4 . ÅRGANG · NR. 4 · sep - Nov 2012 - Sct. Andreas Kirke

4 . ÅRGANG · NR. 4 · sep - Nov 2012

indre by 

Gu ds 

fantasi 

- og RobeRt Jacobsens 

Af Anders GAdeGAArd 

Den 4. juni 2012 ville Store 

Robert, efterkrigstidens største 

danske skulptør, være 

fyldt 100 år. Det har vi markeret 

i forbindelse med Morgenandagten 

på DR2 ved hen 

over sommeren at vise en 

serie af hans grafiske arbejder 

fra 1988, som han kaldte 

”Avant et Après” eller ”Papirpersonager, 

lyriske konstruktioner”. 

Her i bladet ses et 

udpluk af dem gengivet. Igennem 

35 år arbejdede Robert 

Jacobsen tæt sammen med litograf 

og galleriejer Ivan Edeling 

om at finde nye måder at 

trykke på, hvor den rå og grove 

stoflighed kunne komme 

til udtryk. Sammen opfandt 

de den helt specielle teknik, 

hvor Robert med svejseflammen 

så at sige kunne tegne 

på kobberpladen og opnå en 

nærmest stoflig struktur, der 

tilfører papirarbejdet en ekstra 

dimension, som om den 

tredimensionelle jernskulptur 

er overført direkte til det 

flade papir. 

Robert Jacobsens motiver 

er fantasifigurer, inspireret 

af det gudgivne forunderlige 

skaberværk. Abstraktion og 

konkretion, fantasi og humor 

går her hånd i hånd og fortæller 

om det største i det mindste 

– eller med Brorson: ”Det 

mindste, Gud har skabt, er 

stort og kan Hans magt bevise”. 

Det absurde teaters store 

dramatiker, Eugène Ionesco, 

skrev i 1960 i forbindelse 

med en stor Robert Jacobsenudstilling 

i Amsterdam: ”Disse 

figurer gør indtryk på os, 

taler til os, spejler os. De bekræfter 

os, for de er komiske, 

dramatiske, realistiske, sym- 

2 n Indre by · Kirkemagasin ··· September - November 2012 ··· n Vor Frue Kirke · n Sct Andreas Kirke 

bolske, de er karikaturer og 

frem for alt meget levende… 

Disse personager er historier 

og evner at forbinde morskab 

med tragedie”. 

”Avant et Après” udtrykker 

på sin måde en dyb kristelig 

sandhed: At Evighedens fylde 

er til stede nu: Fortid og fremtid 

findes lige her og nu i det, 

der sker. I begyndelsen var 

Ordet, og Ordet var Gud. Alt 

blev til ved Ham, og Han blev 

menneske i Kristus. Han kommer 

engang i sin herlighed, 

KøbeNhAvNs hjemløse støttes 

Matador 1 

men indtil da er han hos os i 

sin ånd. Den ånd vi skaber ud 

af og bliver os selv i. Den ånd, 

der gør det muligt at bede 

og tro på bønhørelse. Avant 

et Après, før og efter, forenet 

i os lige nu. Som enhver farende 

svend eller forelsket 

snegl udtrykker sandheden, 

smerten og skønheden i Guds 

skaberfantasi, sådan kan den 

store kunstner med det enkle 

stof, jernet, kobberet, farven, 

trykket, formidle verdens og 

vores guddommelighed. 

Køb kunst og støt kirkens arbejde for hjemløse 

De 11 tryk udstilles på 2. pulpitur i Vor Frue Kirke og sælges til fordel for 

hjemløse-spisestedet 'Den Sorte Gryde' i Nansensgade. Robert Jacobsens 

værker er generøst skænket af Galleriejer og litograf Ivan Edeling. 

Ved udgivelsen kostede trykkene over 20.000 kr., nu kan de smukt 

indrammede tryk besigtiges i Domkirken og erhverves for blot 9.500 

kr. pr. stk. – Billederne vil kunne reserveres med det samme, men først 

afhentes, når udstillingen er slut.

indre by ˇ tema: bØn 

teologi er tale om Gud 

– bøn er tale med Gud 

Af Anders GAdeGAArd 

Det 21. århundrede karakteriseres 

ofte som århundredet 

for ”religionernes tilbagevenden”. 

Nu kan man spørge, 

om de nogensinde har været 

ude af billedet. Mennesker 

har til alle tider haft behov 

for at sætte forholdet til det 

guddommelige i system – og 

det er jo, hvad der sker, når 

religiøsitet bliver til religion. 

Men sandt nok er religionernes 

rolle blevet mere synlig. 

Det skyldes, tror jeg, et øget 

behov for at høre hjemme i 

noget, som man identificerer 

sig med og får personlighedskarakter 

fra. Der er så 

meget, der er valgfrit og op 

til én selv, at man let mister 

sig selv, hvis der ikke også 

er noget, der er givet på forhånd. 

Noget at høre hjemme 

Aladdins lampe Ka' du li' mig De farende svende Den forelskede snegl 

i, hvorfra indiskutable værdier 

kan udledes. Såvel frihed 

som ansvarlighed forudsætter 

noget at styre efter og stå 

til regnskab overfor. 

Snarere end ”religionernes 

tilbagevenden” er der dog 

tale om ”religiøsitetens rehabilitering”. 

Det er ikke så 

meget systemtænkningen, 

der optager mennesker i dag, 

som erfaringen af at relatere 

til noget uendeligt udenfor 

én selv. Erkendelsen af, at der 

bag eller over eller inderst i 

alt findes noget ufatteligt, 

som er grundlæggende ubeskriveligt, 

fordi det er forud 

for alt og årsag til, at liv er og 

dermed, at vi og verden er. 

Denne erkendelse beror på, 

at man selv kan have et personligt 

forhold til denne livskilde, 

altings forudsætning. 

Det personlige Gudsforhold 

står i centrum, og det fælles 

sprog, som kan bringe forholdet 

til udtryk, er bønnens 

sprog. 

Alle råber glæden ud, når 

man jubler af fryd - eller 

smerten, når man jamrer i 

sorg. Med eller uden lyd. Men 

hvem eller hvad råber man 

til? Til Gud eller til det tomme 

rum? Det er troens grundlæggende 

spørgsmål. Råber 

vi vores glæde ud til Gud, 

kalder vi det lovprisning og 

tak. Råber vi smerten ud, kalder 

vi det klage og anråbelse. 

Begge dele er bøn, henvendelse 

til Gud. Man forholder 

sig til det uendelige, det, der 

er udenfor én selv, som overgår 

alt – også vores forstand. 

Bøn er religiøsitetens sprog. 

I bøn taler man ikke om Gud, 

men til Gud. Man sætter ord 

på sine dybeste tanker og 

længsler, sine forventninger, 

sine behov og sine savn. Man 

udtrykker sin lidenskab, sin 

frygt, sin kærlighed til livet 

og sin kamp med at komme 

til rette med det. 

Forskellen: Med eller uden 

Gud er væsentlig. Uden Gudstro 

er udbruddene ikke andet 

end mentalhygiejne. Uden 

Gudstro er man overladt til 

den rene meditation og selvfordybelse 

eller alene til sine 

forsætter og moralske oprustning. 

Med Gudstro bringes 

man ud over sig selv, og 

den tak eller klage, eller de 

ønsker og forsætter, man formulerer 

for sig selv og sit liv, 

bliver til bøn. Man indfælder 

sine ønsker og forsætter i 

bøn, erkender sin fundamen- 

n Indre by · Kirkemagasin ··· September - November 2012 ··· n Vor Frue Kirke · n Sct Andreas Kirke 

3


Når man ser sig omkring i verden 

og stadig må konstatere usigelig 

lidelse, fattigdom, vold og uretfærdighed er 

det godt nok svært at tro på, at der skulle 

være en selvopofrende kærlig Gud, som 

hører vore bønner! 

tale afhængighed, at vi lever 

af det, der kommer til os og 

ikke primært af det, vi selv 

præsterer. Med Gud tror vi, 

at der er håb. At alt – heldigvis 

- ikke bare er op til os selv. 

På den baggrund kan først en 

moralsk oprustning finde sit 

nyttige leje, når den er indlejret 

i erkendelsen af, at alt 

ikke bare er op til én selv, 

men at alt netop på trods af 

vores kommen til kort, kan 

forandres og fornyes, fordi 

der gives noget uforklarligt 

større, som råder for os. 

Sådan tænker, tror og håber 

det religiøse menneske. At 

der, uanset hvordan det går, 

altid findes hjælp, trøst og 

vejledning. Fra Gud. Vort liv 

er ikke kun et tilfældighedernes 

lunefulde spil. Det er det 

også, men ikke kun. Tilfældig 

lidelse og meningsløs død 

truer os konstant, men der 

er mere at sige. Der findes en 

magt som kender os og vil os, 

og som taler til os. 

”Taler til os” – hvordan kan 

man nu tro det, når man ikke 

kan høre det? Bøn som samtale 

med Gud vil altid være 

underlagt vores tolkning. 

Guds trøstende tale eller vejledning 

sker med tvetydigheden 

– eller mangetydigheden 

– som et vilkår. Men det 

medfører ikke vilkårlighed. 

Man kan ikke ”høre hvad som 

helst”. Skal man ”høre”, kræver 

det en åndens åbenhed 

og oprigtighed samt en overensstemmelse 

mellem det, 

man ”hører” og Guds væsen, 

som vi kender fra Jesu liv, ord 

og gerninger, siger vi kristne. 

Guds selvopofrende kærlighed 

i Kristus er sandhedskriteriet. 

Dertil kommer, at hvad 

man hører, altid kun er til indvortes 

brug. Det er umuligt 

at gøre det gældende overfor 

andre endsige argumentere 

med det – for det unddrager 

sig jo enhver efterprøvelse. 

Samtalen med Gud er privat 

og personlig. Udelukkende 

til indre opbyggelse. Det, du 

hører, hører kun du, og det er 

ikke beregnet for andre. 

Men samtale indebærer jo, at 

Gud også skulle kunne høre 

os – er det virkelig muligt? 

Kan man overhovedet tale 

troværdigt om bønhørelse? 

Når man ser sig omkring i 

verden og stadig må konstatere 

usigelig lidelse, fattig- 


dom, vold og uretfærdighed 

er det godt nok svært at tro 

på, at der skulle være en selvopofrende 

kærlig Gud, som 

hører vore bønner! Her er det 

vigtigt at huske på, at bønhørelse 

langtfra nødvendigvis 

betyder ”ske min vilje”, men 

derimod ”ske Guds vilje”. Det 

gør unægtelig en forskel, som 

gør det umuligt for os at vide 

os sikre på, om bønhørelsen 

er sket eller ej. Det er også 

vigtigt at erindre, at alt, hvad 

der går for sig, er indlejret i 

og omfattet af hele Guds hi- 

Matador 3 

storie med verden. Noget kan 

med andre ord godt opfyldes 

udenfor vores fatteevne – i 

Guds Rige. Derfor giver det 

eksempelvis god mening at 

bede for afdøde. I Guds rige 

er døden ikke en uoverstigelig 

grænse. Opfyldelsen af 

Guds vilje sker ”i evigheden”. 

Det er ikke et andet sted eller 

et andet liv end det, vi kender, 

men det er mere – uendeligt 

mere – end det, vi kender og 

erfarer. Vort liv er en mikroskopisk 

del af livet i evigheden, 

i Guds rige. Men det, vi


kender, er også i Guds rige 

– derfor sker Guds gerninger 

også her i os og iblandt 

os. Gud er uforanderlig som 

den Kærlighed, der er forud 

for alt og som alt er blevet til 

ved. Men det betyder ikke, at 

han er ubevægelig – tværtimod, 

som den evigt kærlige 

lader han sig bevæge af den 

mindste ubetydelighed. Hør 

Søren Kierkegaards ord: ”Du i 

kærlighed uforanderlige, som, 

just til vort bedste, ikke lader 

dig forandre. Dig bevæger i 

uendelig kærlighed alt. Spurvens 

trang, den bevæger dig. 

Hvad vi så ofte næppe påagte, 

et menneskeligt suk, det bevæger 

dig, uendelige kærlighed. 

Men intet forandrer dig, du 

uforanderlige!” 

Det særlige ved bønnens 

væsen er, at hvis der er tale 

om ægte bøn, er det slet ikke 

den bedende, der beder, men 

Gud selv! Gud er både subjekt 

i bønnen og objekt for 

den – eller sagt på en anden 

måde: Gud går i forbøn hos 

sig selv med de ord eller suk, 

som kommer fra mennesket. 

Gud taler til sig selv gennem 

mennesket. Derfor ligger der 

allerede i bønnens udtryk en 

art bønhørelse og vejledning 

af den bedende fra Gud. I den 

forstand er bøn samtale, og vi 

kommer til os selv og bliver 

ét med os selv, idet vi beder. 

Vi rækker ud over os selv til 

Gud i en ekstatisk bevægelse 

blot for at vende tilbage til os 

selv, oplyst om, hvem vi er, og 

hvor vi er på vej hen. Hvis vi 

altså lytter godt efter. Vi er i 

bønnen stillet overfor grunden 

til, at vi lever – grunden 

forstået både som årsagen og 

kilden og forstået som formålet 

og retningen. Bøn indeholder 

derfor altid et element af 

forsoning, forsoning med sig 

selv og sine livsvilkår – ikke 

forstået som en tilbagelænet 

passiv laden stå til ”når alting 

nu ikke kan være anderledes”, 

for det kan det jo netop, 

hvis man stoler på bønhørelsen. 

Derfor hører det med 

til et liv i bøn, at man søger 

selv at gøre alvor af det, man 

udtrykker i sin bøn i en aktiv 

medleven og medvirken til 

at føre den retning igennem, 

som anvises (for den, der har 

ører at høre med) i bønnen. 

Hvad er bøn? 

oveR tRe AfteNeR spRiNGeR vi 

ud i det ÅbNe oG uNdeRsøGeR 

bøNNeNs mANGfoldiGe udtRyK 

oG foRmeR 

Den 3. oktober: 

HVORFOR OVERHOVEDET BEDE ? 

Giver det mening at bede, når man aldrig 

véd, om man bliver bønhørt? Beder man 

bare ud i det tomme rum, eller er der nogen 

eller noget, der hører det? – Den første 

aften gives et bud på en grundlæggende 

”bønnens teologi”. 

Den 24. oktober: 

BØN SOM FRIRUM OG FRISPROG 

Kan man bede om penge og død over chefen? 

Kan man klage til Gud? Med udgangspunkt 

i Natkirkens bønspraksis vil vi tage 

disse spørgsmål op og se på bøn som den 

ultimative ytringsfrihed og et rum, hvor vi 

kan slappe af og nyde nuet. 

Den 7. november: 

BØN SOM NÆRVÆR OG STILHED 

Kan man bede uden at sige et ord? Med 

udgangspunkt i den svenske biskop Martin 

Lønnebos Kristuskransen og cisterciensermunken 

Thomas Keatings centrerende 

bøn undersøger vi den bøn og det sprog, 

der er (næsten) uden ord. 

De tre aftener er tænkt som et samlet 

forløb og bygges op som lige dele teori/ 

oplæg og praksis. 

Vi mødes i kirkens kor kl. 19-21. 

Alle er velkomne og der er ingen tilmelding. 

Forløbet arrangeres og ledes alle tre gange 

af Anders Gadegaard, Signe Malene 

Berg og Liselotte Wiemer. 


5


Af LiseLotte Wiemer 

Gud taler dansk. Og bøn er 

samtale med Gud. Ikke nødvendigvis 

på højt niveau. 

Ikke nødvendigvis i velsmurte 

sætninger. Hver følelse har 

sit eget sprog. Hver hjertekrog 

sin stemme. Og nogle 

gange er bøn at tie helt stille! 

Til Gud kan der hviskes og 

hvæses. Og hvis hver fugl 

synger med sit næb, hvorfor 

skulle vi så ikke gøre det. For 

er ikke fuglene tættest på 

Gud? 

Men med Taizé-bønner er 

det en lille smule anderledes. 

Fordi de indgår i en særlig 

sammenhæng, der præger 

både sprog og opbygning. 

I den franske landsby Taizé 

har den reformerte præst, 

broder Roger etableret et 

økumenisk fællesskab, som 

Pansermand 

Bønner i natkirken 

i årtier har tiltrukket især 

unge fra hele verden. 

Da alle tungemål er samlede 

og ubesværet skal finde 

hinanden, er det sangen, 

der skaber det meditative 

centrum. Sang på alle sprog. 

Bygget op over en enkelt 

tekst og melodi, der gentages 

mange, mange gange. Og 

hver fugl synger! I næsten 10 

år har vi nu i Vor Frue Kirke 

en gang om måneden haft andagt 

søndag aften inspireret 

af Taizé. Andagten har gennem 

årene udviklet sin helt 

egen form, bygget på sang og 

stilhed. Og masser af levende 

lys! Midtvejs i andagten er 

indlagt en bøn, der læses op. 

Bønnen er treleddet og efter 

hvert led synges to gange 

Kyrie Eleison. På den måde 

opstår der også i bønnen en 

særlig rytme og gentagelse, 

som det fremgår af disse eksempler: 


HVEM ER STØRST? 

Almægtige Gud 

Du der er større end vi nogensinde kan fatte, 

du der skabte bjergene og sletterne, 

træet, æslet og stenen 

- og menneskets hjerte 

Du der får stjernehoben til at ligne et støvfnug i din hånd 

du gjorde det største, man kan tænke sig 

du gjorde dig selv til et menneske. 

Almægtige Gud, 

du bøjed’ dig ned som en palme 

og gjorde dig selv til den mindste iblandt os 

mindre end vi nogensinde kan fatte - 

født i en stald, død på et kors 

forkastet, udstødt, foragtet 

af os, dine børn, dine mennesker 

vi vendte ryggen til 

så kun et æsel, 

kun jordens sten 

til sidst kun et træ 

gad bære din smerte 

Almægtige Gud 

Så lille blev du - at du gik os i møde 

i dette skyggeland, 

vi, der end ikke kan måle os med æslet og stenen. 

Du gik ind i hjertets mørke stald, 

og satte os fri 

til at bære din stjerne 

og vise vej 

til det der er større end det største 

og mindre end det mindste 

AT BLIVE FØDT PÅ NY 

Almægtige Gud, 

hvor underfuldt, 

at du har skabt os i dit billede. 

Men endnu mere forunderligt er det 

at du fortsat skaber os 

forfra 

hver gang vi går i stykker 

hver gang vi ødelægger os selv


hver gang vi end ikke magter 

at bære vores egen krop 

- så er du der 

med en pludselig kraft 

vi ikke ved hvor kommer fra 

men bare må tage imod 

med tak og åbne hænder. 

Guds søn, 

hvor underfuldt 

at du blev født til verden 

som en stjerne 

midt i vintermørket. 

Men endnu mere forunderligt er det, 

at du lader dig føde igen og igen 

hver gang et nyt barn kommer til verden, 

hver gang et nyt lys fødes i os 

og gør os klarere, 

dybere, rigere 

- som en ny begyndelse 

vi ikke ved hvor kommer fra, 

men bare må tage imod 

med tak og åbne hænder 

Hellige Ånd, 

hvor underfuldt 

at du gav os din kærligheds ild 

og tænder den i os 

igen og igen 

når vi mister modet 

når vi bliver stumme i hinandens nærhed 

eller bare ligeglade 

over for verdens lidelser 

- så tænder du den i os 

kraften, modet, glæden 

som en fakkel af lys 

vi bare må tage imod 

midt i vintermørket 

med tak og åbne hænder. 

KROPPEN SOM ET TEMPEL 

Skabende Gud 

fyld min krop med din kraft 

så hele mit legeme bliver et tempel til din ære. 

Vær i mine fødder når de mærker jordens runding, 

i mine hænder når de tar’ imod 

dine gaver - og giver dem videre. 

Vær i mine øjne, når de ser dit lys 

som en sol over åbne marker, 

i mit øre når det hører din musik 

i fuglenes sang, i stjernernes susen 

og i den tyste hvisken 

fra evighedens hav. 

Guds levende Søn 

fyld min krop med din kraft 

så hele mit legeme er et tempel til din ære. 

Vær i hjertet, når det slår for allerførste gang 

som en lille kutter på vej mod land. 

Vær der når det møder kærligheden 

sitrende, 

fuld af drømme om lykke, 

når det skælver af uro, 

når det brister af smerte 

og når det atter hviler i dig. 

Og vær der, Jesus min ven, 

vær der allermest når hjertet slår sit sidste slag, 

mens det tøvende lytter 

til den store kalden 

fra evighedens hav. 

Guds hellige Ånd 

Fyld min krop med din kraft 

så hele mit legeme er et tempel til din ære. 

Lad mine foldede hænder 

være et telt under himlen 

hvor jubelsang høres. 

Rejs en kirke af mit hjerteblod 

og lad blodet flyde som en levende flod mellem alle jordens børn. 

Sæt en fugl på min tunge, 

lad den prise dit navn 

for helligt er det, helligt, helligt. 

Og lad mine øjne stråle som den stjerne, 

der lyser julenat 

stille og klart 

og viser os vejen 

fra evighedens hav 

til livets kyst. 


7


Bønnen som frirum og 

Af morten WAssmer 

Thor 

Mennesket er et dialogisk væsen. Det 

betyder, at vi meget af tiden er i gang 

med at føre en vigtig samtale med os 

selv om, hvem vi er – og, hvem vi er ved 

at blive. Når vi fører den samtale, er vi i 

en dobbelt rolle. Det er både os, der fører 

ordet samtidig med, at vi forsøger at 

lytte til, hvad vi selv siger. Men det kræver 

sin mand – eller kvinde, hvis man 

både skal tale og lytte på samme tid. 

På et tidspunkt boede jeg i Cambodja. 

Der mødte jeg en burmesisk kvinde. 

Hun ejede ingenting, men alligevel lignede 

hun et af de rigeste mennesker, jeg 

har mødt. Hun var kommet til landet for 

at hjælpe mennesker i nød. Og det havde 

hun gode forudsætninger for at gøre, for 

hun var sygeplejerske. 

Når hun fortalte om sit liv – og de dilemmaer, 

som hun ofte stod i, brugte 

hun bønnen som en måde at orientere 

sig i verden på. En del af grunden til, 

at hun kunne gøre det, var, at hun var 

troende på en måde, som mange i den 

vestlige verden ikke har mulighed for 

at være det længere. Kvinden havde et 

meget personligt gudsforhold – kunne 

uden at blinke med øjnene sige, at Gud 

var hendes klippe. Og, når hun bad til sin 

”klippe”, mente hun altså, at det gav hende 

et svar på det problem, hun stod med. 

Det virkede på mig temmelig enfoldigt! 

Da jeg flyttede tilbage til Danmark, fik 

jeg lidt af et chok. For hurtigt blev jeg 

mindet om et andet liv – det liv, jeg godt 

kendte: et liv, hvor der virkelig ikke er 

nogle enkle løsninger, hverken i kærligheden 

til næsten eller til os selv. Både 

fortvivlesen og gudsforholdet står vi 

med hver især – og hver især betyder, 

at vi ofte står meget alene. Er vi ikke i 

stand til at tage hånd om det, kører det 

rundt med os, hvis altså ikke det bare 

kører os det samme sted hen, som vi 

kom fra: På den måde gentager vi konflikter, 

gentager handlingsmønstre, 

gentager de samme floskler om, hvem 

vi er uden rigtigt at lade dem undergå 

selvindsigtens ildprøve. Men det er vel 

en af konsekvenserne ved at leve i en 

synlighedskultur, hvor vi er tvunget til 

at danne os gennem de billeder, som vi 

gerne vil se ud som – og gerne vil være. 

Ovenfor brugte jeg ordet ”enfoldig”. 

Og jeg er mig pinligt bevidst om, at for et 


For mennesket er et dialogisk væsen 

– og i bønnen retter vi den samtale, 

som vi har med os selv mod Gud i troen på, at 

Han tager imod de ord, som kommer fra os. 

højtudviklet menneske kan det lyde en 

anelse nedladende. Imidlertid kan jeg 

forsikre om, at det ikke er ment sådan. 

For at være en-fold betyder netop, at 

man ikke er flere-folder – ikke har flere 

dagsordener, ikke har flere viljer, som 

man hele tiden skal forsøge at passe op 

og forhandle med. Positivt betyder det, 

at den enfoldige kan være der i livet, 

hvor hun er: Være nærværende, være til 

stede – uden hele tiden at ville noget andet 

og have dårlig samvittighed over at 

være der, fordi man helst skulle nå noget 

andet. Og det er egentlig heri den store 

udfordring består! 

For undervejs i livet sker det for et 

menneske, at den verden vi kender hele 

tiden forandrer sig, bliver en anden – og 

over tiden bliver vi også en anden end 

den, vi var. Alligevel skal vi prøve at finde 

en sammenhæng over tiden i vores 

liv: Vinde en sammenhæng med vores 

historie. 

Det var nok heller ikke et chok, jeg fik 

da jeg kom hjem, snarere en erkendelse: 

For kort tid efter jeg var vendt hjem, blev 

jeg spurgt, om jeg ville sætte mig ned og 

læse alle de bønner igennem, som over 

en tiårig periode var blevet skrevet af de 

mennesker, der havde aflagt Natkirken i 

Vor Frue et besøg. Egentlig var jeg ikke 

meget for det, for der var mange, rigtigt 

mange! - næsten 20.000 – skrevet på 

små lapper papir i den mørke – og dog 

lysende kirke. Alligevel gik jeg i gang og 

hurtigt gik det op for mig, at de bønner, 

der var skrevet, alle kom fra mennesker,

frisprog 

der var på vej et sted hen i livet – uden 

helt at vide, hvorhen: Mod ensomhed, 

mod tosomhed, mod forældreskab, mod 

en uvis fremtid, mod kærlighed og glæde, 

men også mod et selvhad, der ikke vil 

slukkes. Kort sagt: på vej mod en fremtid, 

som kun evigheden kan rumme. For 

mennesket er et dialogisk væsen – og i 

bønnen retter vi den samtale, som vi har 

med os selv mod Gud i troen på, at Han 

tager imod de ord, som kommer fra os. 

Jeg læste de mange bønner igennem – 

og det, som de lærte mig, var, at selvom 

vi måske ikke kan tro – eller bede sådan 

som vi kunne engang, så er der en meget 

dyb erkendelse af det at være menneske 

i disse bønner: For meget af vores liv 

som moderne mennesker lever vi nemlig 

ikke i det synlige, men i det skjulte. 

I hemmeligheden om vores liv, som vi 

aldrig kunne drømme om at fortælle til 

andre. Ikke fordi vi ikke vil. Men fordi 

netop dén er så forbandet vanskelig at 

sætte ord på. Og alligevel er der nogen, 

som prøver. Det er, hvad bønnerne i Natkirken 

er et eksempel på. Bønner, der 

alle sammen forsøger at sætte ord på 

det i livet, der skal hænge sammen – i tilliden 

til at, når vi har brug for at tale ud, 

så er der en anden, som lytter til, hvad vi 

har at sige. 

Morten Wassmer er sognepræst i Skovlunde 

kirke og medredaktør på Natkirkens 

bønnebog ”Kære Jesus Kistus – Jeg 

tror sgu´ik på dig. Kun lidt”. 

indre by 

Menighedsrådsvalg 2012 

Af oLe ehLers 

Kirkedebatten raser i 

medierne. Har vi for 

mange kirker? Var det 

den rigtige beslutning, 

der blev taget om vielse 

af homoseksuelle? 

Hvor står kirken over 

for Islam? Der er nok 

at tage fat på og de kirkelige 

spørgsmål er jo 

netop dem, der bliver 

diskuteret i det lokale 

menighedsråd. Men at 

få to kirker som Vor 

Frue Kirke – Københavns 

Domkirke – og 

Sct. Andreas Kirke til 

at fungere i det daglige 

kræver også en effektiv 

administration og 

nogle grundige beslutningstagere.Domsognets 

menighedsråd har 

således rigeligt at tage 

fat på. Det nuværende 

menighedsråd har gjort 

et stort stykke arbejde, 

og vi har gjort det med 

største glæde. Vi har 

haft en lang tradition 

for fredsvalg, det vil 

sige, at der kun hare 

været indleveret én 

liste med kandidater 

– Fælleslisten. Listen 

består af vidt forskellige 

mennesker, der alle 

på den ene eller anden 

måde betragter Domkirken 

som deres kirke. 

Alle har valgt at stille 

op, fordi de gerne vil 

gøre et stykke arbejde 

ved deres kirke. 

Alle i sognet og alle 

sognebåndsløsere har 

mulighed for at være en 

del af dette arbejde. Det 

er vigtigt at tage ansvar 

og gøre sin indflydelse 

gældende netop i disse 

år, hvor der sker så 

mange ændringer i folkekirken. 

Orienteringsmøde 

Det vil glæde menighedsrådet 

at se interesserede 

til orienteringsmødet 

mandag den 17. 

september kl. 19 i domkirkens 

rotunde. Her 

kan alle interesserede 

høre om menighedsrådets 

arbejde de sidste 

4 år og om de tanker, 

Fælleslisten bag det 

nuværende menighedsråd 

har gjort sig for 

den kommende valgperiode. 

Det afgående 

menighedsråd vil være 

til stede denne aften. På 

orienteringsmødet vil 

valgformalia også blive 

gennemgået. 

Opstillingsmøde 

Når orienteringsmødet 

er slut, vil Fælleslisten 

efter en kort pause afholde 

et opstillingsmøde. 

På opstillingsmødet 

taler vi om, hvordan en 

kandidatliste kan sammensættes, 

og den nye 

fællesliste udfærdiges, 

så den er klar til at blive 

afleveret. Til dette 

møde er det vigtigt, at 

der kommer nogle fra 

menigheden, som ikke 

ønsker selv at stille op, 

men som gerne vil være 

stillere for denne liste. 

Stillerne er en garant 

for, at der er opbakning 

bag kandidaterne på listen. 

Alle oplysninger 

om valget ligger på 

vores hjemmeside: 

www.domkirken.dk 

Ole Ehlers er formand 

for Vor Frue Sogns 

menighedsråd 


9

indre by ˇ gudstJenesteR ˇ VoR FRue KIRKe & sct. andReas KIRKe 

SEPTEMBER 

Søndag den 2. 

13. S. E. TRINITATIS 

10.00 : JESPER STANGE 

17.00 : EVA-MARIA SCHWARZ 

20.00 : TAIZÉANDAGT MED 

NATKIRKENS KOR 

Torsdag den 6. 

22.00 : NADVERGUDSTJENESTE 

Fredag den 7. 

11.00 : STINE MUNCH 







Fredag den 14. 





HØSTGUDSTJENESTE 

17.00 : MOGENS HANSEN 







10.00 : ANDERS GADEGAARD 

EfTER HØJMESSEN: 

fØDSElSDAGSRECEPTION 

17.00 : EVA-MARIA-SCHWARZ 






17. S..E. TRINITATIS 



KONfIRMANDGUDSTJENESTE 

17.00 : PETER SKOV-JAKOBSEN 

OKTOBER 



Fredag den 5. 





KIRKENS KORSHÆRS 

100-ÅRS JUBIlÆUM 

17.00 : OlE JENSEN 



Onsdag den 10. 

17.00 : lANDEMODEGUDSTJENESTE 

PRÆDIKANT: flYVERPROVST 

lEIf HOlMSTRØM 






KUlTURNATSGUDSTJENESTE 












17.00 : CHARlOTTE EKSTRAND 










NOVEMBER 



Fredag den 2. 


Lørdag den 3. 

19.00 : VESPER VED 

ANDERS GADEGAARD 


AllEHElGENS DAG 



MINDEGUDSTJENESTE fOR 

DØDE SPÆDBØRN 






Fredag den 9. 

11.00 : CHRISTIAN MONRAD 













KONfIRMAND- 

GUDSTJENESTE 







SIDSTE S. I KIRKEÅRET 







høstGudstjeNeste 

VOR fRUE KIRKE 

Søndag den 16. september 

med efterfølgende let frokost i 

forhallen. 

vespeR 


Lørdag den 3. november 

med Københavns Drengekor. 

Liturg: Anders Gadegaard. 

moRGeNANdAGt 


Alle hverdage afholdes morgenandagt 

i kirkens kor 8.05. Andagten 

kan høres på DR2 (direkte og 

tekstet), DAB-radio og via DR’s 

hjemmeside. 

bøRNeGudstjeNesteR 

SCT. ANDREAS KIRKE 

Torsdag den 6. september 

Torsdag den 25. oktober 

Torsdag den 8. november 

Alle gange kl. 17.15 

Der er spisning efter 

gudstjenesterne. 

bAbyGudstjeNesteR 


Søndag den 14. oktober 

Søndag den 2. december 

Begge dage kl. 15 

Alle er velkomne til at opleve den 

dejlige stemning, der opstår, når 

der synges og danses med babyer 

i kirken. Gudstjenesten varer ca. 

½ time. 

seRviCe iN eNGlish 


Søndage kl. 10.30 

International Church of 

Copenhagen.

indre by ˇ musIK 

Hans Davidsson 

Karsten Gyldendorf 

VOR FRUE KIRKE 

Gratis adgang, hvis ikke 

andet er angivet 

efteRÅRets mAtiNeeR 


Alle koncerterne er kl. 12 

Lørdag den 6. oktober 

Professor Hans Davidsson, 

Det kongelige Danske Musikkonservatorium 


Mats Hultkvist, 

Mariakyrkan, Helsingborg 


Babett Hartmann, 

Grundtvigs Kirke, København 


Karsten Gyldendorf , 

Herlufsholm Kirke 


Hanne Kuhlmann, 

Vor Frue Kirke, København 


Morten Ladehoff, 

Skive Kirke 


Morten Bech, 

Vor Frue Kirke, København 


David Schmidt, 

Århus Domkirke 

Mats Hultkvist 

Morten Ladehoff 

Babett Hartmann 

David Schmidt 

KøbeNhAvNs dReNGeKoR 

i voR fRue KiRKe 



WAteR NiGht - 

KultuRNAtteN 

Fredag den 12. oktober kl. 20 og 21 

To Kulturnatskoncerter med musik 

af bl.a. Eric Whitacre og Palle 

Mikkelborg. Der er afsluttende 

liturgisk aftensang. 

Københavns Drengekor, Helen 

Davies Mikkelborg, harpe, Jesper 

Stange, liturg og Ebbe Munk, 

dirigent. 

vespeR til Alle helGeN 

Lørdag den 3. november kl. 19 

Med Københavns Drengekor 

dirigeret af Ebbe Munk. 

Liturg: Anders Gadegaard 

ChiChesteR psAlms 

oG AGNus dei 

Fredag den 16. november kl. 20 

En aften med nyere amerikansk 

kormusik for slagtøj, harpe og orgel 

af Leonard Bernstein, Samuel 

Barber og Eric Whitacre. 

Københavns Drengekor, Hanne 

Kuhlmann, orgel og Ebbe Munk, 

dirigent. 

Entré. Billetsalg på BilletNet.dk og 

ved døren. 

vespeR til AdveNt 

Lørdag den 1. december kl. 19 

I år er det en udvidet og særlig vesper, 

hvor Københavns Drengekor 

synger julen ind. 

Dirigent: Ebbe Munk 

Liturg: Anders Gadegaard 




KoNCeRteR i 

oRGelsAmliNGeN 


Tirsdag den 4. september kl. 19 

Den engelske komponist og organist 

Peter Lea-Cox gæsteoptrådte 

over en længere periode hvert andet 

år. Efter en koncert i 2001 blev 

han præsenteret for orgelsamlingen 

og blev så fascineret, at han 

hjemme i England komponerede et 

stykke for fem landsbykirkeorgler, 

Pièce pour cinq orgues. Musikstykket 

blev opført i orgelsamlingen 

i forbindelse med en koncert 

i 2003. hvor Peter Lea-Cox selv 

dirigerede de fem organister. Da 

han kom for at give koncert i 2005, 

havde han komponeret fortsættelsen, 

en fuga, der blev opført 

ved koncerten. Denne gang spiller 

Peter Lea-Cox selv på orglerne i 

orgelsamlingen. Han er en dygtig 

improvisator med sans for pudsige 

og festlige påfund. 

Tirsdag den 9. oktober kl. 19 

Kurt Levorsen, der er organist 

ved Sct. Mortens Kirke i Næstved, 

holdt i 2009 en meget vellykket 

koncert på kirkens store orgel, 

bl.a. med en improvisation over to 

melodier. Koncerten blev optaget 

på CD. Denne gang spiller han 

på de over 100 år gamle orgler 

i orgelsamlingen. Repertoiret 

er ofte anderledes end på store 

kirkeorgler, fordi samlingens syv 

landsbykirkeorgler ikke har pedalklaviatur. 

Efter koncerterne kan orglerne beses, 

og der serveres en forfriskning 

i festsalen. 

KoNCeRt med bøRN 

fRA det dANsKe 

suZuKiiNstitut 


Fredag den 12. oktober kl. 19 

KultuRNAtteN 

Siden 1972 har børn i alle størrelsen 

lært at spille et instrument 

efter ”modersmålsmetoden”. Det 

var violinisten Tove Detreköy, der 

indførte den særlige undervisningsmetode 

i Danmark, og hendes 

store indsats har båret fantastiske 

frugter: De fleste professionelle 

strygere i de yngre generationer 

har fået deres grundlæggende 

uddannelse på Suzukiinstituttet. 

Ved koncerten vil man kunne høre 

børn helt ned til treårs alderen 

spille sammen i større og mindre 

grupper, ligesom der vil være 

solistiske præstationer. 

KoNCeRt foR fiRe 

hÆNdeR oG føddeR 

SCT. ANDREAS KIRKES fESTSAl 

Tirsdag den 27. november kl. 19 

Flemming Dreisig og Lindy 

Rosborg spiller musik for denne 

sjældne besætning på Sct. Andreas 

Kirkes Frobenius orgel. Kirkens 

fine instrument fra 1956 har netop 

gennemgået en større ombygning 

med bl.a. tilbygning af setzeranlæg, 

der kan huske 8.000 klanglige 

kombinationer. 

Ved koncerten vil man høre musik 

af bl.a. Samuel Wesley, Jean Langlais 

og Sverre Eftestøl. 

Alle er velkomne til at nyde et glas i 

salen efter koncerten. 

GospelKoNCeRt med Cph. 

youth Gospel ChoiR 

SCT. ANDREAS KIRKES fESTSAl 

Tirsdag den 4. december kl. 19.30 

Ungdomsgospelkoret synger julen 

ind. Pigerne i koret vil med deres 

umiddelbare og livsbekræftende 

udtryk synge sange, der bevæger, 

klinger og swinger. Ved denne 

koncert bliver de akkompagneret 

af Praise. Korets faste lydmand 

sørger for den gode lyd i kirken. 

Efter koncerten er der salg af æbleskiver 

og gløgg i kirkens festsal. 

Overskuddet går til korets arbejde 

for og med de unge. Læs mere om 

koret på www.sctandreas.dk og 

www.copenhagengospel.dk. 

Entré: kr. 20,- 


11

indre by ˇ aRRangementeR 

VOR FRUE KIRKE 

fRedAGsKAffe 


Vor Frue Kirke, Krypten Kristus Tracey Emin, fotograf Erling Lykke 

Babymusik 

Fredag den 7. og 21. september 

Fredag den 6. og 12. oktober 

Fredag den 2., 16. og 30. november 

Efter fredagens nadverandagt er 

der mulighed for at runde formiddagen 

af med en kop kaffe og hyggelig 

samtale enten i kirkens forhal 

eller Rotunden. Alle er velkomne. 

op i tÅRNet oG Ned i 

KÆldeReN 



Søndag den 14. oktober 

Søndag den 11. november 

Begge dage kl. 12.30-13.30 

Kom med en tur i tårnet - og 

bagefter ned til ruinerne. Vi skal 

høre om alle de mange brande, 

men også se på Thorvaldsens fine 

skulpturer. Ved Susanne Torgard 

og Helle Blomquist. 

Det er gratis, men man skal kunne 

lide at gå på trapper. Vi mødes i 

forhallen. 

høstGudstjeNeste 



Efter højmessen inviterer vi til en 

fælles, stående frokost i forhallen, 

hvor vi vil fejre – og smage på - 

høstens gavmilde gaver. 

KAN mAN putte 

thoRvAldseN i NiCheR? 


Mandag den 1. oktober kl. 17-18 

Fyraftensomvisning i museets 

udstilling ”Thorvaldsens Kristus 

& alle kopierne” ved Susanne Torgard. 

Vi mødes i forhallen. 

KultuRNAt 


Fredag den 12. oktober 

kl. 19.30-00.30 

Kl. 20 og 21: ”Water Night” med Københavns 

Drengekor dirigeret af Ebbe 

Munk. Liturg Jesper Stange. 

Kl. 22-23: ”Knæk en bøn” mens Palma 

og Ena spiller fra prædikestolen. 

Kl. 23.30: Midnatsgudstjeneste ved 

Jesper Stange. 

”thoRvAldseNs KRistus 

& Alle KopieRNe” 

VOR fRUE KIRKES MUSEUM 

Udstilling og butik er åben søndagfredag 

kl. 12-16 indtil den 21. oktober. 

Der er lukket under kirkelige 

handlinger. 

Udstillingen i kirkens museum retter 

blikket mod de mange kopier 

efter den verdenskendte statue og 

belyser brugen af Kristus-figuren 

både i kirke og private hjem samt 

rejser spørgsmålet, om det gør 

noget ved en statue, at den bliver 

kopieret i det uendelige? 

Ved siden af museet har vi indrettet 

en butik, hvor vi har sammensat 

et blandet udvalg af smyk- 


ker, figurer, postkort, plakater, 

chokolade, bøger og musik, der alt 

har med Domkirken og kirkeliv at 

gøre. Blandt bøgerne finder man 

flere, der er kommet fra kirkens 

egne rækker, f.eks. Signe Malene 

Bergs bøger om og fra Natkirken, 

Susanne Torgards bog om 

Bispekåber, samt Jesper Stanges og 

Liselotte Wiemers oversættelser 

af hhv. ”Forsoning” og ”Da Gud tog 

bussen”. 

KiRKeRum oG 

sAmtidsKuNst 


Domkirken er med i KØS Museum 

for kunst i det offentlige rums 

landsdækkende udstilling om samtidskunst 

og folkekirken. I Domkirken 

udmønter det sig i Tracey 

Emin neonindstallation ’For You’. 

Det er første gang, at Tracey Emin 

udstiller i Danmark og værket, der 

er skabt til Domkirken, vil virke i 

rummet frem til juni 2013. 

Se bagsiden for mere info. 

KiRKeKAffe 


Hver søndag efter højmessen 

serveres en kop kaffe i forhallen. 

På den måde kan man lige nå at 

hilse på hinanden, høre nyt fra 

bekendte og vende dagens tekst 

med præsten. 


ngementer 

”bAbymusiK” oG ”musiK 

foR 1–5 ÅRiGe 


BABYMUSIK er et tilbud til voksne 

med børn i alderen 0-12 måneder. 

Vi er i kirken om mandagen, og når 

vi er færdige, serveres der økologisk 

brunch i kirkens søjlesal. 

Musik for 1-5 årige er en musikalsk 

legestue for børn og deres 

forældre. Vi er i kirkens smukke 

kapelsal om lørdagen, og når vi er 

færdige serveres der økologiske 

kiks og saftevand. 

Holdene ledes af musikpædagog og 

sanger Anete Riis. 

Besøg www.sctandreas.dk for mere 

information og tilmelding. 

CopeNhAGeN youth 

Gospel ChoiR 


Torsdage kl. 16-18 

Er du mellem 12 og 18 år, og kan 

du li' at synge? Så kom og syng med 

andre unge i Cph. Youth Gospel 

Choir. Alle kan komme og prøve 

det af - du behøver ikke kunne 

noget på forhånd. 

Gospelkoret optager lige nu medlemmer. 

Gratis prøvetid i en hel 

måned! 

Læs mere på www.sctandreas.dk 

under menupunktet "Børn og unge" 

og på korets egen hjemmeside 

www.copenhagengospel.dk eller 

kontakt korleder Anete Riis på 

mobil: 24 24 02 13 

efteRÅRets 

sANGAfteNeR 


Mandag den 3. september 

Mandag den 1. oktober 

Mandag den 5. november 

Mandag den 3. december 

Alle gange kl. 19-21 

Under ledelse af koncertsanger 

Inge Hein afholder kirken fire 

sangaftener i løbet af efteråret, 

hvor vi synger nyt og gammelt fra 

salmebogen og højskolesangbogen, 

kommenteret undervejs af Inge 

Hein. Akkompagnement ved organist 

Lindy Rosborg.

indre by ˇ Fælles aRRangementeR 

Jeanne Dalgaard Niels Henrik Gregersen 

Hans Raun Iversen 

Morten Bech 

foredrags- 

EFTERMIDDAGE 

”deR tRueR os i tideN...” 

TRINITATIS SOGNEHUS 


Der er fri entré. Kaffe og kage 

sælges for 10 kr. 

Tiden har mange beskrivelser. Den 

er eftermoderne. Den er apokalyptisk. 

Udvikling og fremskridtstro 

er afløst af afvikling og regression. 

Vi lever med en undergangsstemning, 

der til forskel fra tidligere 

tider er gudløs. Vi har aldrig vidst 

mere, og aldrig har vi været så 

usikre. Vi har aldrig kunnet mere, 

og aldrig har vi været så rådvilde. 

Og hvordan er det så lige, kirken 

forvalter disse paradokser? Det vil 

vi gerne vide, og har derfor spurgt 

tre, der har fingeren på pulsen: 


siN NÆstes lyKKes smed 

ved forlagsredaktør, cand.theol. 

Jeanne Dalgaard 

Velstandsfremgangen fra Anden 

Verdenskrig og frem til 2008 er 

definitivt slut. Nationalt og inter 

nationalt mangler politiske 

visioner om et samfund, der tror 

på andet end vækst. Klimaforandringerne 

kommer til at forårsage 

fundamentalt ændrede levevilkår 

og hidtil usete folkevandringer. 

Det er dén fremtid, religionerne 

– herunder den protestantiske 

kristendom - skal tale ind i. Hvad 

vil det sige at være menneske 

under så voldsomme forandringer? 

Er kirken koblet helt af i sin intellektualisme 

og indadvendthed, 

eller er det måske dér, kimen til 

en stærkt tiltrængt modkultur og 

et nyt samfundssyn skal findes? 

Dette er ikke et feel good-foredrag. 

Og dog. 


eR folKeKiRKeN i eN 

tRosKRise, elleR hvAd? 

Ved professor 

Niels Henrik Gregersen 

Hvis man spørger medierne, så er 

folkekirken i krise. Men hvordan er 

den egentlig i krise, hvis den altså 

er det? For hvis man ser på folkekirken 

ud fra tal og statistikker, så 

går det næsten urimeligt godt for 

folkekirken. Tilliden til folkekirken 

er betydeligt større end fx tilliden 

til folkeskolen, og sammenligner 

man med brugsforeninger og 

politiske partier, så er folkekirkens 

stabilitet iøjnefaldende og aldeles 

enestående. Men hvordan er det på 

de indre linjer? Er der en troskrise, 

og i så fald hvilken? Folkekirken 

befinder sig i dag mellem en stålsat 

islam og en løs buddhisme. Men 

hvordan er forholdet til det ikkereligiøse? 

Foredragsholderen vil 

gøre gældende, at den kristne tro 

er vel bekendt med kriser indefra. 

For tvivlen hører med til troen. 

Derfor har folkekirken netop 

rummeligheden som program, alt 

imens den vifter med et budskab 

om, at også troen hører til tvivlen. 

Spørgsmålet er så hvordan? 


folKeKiRKeN midt i tideN 

i KøbeNhAvN 

Ved lektor Hans Raun Iversen 

Hans Raun Iversen har siden 1982 

været lektor i Praktisk Teologi 

på Det Teologiske Fakultet ved 

Københavns Universitet. Det 

primære fokus i hans arbejde er 

folkekirkestudier. Han er leder 

af Center for Kirkeforskning ved 

Københavns Universitet. Hans 

Raun Iversens forskning baserer 

sig på feltarbejder i både Tanzania 

og Danmark samt omfattende 

Grundtvigstudier. Selv skriver han 

i sit forord til bogen ”Grundtvig, 

folkekirke og mission – Praktisk 

teologiske vekselvirkninger” at 

hans studier af kirke og kristendom 

har handlet om at dykke ned i 

en livsform og en grundlæggende 

tankegang i kirke og samfund for 

at undersøge, hvordan kirkens 

teologi, praksis og kommunikation 

bidrager i sammenhængen. 

SANGEFTERMIDDAGE 



Vi fortsætter i efteråret vores 

fornøjelige samarbejde med Trinitatis 

Sogn om eftermiddage, hvor 

vi mødes for at synge sammen. Vi 

inviterer hver gang en ny gæst, der 

vælger og præsenterer de sange, 

vi synger. Med sangene følger også 

altid gode historier. Organist Søren 

Christian Vestergaard sidder 

ved flyglet. 

Der er fri entré. Kaffe og kage 

sælges for 10 kr. 

Torsdag den 30. august 

Organist Morten Bech 

Morten Bech er netop tiltrådt stillingen 

som 2. organist ved Domkirken. 

Morten har foruden orgelspillet 

været stærkt engageret i 

arbejdet med kor. Det har hans 

tidligere arbejdsplads, Islev Kirke, 

nydt godt af. Nu er det vores tur. 


Musikpædagog og forhenværende 

højskoleforstander Erik Sommer 

Erik Sommer er konservatorieuddannet 

musikpædagog og var 

i seksten år ansat som lektor i 

musik ved Nr. Nissum Seminarium. 

Inden da arbejde Erik Sommer som 

højskolelærer på Silkeborg og Danebod 

Højskole. Fra 2005 til 2010 

var Erik Sommer forstander på 

Erik Sommer Søren Christian Vestergaard 

Senior Højskolen i Nørre Nissum. 

Erik Sommer har en omfattende 

komponistvirksomhed bag sig 

med mange sange og salmemelodier. 

En del er blevet optaget i 

højskolesangbogen og i den nye 

salmebog. 


Organist Søren Christian 

Vestergaard 

Trinitatis Kirkes organist og sangeftermiddagenes 

faste akkompagnatør, 

står for valg af sange denne 

eftermiddag. Hans valg er delvis 

baseret på ønsker, han har fået 

til sangeftermiddagene, eller fået 

indsendt til scv@rundetaarn.dk. 


Forlagssekretær på Wilhelm Hansen 

Musikforlag, Mikael Kristiansen 

Michael Kristiansen har studeret 

på musikvidenskabeligt institut 

ved Aarhus Universitet. Mikael 

Kristiansen arbejder til daglig med 

ophavsrettigheder som forlagssekretær 

på Wilhelm Hansen Musikforlag, 

men underviste, før han 

flyttede til København, i musik 

på Mulernes Legatskole i Odense, 

hvor han også ledede flere kor. 

ANdAGt med luCiAoptoG 


Torsdag den 6. december 

kl. 14.30- 17.00 

Efterårets torsdage rundes af med 

at indlede adventstiden med en 

andagt i Trinitatis Kirke efterfulgt 

af det traditionelle kaffebord i 

sognehuset. Denne dag er det også 

gratis, men det er nødvendigt at 

tilmelde sig på kordegnekontoret 

(fra den 8. november). 


13

indre by ˇ natKIRKe 

uGesKemA 

Torsdag kl. 20-24 

NAdveRAfteN 

Musik fra kl. 20.30–23.30 

Nadverandagt og prædiken 

kl. 22–22.40 

Midnatsbøn med velsignelse 

kl. 23.45 

Fredag kl. 20-24 

lituRGisK 

lAboRAtoRium 

Musik fra kl. 21-23.30 

Midnatsbøn med velsignelse 

kl. 23.45 

Søndag kl. 19-23 

ssChh-AfteN 

1. søndag i måneden 

– Taizéandagt kl. 20. 

Åben workshop kl. 19 foran 

alteret. 


– Meditativ andagt med 

lydbade v/ sanggruppen In 

tune kl. 20 


– Gospel/sangandagt kl. 20. 

Åben workshop kl. 19 foran 

alteret. 


– ChillOut Night med elektronisk 

drømmende musik 

kl. 20-23 og gendigtede bibelhistorier 

kl. 20, 21 og 22 

Evt. 5. søndag i måneden 

– ChillOut ReLive 

elektronisk drømmende 

musik kl. 20-23 

For yderligere oplysninger og 

undtagelser vedr. de enkelte 

aftener samt evt. ændringer i 

programmet: 

www.natkirken.dk 

God Goes deep 

Alle gange kl. 20-24 

God Goes Deep er et tilbagevendende 

DJ-arrangement i Natkirken 

på udvalgte fredage. Oplev Vor 

Frue Kirke danne ramme for fire 

timers musikterapi med nogle af 

tidens førende DJ’s, levende lys og 

visuals. Kom og tag det roligt! 

Fredag den 7. september: 

RESOE & KARSTEN LOUD 


TRENTEMØLLER & GUESTS 


PEDER & THOMAS KNAK 


Chillout NiGht 

Hver 4. og evt. 5. søndag i 

måneden fra kl. 20-23 

Drømmende ambient elektronika 

ved Dreamhub (www.dreamhub. 

dk) og gendigtede bibelhistorier 

hver hele time kl. 20, 21 og 22 ved 

natkirkepræst Christian Monrad. 

Køb Natkirkens ChillOut cd’er 

hos Religionspædagogisk Center 

(www.rpc.dk). 

ÅbNe sANGWoRKshops i 

NAtKiRKeN 

Taizésang og andagt den 1. 

søndag i måneden, hvor man kan 

lære at synge de særlige meditative 

sange fra klosterfællesskabet 

i den franske landsby Taizé. Der er 

først workshop kl. 19-20 i kirken 

omkring dåbsenglen, hvorefter der 

holdes taizé-inspireret andagt kl. 

20-21. Desuden kan sangene ind- 

øves torsdagen inden kl. 19.30-21 

i Rotunden. Sangleder: Elisabeth 

Ørsnes Gadegaard, tlf. 22 95 19 70, 

e-mail: e_orsnes@yahoo.dk 

Kom og vær med til Gospel/ 

sang og andagt den 3. søndag i 

måneden! Workshop kl. 19-20, 

hvor man øver en gospel, en salme 

og en popsang i kirken omkring 

dåbsenglen, derefter andagt kl. 20- 

20.45. Desuden er der indøvning 

af sangene torsdagen inden kl. 

20-21 i Rotunden. Sangleder: Iben 

Vestergård, tlf. 22 46 42 83, e-mail: 

ibenvestergaard@pbhome.dk 

Der er indgang til Rotunden fra 

Fiolstræde. Man kan møde op til 

begge uden tilmelding. 

RETTELSE: 

I Hans Ravn Iversens artikel i 

sidste nr. af kirkebladet figurerer 

en fejl. På side 9 i tabellen over 

nøgletal fra kirketællingerne står 

der, at der kommer 6.600 gæster 

årligt i Natkirken i Vor Frue. Tallet 

er desværre meget forkert, da der 

kommer 40.000-45.000 gæster 

årligt.

indre by ˇ adResselIste 

X | Vor Frue Kirke 

Nørregade 8, 1165 Kbh. K 

X | Sct. Andreas Kirke 

Gothersgade 148, 1123 Kbh. K 

Tlf.: 33 13 41 26 

Domprovst 

Anders Gadegaard 

Fiolstræde 8, 1. 

1171 København K 

Tlf.: 33 14 74 32 

Hjemme: 33 14 85 65 

Fax: 33 14 74 37 

abg@km.dk 

Træffes hverdage kl. 10–11 

undt. mandag 

Torsdag tillige kl. 18–19 

Sognepræst 

Jesper Stange 

Fiolstræde 8, st. 


Tlf.: 33 91 51 92 

Mobil: 23 44 64 53 

jst@km.dk 


undt. fredag 

Sognepræst 

Stine Munch 

Hjemme: 33 11 99 45 

Mobil: 24 43 48 27 

stm@km.dk 


undt. mandag 

Sognepræst 

Eva–Maria Schwarz 

Mobil: 60 93 64 20 

ems@km.dk 

Træffes på tlf. hverdage 

kl. 10-11 undt. mandag. 

indre by ˇ KoloFon 

UDGIVES Af: 

Vor Frue Sogn 

ANSV. RED.: 

Anders Gadegaard 

Natkirkepræst 

Christian Monrad 

Træffes i Natkirken torsdag 

og fredag 

I øvrigt efter aftale 

Tlf.: 61 61 62 30 

christian@natkirken.dk 

Domorganist 

Hanne Kuhlman 

Tlf.: 61 22 06 23 

kuhlmann@domkirken.dk 

2. organist 

Morten Bech 

Mobil: 61 61 62 28 

bech@domkirken.dk 

Organist 

Lindy Rosborg 

Tlf.: 28 76 98 28 

rosborg@pc.dk 

Københavns Drengekor 

Domkantor 

Ebbe Munk 

Tlf.: 36 14 01 59 

Tlf.: 39 68 29 79 

Mobil: 21 48 40 64 

em@kdk.dk 

Sognemedhjælper 

Susanne Torgard 

Tlf.: 61 61 62 20 

susanne@domkirken.dk 

Sognemedhjælper og 

Natkirkekoordinator 

Liselotte Wiemer 

Tlf.: 61 61 62 26 

liselotte@domkirken.dk 

Teolog i Natkirken 

Lise Ranum 

Tlf.: 61 55 72 59 

lise@domkirken.dk 

SEKRETÆR: 

Dida Grundtvig Buss 

lAYOUT: 

Mediebureauet 

Monsun 

Infomedarbejder 

Else Fergo 

else@domkirken.dk 

KirKetjenere 

Vor Frue 

Tlf.: 33 15 10 78 

Træffes bedst kl. 9–9.30 

og kl. 12–12.30 

ktj@domkirken.dk 

Sct. Andreas 

Tlf.: 23 35 02 60 

str@km.dk 

Menighedsrådsformand 

Ole Ehlers 

Violinvej 4 

2730 Herlev 

Tlf.: 44 84 62 04 

ole@domkirken.dk 

TRYK: 

Eks-skolens trykkeri 

fORSIDE IllUSTRATION: 

Robert Jacobsen: 

Tim og Mikkel 

Menighedsrådets 

næstformand 

Erik Thorsen 

Bartholinsgade 5, 2.th. 


Tlf.: 88 71 47 75 

Mobil: 26 28 32 20 

erik.thorsen@comxnet.dk 

KirKeværger 

Vor Frue 

Jakob Knudsen 

Nørre Søgade 9A, 4. tv 


Tlf.: 20 46 44 30 

jakob@knudsen.info 

Sct. Andreas 

Geert Madsen 

Gothersgade 155, 3.tv. 


Tlf.: 33 11 21 07 

Mobil: 41 83 41 90 

geert.madsen@gmail.com 

moRGeNANdAGten 

Alle hverdage kl. 8.05 

på DR2 (direkte og tekstet), 

DAB-radio/p2 og via DR’s 

hjemmeside. 

ØNSKER DU AT fÅ KIRKEMAGASINET TIlSENDT I ET ÅR? 

Indbetal kr. 100,- på reg.nr. 9541, konto 2055414. Husk at oplyse navn og adresse ved betaling. 

Gaver til Vor Frue Kirkes menighedsarbejde kan doneres til Menighedsplejen på reg.nr. 2191, konto nr. 0103348293. 

Tim og Mikkel 

X | Kirkekontor 

Pilestræde 67, 1112 Kbh. K 

Tlf.: 33 37 65 40 

ÅBningStiDer 

Mandag, tirsdag, onsdag 

og fredag kl. 10–13 

Torsdag kl. 10–18 

MAiL tiL KOntOret 

Vedr. Sct. Andreas Kirke 

kani@km.dk 

Vedr. Vor Frue Kirke 

kontor@domkirken.dk 

HjeMMeSiDer 

Vor Frue Kirke 

www.domkirken.dk 

www.facebook.com/ 

koebenhavnsdomkirke 

Sct. Andreas Kirke 

www.sctandreas.dk 

www.sctandreaskirke.dk 

(webblog) 

Natkirken 

www.natkirken.dk/natcms 

KAntOri 


www.kdk.dk/kdk 

KirKerneS ÅBningStiDer 

Sct. Andreas Kirke 

Åben onsdag og torsdag 

kl. 11–14 


Åben alle ugens 

hverdage kl. 8–17, 

tors. – fre. tillige kl. 20–24, 

søndag kl. 8–23 

Kirken er lukket for turistbesøg 

under gudstjenester 

og kirkelige handlinger.

FOr yOU 

Af Christine buhL Andersen 

OM DEN BRITISKE KUNST- 

NER TRACEY EMINS VÆRK I 

KØBENHAVNS DOMKIRKE 

Den britiske kunstner Tracey 

Emin udstiller nu for 

første gang nogensin de i 

Danmark. Det sker i Københavns 

Domkirke som led i en 

landsdækkende udstilling om 

sam tidskunst i folkekirken, 

or ganiseret af KØS Museum 

for kunst i det offentlige rum 

i samarbejde med domkirkerne 

i København, Ribe, Odense 

og Aalborg samt med Køge 

Kirke og Heldum Kirke ved 

Lemvig. Ribe Kunstmuseum, 

Kunsthallen Brandts, Museet 

for Religiøs Kunst og KUN- 

STEN deltager som samarbejdspartnere. 

Samtidskunstnere har i de 

nævnte kirker skabt kunstværker 

specifikt til udstillingen, 

og på KØS i Køge vises 

ca. 300 forarbejder til banebrydende 

dansk og udenlandsk 

kunst til kirker fra 

1950-erne og frem til i dag. 

Udstillingerne åbnes officielt 

den 11. oktober af kirkeminister 

Manu Sareen på KØS. 

Projekt har til formål at 

rejse debat om kunstens 

aktuelle rolle og muligheder i 

folkekirken. I sin enkelhed består 

Tracey Emins kunstværk 

til Københavns Domkirke af 

en sætning i lysende neonrør 

i farven ”superturqoise” skrevet 

i hånden af kunstneren: 

”I Felt You And I Knew You 

Loved Me”. 

Tracey Emin er i dag en 

af verdens mest anerkendte 

kunstnere, men som flere 

andre kvindelige avantgardekunstnere, 

der i deres værker 

benytter sig af biografisk stof, 

har Tracey Emin været anklaget 

for at begå den såkaldte 

”selvbiografiske forbrydelse”. 

Det skete f.eks. da hun i sit 


”I Felt You And I Knew You Loved Me”. Tracey Emin i Københavns Domkirke, fotograf Erling Lykke Jeppesen 

legendariske kunstværk ”My 

Bed” i 1999 udstillede sin 

egen seng på kunstmuseet 

Tate Britain i London med 

tydelige spor efter hendes 

kærlighedsliv, eller da hun 

broderede alle navnene på 

sine tidligere elskere ind i 

teltdugen på et udstillet telt 

med titlen Everyone I Have 

Ever Slept With 1963–1995 

(1995). 

For You, der er en ny version 

af et værk skabt til katedralen 

i Liverpool i 2008, har 

en effekt af intimitet og bekendelse 

på grund af sætningens 

håndskrevne karakter 

og brugen af 1. person ental. 

Placeret i Domkirken får 

værket en åben og flertydig 

karakter. Værket kan siges at 

handle om kærlighed såvel på 

et religiøst plan – det at have 

mærket og følt sig elsket af 

Gud – som på et konkret menneskeligt 

plan. Her betyder 

den håndskrevne bekendelse, 

at vi både føler, at der tales 

til os som betragtere, som til 

Gud, der lytter til os hver især, 

også selv om vi ind imellem 

er ’sorte får’, der roder rundt i 

tilværelsen. 

Christine Buhl Andersen er 

direktør for KØS Museum for 

kunst i det offentlige rum.

4 . ÅRGANG · NR. 4 · sep - Nov 2012 - Sct. Andreas Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?