Spejdersport - De Gule Spejdere

Én ting er sikker. Efter otte dage i Rold
Skov er der uden tvivl blevet stiftet
mange venskaber og dannet grundlag
for meget godt pionerarbejde i fremtiden.
Ideerne til en snarlig reunion er
allerede på bordet, så mon ikke vi går
et spændende spejderår i møde?
Der skal lyde en stor tak til arrangørerne
for en fantastisk lejr og for muligheden
for at prøve en pionerlejr
af!
Først den ene vej.
Lørdag den 4. juli tog jeg toget fra
Roskilde til Skørping. Det var godt nok
et IC 3 tog, men ikke et helt almindeligt
IC 3 tog. Det stod klart, allerede
da jeg stod på perronen og ventede
på toget.
Tak for en god lejr og på gensyn!
Signe Fjællegaard, Fugl Phønix
Oplevelser på togturen
For på skiltet stod der, at 2 af vognsættene
var reserveret til De Gule
Spejdere. Så blev ryggen ranket lidt
ekstra, for der stod jeg i min spejderuniform,
og det var mig, ok og en
hel del andre medlemmer af De Gule
Spejdere, som det var reserveret til.
Alt dette startede for længe siden, da
vi i korpsstyrelsen talte om, hvordan vi
skulle komme til Skørping. Jeg kunne
huske, da jeg selv som spejder, skulle
på korpslejr i 1974 i Hvalpsund. Det
foregik også med et særtog fyldt med
glade og forventningsfulde spejdere.
Den oplevelse ville jeg godt være med
til at give andre, og derfor talte jeg
varmt for denne løsning. Det kunne
blive sjovt at få den oplevelse igen.
Efterhånden som vi undersøgte de
forskellige muligheder, der var for
transport, så stod det klart for os, at
toget var det billigste, og så var den
sag afgjort.
Og således gik det til, at jeg sammen
med de øvrige deltagere fra Gruppe
Loke og Ridder Ebbe Trop & Flok
denne lørdag stod og ventede på
korpslejrtoget til Skørping. Vi var alle
spændte. Blev det nu en god tur, ville
det blive en god korpslejr?
Da toget ankom, var det bare med at
få overblik over, om alle kom med,
og om vi huskede det hele. Den del
gik meget godt, der stod i hvertfald
hverken ulveunger eller bagage på
perronen, da vi kørte. Toget myldrede
allerede med uniformerede børn og
voksne. Vi fik sat oppakningen i et
hjørne af togvognen og fordelte os
på pladserne i vognen. Alle var med
og havde fundet en siddeplads. Kortene
blev fundet frem eller en eller
anden form for læsestof. Andre igen
sad bare og snakkede og hyggede
sig i hinandens selskab. Efterhånden
som tiden gik, blev der flere og flere
passagerer, og vores togpersonale
havde travlt med at afvise de andre
kunder, der gerne ville med i ”vores”
togvogne. Landskabet suste forbi, og
pludselig fik personalet den glimrende
idé, at de ville åbne togkiosken.
Vi var ellers blevet informeret om, at
det ikke kunne lade sig gøre, men de
vurderede, at det skulle de nok få til
at fungere. Straks blev der afhentet
varm kaffe, og det så ud som om, at
slik, chips og sodavand også røg over
disken i en fart. Toget drønede videre,
og i Odense kom de sidste spejdere,
vores spejderkammerater fra Frie
Fugle, ombord, og nu var spejdertoget
fyldt op. Det var bare SÅ hyggeligt.
Vi kunne gå rundt og tale med alle de
andre spejdere, og jeg gik flere ture
rundt i toget og hilste på spejderne
og lederne. Der blev snakket og hygget
overalt i toget, og jeg gik rundt og
blev helt glad indeni, for det var jo lige
det, som jeg drømte om, da det stod
klart, at vi skulle med tog. Da jeg kom
tilbage på ”min plads”, sad jeg lige og
funderede over tingene og lyttede til
alle de glade stemmer, som jeg var
omgivet af.
17