Født for tidligt - Dansk Præmatur Forening

Født for tidligt
- Udfordringer i Skole & SFO

Denne pjece er forfattet og udgivet af:
Dansk Præmatur Forening
Dansk Præmatur Forening har til formål
• At støtte og rådgive forældre til for tidligt fødte
børn, voksne der er født for tidligt, pårørende
til begge grupper samt fagpersoner, der har
med disse grupper at gøre.
• At oplyse bredt om de særlige forhold, der
gør sig gældende for for tidligt fødte børn og
deres familier med henblik på at skabe
forståelse og bane vejen for optimal hjælp og
støtte.
• At påvirke lovgivningen ved at gå i dialog med
politikere på alle niveauer og på tværs af
partierne.
• At sætte fokus på de mindre synlige senfølger
med det formål at skabe større forståelse og
dermed bedre muligheder for hjælp til de
præmature børn og deres familier.
---------------------------------------------------
Bliv medlem eller giv et bidrag
Dansk Præmatur Forening er afhængigt af dit bidrag
for at sikre at foreningen fortsat kan arbejde for bedre
vilkår for præmature børn og deres familier.
Find blanketten på
www.praematur.dk under Medlemsskab og støtte.

I Danmark fødes ca. 7,5% af en børneårgang for tidligt.
Det svarer til omkring 4500 børn om året. Et barn født
før udgangen af 37. svangerskabsuge er født for tidligt,
og før udgangen af 28. svangerskabsuge er der tale om
ekstremt for tidligt født.
År for år bliver lægerne dygtigere til at redde børn der
bliver født for tidligt. Er vores samfund klar til at tage
imod de præmature børn der får vanskeligheder? Er
skolen og de voksne omkring det præmature barn
”klædt på” til at hjælpe barnet gennem mulige udfordringer
i skoletiden?
Formålet med denne pjece er at give nyttige oplysninger
om:
• Det præmature barns adfærd
• Råd til hjælp
• Råd om tværfagligt samarbejde
Pjecen indeholder ligeledes information om samt regler
for specialundervisning og artikler om skoletiden for det
præmature barn.

Barnets adfærd
Når et barn fødes for tidligt, er nervesystem, hjerne og
indre organer umodne. Denne umodenhed kan i skolen
give de for tidligt fødte børn nogle vanskeligheder, hvis
der ikke i førskolealderen har været tilstrækkelig opmærksomhed
på eventuelle senfølger af den for tidlige
fødsel. I visse tilfælde er det først når barnet når skolealderen
at de store udfordringer kommer.
Det er vigtigt, som forældre og som lærer at være opmærksom
på at det præmature barn har brug for målrettet
hjælp hvis det har følger af den for tidlige fødsel.
Har et for tidligt født barn problemer i skolen, drejer det
sig typisk om :
• Vanskeligheder med motorik
• Sanseintegration (SI)
• Perception og kognition, herunder koncentration
• Opmærksomhed
• Hukommelse
• Adfærdskontrol
• Ræsonnement
For tidligt fødte børn har ofte en grundlæggende utryghed,
føler en indre uro, bliver meget let stressede og
oplever hverdagen med dens mange krav, kaotisk og
uden meningsfuld sammenhæng. Der er tale om børn
med særlige behov der ofte har brug for specialundervisning,
men de er ikke børn med lav intelligens.
Nogle børn får diagnoser som ADHD, Aspergers Syndrom
og Autisme, men mange har bare nogle af disse
træk, idet nogle af de for tidligt fødte børns problemer
kan minde om symptomerne på disse sygdomme.
Generelt bliver mange af børnene opfattet som problematiske
at undervise, hvilket skal ses i lyset af, at de
kan slås med nogle funktionsnedsættelser pga. tidlige
forstyrrelser i udviklingen af det umodne nervesystem
og hermed også af hjernen. Hvis disse funktionsned-

sættelser ikke afhjælpes, får børnene flere og flere nederlag
og er i fare for at udvikle øget mangel på selvtillid.
Selvværdet er ofte præget af tidlige følelses-
mæssige belastninger som følge af langvarig smertefuld
og stressende behandling og adskillelse fra forældrene.
I praksis er det derfor nødvendigt, at de for tidligt fødte
børn får den fornødne hjælp og støtte.
Et for tidligt født barn med uforløste traumer samt perceptuelle
og kognitive vanskeligheder vil have indlæringsvanskeligheder
og muligvis også samspilsproblemer.
Det kan have svært ved at sidde stille, at rette
opmærksomheden mod én ting ad gangen, at huske
samt at opfatte og forstå helheder.
Nogle af disse børn er ikke i stand til at bruge deres viden
og erfaringer, og de vil så have en meget spontan,
uovervejet adfærd. Andre er meget stille og tilbageholdende,
og det giver en forhøjet risiko for, at man overser
deres vanskeligheder, men også deres styrker.
Uanset om barnet er ud- eller indadreagerende, vil det
skulle kæmpe meget, og det vil ikke umiddelbart trives i
skolen under normale forhold. Men der er rigtig mange
ting, man kan gøre for at skabe en positiv spiral og en
god livskvalitet for barnet.

Hvordan hjælpes barnet ?
Det er vigtigt at de forskellige fagpersoner tilknyttet barnet
samarbejder om en løsning f.eks.
• Indhente viden om barnet og dets historie samt om
senfølger af for tidlig fødsel generelt. Barnets historie
er nøglen til indsigt og forståelse.
• Få barnet udredt med nogle af de udmærkede værktøjer,
der findes:
PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivining) i den enkelte
kommune er en naturlig samarbejdspartner i
forbindelse med udredning.
Børneambulatorier udreder i visse tilfælde barnet.
(Typisk bliver barnet henvist af PPR eller egen læge.)
Marte Meo-metoden er meget anvendelig til børn
med samspilsproblemer. Mange sundhedsplejersker
og pædagoger er uddannede Marte Meo-terapeuter
PAS (Pædagogisk Analyse System) er et bredt
dækkende og meget nøjagtigt redskab til udredning og
efterfølgende udarbejdelse af indsatsplan.
• Sørge for få, faste voksne omkring barnet. Det for
tidligt fødte barn har stor brug for den tryghed og tillid,
der kan skabes ved kontakt til få, faste voksne.
• Skabe faste rammer og rutiner. Et barn med
grundlæggende utryghed og SI-problemer har et stort
behov for faste rammer og rutiner. Det skal helst
kende skemaet præcist, og det skal også gerne kende
timernes konkrete indhold på forhånd. Mange
afvigelser, nye tiltag og uforudsete hændelser kan
være et problem pga. behovet for forudsigelighed. I de
situationer har barnet brug for grundig forberedelse.
Har barnet koncentrationsbesvær, vil det også i forhold

til den enkelte opgave have glæde af meget faste pæ-
dagogiske rammer. Faste siddepladser, forberedelse
på hvad de skal lave, hvornår og i hvilken rækkefølge,
samt med hvem og hvordan etc.
Lektier skal forklares grundigt og gerne skriftligt. Arbejdsopgaver
kan opdeles i mindre stykker, og der kan indlægges
pauser, som hjælper barnet til at genfinde opmærksomheden
på og koncentrationen om opgaven.
Gerne pauser, hvor barnet har mulighed for fysisk udfoldelse
eller afslapning efter behov. En fast plads i
klassen gennem hele skoleåret giver tryghed.
• Begrænse indtryk. Et barn med samseintegrations-
problemer overstimuleres meget nemt, og det kan
ikke skelne indtrykkene fra hinanden. Det betyder, at
alle sanseindtryk optages i barnets nervesystem med
lige stor vægt. Det er derfor svært at sortere baggrundsstøj
fra og koncentrere sig om det væsentlige.
Derfor har det brug for meget ro, enkle fysiske rammer,
små børnegrupper, behageligt lys, der ikke er for
stærkt, samt et godt indeklima uden for mange anmassende
lugte. En god øjenkontakt med barnet og
ro i situationen kan sikre, at beskeder opfattes og forstås.

Tværfagligt samarbejde
Pædagogisk arbejde med barnet er vigtigt, men kan
ikke stå alene. Derfor er det meget vigtig at der arbejdes
på tværs af faggrænser for at støtte barnet bedst
muligt
Fysioterapi/ Motorik & Ergoterapi
Børn med mindre neurologiske dysfunktioner som koncentrationsbesvær,
svækket hukommelse og hyperaktivitet
vil ikke få tilstrækkelig gavn af undervisning eller
sågar intensiveret specialundervisning uden fysio- eller
motorikterapeutisk træning. En indsats på det sansemotoriske
område er vigtig, idet forbedret sanseintegration,
motorisk udvikling og balance øger indlæringsevnen
markant. Der vil også være behov for øvelser i
koncentration og hukommelse i forbindelse med den almindelige
undervisning.
Skolepsykologer
Det er meget givende for alle parter, hvis psykologen
kommer ind i klassen og ud i frikvarteret og bruger god
tid på iagttagelse i omgivelser der er vante for barnet.
Herved vil barnets adfærd, reaktionsmønstre, vanskeligheder/styrker
bedre kunne afdækkes tilstrækkeligt og
det er et værdifuldt værktøj i det pædagogiske arbejde.
Lærere & SFO-pædagoger
Samarbejde, lærere og SFO-pædagoger imellem, er
selvfølgelig også væsentligt. Især i de første skoleår
kan det for et for tidligt født barn være for krævende at
gå i SFO. Skoledagen stiller i sig selv så store krav til
barnet, at det bagefter har brug for at komme hjem i
rolige, trygge rammer og absorbere dagens hændelser
og indtryk. Ikke alene den forlængede dag i SFO’en kan
være opslidende for barnet; også skiftet til nye fysiske
omgivelser, nye voksne, nye/flere børn og nye pædagogiske
rammer og regler stiller store krav til barnet.

Tæt skole-hjem samarbejde
Sikre et tæt skole-hjem-samarbejde. Som lærer kan
man ikke altid forvente en umiddelbar reaktion på overstimulering
og for høje krav til barnet. En del for tidligt
fødte børn er præget af lavt selvværd og manglende
selvtillid og de kan derfor være meget bange for ikke at
kunne leve op til andres krav og forventninger. Ofte siger
barnet ikke til og fra og spørger ikke ind til f.eks.
frihedsgraden i en opgave.
Når barnet skal lave lektierne derhjemme, kan det have
mange frustrationer, fordi det kan være for svært at
løse opgaven på den måde, det har opfattet, læreren
har ønsket det. Barnet tør måske ikke afvige den mindste
smule fra de skitserede rammer af frygt for at gøre
noget forkert. Når barnet afleverer den færdige opgave,
som måske er helt fin og i orden, er barnets forudgående
kamp. ikke synlig for læreren.
En tæt dialog med forældrene kan give forståelse og
afklaring i forhold til, hvordan barnet har brug for at få
præsenteret en opgave og hvilken støtte der kan være
behov for til at løse den
Mange andre forhold kan også lettes ved et tæt skolehjem
samarbejde; det kan i det hele taget være svært
for nogle for tidligt fødte børn at trives i skole. Angst for
ikke at slå til, nederlag, social tilbageholdenhed og adfærdsproblemer
Det er typisk for, for tidligt fødte børn
med senfølger, der bruger meget energi på at klare sig
igennem dagen, at reagere kraftigt derhjemme med
frustrationer, gråd, aggressivitet og lignende.
Et tæt skole-hjem-samarbejde kan derfor afklare, hvornår
og hvorfor barnet overstimuleres, oplever nederlag
og får stillet for store krav, som er nøglen til at kunne
ændre forholdene i positiv retning. Ofte er der mange
følelser mellem forældre og barn, som kan problematisere
den lektiehjælp forældrene giver. Lektiehjælp fra
f.eks. en større elev på skolen kan være en god idé.

Ved de halvårlige skole-hjem-samtaler kan det være
godt at overveje vigtigheden af barnets deltagelse, da
en del sarte for tidligt fødte børn føler sig meget utilpasse
ved at deltage i samtalerne. Især når barnet deltager,
er det vigtigt at holde fokus på styrkeområderne
og bruge meget lidt tid på det der er svært, mens barnet
er tilstede.

Hvem har ansvaret ?
Det kan være en hård tid for hele familien at skulle få
den nødvendige hjælp til det præmature barn der har
vanskeligheder i skolen. Reglerne er komplekse og
overskudet er ofte ikke særligt stort da det slider på hele
familien hvis ens barn mistrives i skolen.
Det er vigtigt at vide at forældrene kan søge rådgivning
og vejledning hos læreren, pædagogen i skolefritidsordningen,
skolesygeplejersken, talepædagogen i PPR
eller hos skolelederen. Medarbejderne i og omkring
skolen og de ansatte i kommunen skal give familien
konkrete råd og vejledning om hvordan de kan få den
nødvendige støtte.
For at den som forældrene henvender sig til er klar over
at der er brug for mere end bare en snak om familiens
situation, er det vigtigt at man som forældre understreger
at man skal have konkret vejledning.
Ofte er der mange personer involveret når det skal besluttes
hvilken hjælp barnet skal have. Det kan derfor
være svært at finde ud af hvem der har kompetence til
hvad. Forældrene skal derfor vide at det ikke er læreren
eller psykologen, der afgør, om et barn kan få eks. specialundervisning,
og hvordan den skal tilrettelægges.
Skolelederen har kompetencen på ”sin” skole og det er
ligeledes igennem ham at der sker iværksættelse af
specialpædagogiske foranstaltninger uden for skolen.
De afgørelser der træffes af skolelederen på den enkelte
skole skal leve op til forvaltningslovens krav, og
som giver familien mulighed for at klage.
Kan skolen ikke hjælpe barnet eller familien har skolen
ansvaret for at tage kontakt til skoleforvaltningen eller
den øvrige forvaltning.

Vejledningsforpligtigelse
Vejledningsforpligtelsen betyder, at skolen skal vejlede
forældrene om hvilken myndighed der kan hjælpe. Det
kan være skoleforvaltningen eller familieafdelingen alt
efter hvilke udfordringer barnet har og hvilken hjælpe
der skal iværksættes.
Vejledningsforpligtelsen betyder dog ikke, at skolelederen
skal vejlede i alle kommunale forvaltningsforhold.
Men det er vigtig at forældrene får en konkret vejledning
da konsekvenserne for barnet og familien ellers kan
være meget store.
Uden den rigtige vejledning og iværksættelse af den
rigtige undervisning, kan konsekvensen bl.a. være, at
barnet mistrives i sin skole og isolerer sig fra sine
klassekammerater.
Hjemme vil barnet reagerer negativt overfor forældre og
søskende, når skoledagen er slut, fordi dagens energi
er brugt på at tilpasse sig i stedet for at tage imod
læring.
Specialundervisning
Reglerne vedr. specialunderviningen kan findes i
“Bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand”
I de følgende afsnit er reglerne beskrevet for at gøre
opmræksom på hvilke rettigeheder man som forældre
har og hvordan en sag forløber.
I reglerne står der at en elev i ganske særlige tilfælde
kan modtage enkeltmandsundervisning. Dog skal kommunen,
mens undervisningen står på, stadig lede efter
et mere egnet tilbud.
Enkeltmandsundervisning kan være godt i en kortere
periode men man bør dog være opmærksom på at enkeltmandsundervisning
igennem længere tid kan medføre
at børnene mangler kontakt til andre børn og

liver hæmmet i deres sociale udvikling. Man bør
ligeledes sikre sig at undervisningen lever op til
folkeskolelovens krav om timetal og fagligt indhold, da
barnet ellers kan blive sat tilbage på det faglige plan.
Inddragelse af forældre
Forældrene har krav på at blive hørt i forbindelse med
specialundervisning. Kigger man alene på bekendtgørelsen
(om folkeskolelovens specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand) er forældrenes indragelse
nævnt i mange sammenhænge. Nogle af dem,
der vedrører skoleforløbet, er oplistet her:
Når der er behov for en udredning
• Hvis skolelederen mener, at der skal laves en pædagogisk-psykologisk
vurdering, kan PPR kontaktes efter
samråd med forældrene og evt. eleven. Hvis forældrene
modsætter sig, kan skolelederen gøre det alligevel, hvis
han anser det for absolut påkrævet, at der foretages en
vurdering af elevens behov for specialpædagogisk bistand
(§3, stk.4)
• Når PPR har lavet en vurdering, skal den sendes i kopi
til forældrene, samtidigt med at den fremsendes til
skolelederen (§3, stk.5).
• Hvis der er brug for at supplere PPRs vurdering med
udtalelser fra andre sagkyndige, skal det ske i samråd
med forældrene (§3, stk.6)
• Hvis forældrene er uenige i PPRs vurdering, skal det
skrives ind i vurderingen sammen med PPRs vurdering
af, om den foreslåede specialpædagogiske bistand er
absolut påkrævet.
• Hvis forældrene modsætter sig, at der iværksættes
specialpædagogisk bistand, kan skolelederen kun gøre
det, hvis hun finder det absolut påkrævet af hensyn til
elevens udvikling (§ 4, stk.1)

• Skolelederen skal lægge betydelig vægt på forældrenes
ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af
den specialpædagogiske bistand (§ 4, stk.1)
• Hvis kommunen overvejer at bruge specialpædagogisk
bistand fra regionen, skal det ske i samråd med
forældrene (§ 3, stk.6)
• Hvis kommunen mener, at eleven skal have specialpædagogisk
bistand på en anden skole end distriktsskolen,
skal den så vidt muligt følge forældrenes og elevens
ønske om skolemæssig placering. (§ 4, stk.2)
• Kommunen skal have samtykke fra forældrene, hvis
den vil henvise eleven til andet end folkeskolen, dvs. en
friskole, efterskole eller husholdningsskole (§ 4, stk.4)
• Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstil-
linger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af
specialpædagogisk bistand (§ 4, stk.5)
Der findes ligeledes regler om inddragelse af forældrene,
når eleven skal henvises til et regionalt specialpædagogisk
tilbud, fordi barnet har brug for særlig vidtgående
hensyntagen eller støtte. Dog skal reglerne ikke følges
hvis der er tale om en elev der befinder sig i en særlig
vanskelig situation, som betyder at skolen griber ind
med det samme. Hvis skolen mener, at eleven skal
have specialpædagogisk bistand i mere end 3 uger,
skal skolelederen hurtigst muligt iværksætte den sædvanlige
procedure med inddragelse af PPR og
forældrene.
I reglerne er der flere gange skrevet ”i samråd med
forældrene” . Dog er det vigtigt at vide at selvom der
står at afgørelser skal træffes ”i samråd med forældrene”
betyder det ikke at det er forældrene der bestemmer.
Der står dog flere steder at skolelederen skal have
tungtvejende grunde til at træffe beslutninger, som
forældrene er imod. Derfor vil der som regel træffes
beslutninger som forældrene er indforstået med.

De gældende regler for støtte
I “Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand” står:
§ 2. Specialpædagogisk bistand til elever i børnehave
klassen, grundskolen og 10. klasse omfatter:
1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller
andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens
udvikling.
2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler,
som er nødvendige i forbindelse med undervisningen
af eleven.
3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der
tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger.
For elever i børnehaveklassen
omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og
træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov.
4) Undervisning og træning i funktionsmåder og ar-
bejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse
virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller
sensoriske funktionsvanskeligheder.
5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at
overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med
skolegangen.
6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning
til elevens specialundervisning.
Specialpædagogisk bistand betyder også at der kan
gives praktisk hjælp dvs.”personlig assistance, der kan
hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder
i forbindelse med skolegangen”. Man kan ikke afvise at
give personlig assistance eller specialpædagigisk bistand
med en begrundelse der omhandler manglende

essourcer. Det er skolens og ikke forældrenes opgave
at give den nødvendige praktiske hjælp i skoletiden.
Derfor er det heller ikke muligt at give en af forældrene
kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, for derved at
have ansvaret for den praktiske hjælp.
Personlig assistance er en del af den specialpædagogiske
hjælp. Før specialpædagogisk hjælp bliver sat
igang skal der udarbejdes en pædagogisk-psykologisk
vurdering. Det gælder både skolebørn og børn i førskolealderen.
Det er muligt at PPR ikke selv har den
faglige kompetence der skal til for at foretage den konkrete
vurdering, men PPR kan i så fald indhente oplysninger
og inddrage andre fagfolk.
Klagemuligheder
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning behandler
klager over:
· henvisning til specialundervisning
· afslag på henvisning til specialundervisning og
· tilbagekaldelse af henvisning til specialundervisning.
Forældre kan altså klage, hvis de er utilfredse med, at
deres barn henvises til specialundervisning, hvis kommunen
giver afslag på at henvise deres barn til specialundervisning,
eller hvis kommunen vil standse den specialundervisning,
som hidtil er givet.
Det anbefales at forældre søger om hjælp til at udarbejde
klagen. Der er hjælp at hente hos Skole og Samfund
eller Den uvildige konsulentordning på handicapområdet.
Klagenævnet behandler kun klager, hvor eleven har
behov for vidtgående specialundervisning, dvs. går i en
specialklasse eller på en specialskole eller har/søger om
støtte i ”den overvejende del af undervisningen”- mere
end halvdelen af timerne.
Vil forældrene klage over andre afgørelser i folkeskolen,
skal det ske til kommunalbestyrelsen.

Artikel
Hvordan kan vi hjælpe præmature i skolen?
Anne Marie Klysner Møller, præmaturmor & sygeplejerske
Fra Dansk Præmatur Forenings udgivelse Livsbladet nr. 4 / 2005
Gennem personlig erfaring med min egen søns skolegang (nu
6. klasse i almindelig folkeskole) og via arbejdet som em-
nerådgiver i Dansk Præmatur Forening har jeg med årene op-
bygget en viden, som jeg via dette indlæg håber kan være
brugbar for Livsbladets læsere.
Jeg skriver ikke dette indlæg for at skabe frygt eller bekymring
hos forældre, men for at man med rolig iagttagelse kan være
på forkant med problemerne og se dem, mens de er små, så
de ikke udvikler sig til store problemer. Med god støtte fra
forældre/lærere kan disse børn komme deres vanskeligheder
helt eller delvist til livs.
Efteråret er typisk den travleste tid i emnerådgivningen inden
for skolegang. Forældre har været til årets første skole-hjem-
samtale og typisk fået en eller flere af følgende ting at vide:
barnet har svært ved at koncentrere sig, svært ved at sidde
stille, svært ved at forstå en kollektiv besked, har svært ved at
læse, har svært ved matematik, har svært ved at begå sig so-
cialt, har lavt selvværd. Disse forældre kan næsten altid, når vi
får snakket om det, se tilbage på et barn, som aldrig har haft
det rigtig godt med mange mennesker og meget uro. Som har
været utryg ved nye ting, set udfordringer som farlige i stedet
for spændende, har/har haft separationsangst.
Forældrene spørger, om det kan hænge sammen med, at bar-
net er født for tidligt? Ja, det kan det.
Min erfaring er, at det ikke kun er børn født ekstremt for tidligt
(før 28. uge), der kan få problemer, men ligeså vel børn født
efter uge 28 og helt op til uge 36.
Der er fra naturens hånd en mening med, at en graviditet skal
vare 40 uger. Når man fødes for tidligt, er man ikke moden til
at møde den store verden og dens udfordringer.

Umodenheden kan give vanskeligheder med sanseintegra-
tion, motorik, hukommelse, indlæring m.m. Desuden kan ad-
skillelsen/den intensive behandling give psykiske/følelses-
mæssige vanskeligheder. Bl.a. er hjernen ikke altid i stand til
at sortere uvæsentligt fra væsentligt. Den tager alt usorteret
ind, og det skaber kaos, hvilket gør børnene stressede.
Børn, som har svært ved at koncentrere sig, har svært ved at
sidde stille, har svært ved at forstå en kollektiv besked o.s.v.,
føler sig ofte dumme og anderledes. De bliver ofte betragtet
som børn med problematisk opførsel og som mindre be-
gavede. Pga. den for tidlige fødsel har de indlæringsvanske-
ligheder, men de er lige så begavede som andre.
Begrebet indlæringsvanskeligheder er håndterbart, da det indikerer, at
det drejer sig om læring, der er mulig, men kompliceret.
Bjørn Adler i Neuropædagogik - om kompliceret læring, side 148
Det er vigtigt, at børn med vanskeligheder tidligt bliver mødt på
rette måde for at undgå negative følger. Engagement fra
forældre/lærere er alfa og omega. Overordnet mener jeg, det
handler om opbygning af selvværd - selvtillid hos barnet, viden
hos forældre og lærere og en god dialog mellem disse. Fokus
på mestring frem for mangler. Barnets selvværd - selvtillid har
betydning for dets succes-oplevelser i skolen. Når barnet
oplever succes, stiger selvværdet - selvtilliden, når selvværdet
- selvtilliden øges, øges succesoplevelserne osv. Altså det
ene forstærker det andet.
Det første, jeg råder forældrene til, er selv at få mere viden om
præmature og bibringe lærerne mere viden om, hvad det vil
sige at være præmatur og hvilke følger, det kan have (gøres
via pjecer/foldere/hjemmeside fra Dansk Præmatur Forening
og via litteraturhenvisninger, se sidst i indlægget).
Dernæst er det vigtigt at finde ud af, om det handler om et barn
med SI-(SanseIntegrations)problemer. SI-problemer kan hos
de lidt større børn vise sig ved, at barnet let overstimuleres,
ikke er udholdende, er lydfølsomt, har motoriske problemer,
muligvis forsinket sprogudvikling, svært ved at modtage en
kollektiv besked, er utrygt og tilbageholdende, har vanskeligt

ved at træffe valg, har svært ved at koncentrere sig og dermed
at lære. De kan være angste, stressede, have lavt selvværd og
manglende selvtillid. Det er vigtigt at vide, at f.eks. læsetræn-
ing ikke kan afhjælpe læsevanskeligheder, hvis disse skyldes
dårlig sansebearbejdning. Et sådant barn har brug for SI-
træning for at blive bedre til f.eks. at læse. Har barnet ikke
tidligere modtaget SI-træning og motorisk træning, bør det
iværksættes.
I nogle kommuner kan man få kontakt til en fysioterapeut eller
ergoterapeut via PPR (Pædagogisk-Psykologisk-Rådgivning),
andre steder via amtet, børneambulatoriet eller sundhedsple-
jersken og endelig er der nogle steder, hvor man er nødt til
selv at finde en privatpraktiserende. Det vigtigste er, at det er
en med speciel viden om SI-problemer. SI-træning er med til at
forbedre hjernens bearbejdning og organisering af san-
seindtryk. Ligeledes kan KST (Kranio Sakral Terapi) hjælpe,
så de to hjernehalvdele arbejder bedre sammen (se Livsbladet
nr. 1/2001).
Samtidig med ovennævnte er det vigtigt at opbygge et godt
samarbejde med lærerne. En tæt dialog til gavn for barnet.
Man er som forældre nødt til at tage et stort ansvar på sig. Det
er hårdt arbejde at hjælpe/støtte barnet i skolearbejdet. Ofte
klarer det tiden i skolen, men reagerer voldsomt om eftermidd-
agen hjemme i trygge omgivelser.
Dagens ophobede sanseindtryk ”koger over” og kommer ofte
aggressive ud. Det betyder, at det ofte er forældrene og ikke
lærerne, der ser barnets reaktion. Derfor er det vigtigt med et
tæt samarbejde, så lærerne kan blive klar over, om og hvornår
de stiller for store krav til barnet, eller om rammerne for under-
visningen bør ændres.
Stimulering af én sans giver også stimulering af de øvrige sanser. I
optimale situationer skærpes sanserne af samtidig stimulation. Hvis in-
dtrykkene overvælder personen, vælger man sædvanligvis at lukke af
for strømmen af indtryk. Dermed mistes også kontakt med nuet for et
øjeblik, og man opleves måske som ukoncentreret.”
Bjørn Adler i Neuropædagogik - om kompliceret læring, side 69

Praktiske råd
• Generelt er det bedst at vente så længe som muligt med
skolestart for disse børn. Specielt drengene skal ikke for tidligt
i skole. Er man i tvivl, skal man vente. Få evt. hjælp til at af-
klare spørgsmålet ved at tale med børnehavens personale,
skolens leder og/eller skolepsykologen.
• Generelt er det en god idé med små skoler og/eller små
klasser med stor rummelighed. Tag rundt og besøg skolerne,
snak med lederne.
• Det er også en stor fordel at have faste voksne at forholde sig
til. Mange for tidligt fødte bliver utrygge med mange forskellige
lærere/vikarer.
• Mange har brug for en fast siddeplads og har det bedst med
forberedelse på, hvornår der skiftes plads.
• Begræns indtryk. Lad børnene sidde i små grupper, gerne et
roligt sted. Når der arbejdes individuelt i klassen, så kan det
være en fordel at sætte børnene med ryggen til midten, altså
med næserne mod væggen, for at begrænse uvedkommende
stimuli.
• Sørg for struktur. Forbered i god tid barnet på, hvad der skal
ske, hvem der gør hvad osv. Sørg for klare regler, klare aftaler.
For mange er det en stor hjælp med fast dagskema, hvor elev-
en har overblik over dagens opgaver. Evt. en arbejdsplan, der
beskriver i hvilken rækkefølge, eleven skal lave de enkelte op-
gaver, altså trin for trin. Strukturer opgaverne med tydelig beg-
yndelse og slutning. Nedbryd arbejdsopgaver i mindre dele.
Repeter og nedskriv instruktioner (lektier).
• Find barnets kvaliteter, skjulte talenter og evner. Dette, men-
er jeg virkelig, er lærernes udfordring i dag. Find evt. som
lærer/forældre sammen ud af, om barnet har en speciel evne
inden for sport, musik, viden, organisation, humor, redskab-
shåndtering, sanselighed, dans, karate eller lign. Byg op her-
fra. F.eks. skulle de i min søns klasse lave noget i sløjd, som
han ikke havde lyst til, og han mistede helt interessen for at

have sløjd, indtil han sammen med læreren fandt ud af, at han
kunne lave Hitler i træ i stedet. Hans store interesse er 2. Ver-
denskrig. Så gik timerne som en leg og han glædede sig til
dem.
• Når de skal skrive, f.eks. skønskrift/stil, så går det også me-
get nemmere, hvis det er et emne, der interesserer barnet.
Ligeså er det med læsning, det er meget sjovere og mere mo-
tiverende for min søn at læse, når bogen handler om 2. Ver-
denskrig.
• Hvis barnet får mulighed for at udfolde sig på de områder,
hvor det er stærkt og har interesse, kommer det barnets andre
fag tilgode. Vækstmuligheder ligger især i styrkeområder.
• Anerkend barnet for dets specielle kvalitet, talent, evne.
Anerkend barnet for det gode, det gør. Kontinuerlig opmun-
tring og positiv feedback gør underværker.
• Sørg for succesoplevelser, så barnet føler sig sikkert og tør
vove nyt. Er barnet bange for nederlag, hindrer det barnets
læring.
• Kollektivt afgivne beskeder kan barnet have svært ved at op-
fatte, her er det nødvendigt at sikre sig, at budskabet er mod-
taget og forstået af barnet.
• Brug tid på nærvær/at lytte (med empati og forståelse) til bar-
net. Det gælder både i skolen og i hjemmet.
• Leg og kropslig udfoldelse udvikler barnets koncentration-
sevne. Vi spiller meget ballon, hvor vores søn står på ”mål”, og
vi skal have ballonen ind på væggen bag ham. Desuden går
det bedst de dage, vejret er til at spille lidt bold på vejen eller i
haven.
• Fortsat øvelse af det svære (terpen) kan medføre, at eleven
blokerer (nederlag) og derfor husker dårligere. Hold hellere en
kort pause og arbejd med noget andet.
• Arbejd i intervaller, 10 min. med det nye og svære stof, 10

min. med noget som barnet kan, 10 min med det svære osv.
Når vi læser lektier herhjemme, bruger vi intervaller på 10-15
min lektier, 10-15 min. bevægelse, f.eks. hop på trampolin el-
ler andet. Tidsforbruget øges langsomt, så barnet stimuleres til
at kunne koncentrere sig længere tid ad gangen.
• Øv vrøvlevers, sangtekster, digte. Det styrker huskeevnen,
hvilket giver øgede muligheder for at huske nyt materiale.
Svære staveord laver vi også vrøvl ud af, så bliver de nem-
mere at huske.
• Lav aftaler, skole/hjem imellem, hvor meget barnet skal/kan
lave, uden at det stresses. Vi aftalte f.eks., at vores søn skulle
læse seks sider om dagen, mens de andre skulle læse ti.
• Giv barnet sikkerhed for, at når det går hjem, ved det præcist,
hvad det har for. Bed evt. barnet om at sætte kryds på siden,
der er gennemgået, så ved far og mor også, hvad der skal
laves. Bed læreren om 10 sekunders ekstra opmærksomhed
på, at barnet ved, hvad lektien er. Hvis vores søn ikke kan
huske, hvad han har for og ikke har fået det skrevet ned, har vi
en aftale med lærerne om, at han må ringe og spørge.
• Brug evt. en større nabodreng/-pige til at lave lektier med
barnet om eftermiddagen. Nogle gange er det nemmere for
andre end forældrene at få barnet til at koncentrere sig. Vi
brugte på et tidspunkt en nabodreng, som også interesserede
sig for 2. Verdenskrig. De lavede lektier først, og guleroden var
så, at han bagefter læste højt af krigsbøgerne for vores søn.
• Skriv små positive madkassebeskeder. Det gør underværker
med små opmuntringer til spisetid. Det er også en måde lige at
skrive, hvad tid man ses igen, og hvad der så skal ske (forud-
sigeligheden igen, igen) eller en måde at hjælpe barnet med at
huske et eller andet på.
• Opfordr læreren til at skrive positive og eller søde drilleting
(hvis barnet forstår det) i skolebøgerne, når barnet har lavet
noget godt. Vores søn havde engang afleveret en stil om fod-
bold, og han fik den tilbage med ”Hvem var lige det, der slog
FCK i går? (vores søn er FCK-fan, læreren var Brøndby-fan).

• Hvis en lommeregner giver en elev følelsen af at lykkes, er
det afgørende for elevens motivation på sigt.
• Brug af computer kan være vejen til succes for nogle børn.
• Urolige børn kan have gavn af at sidde på en kugledyne.
• Det er normalt sådan, at skolen forventer, at barnet er med til
skole/hjem-samtaler. Det kan være svært at sidde og snakke
om alt det, der er svært for barnet, og hvordan det hjælpes
bedst, i barnets påhør. Hvis barnet har et lavt selvværd/selvtil-
lid, gør det det ikke bedre. Man kan så vælge at møde op uden
barnet og kunne snakke frit, eller man kan vælge at tage et lille
formøde med lærerne pr. telefon eller mail og der blive enige
om hvilke emner, der tages op til skole-hjem-samtalen.
Personligt har vi brugt begge modeller afhængig af situatio-
nen. Nogle lærere forstår også at anerkende barnet og samti-
dig få sagt, inden for hvilke områder barnets indsats skal øges,
uden at såre barnet. Men vi har også oplevet, at vores søn blev
hørt i de fejl, han havde lavet i en test. Han vidste jo udmærket
godt, hvilke fejl han havde begået, og det er ikke at opbygge
selvværd - selvtillid.

Artikel
Redskaber til et godt skoleforløb
Af Hanne Sigaard, lærer og præmaturmor
Fra Dansk Præmatur Forenings udgivelse Livsbladet nr. 4 / 2005
Når et for tidligt født barn skal starte i skole, imødeses dette
ofte med særlig spænding fra forældrenes side. Overgangen
fra børnehave til skole markerer en milepæl i barnets liv, og
som forældre gør man sig selvfølgelig nogle tanker om,
hvordan barnet vil klare sig i skolen. Vil barnet kunne koncen-
trere sig? Vil det kunne følge med i undervisningen? Kravene
til barnet er pludselig anderledes, end de har været hidtil, og vil
barnet kunne honorere disse krav?
Forældre til for tidligt fødte børn overvejer næsten altid, om de
skal fortælle skolen/læreren om barnets for tidlige fødsel. Vil
det skade eller gavne barnet? Overvejelserne går ofte på, om
barnet vil blive mødt på en anderledes måde, hvis læreren
kender dets historie, eller om det er bedre at lade barnet “starte
på en frisk”, hvor læreren ikke har særligt kendskab til barnet.
Set fra lærerens – og barnets - side vil det altid være en fordel,
hvis han/hun informeres om den for tidlige fødsel, da mange af
de for tidligt fødte børn ofte har nogle fælles træk. De kan være
yderst sensitive, og de kan have nogle senfølger, som på sigt
kan have betydning for skolegangen, fx sen motorisk udvikling,
sproglige forstyrrelser, svækket hukommelse (både korttids-
og langtidshukommelse), koncentrationsvanskeligheder, en
skrøbelig og ustabil psyke samt lide af en grundlæggende
angst og utryghed med lav selvtillid og lavt selvværd til følge.
Lavt selvværd kan i mange tilfælde relateres til den barske
start på livet med adskillelse fra forældrene, smertefuld behan-
dling samt akutmiljø på sygehuset, mens lav selvtillid ofte bun-
der i de dysfunktioner, der kan være opstået som følge af
hjernens og centralnervesystemets umodenhed ved fødslen,
og i udviklingsforløbet uden for livmoderen, hvor der er en
forhøjet risiko for specielt hjernedysfunktioner og fejludvikling
af sanser og motorik.

Barnet vil måske have behov for, at der tages særligt hensyn
til nogle af disse vanskeligheder, men hvis læreren er uvidende
om vanskelighederne, er det naturligvis ikke svært at forestille
sig, at det kan få negative konsekvenser for barnet. Hvis lær-
eren derimod informeres om mulige senfølger, vil han/hun
kunne forberede sig på disse og tage de nødvendige hensyn
hertil. Læreren bliver med andre ord bedre i stand til at møde
barnet, hvor det er.
Hvordan imødekommes barnets særlige behov ?
Når man som lærer møder et for tidligt barn i skolen, er der
nogle forhold, som det er vigtigt at være opmærksom på.
Denne artikel er skrevet som et oplæg til forældres samar-
bejde med skolen og med tanke på at blive videregivet fra
forældre til lærere.
1. Hvis barnet mangler selvtillid eller har et ringe selvværd
Selvværd må ikke forveksles med selvtillid. At have selvtillid er
nemlig ikke ensbetydende med, at man har selvværd. Selv-
værdet er en indre følelse, som udtrykker barnets person-
lighed. Det er troen på eget værd – en slags selvrespekt.
For tidligt fødte børn mangler ofte troen på deres eget værd,
og de er derfor angste for ikke at kunne honorere de krav, der
stilles til dem. De fokuserer på de negative sider - på de ting de
ikke kan i stedet for på de ting, de rent faktisk kan. Dette kan
fastholde dem i en negativ spiral og forhindre dem i at modtage
viden og læring. Hvis dette mønster skal brydes, er man nødt
til at arbejde systematisk med opbyggelse af selvværdet.
En mulig fremgangsmåde er at fokusere massivt på de ting,
der lykkes for barnet. Det skal føle sig bekræftet og anerkendt,
hver gang en udfordring lykkes. Ros er et godt redskab, men
et øjekast eller et skulderklap kan have lignende positiv effekt.
Det vigtigste er, at man signalerer, at man har lagt mærke til,
at det lykkedes for barnet. Ved denne synliggørelse giver man
barnet mod til at give sig i kast med nye udfordringer.
Modsat nytter det ikke meget, hvis man bemærker og

fortæller barnet, hvad det ikke kan. Det er kun med til at
bekræfte dets følelse af utilstrækkelighed. At skælde ud eller
råbe ad barnet opbygger hverken selvtillid eller selvværd og
det kan være en meget ubehagelig oplevelse for et psykisk
skrøbeligt barn.
2. Hvis barnet virker angst, utrygt eller uroligt
Hvis læreren oplever, at det for tidligt fødte barn er angst, utry-
gt eller uroligt, må hun arbejde på at opbygge en fast struktur
for barnet, således at det med sikkerhed ved, hvad der skal
foregå, og hvad der forventes af det. Struktur og forudsige-
lighed er tryghedsskabende faktorer, der har stor betydning for
viljen til at kaste sig over nye ting, og her kan “De syv H´er”
bruges som udgangspunkt. De tydeliggør, hvad der skal ske
og kan være med til at opbygge barnets tryghed ved situatio-
nen:
• Hvad laver vi? (indhold)
• Hvornår laver vi det? (tidspunkt)
• Hvor laver vi det? (placering)
• Hvem laver vi det med? (voksne/elever)
• Hvordan laver vi det? (metode)
• Hvornår er vi færdige? (perspektiv)
• Hvad skal vi så? (overblik)

3. Hvis barnet har svært ved at følge med
Vore dages undervisning skal ikke længere altid foregå “i takt”,
men i en fleksibel struktur hvor det enkelte barns potentialer
tilgodeses. Dette må siges at kunne komme mange for tidligt
fødte børn til gode. Den amerikanske psykolog Howard Gardn-
ers definition af intelligens og hans beskrivelse af, at der er
mange måder at være intelligent på, er efterhånden bredt
anerkendt og der refereres mange steder til hans forskning og
teorier. Howard Gardner opererer med ni forskellige intelli-
genser:
• Den sproglige
• Den logisk-matematiske
• Den visuelt rumlige
• Den krops-kinæstetiske
(At kunne bruge kroppen kontrolleret)
• Den musikalske
• Den interpersonelle
(Indlevelse i andre, empati, social bevidsthed)
• Den intrapersonelle
(Selvindsigt, det personlige indre)
• Den naturbevidste
• Den eksistensbevidste
(Bevidstheden om eksistensen, det filosofiske)
Alle mennesker har alle intelligenser i en eller anden grad,
men ofte er én eller flere den/de fremherskende, og ud fra de
ni intelligenser taler man om forskellige læringsstile; dvs. det
enkelte menneske har en foretrukken måde at lære på (beskrevet
af Rita og Kenneth Dunn i deres model “The Dunn &
Dunn Learning Styles Model”). Man kan sige, at begrebet
læringsstil handler om at finde frem til barnets optimale måde
at lære på. Hvordan barnet bedst lærer og husker nye, svære
ting, hvornår det opnår erkendelse. Hvordan omgivelserne
helst skal være, for at barnet kan koncentrere sig. Det er
naturligvis forskelligt fra elev til elev.
Nogle lærer fx bedst ved at arbejde alene med tingene, mens
andre helst vil arbejde to eller flere sammen. Nogle kan bedst
lide absolut ro, andre kan klare støj eller musik i baggrunden.

Nogle lærer bedst, når de sidder ret op og ned på en stol, an-
dre har behov for at ligge hen over bordet osv.
Kan læreren – i samarbejde med det enkelte barn og forældrene
– finde frem til barnets foretrukne måde at lære på, er det
muligt at bruge dette som grundlag for en varieret og differen-
tieret undervisning med bedre læringsbetingelser for den en-
kelte. Det kan hjælpe barnet til at fastholde opmærksomheden
og strække evnen til fordybelse.
Barnet kan få succesoplevelser og dermed styrke selvtilliden,
når læreren er opmærksom på at lade det arbejde med sine
stærke sider, som fx kan være musik, sport/bevægelse/fysisk
aktivitet, logisk tænkning, sprog, visuelle udtryk som fx teg-
ning, biologi, teknik/håndværk eller planlægning/strategi. Jo
flere succesoplevelser barnet får på sine stærke områder, jo
mere overskud får det til at arbejde med det, der er svært.
Skole-hjem-samarbejde
I Danmark er der på mange skoler tradition for årligt at afholde
to skole-hjem-samtaler (efterår og forår), hvor lærere og
forældre mødes og taler om barnets faglige og sociale ud-
vikling. Det er i mange tilfælde tilstrækkeligt, men for forældre
til et for tidligt født barn kan det være rart at vide, at langt de
fleste lærere er villige til at udvide antallet af møder eller lave
en aftale om hyppigere kontakt pr. tlf. eller pr. mail, hvis der er
behov for det. Dette er vigtigt, hvis forældrene fx oplever, at
barnet ikke trives eller har svært ved tingene. Man kan sige, at
jo hurtigere der sættes ind, des bedre kan man hjælpe barnet
– det være sig i det daglige i klassen eller med en kontakt til
andre instanser, som vil kunne hjælpe barnet, fx en fysio-/er-
goterapeut eller en psykolog. Målet må være at skabe bedre
basis for barnets læring. Barnet har måske brug for en “ad-
vokat”, og hvem skulle være bedre egnet til opgaven end
forældrene? - de må formodes at være de personer, der ken-
der barnet bedst.
Andre beretninger fra forældre til skolebørn kan findes på
www.praematur.dk

Nyttige websider
www.borger.dk
Borger.dk er en elektronisk indgang til ”hele det offentlige
Danmark. Du kan finde oplysninger om specialundervisning
ved at søge på Emner Skole og uddannelse
/ folkeskolen, privatskoler, efterskoler / folkeskolen
/ specialundervisning.
Undervisningsministeriet - www.uvm.dk
Du kan finde information om specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand ved at søge på Uddannelse
/ Folkeskolen / Specialundervisning. Her kan du
også finde svar på de hyppigst stillede spørgsmål.
Forældrerådgivningen -
www.foraeldreraadgivningen.org
Forældrerådgivningen er en uvildig rådgivning, som er
finansieret af Undervisningsministeriet for en treårig forsøgsperiode
med start den 1. januar 2006. Den har til
formål at give råd og vejledning til forældre, der oplever,
at deres børn har problemer i skolen, og til alle parter
omkring skolen.
Skole og Samfund - www.skole-samfund.dk
Skole og Samfund er en forening for skolebestyrelser
og andre interesserede med tilknytning til den danske
folkeskole. Skole og Samfund er forældrenes repræsentant
over for politikere og samarbejdspartnere - både på
landsplan og på lokalplan. Formålet er at styrke
folkeskolen og samarbejdet mellem hjem og skole.
Der er mulighed for at stille spørgsmål og få svar gennem
hjemmesidens brevkasse, søg under Folkeskolen
eller ved at sende en mail.

Skolestyrelsen - www.skolestyrelsen.dk
Vejledning om sagsbehandling på specialundervisningsområdet
kan hentes på skolestyrelsens hjemmeside.
Vejledningen henvender sig først og fremmest til de
myndighedspersoner, der har ansvaret for at træffe afgørelse
om specialundervisning/specialpædagogisk
bistand. Det vil sige skoleledere, børne- og kulturchefer,
kommunale sagsbehandlere og PPR-medarbejdere.
Vejledningen skal betragtes som en hjælp til at tilrettelægge
og gennemføre et godt sagsforløb.
Klagenævnet - www.klagenaevnet.dk
Vejledning om sagsbehandling i sager om specialundervisning
kan hentes på www.klagenaevnet.dk og
giver et godt indblik i hvordan kommunen skal arbejde i
den enkelte sag og hvilke krav man som forældre har.
Den uvildige konsulentordning på handicapområdet -
www.dukh.dk
Den uvildige konsulentordning på handicapområdet
tilbyder rådgivning også for forældre til præmature
børn.
• www.praematur.dk
• www.intelligenser.emu.dk
• www.munkholm-kursus.dk
PAS - Pædagogisk Analyse System
(bl.a. kursustilmelding og download af Individuel
pædagogisk beskrivelse og handleplan)
• www.hjernetraening.dk
• www.folkeskolen.dk
• www.specialpædagogikken.dk

MELD DIG IND I
DANSK PRÆMATUR FORENING
Vi tilbyder gratis emnerådgivning vedr. skolebørn
.
Dansk Præmatur Forening har lokalgrupper med forældre
til forskole og indskolingsbørn over hele landet hvor der
udveksles erfaring og gives gode råd.
KONTAKT OS!
Dansk Præmatur Forening
Allehelgensgade 13, st. tv.
4000 Roskilde
Ønsker du yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål
til foreningen, så er du velkommen til at kontakte os.
Ring på tlf. nr. 7025 2027
eller send en mail til info@praematur.dk