Januar 2013 Liahona - The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints

I løbet af de næste par måneder
var mor og far meget på hospitalet.
Bedstemor og bedstefar kom hjem
til os for at hjælpe med at tage sig
af mig og mine yngre brødre og
søstre. Menigheden fastede og bad
for vores familie, og nogle flinke
kvinder fra Hjælpeforeningen kom
nogle gange med aftensmad. Alle
ville gerne høre, hvordan det gik
med Nora.
En aften kaldte mor og far os
alle ind i stuen. De fortalte os, at
far skulle med biskoppen hen for
at give Nora en velsignelse. Da
far var gået iklædt sit jakkesæt og
slips, samlede mor os alle rundt om
sofaen for at bede en bøn.
»Velsign far, når han giver Nora
en præstedømmevelsignelse,« bad
mor. Hendes stemme blev mildere.
»Og hvis det er din vilje, så lad
hende komme hjem og blive rask.«
Mens vi bad, kunne jeg føle Helligånden
fylde værelset med fred og
kærlighed. Det var som om, at vor
himmelske Fader fortalte mig, at lige
meget hvad der skete med Nora, så
er det hele en del af hans plan.
Senere den aften kom far hjem
og fortalte os, at der var sket noget
vidunderligt på hospitalet. Normalt
er der meget støj på Noras
værelse. Der var mange maskiner
og skærme med alarmer og blinkende
lys, og sygeplejerskerne og
lægerne styrtede altid rundt for at
hjælpe de små babyer, som lå der.
Men da far og biskoppen kom, var
det anderledes. Alle maskinerne
var stille. Sygeplejerskerne sad
med babyerne og læste for eller
vågede over dem. Far og biskoppen
var i stand til at give Nora en
velsignelse uden nogen form for
afbrydelser.
Jeg ved ikke, om Nora vokser
op her på jorden eller snart vender
tilbage for at leve med vor
himmelske Fader. Men jeg ved,
at vor himmelske Fader hører og
besvarer vore bønner, og jeg føler
fred, når jeg husker på, at han har
en plan for ethvert medlem af min
familie. ◼
Januar 2013 61
BØRN