den oplevelse ville jeg godt være med
til at give andre, og derfor talte jeg
varmt for denne løsning. Det kunne
blive sjovt at få den oplevelse igen.
Efterhånden som vi undersøgte de
forskellige muligheder, der var for
transport, så stod det klart for os, at
toget var det billigste, og så var den
sag afgjort.
Og således gik det til, at jeg sammen
med de øvrige deltagere fra Gruppe
Loke og Ridder Ebbe Trop & Flok
denne lørdag stod og ventede på
korpslejrtoget til Skørping. Vi var alle
spændte. Blev det nu en god tur, ville
det blive en god korpslejr?
Da toget ankom, var det bare med at
få overblik over, om alle kom med,
og om vi huskede det hele. Den del
gik meget godt, der stod i hvertfald
hverken ulveunger eller bagage på
perronen, da vi kørte. Toget myldrede
allerede med uniformerede børn og
voksne. Vi fik sat oppakningen i et
hjørne af togvognen og fordelte os
på pladserne i vognen. Alle var med
og havde fundet en siddeplads. Kortene
blev fundet frem eller en eller
anden form for læsestof. Andre igen
sad bare og snakkede og hyggede
sig i hinandens selskab. Efterhånden
som tiden gik, blev der flere og flere
passagerer, og vores togpersonale
havde travlt med at afvise de andre
kunder, der gerne ville med i ”vores”
togvogne. Landskabet suste forbi, og
pludselig fik personalet den glimrende
idé, at de ville åbne togkiosken.
Vi var ellers blevet informeret om, at
det ikke kunne lade sig gøre, men de
vurderede, at det skulle de nok få til
at fungere. Straks blev der afhentet
varm kaffe, og det så ud som om, at
slik, chips og sodavand også røg over
disken i en fart. Toget drønede videre,
og i Odense kom de sidste spejdere,
vores spejderkammerater fra Frie
Fugle, ombord, og nu var spejdertoget
fyldt op. Det var bare SÅ hyggeligt.
Vi kunne gå rundt og tale med alle de
andre spejdere, og jeg gik flere ture
rundt i toget og hilste på spejderne
og lederne. Der blev snakket og hygget
overalt i toget, og jeg gik rundt og
blev helt glad indeni, for det var jo lige
det, som jeg drømte om, da det stod
klart, at vi skulle med tog. Da jeg kom
tilbage på ”min plads”, sad jeg lige og
funderede over tingene og lyttede til
alle de glade stemmer, som jeg var
omgivet af.
17

Så gik der praktiske gris i den, jeg ville
til at slibe min dolk og lommekniv, så
de var klar til strabadserne på korpslejren.
Da jeg havde siddet lidt, kom
der et par ulveunger hen for at se,
hvad jeg lavede. Det så interessant
ud, og det endta da også med, at en
af spejderne fra Frie Fugle også fik
slebet hans dolk, så den var klar til
det, der nu ventede forude.
Toget fortsatte ufortrødent, og snart
var det den jyske muld, der lå under
skinnerne. Vi stoppede på stationerne
for at sætte nogle af ”de andre”
passagerer af og tage nye med, og da
temperaturen efterhånden var noget
over 20°, benyttede vi også lejligheden
til lige at få en mundfuld frisk
luft. Den ene gang fik vi masser af tid
til at nyde den friske luft. En passager
i toget havde fået et ildebefindende,
og vi måtte lige vente på, at en ambulance
ankom og tog sig af patienten.
Så gik det rask afsted igen. Lettere
forsinket, men heldigvis havde jeg en
mobiltelefon med, så jeg kunne komme
i kontakt med Henning og forklare
ham, at vi altså var noget forsinket. Vi
aftalte også, at der skulle være noget
at drikke til os alle, når vi kom frem,
da vi jo skulle ud på en lille vandretur,
når vi skulle fra Skørping station og ud
til Jamborettepladsen.
Så blev der snakket endnu mere, og
toget fortsatte sin rejse mod nord.
Da vi forlod Århus, var der en del, der
18
undrede sig og min forklaring om, at
vi nu kørte tilbage for at sætte nogle
spejdere af, som ikke opførte sig ordentligt,
hoppede man ikke på. Århus
station ligger bare på en sådan måde,
at man skal samme vej ud igen, når
man skal køre videre mod nord, hvilket
godt kan virke lidt forvirrende, når
toget lige pludseligt kører den anden
vej.
Lige før ankomsten til Skørping blev
der travlt med at få alt samlet sammen,
og alle skulle være klar til at
stige ud af døren, så vi ikke forsinkede
toget yderligere. Det gik godt, og vi
takkede togpersonalet for deres gode
humør og vilje til at give os en god
togtur.
Fra Skørping station gik turen gennem
Rold Skov til Jamborettepladsen, en
god lille travetur, mens oppakningen
tog turen ad vejen på ladet af Hennings
lastbil.
Så den anden vej.
Lørdag den 11. gik turen så hjem igen.
Vi blev kørt til stationen i busser, og
Basse sørgede for rigeligt med koldt
vand til alle (jeg drak det sidste søndag
morgen, og der var stadig is i dunken)
samt frugt og grønt. Jeg troede,
at vi havde 2 togsæt sovende spejdere,
når vi nåede til Århus.
Men der tog jeg fejl!
Selvom støjniveauet var noget lavere,
så blev der alligevel snakket lystigt, og
alle hyggede sig rigtigt godt. Nu havde
vi lige pludselig fået en masse nye
venne,r som vi også skulle tale med,
inden vi skulle skilles igen. Tiden gik
hurtigt, og lige pludselig stod Marianne
og sagde farvel, vi var nået til
Odense, og Frie Fugle skulle af igen.
Og så gik det ellers hurtigt. Jeg var en
tur igennem toget for at sige farvel,
og pludseligt blev der sagt, at næste
stop var Roskilde! Vi fik alle ud af
toget, og på perronen stod forventningsfulde
familier og tog imod os.
Farvel, farvel og god sommer og så
var det hjem og fordøje en uges korpslejr,
inden jeg næste morgen klokken
6 00 stod i Københavns Lufthavn med
kone, børn og et vennepar og var på
vej til Malaga. Godt at man kan sove
lidt i flyveren.
Togturen levede helt op til mine forventninger.
Jeg hyggede mig og glædede
mig over, at det også så ud til, at
de øvrige gjorde det samme.
Og jeg gør det gerne igen om 5 år, for
det var altså en god og hyggelig måde
at blive transporteret på.
Tak for turen.
Med spejderhilsen
Per Stigaard

Hej alle i gule spejdervenner
Her efter forlejr, korpslejr, efterlejr, depottelt, lejravis og
100vis af nye venner, er det med stolthed at jeg kan sige:
Jeg er Gul Spejder.
På forlejren oplevede jeg en flok poinerer og Poul Wilcke
bygge en indgangsportal uden lige. Mange kommentarerer,
gode råd og bekymrede meninger blev ytret, men
teamet omkring portalen fortsatte deres arbejde i troen
om, at målet de arbejdede imod, var det rigtige. Da portalen
var færdig, tog jeg et billede og sendte til mine gamle
(blå) rover kammerater. Og svaret siger alt: Det er i sandhed
en portal der viser at I er store... Det er rart at der
stadig er rigtige spejdere til.
I løbet af lejren var der mange gange at jeg blev mundlam,
fik klump i halsen og en tåre i øjenkrogen.
- Da alle spejdere ankom, stod vi fra forlejren i uniform
og i modtagelsesparade. Uden nogen anvisning fandt alle
det naturligt at stille op ved siden af os. Således blev alle
spejdere en del af lejren lige så snart at de var gået under
indgangsportalen. 1. klump i halsen kom da Per Stiggard,
som en af de sidste kom og gav Margon hånden... Dér begyndte
lejren.
- 2. Klump kom da alle ungerne ved første ridderturnering,
bragede ud kæmpede for at samle et hold - V A L D E M
A R - Uden nogen form for generthed eller ønske om at
være sammen med dem de kendte. Det var stort, det var
Gult.
- 3 gang kom ved første lejrbål hvor stemningen var tæt
og ophøjet. Aftenen var formidabel og spejderlivet blev
ophøjet til det bedste som jeg ved: Hygge og stolthed,
Stolthed over at være spejder og vise at vi er gode sammen
og ønsket om at bidrage til den hygge det er at sidde
omkring lejrbålet. Alle morede sig og de fleste stod stolte
og ærefulde da aftenens sidste sang blev sunget.
- Om fredagen under festmiddagen var det stort da Erik
Sennels stillede sig op, som en af korpsets første, og gav
Poul, Korpsmærke nr 2. I sandhed en rigtig gerning og en
oplevelse der ikke glemmes foreløbigt. Under Eriks tale var
der mange der blev fremhævet og mange der blev klappet
af. Men da klapsalven til Poul kom, var den enorm, fuld af
kærlighed og ville ingen ende tage. Det var som at opleve
en flok yupiér til en Roling Stones koncert. 200 mennesker,
200 spejdere, rejste sig op og hyldede en af spejderbevægelsens
største arbejdsmennesker, Poul Wilke. Klump nr 4
var i hus.
- Sidste gang var da vi skulle sige farvel. Jeg fik lov til at
fremhæve alle de gode stifindere der var med på denne
sommerlejr. At opleve en flok 10-12 årige, efter 7 dage i
lejr, give det sidste de har og nedbryde en lejr på mindre
en 40 minutter er stort. At se og opleve at Vi, De Gule
Spejdere kan reducere opgaven og ophøje nedbrydningen
af en lejr til en event som alle 85 stifindere synes er det
bedste i verdenen, det er sku stort.
Under lejren har der været mange oplevelser som jeg
ikke ville være foruden. De gode venner jeg fik under
for- og efterlejr. Støtten til Camilla i depotteltet(tak til
Martin). Glæden ved at give ungerne lidt sjov i gaden
med lejravisen(undskyld til Mads fordi jeg sjældent var i
lejren). Og storheden af at opleve lejrene med ulve, stifindere,
spejdere, pionere og alle I gode mennesker.
Kære spejder venner.
Jeg har været spejder i 31 år. Da jeg i 1978 gik ind i Kulsvierhytten
på Poppelgangen i Hillerød, var det til Bent i Gul
Uniform. Han var den sidste i Christian Den Fjerdes Trop
der gik i gul uniform. Jeg fik Blå striksweater og hver uge
var jeg stolt af at melde Grøn bande parat til Lederen i gul
uniform. Igennem årene har jeg haft mange gode spejder
oplevelser og talrige af lejre hvor jeg har mødt den gode
spejder sjæl. Men på årets korpslejr har jeg endelig igen,
oplevet den samme stemning jeg følte, da jeg for første
gang gik ind i spejderbevægelsen og meldte: GRØN BAN-
DE, 5 MAND MELDER KLAR.
Tak til jer alle og tak til Margon, Leif, Bente, Stinus, Petra,
Henning, Basse, Camilla og til Frank, fordi jeg fik lov til at
opleve den storhed og stolthed vi Gule spejdere har.
Hilsen Morten B
19

Vi er to fra Fugl Phønix, som i sommerferien
har været på Jamboree i
Canada - i Brampton udenfor Toronto,
Ontario, som ligger i den sydøstlige del
af Canada. Den blev ikke så stor, som
vi havde forventet, da vi meldte os til
– men til gengæld fik vi meget bedre
mulighed for at lære folk ordentligt
at kende og mødte nogle fantastiske
mennesker. Som de eneste danskere
fik vi en masse opmærksomhed og
var stolte over at hejse Dannebrog
derovre.
Vi fløj fra Heathrow i London til Pearson
International Airport sammen
med 22 spejdere og ledere fra BPSA 1.
Earley, en engelsk spejdergruppe fra
Reading vest for London.. Stor var vores
overraskelse, da vi så, at vi skulle
køres ud til lejren i én af de gule skolebusser,
man altid ser på film. Pga.
en tidsforskel på 5 timer blev det en
meget lang dag – og da vi var færdige
med at slå lejr og spise KFC, havde vi
været vågne i mere end 20 timer.
Vi ankom et par dage inden den officielle
åbning og havde derfor lidt tid til
at lege turister – al transport foregik
med de gule skolebusser, så dem fik vi
kørt mange kilometer i i de følgende 2
uger. Vi var den næste dag i Toronto,
20
hvor vi sejlede på Lake Ontario i et
flot gammelt træskib. Lake Ontario er
den mindste af de meget store søer
derovre, men er bredere end den Engelske
Kanal...alting ér virkelig større
”over there”. Vi var lidt trætte den
dag pga. jetlag, men fik alligevel lavet
bålsteder, trefødder og lært at hejse
madvarer højt over jorden eller lukke
dem inde i kasser, der var forsvarligt
lukkede – ellers spiste vaskebjørnene
vores mad om natten... vi nåede også
at få hygget lidt omkring bålet, inden
vi gik i poserne.
Jamboreen blev åbnet på vores 3. dag
med flaghejsning, hvorefter der var
en aktivitet, hvor man hos hinanden
skulle bytte sig til 20 forskellige små
kort - på den måde lærte man en hel
masse at kende med det samme.
Vi oplevede en del aktiviteter, som var
meget anderledes end det, vi normalt
forbinder med spejderlejr – f.eks. gladiatorhoppeborg,
bueskydning og
klatrevæg. Det var meget mærkeligt,
når man kommer fra Danmark, men
også meget sjovt at opleve.
Englænderne satte dog gang i et stort
fællesbyggeri af en indgangsportal –
men det var med de grene og træer,
vi kunne finde i skovbunden i området.
Og der var medbragt sisal til for-
målet ...vi er stolte af at kunne sige,
at det er noget, de har lært af danske
spejdere!
Jeg fik også lært mine nye engelske
spejdervenner at lave og spise havregrød,
hvilket var en stor succes ...det
er jo helt umuligt for en dansk spejder
at leve af bacon, pølser, bønner,
vafler og hvidt brød i længere tid...
Der var en aften besøg af nogle indianere,
der trommede og dansede for
os - de fortalte om deres folk, dans og
traditioner, og det var en meget spe-
ciel oplevelse.
Da vi næste dag skulle på besøg i en
gammel indianerlandsby, troede vi
alle, det var en ”levende” indianerlandsby
...men det var et museum,
lidt ligesom Trelleborg. Og det er lidt
vildt, for husene ligner lidt vores vikingehuse,
selv om det ligger på den
anden side af jorden. Ved siden af
denne landsby ligger der en sø, som
er så smal og dyb, at der er meget
koldt og ingen ilt og cirkulation i den
nederste tredjedel – den øverste del
af søen er meget ren og klar, og der
lever skildpadder i den.

Om torsdagen havde alle fra vores
gruppe inviteret en canadisk gæst til
dansk/engelsk morgenmad - det var
lige dén morgen et forfærdeligt regnvejr,
så det var en blandet fornøjelse
at have tidlige spisegæster. Vi kan
anbefale ahornsirup til havregrød ;-)
Senere på dagen besøgte vi et stort
shoppingcenter og var inde og se den
nye Harry Potterfilm.
De fleste dage var der mulighed for at
deltage i forskellige aktiviteter – om
fredagen var der foruden fiskeri også
kanoer på søen. Om aftenen var der
stort fælles lejrbål.
Dagen efter var der afslutning, hvor
alle sang deres nationalsang for flaget
– og vi sang ”Der er ingenting der maner”
med klar og tydelig stemme ...en
oplevelse vi aldrig glemmer!! Herefter
var det tid til at tage afsked med
nogle af canadierne, som var nødt til
at rejse den dag.. Vi bad dem afslutte
med ”Slangen” – de fandt denne tradition
meget smuk, og ville bruge den
i fremtiden...
Vi var inde på Rogers Centre i Toronto
og se en baseballkamp, i pauserne
lavede vi en masse larm og hoppede
med vores flag, så vi kom på storskærmen...den
skulle egentlig hedde
kæmpeskærmen, for den var ENORM
– ligesom resten af stadion. Hen under
aften var vi i CN Tower ..den er
447m høj og 147 etager og er verdens
højeste bygning (lidt endnu), og udsigten
deroppefra er fantastisk.
Niagara Escarpment er en mange
hundrede km lang klippeformation
efterladt af istiden – der er en smuk
vandrerute på 850 km, hvor vi gik hike
i to dage …dog kun på ca. 25 km Man
skal være yderst forsigtig, hvis man
har et ærinde bag et træ – der gror
i området store mængder af planten
giftig efeu, som efter sigende er mange
gange mere ubehagelig at møde
end brændenælder og 2 generationer
af canadiske myg – som er meget
værre end de svenske!!!!
Den sidste dag besøgte vi Niagara
Falls. Det var en fantastisk ubeskri-
velig oplevelse at være så tæt på de
brølende vandmasser. Vi var nede i
en tunnel, der mundede ud lige ved
siden af det største fald, vandtrykket
og larmen var enorm – man kunne
faktisk slet ikke tale sammen. Vi var
også ude at sejle med en båd, der sejlede
helt tæt forbi faldene. Man kan
slet ikke se den midterste del af faldet
pga. den dis, der dannes af vandets
sprøjten...
Næste dag var det en flok trætte og
glade spejdere, der fløj tilbage til England..
Det har været en oplevelse for livet –
og vi har mødt så mange dejlige mennesker.
Glade Spejderhilsner
Magnus og Dorthe Klink
Fugl Phønix
21

22
Ledertræning
Det er i år SKJOLDUNGERNE har fornøjelse at invitere dig til årets
ledertræning.
Hvor: ”Lejrskolen” ved Høve strand
Asnæs Lyngvej 11, 4550 Asnæs.
Hvornår. 21. – 22. november 2009
Program:
Lørdag 21. november
12-13 Indkvartering, samt sandwich
13.00 Flaghejsning og velkomst
13.15 Diverse nyheder fra Korpset
14.15 Udendørs aktivitet
16.15 Genmøder sammen med kaffe og kage
17.45 Fremlæggelser
19.00 Middag
21-22 Aftenunderholdning
22- Alm. hygge
Søndag 22. november
8.00 Morgenmad
Rydning af værelser
9.00 Flaghejsning
9.15 Udendørs aktivitet
12.00 Frokost
13.00 Afslutning
Ret til ændringer forbeholdes
Det koster 200,- kr. pr. person at deltage, korpset yder kørselstilskud efter
gældende regler.
Bindende TILMELDING foretages gruppevis til jette@gulspejder.dk
ABSOLUT SENEST DEN 1. NOvEmBER
Gul Spejder Hilsen
Skjoldungerne

Tør vi vise vores sociale ansvarlighed?
Aviser og medier bringer utallige artikler
om miljø, ernæring og global
opvarmning. Det er det hotteste politiske
emne – og særligt op til topmødet
i december i København. Det
politisk korrekte er på mode, og min
påstand er at dette kan det være til
stor gavn for spejderarbejdet.
Skal vi som spejdere ride med på denne
bølge – eller har vi i realiteten hele
tiden været med på den?
Som spejdere er det en del af vores
opdragelse at vi skal værne om miljøet.
I mange henseender lever vi
op til det politisk korrekte, vi bruger
naturen aktivt, vi får sund motion til
hjerne og krop, vi rydder altid op efter
os og mange af vores oplevelser
sker på naturen præmisser.
Energi og miljø
Der, hvor det nok halter mest, er i vores
hytter og ved transport. Mange
spejderhytter er opvarmet med elvarme
og er dårligt isoleret. Der anvendes
glødepærer og store halogen
spots til belysning, dette kan erstattes
med alternative energi former til opvarmning,
og anvendelse af sparepærer.
Ved transport kan vi tænke over om vi
skal transportere spejdere i private biler,
med bus eller kollektiv transport.
Tør vi have en holdning
Det forpligter at have en holdning til
miljø og ernæring, og spørgsmålet er
om vi tør.
• Vil vi arbejde for at fortrinsvis at
benytte danske råvarer og økologiske
varer?
• Vil vi arbejde aktivt med at lave
sunde kostplaner på lejre eller bare
gå efter det billigste der kan gøre
spejderne mætte, og som er let at tilberede?
• Skal vi arbejde mod at reducere den
miljøbelastning vores hytter giver?
Hvis vi tør have en holdning til dette,
og melder den ud, så tror jeg at dette
kan være med det styrke tilgangen til
spejderarbejdet.
Det er vigtigt, at vi positionerer os,
og viser omverdenen at vi rent faktisk
værner om miljøet, giver gode
naturoplevelser, får motion på en
god måde og lærer spejderne at hvad
sund og nærende kost er. Principielt
er der intet nyt i dette værdisæt for
spejderbevægelsen, men vi skal være
El-leverandør
bedre til at kommunikere dem ud.
Se blot hvor meget PR og positiv omtale
der var af BlåSommer, hvor der
var fokus på miljø og energi.
Ved at tydeliggøre vores værdier, vil
flere forældre lave et aktivt tilvalg for
deres børn. Børnene skal gå til spejder
for den sunde fritidsbeskæftigelse
og det ”politisk korrekte” værdisæt
vi står for.
En aktiv profilering kan selvfølgelig
ikke stå alene. Kernen i grupperne
er det engagerede lederteam og den
velfungerende gruppestyrelse.
I dette nummer af spejdersport har vi
samlet en række artikler om energi,
miljø og ernæring.
Med spejder hilsen
Stinus
Links
www.elsparefonden.dk
www.elpristavlen.dk
www.sparenergi.dk
www.dds.dk/klima
På www.elpristavlen.dk kan I få en oversigt over de elleverandører,
der er i jeres område, og hvilken pris i
skal give for strømmen. Der kan nemt være mulighed
for at opnå besparelser – eller at gå en grønnere profil
i jeres indkøb af el.
23

Spis sundt - også på spejderturen!
Det er weekend og tid til at
komme ud i den friske natur med
spejdervennerne – og hvad er
mere oplagt end at lade det, der
kommer ind, være ligeså naturligt
og sundt, som det der opleves i
det ydre?
Af Katrine Tschentscher Andersen,
Cand. Scient i Human Ernæring
Som ung og aktiv er det vigtigt
med en sund kost, der giver dig de
næringsstoffer, din krop har brug
for – for at vokse, holde en naturlig
vægt - og holde hoved og mave i
topform. På spejderture er det ofte
spejderlederne, der bestemmer, hvad
du skal spise – og derved træffer valg
om din sundhed!
Desværre lever kosten på
spejderturene ikke altid op til de
simple rettesnore for en sund kost,
men det er i virkeligheden ikke så
svært (om end lidt tungere i bagagen)
at indføre sund mad på turen.
Praktisk anvendelige råd, der
tilgodeser de særlige omstændigheder
på vildmarksture og andre udflugter
for spejdere vil være:
Start dagen groft! Havregrød med
rosiner, hørfrø og mandler er en super
sund og mættende start på dagen.
Husk at tilsætte en smule salt – for
en bedre smag - og drik gerne et stort
glas minimælk til.
Havregryn er rige på fuldkorn, som
mætter længe og hjælper med at
holde en sund vægt. Mandler og
hørfrø indeholder sunde fedtsyrer
og kostfibre, der gavner tarmsystem
24
og hjernefunktion. Sammen med
rosiner giver nødder en god smag til
grøden. Fedtfattige mejeriprodukter
som minimælk, yoghurt og skyr giver
kalk til knoglerne og mange andre
vitaminer og mineraler, som kroppen
har godt af – specielt børn og unge i
voksealderen.
Frokost og aftensmad behøver
ikke være meget anderledes fra
det normale – blot skal der tænkes
mange grønsager ind i begge dele.
Grønsagerne må gerne være rå, men
konserves eller syltede grønsager
tæller også med i de 6 om dagen!
Til frokosten klares det ved at spise
sine rugbrødsmadder med agurk,
peberfrugter, gulerødder, tomater,
syltede agurker eller rødbeder. Til
aften kan man komme ekstra flåede
tomater i sovsen eller fylde flere
grønsager i de normale retter.
I det hele taget behøver man ikke
vende alting på hovedet og finde på
nye frokost og middagsretter, for at
leve sundt. Ved at spare på fedtstof,
bruge fedtfattige mejeriprodukter og
fedtfattigt kød, gøres en ret hurtigt
langt sundere – det er nemlig specielt
det fedt, der kommer fra dyr, som er
skidt for os.
Fødevarestyrelsens ”De 8 kostråd” er overordnede anvisninger
til sunde kostvaner, som gælder alle, unge som gamle. Børn fra
4-10 år bør dog spise 300-500 gram frugt og grønt om dagen i
stedet for 600 gram.
Fuldkorn
Det er også let at få flere fuldkorn ind i
kosten – vælg altid fuldkornsrugbrød,
fuldkornsbrød og fuldkornspasta (kig
efter mærkatet med den lille glade
mand). Kartofler og brune ris er gode
mættende alternativer med masser
af kostfibre.
mellemmåltider skal der til,
specielt når der knokles igennem
på spejdermaner! Et skud ekstra
energi formiddagen eller eftermiddag

har vist at have en positiv effekt på
hukommelse og opmærksomhed
blandt børn. Frugt som bananer og
æbler, en håndfuld nødder og tørret
frugt, en fuldkornsbolle med ost,
eller måske et par stykker helt mørk
chokolade (over 50 pct. kakao) gode
valg.
Frugt er rig på vitaminer, mineraler,
kostfibre og en masse andre aktive
stoffer, som gavner vores helbred.
Nødder og tørret frugt er også sunde
kilder til vitaminer og mineraler, men
fordi energiindholdet er højt, anbefales
det at nøjes med en håndfuld om
dagen.
At et par stykker mørk chokolade (ca. 20
gram) ligefrem kan anbefales som en del
af en sund kost vækker måske undren,
men mørk chokolade indeholder
sunde fedtstoffer og blandt andet
polyfenoler, som man har set virker
forebyggende på hjertekarsygdom og
kræft. På spejderturen tænker du nok
ikke over sygdom, men mere på at
være tilpas mæt og kunne klare dagens
udfordringer – og også her har mørk
chokolade en fordel, idet man har
fundet en kraftig mættende effekt.
Hele dagen er det selvfølgeligt vigtigt
at slukke tørsten i vand! Sodavand og
saft indeholder en masse sukker – så
meget at man faktisk anbefaler at børn
og unge max. drikker ½ liter om ugen!
Sukkersødede drikkevarer giver huller i
tænderne, øger risikoen for overvægt
og tager appetiten for mad, der
indeholder næringsstoffer, vitaminer
og mineraler.
Usund kost kan have en negativ
indvirkning på læring og adfærd hos
børn. Et skift til mad, der følger de
officielle kostråd vil derfor sandsynligvis
på kort sigt medføre forbedret
opmærksomhed, hukommelse og
læring hos barnet. På længere sigt
vil sunde kostvaner hjælpe med at
holde normalvægten og mindske
risikoen for at udvikle sukkersyge og
hjertekarsygdom.
Økologi og bæredygtighed
Et andet aspekt af sund kost er
selvfølgelig økologi og bæredygtighed.
Er pengene til det, kan der være god
fornuft i at vælge spejdermaden med
omhu og være kritisk overfor, hvilket
land maden kommer fra, og hvordan
maden er produceret. Skal maden
være økologisk og fri for rester af
sprøjtemidler? Hvad med dyrevelfærd?
Og vil man som spejder spise fisk,
der er overfiskede eller fanget med
fangstmetoder, der skader havmiljøet?
Det er altid godt at være kritisk for,
hvad du kommer i munden – det bliver
jo trods alt en del af dig.
Læs mere om sund mad på www.
altomkost.dk.
Alt tæller med
Gevinsten ved at være fysisk aktiv kan
ikke spares op – brug derfor kroppen
hver dag. Det er ikke nødvendigt at
være fysisk aktiv 30 minutter i træk.
Den fysiske aktivitet må gerne være
delt op i mindre perioder af 5-10
minutters varighed. Alle former for
bevægelse, der øger pulsen og åndedrættet,
tæller med. De positive
effekter af fysisk aktivitet stiger, hvis
du bevæger dig i mere end 30 minutter
og med større intensitet. Hvis
du har brug for at tabe dig, skal der
mindst 60 minutter til om dagen.
Hvad er fuldkorn?
Fuldkorn kan både være hele og forarbejdedekerner
– fx knækkede eller
malet til fuldkornsmel. Det vigtige er,
at alle dele af kornet er taget med –
også skaldele og kim. Det er nemlig
her, at de fleste fibre, vitaminer og
mineraler sidder. Fuldkorn bliver
brugt i mange produkter fx rugbrød,
lysere fuldkornsbrød, havregryn,
mysli og fuldkornspasta. Og faktisk
er det vigtigt at spise fuldkorn fra
forskellige produkter. Så varier dine
kilder til fuldkorn. På www.fuldkorn.
dk finder du mere information om,
hvordan du nemt finder de sunde
fuldkornsprodukter, når du handler.
Hvad tæller med i “6 om dagen”?
6 om dagen er 600 gram frugt og
grønt. Fx 3 stykker frugt og 3 portioner
grønsager på hver 100 gram.
Frugt og grønsager i maden tæller
også med fx i sammenkogte retter,
wokmad eller på pizzaen. Vejer en
portion frugt/grønt 200 gram, tæller
den for to. Eneste undtagelser er, at
kartofler ikke tæller med, og at juice
kun tæller for én af dine 6 om dagen
– selv om du drikker flere glas.
25

Woodcraft
Af Jens Toftegaard Andersen
I De Gule Spejdere i Danmark bruger
vi ordet woodcraft om det spejderarbejde
der har med naturkendskab at
gøre. Emnet er meget stort og en af
grundpillerne i vores spejderarbejde,
da rigtigt spejderarbejde foregår i naturen.
Når vi som gule spejdere siger
at vi dyrker det traditionelle spejderarbejde,
menes det f.eks. at størstedelen
af vores spejderarbejde foregår
udendørs. Spejderarbejde er friluftsliv.
Derfor er kendskab til vores natur
og forståelse for vores økosystemer
i dagens Danmark af stor vigtighed.
Samfundet omkring os udvikler sig
i rivende hast og vi er i dag alle en
del af en forbruger kultur, et køb-ogsmid-væk
samfund. Danmark er på
mange områder er et forgangsland
inden for miljøområdet, men der er
lang vej endnu. Nu er der dog kommet
stor fokus på klimaet i forbindelse
med konferencen i København,
men hele det generelle miljøområde
må ikke glemmes, selvom der ikke fokuseret
så meget på dette netop nu i
medierne. Men nu lidt om klimaet.
I bund og grund er vi ret klimavenlige
når vi tager på spejderlejr. Selvom
vi har et forbrug af materialer på en
lejr, så er det stadig langt fra så meget
som til hverdag. Så når vi er af sted
har vi overordnet set nok en positiv
påvirkning på vores CO2 udledning.
Derfor kan vi dog sagtens tænke over
vores forbrug. Og det gælder også når
vi ikke er på lejr.
Som gule spejdergrupper bør vi gå
foran ved at skære på CO2 udledning.
Der er en række ting man kan gøre
ved spejderhytterne rundt omkring i
landet. Bygninger er en af de største
energiforbrugere i samfundet. Mel-
26
lem 30 og 40 procent af Danmarks
samlede energiforbrug anvendes til
opvarmning, ventilation og lys i bygninger.
Der er mange steder man kan
gøre indsats og samtidigt spare på
elregningen. Vi kan ikke nå omkring
dem alle, men her er lige et par gode
idéer.
Energi forbedringer i hytter
Der kan opnås store energibesparelser
gennem energimæssige forbedringer
af ruder og vinduer. En stor del
af varmen i almindelig boliger forsvinder
ud gennem vinduerne. Det er der
gode muligheder for at gøre noget
ved når ruder eller vinduer skal udskiftes
eller forbedres.
Energiforbruget kan ligeledes mindskes
ved at sikre sig at spejderhytten
er velisoleret, men det er lige så vigtigt
at sikre, at ens varmeanlæg kører
optimalt. Man kan overveje om den
gamle kedel skal udskiftes eller om
den skal optimeres. Under alle omstændigheder
bør der være noget
tidsstyring på så der kun er varme på
når hytten er i brug.
Grib Skov Trop fik i 2008 installeret en
varmepumpe. En varmepumpe fungerer
ved at flytte energi fra et lavere
temperaturniveau (omgivelserne)
til et højere temperaturniveau (husets
opvarmningssystem). Processen
er identisk med den, der foregår i et
køleskab, men med en varmepumpe
føres der energi ind i bygningen, hvor
der i et køleskab føres energi ud af
skabet. Installeringen blev finansieret
ved et tilskud fra Hillerød kommune.
Gruppen måtte selv betale 20 t.kr.
, men dette er sparet ind efter 5 år.
Førhen var hytten hovedsagelig varmet
op med elvarme, så det har med-
ført en betydelig CO2 reduktion.
Endelig er det en god idé at få installeret
lyssensorer i og omkring hytten.
Det er rart at lyset tænder af sig
selv når man ankommer, men man
undgår især at lyset står og brænder
i flere dage, hvis nogen har glemt at
slukke efter sig. Tænk samtidigt over
at installere sparepærer indendørs og
udendørs. Det betaler sig ind på sigt.
Få også kigget jeres el-forbrugende
apparater efter. Står der gamle køleskabe
og frysere og buldrer derudaf.
Læs meget mere på Energi styrelsens
hjemmeside www.ens.dk under ”Forbrug
& besparelser” og Klima & CO2”.
Under ”Information om energibesparelser”
kan man finde meget information
om de forskellige spare muligheder
der forefindes.
Få også kigget jeres el-forbrugende
apparater efter. Står der gamle køleskabe
og frysere og buldrer derudaf.
Læs meget mere på Energi styrelsens
hjemmeside www.ens.dk under ”Forbrug
& besparelser” og Klima & CO2”.
Under ”Information om energibesparelser”
kan man finde meget information
om de forskellige spare muligheder
der forefindes.

Hvad er CO2 og hvorfor hedder det drivhuseffekt?
CO2 er en drivhusgas der opstår når noget rådner eller
forbrændes. Når man brænder træ af er det CO2 neutralt
da træet da det voksede optog den sammen mængde
CO2. Men når der brændes olie og gas af så udledes der
CO2. Det skyldes at olien og gassen tages fra undergrunden,
hvor den har ligget i millioner af år og derved øges
mængden af CO2 i atmosfæren voldsomt på en meget
kort årrække.
De gasser der ligger rund om jorden virker som et drivhus,
da den holder på varmen fra solen. Drivhusgasserne
tillader solens kortbølgede stråling at passere jordens
atmosfære nogenlunde uhindret, mens de samtidig kan
absorbere en del af den langbølgede varmeudstrålingen
fra jorden, der reflekteres, når sollyset rammer jorden.
Derved bliver jorden opvarmet, ligesom i et drivhus.
Reducer dit CO2 udslip – tag cyklen på spejdertur!
Tænk over klimaet når du laver spejderarbejde
- både på møder og ture?
Som spejder bør vi være proaktiv i
vores handlinger. Det ligger dybt i vores
motto – vær beredt. Dette gælder
også med hensyn til miljø og klima. Vi
skal tænke over konsekvensen af vores
handlinger. Andet steds du bladet
kan du læse om hvad du kan gøre ved
gruppens hytte. Derudover er der meget
vi kan gøre i det daglige spejderarbejde.
Vi skal ikke gå hen og ændre
fundamentalt i vores spejderarbejde,
for vi skal huske at selvom vi bruger
alverdens udstyr og materialer, så har
vi på en tur et lavere CO2 udslip end
hvis vi havde siddet derhjemme. Dette
er ikke en prædiken men blot lidt
idéer som vi alle kan være opmærksomme
på. Der er stadigvæk mange
ting at tage fat på – og mange af de
idéer jeg kommer med er egentlig
meget grundlæggende spejderaktiviteter.
Klimakampagnen 1 ton mindre
1 ton mindre kampagnen opfordrer danskerne til at
mindske deres personlige CO2 udslip. Mange tusinde har
allerede taget det første skridt. 1 ton mindre kampagnen
har siden marts 2007 engageret danskerne i at nedbringe
deres udslip af CO2 til gavn for klimaet og opfordret dem
til at spare 1 ton CO2 på et år.
Kampagnens målsætning er at øge befolkningens vidensniveau
om klimasagen og at give konkrete forslag til,
hvordan man som privatperson kan nedsætte sit personlige
udslip af CO2 gennem dagligdags-handlinger og ved
at følge simple spareråd. De mange gode råd kan findes
på kampagnens hjemmeside www.1tonmindre.dk.
På hjemmesiden kan I beregne jeres CO2 udslip og finde
masser af gode informationer. Prøv at regn gruppens CO2
udslip ud og tænk over hvad I kan gøre for at nedsætte
det.
Spejderliv er friluftsliv – så hvorfor køre dertil i bil?
• Undgå at lave mad i stanniol og foliebakker.
Lav primimad – det er også
sjovere, mere udfordrende og smager
bedre.
• Tag cyklen på spejdertur. Det var
helt normalt, hvis man går et par årtier
bagud. Og samtidigt giver det lidt
god motion.
• Anvend offentlige transportmidler
evt. kombineret med cykling.
• Genbrug materialer. Brænd ikke rafter
af, splejs og behandl tovværk godt
så det holder længe, pas godt på jeres
materiel osv. (Igen helt grundlæggende
gule spejderværdier)
• Anskaf sejldug til overdækning i stedet
for presenning. Sejldugen holder i
mange mange år.
• Prøv som gruppe at tænke over hvor
meget træ I har brændt af og plant jeres
grund til med træer i tilsvarende
mængder. Plant spejdergrunden til
med frugttræer som I kan høste.
• Tænk over materialeforbruget i
planlægningen af aktiviteter – tal om
det – forklar hvorfor vi gør som vi
gør.
• Genbrug stofposer og lignende i
stedet for plastikposer, både når du
pakker og køber ind.
• Planlæg madlavningen, så I bruger
årstidens grønt og frugt og spar på
kødet.
• Sæt en maks. badetid hvis I er på
hyttetur.
• Tænk over vandforbruget – både i
hytten og på tur.
• Tænker i over jeres indkøb? Køber
I økologisk, dansk producerede varer,
eller bare det billigste fra Netto.
27

Yderligere stramning af våbenloven
I de senere år er våbenloven blevet
skærpet betydeligt, dette er sket som
led i politikernes ønske om at reducere
mængden af våben i nattelivet
og som led i bekæmpelsen af bandekriminalitet.
Der er sket stramninger i
2007, 2008 og senest juni 2009. Dette
har rent faktisk stor betydning for os
spejdere.
Korpsstyrelsen vil opfordre alle ledere
og forældre til at læse nedenstående
udklip af våbenloven og bemærkninger
til den skærpelse, der kom af våbenloven
i 2008.
Spejderarbejdet er ”anerkendelsesværdig
aktivitet” efter våbenloven.
Det er derfor tilladt for os at bære
en foldekniv over 7 cm, en dolk eller
en foldekniv med låsbart blad. Men
dette gælder kun når vi udfører aktiviteten,
dvs. når vi er til spejdermøde
eller på tur.
Transporten af kniven til og fra spejderaktiviteten
skal ske ”direkte”. Det
er denne bemærkning, om at transporten
skal ske direkte, du skal være
særligt opmærksom på. Hvis du f.eks.
på vej til spejdermøde, hvor du er i
uniform og har kniv med dig, og lige
skal indkøbe lidt dagligvarer eller lign.,
28
kan dette få alvorlige konsekvenser.
Bekendtgørelse af lov om våben og eksplosivstoffer
Herved bekendtgøres lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1316 af 26. november 2007, med de ændringer,
der følger af § 4 i lov nr. 490 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr.
500 af 17. juni 2008 og § 3 i lov nr. 501 af 12. juni 2009.
Uddrag af loven:
§ 4. På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder,
i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt
at bære eller besidde kniv eller dolk, medmindre det
sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri
eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt
formål. Forbuddet omfatter dog ikke
foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses
i udfoldet position.
§ 10. Med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under
skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år straffes
Det betyder, at du ikke tager den direkte
vej til aktiviteten, hvor det er tilladt
at gå med kniv – og denne overtrædelse
af våbenloven kan give straf
på 7 dage i fængsel. (Dette forudsat,
at kniven er en dolk eller en foldekniv
under 7 cm. ).
Der er dog en lempelse, idet der ved
særlig formildende omstændighed
alene straffes med en bøde. Dette er
nævnt i forarbejderne til loven som:
”Hvis der foreligger særlig formildende
omstændigheder, f.eks. hvis en
person, der har været på fisketur, ved
en forglemmelse fortsat har sin kniv
i en taske ved et efterfølgende besøg
på en restauration, kan der i førstegangstilfælde
idømmes en bøde i stedet
for fængsel. ”
Bemærkning fra ministerens skriftlige
fremlæggelse af L171 (2007/2 SF.L L
171)
Du skal være opmærksom på, at hvis
du har et multitool – Gerber – Leatherman
eller lign. Og bladet kan låses.
Så er kniven omfattet af våbenloven.
Endvidere er der flere Leatherman /
Gerber og andre knive, som kan defineres
som enhåndsbetjente våben,
og dermed er helt ulovlige. Det er hvis
der er ”hul” i klingen, se dette billede
fra www.leatherman.dk:
Det er forbudt af have en kniv med en
klinge på over 12cm, da det anses for
et blankvåben.
Vi kan kun opfordre alle til at have
en skærpet opmærksomhed omkring
overholdelse af våbenloven.
Der er ingen grund til at udfordre lovgivningen,
og risikere en ubehagelig
oplevelse med retssystemet.
MGSH
Stinus
Pva. Korpsstyrelsen
den, der overtræder §§ 1-2 a, 2 c, 2 d og § 5, stk. 1, § 6,
stk. 1, § 7, § 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 1. På samme måde
straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
overtræder § 7 a, stk. 2.
Stk. 2. Overtrædelse af § 4, stk. 1, straffes med fængsel
indtil 2 år, under særlig formildende omstændigheder dog
med bøde.
Stk. 3. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der
fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller
under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Strafudmålingen er nævnt i L 171, Forslag til lov om ændring
af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven og lov

om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrkelse af indsatsen mod
ulovlige skydevåben og knive på offentligt tilgængelige
steder).
Uddrag:
”...Formålet med loven er at styrke indsatsen mod ulovlig
besiddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængelige
steder.
•
at der i førstegangstilfælde som hovedregel skal udmåles
en straf på 7 dages fængsel for ulovlig besiddelse
af kniv på offentligt tilgængeligt sted, og…”
Fortolkningsbidrag, hentet fra folketingets behandling af
lovforslag L 171 og spørgsmål til ministeren:
Svar fra justitsministeren om afgrænsning af begrebet
anerkendelsesværdig formål.
”Efter bestemmelsen er det således forbudt at gå med
kniv, hvis den bæres blot til pynt eller lignende, eller den
ikke skal bruges til noget bestemt. Det er heller ikke tilladt
at bærekniv f.eks. med henblik på at skulle forsvare
sig eller andre, hvis der eventuelt skulle opstå en truende
situation.
Skal kniven derimod anvendes som værktøj i (lovligt) erhverv
eller bruges i forbindelse med jagt, lystfiskeri og
sportsudøvelse, er det tilladt at bære den på offentligt
Notitser
Grejbank
Vil du have spejderne med ud at sejle
kajak, men har ikke råd til udstyret?
Måske skulle du gå i banken; Grejbanken.
En grejbank er et sted, hvor man kan
låne forskelligt friluftsudstyr, for eksempel
kanoer, mountainbikes, kikkerter,
våddragter og meget mere.
Grejbankerne kan være placeret på
efterskoler, ungdomsskoler, højskoler,
naturcentre, frilufts-gårde og lignende.
Der lånes grej ud til institutioner under
de organisationer, der står bag
grejbanks-ordningen, samt andre
børne- og ungdomsgrupperinger,
f.eks. folkeskoler, klubber og spejdergrupper.
Se her: www.grejbank.dk
sted.
Ansøgning om tilskud fra
Friluftsrådet – Frist 1. juli
1. juli er der frist for ansøgning om
støtte til projekter i din gruppe. I kan
få støtte til mange forskellige formål
– udstyr, bålpladser, rafteskure, opbevarings
lade, naturformidling osv.
Det er en god ide at hente inspiration
til ansøgningen på Friluftsrådets
hjemmeside. Her kan I få ide om hvad
der kan ansøges om, og hvordan ansøgning
skal udformes.
(der kan også søges 1. november og
1. marts. )
Søg tilskud fra fonde
På Dansk Ungdoms Fællesråds hjemmeside
er der under punktet >tilskud
> tilskud fra fonde, oplistet en række
fonde I kan søge om tilskud til jeres
aktiviteter og projekter.
Det gælder også, når kniven bæres, mens den pågældende
person er på vej direkte til eller fra den pågældende
aktivitet. Opregningen i lovteksten er ikke udtømmende,
jf. ordene ”eller andet lignende anerkendelsesværdigt formål”.
Således vil kniv også kunne bæres som led i anden
lovlig fritidsaktivitet. Dette gælder f.eks. for spejdere og
andre, der dyrker friluftsvirksomhed og i den forbindelse
anvender kniv.
Svar fra justitsministeren om unge under 18år kommer i
fængsel ved overtrædelse af våbenloven
…Særligt med hensyn til ulovlig besiddelse af knive på offentligt
tilgængelige steder bemærkes, at det er forudsat
i lovforslagets bemærkninger, at straffen for unge under
18 år kan gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste,
hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Det bemærkes, at efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk.
2, skal dømte under 18 år, som skal afsone en fængselsstraf,
anbringes i institution mv., medmindre afgørende
hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden
for fængsel eller arresthus. Unge under 18 år vil således
som udgangspunktikke skulle afsone en fængselsstraf i et
fængsel eller arresthus.
Det er kun meget få grupper der har
udnyttet mulighederne for at søge diverse
fonde til projekter. Det gælder
om at være aktiv og forøge jeres muligheder
med økonomisk tilskud.
På hjemmesiden kan du også finde inspiration
til brug for jeres gruppe og
gruppens udvikling.
29

Nyt fra museet
Vi håber, at I nød vores lille museumsudstilling på korpslejren.
Vi glædede os i hvert fald over den store interesse.
Vi havde regnet med de mange besøgende ledere og
gæster på jubilæumsdagen, men at ulveungerne i stort
antal besøgte udstillingen og tog billeder af genstandene,
var en glædelig overraskelse. Største attraktion for ulvene
var ubestridt den gamle uniform, der blev omtalt som
”Lille Pers” spejderuniform fra ”Far til 4” filmen. Dengang
var ulvene iført en blå bomuldstrøje og den ulvehue, som
vi også anvender. Stor var overraskelsen for René (TL for
Skjoldungerne), da han i udstillingen pludselig genfandt
sin gamle patruljestander fra de tidlige spejderår. Den fik
vi for et par år siden indleveret fra Tåstrup.
I forbindelse med jubilæumsarrangementet modtog vi en
række spændende effekter til samlingen. Bent Bjerring
donerede en større samling gamle spejdermærker. Fra
Erik Sennels fik vi overrakt en samling af korrespondancen
fra korpsets oprettelse. Bente Wilcke havde i bunden
af sin sykasse fundet en stak af de duelighedstegn som
korpset selv fremstillede for et par årtier siden. ”1.
30
De Gule Spejderes Museum
søger spejder effekter fra de seneste 100 år
Kan DU hjælpe ?
Vi søger uniformer & Spejdergrej. Mærker og duelighedstegn. ” Spejdernes
Magasin”, bøger & blade. Standere, dagbøger og meget meget mere.
Kontakt:
Museumsinspektør Torben Petersen
Baunevænget 3, 3480 Fredensborg
Tlf: 48 48 46 55
E‐mail: ole.lumholt@email.dk
Hjemmesyede duelighedstegn
Næstved” indleverede en stak af de duelighedstegn vi
fik fra ”B-P Scouts” i England. Svend Andersen indleverede
korpsets oprindelige gæstebog og fra spejdere i
Rold Skov området fik vi en god samling spejderbøger
foruden en af Danmarks ældste soveposer. Jens Langkniv
og Frederiksborg trop indleverede fire af Jens Andersens
fremstillede brændemærker fra turneringer. Det er
Jens´ ønske, at de mange brændemærker han har lavet,
samles i museet hvorfra de så kan udlånes til kommende
turneringer.
Gæstebog med hilsen fra korpsets sti ft else

Jubilæumsbogen
Jubilæumsbogen er snart på gaden.
Jeg venter i øjeblikket spændt på at
bogtrykkeren sender mig det første
samlede udkast til korrektur læsning.
Foreløbig har jeg modtaget til og med
side 208.
Jeg vil gerne sige tak til alle dem, der
har hjulpet med at samle materiale
til bogen. Det nærmest væltede ind
med post lige op til deadline. Jeg tror,
at jeg i de sidste tre uger op til afleveringen
modtog ligeså meget skriftligt
materiale, som det jeg modtog i de
halvandet år forinden. Selvom nogle
indlæg kom mere end et halvt år efter
den frist, jeg havde sat, så er jeg
meget glad for, at det er lykkedes at
samle en lille beretning fra hver eneste
af de 21 troppe, der er eller har
været tilknyttet korpset.
Jeg fik også et stort antal henven-
delser på min eftersøgning i sidste
nummer af spejdersport. Kirsten
Jensen fik opsporet Jim fra ”Skovfolket”,
som jeg siden har haft en god
snak med. Deres tørklæde var sort
med to gule striber og en humlebi
på trekanten. Duelighedstegn fra B-P
Scouts i England har jeg modtaget fra
1. Næstved, Loke m.fl. Og så har jeg
modtaget et par dejlige billeder af
missionærer i ”den sorte gryde” fra
de to ulveturneringer, hvor menneske-koge-gryden
blev anvendt. Med
en flittig indsats af Kirsten Jensen, Ole
Valentin, Niels Povlsen, Inga Nielsen,
Birgit Nielsen m.fl. er det lykkedes at
studere sølvplader på et stort antal
standere. Det er herved lykkedes at
sammenstykke en komplet liste over
vindere ved vore turneringer gennem
25 år. Selv fra LPT i 1988 – som ingen
syntes at kunne huske hvor blev afholdt
– er der endelig dukket en resultatliste
op.
Fakta om bogen
Sider: 288
Datamængde: 2.400 filer og 121
gb
Billeder og illustrationer: ca 450
Rentegningstid: over 500 timer.
Tryk tid: 56 timer
Bogbinding: Håndkraft
Papirmængde: 4 paller 1700 kg
vægt af trykfave i endelig bog: 76
gram.
Jeg håber i tager godt imod beretningen.
Med spejderhilsen
Ole
31

Fugl Phønix Trop
32
Nyt fra
I løbet af sommerferien er der, udover korpslejren, ikke
sket så mange spejdermæssige ting i vores gruppe, til
gengæld er der sket en hel del andre ting. Vores nabogrund
har i et godt stykke tid været til salg og er nu blevet
solgt til en entreprenør med mange store planer. Vi
har været meget nervøse for, hvad eller hvem vi skulle
få som nabo, og lige nu ser det ud som om, at det bliver
Netto og et andet supermarked. Vi er meget spændte
på, hvordan det kommer til at gå, men vi kan desværre
ikke stille så meget op.
Vi sluttede vores spejderår med et brag af en afslutning!
105 tilmeldinger – aldrig har vi i troppens historie haft
så stor opbakning. Aftenen startede med en stor, fælles
buffet med den lækreste mad. Efter maden var der stor
tovtrækningskonkurrence, og vi sluttede aftenen med
kaffe og kagebord. Alle havde en rigtig hyggelig aften –
det er skønt at se vores trop vokse på den måde.
Endelig blev det tid til korpslejr! Forventningens glæde
var stor, da alle, vi fra Fugl Phønix, mødtes på Slagelse
Station lørdag morgen. Aldrig har vi skullet så mange -
47 - af sted før, og der var nok at gøre med at holde styr
på alle vores nye ulveunger. Med alle vores forventninger
var der nok at leve op til for arrangørerne, men alle
havde en helt fantastisk uge i det jyske. Korpslejren 2009
bliver en oplevelse, vi sent glemmer. Alle elementer på
lejren var med til at gøre det til en stor oplevelse - ridderturneringer,
besøg af kongen, lejrbål, maden, omgivelserne,
stemningen, fællesskabet og sågar toiletterne
har sat deres tydelige spor i erindringen. Jubilæumsfesten,
ikke at forglemme, var gennemført og utrolig – vi
har fået udelukkende positive tilbagemeldinger fra de
forældre, der deltog. Tak til alle for en helt fantastisk
uge!
På vegne af Fugl Phønix Trop
Signe Fjællegaard
grupperne
1. Næstved Trop og Flok
Jubilæumslejren på Jamborettepladsen denne sommer
blev en fantastisk oplevelse for alle vores 40 deltagere,
ledere og altid utrættelige hjælpere. Aktiviteterne i den
opbyggede middelalderlandsby var et fantastisk syn at
møde for to civile, der ankom i god tid inden den store
jubilæumsfest fredag aften. Ingen tvivl om at både ulve,
stifindere og spejdere nød samværet med deltagerne
fra de andre grupper, uanset om de kæmpede sammen
i en ridderturnering, var på Valdemarløb, i svømmehallen
eller byggede spisebord med forhøjet bålsted. Mange
mødtes også i løbet af ugen, når de besøgte et af de
mange værksteder for enten at smede en pløk, lave et
smykke, tovværk, arbejde i læder eller filte. Hvis lommepengene
rakte til det, var et besøg i ”kiosken” eller
i spejderdepotet også en anledning til at få sig en spejdersnak.
Festmiddagen var imponerende, og både kongen
og hans dronning nød de gode taler med hyldest til
korpset og tilbageblik på de første 25 år.
Efter korpslejren kom sommerferien, og der er nu taget
hul på et nyt spejderår ved vores traditionsrige grillaften,
hvor forældre og søskende har fået del i de mange
sjove spejderoplevelser fra sommerens lejr.
Vores oprykningsweekend, hvor stifindere og spejdere
tager på en overnatning i skoven, har også fundet sted.
Her blev alle de nye i grenene modtaget på behørig vis af
de ældre og mere erfarne ud i spejderfærdighederne.
Inden længe skal vi igen samles på vores årlige gruppeskovtur,
og senere skal vi afholde loppemarked, hvor vi
håber, at vi endnu en gang opnår et stort tilskud til spejderarbejdet
i 1. Næstved Trop og Flok.
Efteråret hos grenene byder på Sct. Georgsløb, Mindeløb,
LPT i efterårsferien og mange spændende ture.
Susåens sønner er genopstået, og vi håber, det vil styrke
gruppen yderligere.

Nyt fra
Med korpsets hjælp har vi fået moderniseret vores hjemmeside,
og det har allerede givet mange interesserede
henvendelser og tilgang af nye medlemmer til gruppen.
Vi har al mulig grund til at se frem til et herligt spejderår.
Med Gul Spejderhilsen
Rita
Gruppe Loke.
Først vil vi godt sige jer alle sammen tak for en skøn
korpslejr. Vi nød at være en del af korpslejren og tænker
med stor glæde tilbage på den.
Gruppe Loke var så heldige, at vi havde rigtigt mange
civile der hjalp til på korpslejren. Annette, vores flokleder,
og hendes mand samt en tidligere spejder og hans
forældre del-tog i forlejren, korpslejren og efterlejren.
Dertil kom 4 forældre, som hjalp til med madlavning og
madudlevering i ulvelejren samt diverse andre opgaver.
En af de forældre vi havde med som medhjælper blev
så bidt af spejderarbejdet, at hun, allerede inden vi tog
hjem, trak i en uniform og nu er en del af vores flokledelse.
Det må siges at være den gode oplevelse Helle
havde med at være med på korpslejren og det gode selskab
som I var der gjorde udslaget. Der ud over har flere
forældre givet tilsagn om, at de også fremover i et vist
omfang vil hjælpe til på møder og ture.
Første ledermøde inden vi starter op igen efter sommerferien
er afholdt, og takterne er gode. Friske flokledere
og nu også en stammehøvding (Per) og medicinkvinde
(Susanne) med egen stifinderstamme. Jo det går godt
lige i øjeblikket og vi går glade og optimistiske efteråret i
møde. Travlhed er der altid når vi runder sommerferien
og tager hul på andet halvår. Weekendtur sidst i august
grupperne
sammen med Skjoldungerne og Fugl Phønix som vi glæder
os meget til. Dragedag sidst i september som Sct.
Georgsgilderne i Taastrup invi-terer til.
Der er også noget med os og togklubber. De sidste 2 år
har vi haft et super godt samar-bejde med Hedelands
Veteranbane. De kører kunderne fra Hedehusene og ud
i Hedeland, hvor vi står for salg af juletræer, glögg, æbleskiver,
kakao, te og kaffe. I august skal vi til møde med
dem igen, så vi kan få dette års aftaler på plads, da de
meget gerne vil fort-sætte det gode samarbejde. Og så
havde vi i sommerferien et samarbejde med Brandhøjbanen,
en togklub der kører med minitog i Hedeland,
der i anledningen af deres 25-års jubilæum holdt en jubilæumsweekend
hvor vi skulle stå for salg af drikkevarer
og lidt at spise til de kunder/gæster der om søndagen
besøgte banen for at få en køretur. Det har resulteret i,
at Brandhøjbanen nu har spurgt om vi ikke på alle deres
køredage kunne komme og sælge drikkevarer. Det overvejer
vi i øjeblikket, det vil blive en fantastisk mu-lighed
for at lave en god reklame for os da børn er sikre gæster
på køredagene.
Vi ser også frem til LPT og pioner/roverturneringerne
egne weekendture og vores hyggeli-ge ledertræf. Og så
kommer december med juletræer osv. Jo der er travlt
når man får det hele listet op.
Vi ses.
Med spejderhilsen
Gruppe Loke
Skjoldungerne.
I foråret var vi med på stifinderturnering med et kobbel,
bestående af 2 gæve stifindere.
Selv om man er få, kan man godt få noget godt ud af det
og det kan man også sige mine 2 gæve stifindere fik, da
de løb med ikke så få præmier.
Igen i gå havde skjoldungerne et børnevenligt sct.hans
bål der blev tændt kl. 18. Det var en rygende succes hvor
der mødte 300 – 400 gæster op, som nød aftenen hos
os.
Vi var også med på jubilæumssommerlejren, som var
en oplevelse uden lige, med en meget stolt konge der
reagerede over sit folk. Men 1 uge inden sommerlejren
33

34
Nyt fra
havde stifinderne været ude og gå kilometer tur. Vi havde
trænet i foråret og lørdag d.27 juni gik vi rundt om
ringsted i en ring på 50 kilometer.
I sommerferien har vi haft spejder for en dag, med et
pænt fremmøde, hvor et par ulve flokke prøvede hvad
det vil sige at være ulveunge hos skjoldungerne. Nu er
vi ved at planlægge et åbent hus med hjælp fra Klokkekilde
roverklan, så vi forventer at der inden længe er en
kæmpe flok ulve hos Skjoldungerne.
Med gul spejder hilsen Miranda
Grib Skov Trop
Jeg kan ikke forestille mig at det er gået nogen af dette
blads læsere forbi at der i år var korpslejr i Rold skov.
Korpslejren står selvfølgelig som den største begivenhed
i år. Det er fantastisk at der findes så stort og naturskønt
område som Jamborettepladsen stillet gratis til rådighed
for spejdere. Der er nogen som vil os det godt !
Der er lang vej til de 20.000 deltagere på blå sommer,
men det er heller ikke det vi skal.
Vi skal glædes og imponeres over at så relativ et lille
korps kan få udrettet, så meget, på så kort tid.
Det overordnede mål med sommerlejre/korpslejre er
jo at poderne skal få gode oplevelser for livet og lære
en masse både fagligt og socialt. På det punkt lever
gule spejdere godt og vel op til hvilket som helst andet
korps.
En af årsagerne til at det blev sådan en succes er at den
generelle stemning er i orden.
Jeg er overbevist om at tonen og stemningen i organisa-
grupperne
tionen er som olien der får en motor til at glide. Det er
glæde og engagement som driver værket.
Den store udfordring organisatorisk er så at skabe den
rette stemning, resten kommer af sig selv - næsten.
Apropos det:
Vi glæder os meget til at kunne invitere til årets LPT i
GST. Håber I møder talstærkt frem.
I sommer har den desuden stået på konkurrence i verdens
længste sæbekasseløb, Oak City Rally på 10,5 km,
med ca. 250 deltagende vogne, kun spejdere.
I år havde vi succes og ulvene løb med første pladsen og
stifinderne løb med en andenplads. Så kan de lære det -
der er krudt i de gule spejdere.
Spejderne har også været i intern dyst i Kontiki Cup, som
går ud på at sejle så langt nord på i Esrum Sø i hjemmelavede
tømmerflåder med sejl. Der skulle målfoto til at
afgøre at Egernpatruljen vandt.
Næste store projekt er vores årlige Kræmmermarked,
hvor vores syndige konditori, virker som en katalysator
for vores økonomi, på bekostning af Hillerød borgernes
kolesteroltal.
Til slut en specialhilsen til Bobarækus - håber I alle kom
hjem i god stil, trods attentatforsøg fra GST !
MGSH
Hans Hanehøj, GST

Prisliste for depotvarer:
Alle priser er inkl. moms.
Uniformer
T-shirts kr. 30,00 (før 65,00)
Uniformsskjorter kr. 425,00
Softshell jakke, voksen kr. 500,00
Softshel jakke, børn kr. 400,00
Strømper, pr. par kr. 85,00
Strømpeopslag, store kr. 35,00
Strømpeopslag, små kr. 35,00
Bælter, monterede kr. 329,00
Bæltespænder kr. 250,00
Mærker / Bånd
Knapper til skjorter kr. 2,00
Stofmærker, civile kr. 20,00
Stofmærker med korpslogo kr. 16,00
Lederbånd kr. 15,00
Patruljefarver kr. 15,00
Grenmærker, stof kr. 20,00
Duelighedstegn, Ulve kr. 11,00
Duelighedstegn, Stifinder kr. 11,00
Duelighedstegn, spejder Kr. 11,00
Årsstjerner, metal kr. 25,00
Årsstjerner, stof kr. 2,00
1. stjerne, metal kr. 25,00
1. stjerne, stof kr. 2,00
Gallasløjfer kr. 8,00
Strømpekvaster kr. 13,00
Kilometerplade kr. 20,00
Diverse
Idebog, Patrulje kr. 125,00
Idebog, Stifindere kr. 250,00
Praktiske spejderfærdigheder kr. 65,00
Opslagsbøger, Stifindere kr. 25,00
Sangbøger kr. 45,00
Pins kr. 15,00
Refleksbrikker kr. 10,00
Bagrudestreamere kr. 20,00
Mini streamer kr. 5,00
Depotvarer bestilles hos:
Eva Riber, Bladstrupvej 67, 5400 Bogense
Tlf: 20 45 50 03 – depot@gulspejder.dk
Varer kan bestilles på telefon hverdage 16-18
Varer sendes fra depotet hver torsdag
Info-siden
Korpsstyrelsen
Formand:
Søren Winther
Baunevænget 92, Nødebo
3480 Fredensborg
Mail: formand@gulspejder.dk
Næstformand
Henning Jensen
Egholmsvej 21
9520 Skørping
Mail: naestformand@gulspejder.dk
Kasserer
Erik Wedø
Kirkevej 7 B, Nødebo
3480 Fredensborg
Tlf. 48481847
kasserer@gulspejder.dk
Civilt medlemer
Jette Ronge
Holmehave 18
4100 Ringsted
Mail: Jette@ronge.dk
Hanne Sørensen
Østervang 29
Sparkær 8800 Viborg
Mail: hanne@gulspejder.dk
Spejderchef
Per Stigaard
Alvedgårdsvej 4
Reerslev
2640 Hedehusene
Tlf. 46 56 57 76
Mail: spejderchef@gulspejder.dk
Vicespejderchef
Stinus Andersen
Storskoven 1, Annisse
3200 Helsinge
Tlf. 36 98 07 08
Mail: vicespejderchef@gulspejder.dk
Uniformeret
Camilla Sommer
Vinkelvænget 8
3330 Gørløse
Tlf: 48268879
Uniformeret
Stine Printzlau
Neshøj 53
9000 Aalborg
Mail stine@gulspejder.dk
35

Grib Skov Trop
Christian, PL Ræve
Kong vlademars Trop
Ole Batting
Depotet
Depotteltet på korpslejren.
Tak for en dejlig korpslejr. Der var
travlhed i depotteltet, så det var
super at Martin, 1. Næstved, havde
mulighed for at give en hånd med til
at lange ting over disken. Stor tak til
dig herfra.
Salget gik rigtig godt og der var over
24.000 kr. i kassen, da lejren sluttede.
Der blev solgt i alt 2425 varer
fra depotet. Den mest solgte vare
blev postkortene, 791 i alt, og den
vare der blev solgt færrest af var
opslagshæfte om stifinderstammen,
der blev kun købt 1 enkelt. Flere varer
blev udsolgt på lejren, jeg ved de
fleste snart vil være at finde i vores
sortiment igen. Til talfreaksene ligger
der et
regneark med statistik over salget
fordelt på dage på gulspejder.dk. For
sjov har jeg anført hvordan vejret
var de pågældende dage, det havde
nemlig betydning for salget!
Lommekit¹et, blokkene, blyanterne
og mug¹ene blev vel modtaget. Fik
du ikke købt en af disse ting på lej-
36
Bagsiden
ren kan de bestilles hos Eva. 2 ting er
sikre; der vil også på næste korpslejr
være et depottelt og jeg er blevet
meget klogere på, hvad vi egentlig
har af varer i vores depot.
Nyt fra depotet
Grib Skov Flok
Der var flere der gik forgæves efter
nogle af tingene på korpslejren, så
flere af varerne er eller bliver bestilt
til depotet snarest. Det drejer sig
blandt andet om: Pins, små strømpeopslag,
strømper fra str. 37 og
opefter og jakker. Jeg var ikke selv
klar over at vi stadig havde shorts
på depotet, men det har vi og der er
flere par i livvidde 88, 86-90, 82-86,
78-82, 74-78, 97, 56 og et enkelt par
i str. 8 år.
Derudover er der stadig flere T-shirts
hos Eva i str. 12-14 år, så fik du ikke
en med hjem fra lejren, så bestil den
hos Eva. Prisen er den samme som
på korpslejren, nemlig 1 rund 20¹er
+ porto.
Ide: Vi har rigtig mange reflekser på
Caroline Johannson & Cecille Lindebjerg
25 års jubilarer
Per Stigaard, Poul Wilcke, Bente Wilcke, Frank Junker, Kirsten
Jensen, Birgit Nilsen,Henrik Andersen, Claus Frederiksen,
Jens Ole Ravn, Martin Christensen.
depotet, så hvis I skal lave refleksløb
for ungerne, så var det en mulighed
at købe reflekserne herfra.Bagefter
kan de måske foræres til børnene?
Fik du ikke købt postkort med hjem
som souvenirs, så kan det nås endnu.
10 postkort kan erhverves for 10
kr. + porto. De kan bruges som bytteobjekter
når du møder spejdere fra
andre lande eller korps.
Bæltespænder
Så er der endelig godt nyt om vores
bæltespænder. Michael, 1. Næstved,
har fået lavet 2 sæt silikone-støbeforme
efter et af vores originale bæltespænder.
Han har taget kontakt til
Richard i Kong Valdemars Trop, så vi
kan få en produktion i gang. Bæltespænder
vil kunne købes separat, så
de kan skiftes på de bælter der har
et andet spænde en De Gule Spejderes.
Jeg glæder mig til jeg kan annoncere
på hjemmesiden, når de er ankommet
til depotet.