4 . ÅRGANG · NR. 4 · sep - Nov 2012 - Sct. Andreas Kirke

Recommendations

Info

indre by ˇ tema: bØn Når man ser sig omkring i verden og stadig må konstatere usigelig lidelse, fattigdom, vold og uretfærdighed er det godt nok svært at tro på, at der skulle være en selvopofrende kærlig Gud, som hører vore bønner! tale afhængighed, at vi lever af det, der kommer til os og ikke primært af det, vi selv præsterer. Med Gud tror vi, at der er håb. At alt – heldigvis - ikke bare er op til os selv. På den baggrund kan først en moralsk oprustning finde sit nyttige leje, når den er indlejret i erkendelsen af, at alt ikke bare er op til én selv, men at alt netop på trods af vores kommen til kort, kan forandres og fornyes, fordi der gives noget uforklarligt større, som råder for os. Sådan tænker, tror og håber det religiøse menneske. At der, uanset hvordan det går, altid findes hjælp, trøst og vejledning. Fra Gud. Vort liv er ikke kun et tilfældighedernes lunefulde spil. Det er det også, men ikke kun. Tilfældig lidelse og meningsløs død truer os konstant, men der er mere at sige. Der findes en magt som kender os og vil os, og som taler til os. ”Taler til os” – hvordan kan man nu tro det, når man ikke kan høre det? Bøn som samtale med Gud vil altid være underlagt vores tolkning. Guds trøstende tale eller vejledning sker med tvetydigheden – eller mangetydigheden – som et vilkår. Men det medfører ikke vilkårlighed. Man kan ikke ”høre hvad som helst”. Skal man ”høre”, kræver det en åndens åbenhed og oprigtighed samt en overensstemmelse mellem det, man ”hører” og Guds væsen, som vi kender fra Jesu liv, ord og gerninger, siger vi kristne. Guds selvopofrende kærlighed i Kristus er sandhedskriteriet. Dertil kommer, at hvad man hører, altid kun er til indvortes brug. Det er umuligt at gøre det gældende overfor andre endsige argumentere med det – for det unddrager sig jo enhver efterprøvelse. Samtalen med Gud er privat og personlig. Udelukkende til indre opbyggelse. Det, du hører, hører kun du, og det er ikke beregnet for andre. Men samtale indebærer jo, at Gud også skulle kunne høre os – er det virkelig muligt? Kan man overhovedet tale troværdigt om bønhørelse? Når man ser sig omkring i verden og stadig må konstatere usigelig lidelse, fattig- 4 n Indre by · Kirkemagasin ··· September - November 2012 ··· n Vor Frue Kirke · n Sct Andreas Kirke dom, vold og uretfærdighed er det godt nok svært at tro på, at der skulle være en selvopofrende kærlig Gud, som hører vore bønner! Her er det vigtigt at huske på, at bønhørelse langtfra nødvendigvis betyder ”ske min vilje”, men derimod ”ske Guds vilje”. Det gør unægtelig en forskel, som gør det umuligt for os at vide os sikre på, om bønhørelsen er sket eller ej. Det er også vigtigt at erindre, at alt, hvad der går for sig, er indlejret i og omfattet af hele Guds hi- Matador 3 storie med verden. Noget kan med andre ord godt opfyldes udenfor vores fatteevne – i Guds Rige. Derfor giver det eksempelvis god mening at bede for afdøde. I Guds rige er døden ikke en uoverstigelig grænse. Opfyldelsen af Guds vilje sker ”i evigheden”. Det er ikke et andet sted eller et andet liv end det, vi kender, men det er mere – uendeligt mere – end det, vi kender og erfarer. Vort liv er en mikroskopisk del af livet i evigheden, i Guds rige. Men det, vi
indre by ˇ tema: bØn kender, er også i Guds rige – derfor sker Guds gerninger også her i os og iblandt os. Gud er uforanderlig som den Kærlighed, der er forud for alt og som alt er blevet til ved. Men det betyder ikke, at han er ubevægelig – tværtimod, som den evigt kærlige lader han sig bevæge af den mindste ubetydelighed. Hør Søren Kierkegaards ord: ”Du i kærlighed uforanderlige, som, just til vort bedste, ikke lader dig forandre. Dig bevæger i uendelig kærlighed alt. Spurvens trang, den bevæger dig. Hvad vi så ofte næppe påagte, et menneskeligt suk, det bevæger dig, uendelige kærlighed. Men intet forandrer dig, du uforanderlige!” Det særlige ved bønnens væsen er, at hvis der er tale om ægte bøn, er det slet ikke den bedende, der beder, men Gud selv! Gud er både subjekt i bønnen og objekt for den – eller sagt på en anden måde: Gud går i forbøn hos sig selv med de ord eller suk, som kommer fra mennesket. Gud taler til sig selv gennem mennesket. Derfor ligger der allerede i bønnens udtryk en art bønhørelse og vejledning af den bedende fra Gud. I den forstand er bøn samtale, og vi kommer til os selv og bliver ét med os selv, idet vi beder. Vi rækker ud over os selv til Gud i en ekstatisk bevægelse blot for at vende tilbage til os selv, oplyst om, hvem vi er, og hvor vi er på vej hen. Hvis vi altså lytter godt efter. Vi er i bønnen stillet overfor grunden til, at vi lever – grunden forstået både som årsagen og kilden og forstået som formålet og retningen. Bøn indeholder derfor altid et element af forsoning, forsoning med sig selv og sine livsvilkår – ikke forstået som en tilbagelænet passiv laden stå til ”når alting nu ikke kan være anderledes”, for det kan det jo netop, hvis man stoler på bønhørelsen. Derfor hører det med til et liv i bøn, at man søger selv at gøre alvor af det, man udtrykker i sin bøn i en aktiv medleven og medvirken til at føre den retning igennem, som anvises (for den, der har ører at høre med) i bønnen. Hvad er bøn? oveR tRe AfteNeR spRiNGeR vi ud i det ÅbNe oG uNdeRsøGeR bøNNeNs mANGfoldiGe udtRyK oG foRmeR Den 3. oktober: HVORFOR OVERHOVEDET BEDE ? Giver det mening at bede, når man aldrig véd, om man bliver bønhørt? Beder man bare ud i det tomme rum, eller er der nogen eller noget, der hører det? – Den første aften gives et bud på en grundlæggende ”bønnens teologi”. Den 24. oktober: BØN SOM FRIRUM OG FRISPROG Kan man bede om penge og død over chefen? Kan man klage til Gud? Med udgangspunkt i Natkirkens bønspraksis vil vi tage disse spørgsmål op og se på bøn som den ultimative ytringsfrihed og et rum, hvor vi kan slappe af og nyde nuet. Den 7. november: BØN SOM NÆRVÆR OG STILHED Kan man bede uden at sige et ord? Med udgangspunkt i den svenske biskop Martin Lønnebos Kristuskransen og cisterciensermunken Thomas Keatings centrerende bøn undersøger vi den bøn og det sprog, der er (næsten) uden ord. De tre aftener er tænkt som et samlet forløb og bygges op som lige dele teori/ oplæg og praksis. Vi mødes i kirkens kor kl. 19-21. Alle er velkomne og der er ingen tilmelding. Forløbet arrangeres og ledes alle tre gange af Anders Gadegaard, Signe Malene Berg og Liselotte Wiemer. n Indre by · Kirkemagasin ··· September - November 2012 ··· n Vor Frue Kirke · n Sct Andreas Kirke 5
Page 1 and 2: 4 . ÅRGANG · NR. 4 · sep - Nov 2
Page 3: indre by ˇ tema: bØn teologi er t
Page 7 and 8: indre by ˇ tema: bØn hver gang vi
Page 9 and 10: frisprog der var på vej et sted he
Page 11 and 12: indre by ˇ musIK Hans Davidsson Ka
Page 13 and 14: indre by ˇ Fælles aRRangementeR J
Page 15 and 16: indre by ˇ adResselIste X | Vor Fr

4 . ÅRGANG · NR. 4 · sep - Nov 2012 - Sct. Andreas Kirke

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?