Januar 2013 Liahona - The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints

Guds visdom er en åndelig gave. »Søg ikke
efter rigdom, men efter visdom, og se, Guds
hemmeligheder skal blive udfoldet for jer, og
da vil I blive gjort rige« (L&P 6:7; fremhævelse
tilføjet).
At søge Guds visdom er altid ledsaget af
lydighed mod befalingerne.
For det meste kommer den åndelige gave
visdom gradvist, når vi ærligt og flittigt søger
den. »Jeg vil give menneskenes børn linje på
linje, forskrift på forskrift, lidt her og lidt der;
og velsignede er de, der lytter til mine forskrifter
… for de skal lære visdom; for til den,
der modtager, vil jeg give mere« (2 Ne 28:30;
fremhævelse tilføjet).
Joseph Smith har sagt: »Det, der hører Gud
til, er af stor betydning, og kun tid og erfaring
samt samvittighedsfulde, fordybende og højtidelige
tanker kan erkende det.« 6 Der er ikke
nogen øjeblikkelig tilfredsstillelse ved at søge
efter Guds visdom.
Endelig er kilden til Guds visdom anderledes
end den til verdens visdom. Guds visdom
findes i skrifterne, i profeternes lærdomme
(såsom under generalkonference) og selvfølgelig i vore
bønner (se L&P 8:1-2). Og denne visdom frembringes
altid, altid gennem Helligåndens kraft. Apostlen Paulus
sagde:
»For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen
menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden
end Guds ånd, hvad der bor i Gud …
Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig
visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os«
(1 Kor 2:11, 13; fremhævelse tilføjet).
Med Guds visdom ser vi ud over vores nuværende
omstændigheder for, som skriftstedet lyder: »Ånden taler
… om ting, som de virkelig er, og om ting, som de virkelig
vil blive« ( Jakob 4:13).
Guds visdom er visdom, som er al vores opmærksomhed
værd.
24 Liahona
Guds visdom
findes i skrifterne,
i profeternes
lærdomme
(såsom under
generalkonference)
og
selvfølgelig i vore
bønner.
Visdom og tiende
Den vigtigste pointe er måske, at ikke al
visdom er skabt lige. Vi har brug for at lære,
at når der opstår modstrid mellem verdens
visdom og Guds visdom, må vores vilje vige
for Guds visdom.
Vi er Guds sønner og døtre. Vi er åndelige
væsner på en jordisk mission. Vi, der er
opsatte på at lære verdens visdom og Guds
visdom, må ikke blive forvirrede over, hvilken
visdom der er vigtigst.
Lad mig fortælle om en oplevelse som en
ædel sidste dages hellig fra São Paulo i Brasilien
havde. Hun fortalte om sin kamp mellem
at betale tiende og undervisningsgebyr. Her
er hendes ord:
»Universitetet … forbød studerende, der
sad i gæld (eller der ikke havde betalt deres
undervisningsgebyr) at gå op til prøver.
Jeg husker engang, hvor jeg … havde
alvorlige økonomiske problemer. Min løn blev
udbetalt om torsdagen. Da jeg udregnede mit
månedlige budget, lagde jeg mærke til, at der
ikke var penge nok til, at jeg kunne betale
både min tiende og universitetet. Jeg blev nødt til at vælge
mellem dem. Prøverne, som blev afholdt hver anden
måned, begyndte den følgende uge, og hvis jeg ikke gik
op til dem, kunne jeg miste et helt skoleår. Jeg havde et
stort dilemma … Det gjorde ondt i hjertet.«
Her var der en direkte modstrid mellem verdens visdom
og Guds visdom. Selv om I er rigtig gode og retfærdige,
vil I, at hvis I er tro mod jer selv, opdage at jeres
hjerte gør ondt, når I føler, at I står over for denne type
konflikt.
Lad mig vende tilbage til hendes beretning. For det
første betalte hun sin tiende om søndagen. Den følgende
mandag fortalte hun, hvad der var sket:
»Arbejdsdagen var ved at være forbi, da min chef kom
ind og gav mig dagens sidste opgaver … Pludselig standsede
han og spurgte: ›Hvordan går det med studiet?‹ (Hun