Januar 2013 Liahona - The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints

lys. Som medlemmer af Kirken har vi
det privilegium at kunne føje til det
lys ved at fortælle andre om evangeliet.
Frelseren belærte os:
»Se, tænder man et lys og sætter
det under en skæppe? Nej, men på en
lysestage, så det giver lys til alle, der
er i huset.
Lad derfor jeres lys skinne for dette
folk således, at de må se jeres gode
gerninger og ære
jeres Fader, som
er i himlen« (3 Ne
12:15-16).
Som medlemmer af Kirken har vi
ansvaret for at lade vores vidnesbyrd
om Kristus skinne for alle og enhver
– især for dem i åndeligt mørke. Efter
denne oplevelse besluttede jeg mig
for at være den slags person, som min
himmelske Fader kan have tillid til vil
træde væk fra verandaens magelighed
og bære evangeliets lys over til mine
naboer, der sidder i mørke. ◼
Dolores Sobieski, Californien i USA
MIN FØRSTE
BØN OM
DEN FØRSTE
ÅBENBARING
Da jeg besluttede mig for at blive
døbt, var det, fordi nogle af mine
problemer blev løst, mens jeg fik lektionerne.
Det var ikke, fordi jeg havde
bedt og modtaget et vidnesbyrd om,
at Mormons Bog var sand, eller at
Joseph Smith så vor himmelske Fader
og hans Søn, Jesus Kristus. Missionærerne
inviterede mig til at bede om
disse ting, men jeg gjorde det aldrig.
Jeg troede bare på, hvad missionærerne
havde undervist mig i.
Tre år efter min dåb stod en søster
ved talerstolen og bar sit vidnesbyrd
om Mormons Bog og Joseph Smith.
Hun bad alle om at tænke over dette
spørgsmål: »Har vi alle oprigtigt bedt
om Mormons Bog er sand og om den
oplevelse, som Joseph Smith havde?«
Dette spørgsmål ramte mig hårdt, og
jeg tænkte: »Jeg har aldrig bedt om de
her ting, men det bør og vil jeg.«
Jeg var motiveret til at handle, fordi
min tro på det tidspunkt var svag,
og mit vidnesbyrd om skrifterne var
overfladisk. Den aften bad jeg til min
himmelske Fader om Joseph Smith og
om Mormons Bogs sandhed.
Jeg følte ikke noget, den første
gang jeg bad, ej heller den anden
gang. For ikke at blive modløs
åbnede jeg mine skrifter i JS-H 1:14-
17, hvor vi får beskrevet, hvordan
Joseph gik ind i lunden for at bede:
»Jeg [så] en lyssøjle lige over mit
hoved, som var stærkere end solens
glans, og som dalede gradvis ned,
indtil den faldt på mig.
Ikke så snart var den kommet til
syne, førend jeg følte mig udfriet …
Da lyset hvilede på mig, så jeg to
personer.«
Da jeg læste ordene, begyndte jeg
at ryste, som om der gik stød igennem
hele min krop. Jeg vidste med
det samme, at Joseph Smith virkelig
havde set vor himmelske Fader og
hans elskede Søn, Jesus Kristus. Jeg
vidste, at vi har Mormons Bog, fordi
Gud fik den oversat gennem sin
profet.
Jeg er taknemlig for, at min himmelske
Fader gav mig dette vidnesbyrd
om sandheden ved den første
åbenbaring. Jeg indså, at hvis ikke
evangeliet var blevet gengivet, så
havde jeg ikke kendt min Forløser.
Jeg ved, at evangeliets fylde er sandt,
og jeg ved, at jeg vil modtage Guds
løfte, hvis jeg holder trofast ud til
enden. ◼
Jing-juan Chen, Taiwan
Januar 2013 39