Spejdersport - De Gule Spejdere

Hej alle i gule spejdervenner
Her efter forlejr, korpslejr, efterlejr, depottelt, lejravis og
100vis af nye venner, er det med stolthed at jeg kan sige:
Jeg er Gul Spejder.
På forlejren oplevede jeg en flok poinerer og Poul Wilcke
bygge en indgangsportal uden lige. Mange kommentarerer,
gode råd og bekymrede meninger blev ytret, men
teamet omkring portalen fortsatte deres arbejde i troen
om, at målet de arbejdede imod, var det rigtige. Da portalen
var færdig, tog jeg et billede og sendte til mine gamle
(blå) rover kammerater. Og svaret siger alt: Det er i sandhed
en portal der viser at I er store... Det er rart at der
stadig er rigtige spejdere til.
I løbet af lejren var der mange gange at jeg blev mundlam,
fik klump i halsen og en tåre i øjenkrogen.
- Da alle spejdere ankom, stod vi fra forlejren i uniform
og i modtagelsesparade. Uden nogen anvisning fandt alle
det naturligt at stille op ved siden af os. Således blev alle
spejdere en del af lejren lige så snart at de var gået under
indgangsportalen. 1. klump i halsen kom da Per Stiggard,
som en af de sidste kom og gav Margon hånden... Dér begyndte
lejren.
- 2. Klump kom da alle ungerne ved første ridderturnering,
bragede ud kæmpede for at samle et hold - V A L D E M
A R - Uden nogen form for generthed eller ønske om at
være sammen med dem de kendte. Det var stort, det var
Gult.
- 3 gang kom ved første lejrbål hvor stemningen var tæt
og ophøjet. Aftenen var formidabel og spejderlivet blev
ophøjet til det bedste som jeg ved: Hygge og stolthed,
Stolthed over at være spejder og vise at vi er gode sammen
og ønsket om at bidrage til den hygge det er at sidde
omkring lejrbålet. Alle morede sig og de fleste stod stolte
og ærefulde da aftenens sidste sang blev sunget.
- Om fredagen under festmiddagen var det stort da Erik
Sennels stillede sig op, som en af korpsets første, og gav
Poul, Korpsmærke nr 2. I sandhed en rigtig gerning og en
oplevelse der ikke glemmes foreløbigt. Under Eriks tale var
der mange der blev fremhævet og mange der blev klappet
af. Men da klapsalven til Poul kom, var den enorm, fuld af
kærlighed og ville ingen ende tage. Det var som at opleve
en flok yupiér til en Roling Stones koncert. 200 mennesker,
200 spejdere, rejste sig op og hyldede en af spejderbevægelsens
største arbejdsmennesker, Poul Wilke. Klump nr 4
var i hus.
- Sidste gang var da vi skulle sige farvel. Jeg fik lov til at
fremhæve alle de gode stifindere der var med på denne
sommerlejr. At opleve en flok 10-12 årige, efter 7 dage i
lejr, give det sidste de har og nedbryde en lejr på mindre
en 40 minutter er stort. At se og opleve at Vi, De Gule
Spejdere kan reducere opgaven og ophøje nedbrydningen
af en lejr til en event som alle 85 stifindere synes er det
bedste i verdenen, det er sku stort.
Under lejren har der været mange oplevelser som jeg
ikke ville være foruden. De gode venner jeg fik under
for- og efterlejr. Støtten til Camilla i depotteltet(tak til
Martin). Glæden ved at give ungerne lidt sjov i gaden
med lejravisen(undskyld til Mads fordi jeg sjældent var i
lejren). Og storheden af at opleve lejrene med ulve, stifindere,
spejdere, pionere og alle I gode mennesker.
Kære spejder venner.
Jeg har været spejder i 31 år. Da jeg i 1978 gik ind i Kulsvierhytten
på Poppelgangen i Hillerød, var det til Bent i Gul
Uniform. Han var den sidste i Christian Den Fjerdes Trop
der gik i gul uniform. Jeg fik Blå striksweater og hver uge
var jeg stolt af at melde Grøn bande parat til Lederen i gul
uniform. Igennem årene har jeg haft mange gode spejder
oplevelser og talrige af lejre hvor jeg har mødt den gode
spejder sjæl. Men på årets korpslejr har jeg endelig igen,
oplevet den samme stemning jeg følte, da jeg for første
gang gik ind i spejderbevægelsen og meldte: GRØN BAN-
DE, 5 MAND MELDER KLAR.
Tak til jer alle og tak til Margon, Leif, Bente, Stinus, Petra,
Henning, Basse, Camilla og til Frank, fordi jeg fik lov til at
opleve den storhed og stolthed vi Gule spejdere har.
Hilsen Morten B
19