Spejdersport - De Gule Spejdere

Vi er to fra Fugl Phønix, som i sommerferien
har været på Jamboree i
Canada - i Brampton udenfor Toronto,
Ontario, som ligger i den sydøstlige del
af Canada. Den blev ikke så stor, som
vi havde forventet, da vi meldte os til
– men til gengæld fik vi meget bedre
mulighed for at lære folk ordentligt
at kende og mødte nogle fantastiske
mennesker. Som de eneste danskere
fik vi en masse opmærksomhed og
var stolte over at hejse Dannebrog
derovre.
Vi fløj fra Heathrow i London til Pearson
International Airport sammen
med 22 spejdere og ledere fra BPSA 1.
Earley, en engelsk spejdergruppe fra
Reading vest for London.. Stor var vores
overraskelse, da vi så, at vi skulle
køres ud til lejren i én af de gule skolebusser,
man altid ser på film. Pga.
en tidsforskel på 5 timer blev det en
meget lang dag – og da vi var færdige
med at slå lejr og spise KFC, havde vi
været vågne i mere end 20 timer.
Vi ankom et par dage inden den officielle
åbning og havde derfor lidt tid til
at lege turister – al transport foregik
med de gule skolebusser, så dem fik vi
kørt mange kilometer i i de følgende 2
uger. Vi var den næste dag i Toronto,
20
hvor vi sejlede på Lake Ontario i et
flot gammelt træskib. Lake Ontario er
den mindste af de meget store søer
derovre, men er bredere end den Engelske
Kanal...alting ér virkelig større
”over there”. Vi var lidt trætte den
dag pga. jetlag, men fik alligevel lavet
bålsteder, trefødder og lært at hejse
madvarer højt over jorden eller lukke
dem inde i kasser, der var forsvarligt
lukkede – ellers spiste vaskebjørnene
vores mad om natten... vi nåede også
at få hygget lidt omkring bålet, inden
vi gik i poserne.
Jamboreen blev åbnet på vores 3. dag
med flaghejsning, hvorefter der var
en aktivitet, hvor man hos hinanden
skulle bytte sig til 20 forskellige små
kort - på den måde lærte man en hel
masse at kende med det samme.
Vi oplevede en del aktiviteter, som var
meget anderledes end det, vi normalt
forbinder med spejderlejr – f.eks. gladiatorhoppeborg,
bueskydning og
klatrevæg. Det var meget mærkeligt,
når man kommer fra Danmark, men
også meget sjovt at opleve.
Englænderne satte dog gang i et stort
fællesbyggeri af en indgangsportal –
men det var med de grene og træer,
vi kunne finde i skovbunden i området.
Og der var medbragt sisal til for-
målet ...vi er stolte af at kunne sige,
at det er noget, de har lært af danske
spejdere!
Jeg fik også lært mine nye engelske
spejdervenner at lave og spise havregrød,
hvilket var en stor succes ...det
er jo helt umuligt for en dansk spejder
at leve af bacon, pølser, bønner,
vafler og hvidt brød i længere tid...
Der var en aften besøg af nogle indianere,
der trommede og dansede for
os - de fortalte om deres folk, dans og
traditioner, og det var en meget spe-
ciel oplevelse.
Da vi næste dag skulle på besøg i en
gammel indianerlandsby, troede vi
alle, det var en ”levende” indianerlandsby
...men det var et museum,
lidt ligesom Trelleborg. Og det er lidt
vildt, for husene ligner lidt vores vikingehuse,
selv om det ligger på den
anden side af jorden. Ved siden af
denne landsby ligger der en sø, som
er så smal og dyb, at der er meget
koldt og ingen ilt og cirkulation i den
nederste tredjedel – den øverste del
af søen er meget ren og klar, og der
lever skildpadder i den.