4 . ÅRGANG · NR. 4 · sep - Nov 2012 - Sct. Andreas Kirke

Recommendations

Info

indre by ˇ tema: bØn Bønnen som frirum og Af morten WAssmer Thor Mennesket er et dialogisk væsen. Det betyder, at vi meget af tiden er i gang med at føre en vigtig samtale med os selv om, hvem vi er – og, hvem vi er ved at blive. Når vi fører den samtale, er vi i en dobbelt rolle. Det er både os, der fører ordet samtidig med, at vi forsøger at lytte til, hvad vi selv siger. Men det kræver sin mand – eller kvinde, hvis man både skal tale og lytte på samme tid. På et tidspunkt boede jeg i Cambodja. Der mødte jeg en burmesisk kvinde. Hun ejede ingenting, men alligevel lignede hun et af de rigeste mennesker, jeg har mødt. Hun var kommet til landet for at hjælpe mennesker i nød. Og det havde hun gode forudsætninger for at gøre, for hun var sygeplejerske. Når hun fortalte om sit liv – og de dilemmaer, som hun ofte stod i, brugte hun bønnen som en måde at orientere sig i verden på. En del af grunden til, at hun kunne gøre det, var, at hun var troende på en måde, som mange i den vestlige verden ikke har mulighed for at være det længere. Kvinden havde et meget personligt gudsforhold – kunne uden at blinke med øjnene sige, at Gud var hendes klippe. Og, når hun bad til sin ”klippe”, mente hun altså, at det gav hende et svar på det problem, hun stod med. Det virkede på mig temmelig enfoldigt! Da jeg flyttede tilbage til Danmark, fik jeg lidt af et chok. For hurtigt blev jeg mindet om et andet liv – det liv, jeg godt kendte: et liv, hvor der virkelig ikke er nogle enkle løsninger, hverken i kærligheden til næsten eller til os selv. Både fortvivlesen og gudsforholdet står vi med hver især – og hver især betyder, at vi ofte står meget alene. Er vi ikke i stand til at tage hånd om det, kører det rundt med os, hvis altså ikke det bare kører os det samme sted hen, som vi kom fra: På den måde gentager vi konflikter, gentager handlingsmønstre, gentager de samme floskler om, hvem vi er uden rigtigt at lade dem undergå selvindsigtens ildprøve. Men det er vel en af konsekvenserne ved at leve i en synlighedskultur, hvor vi er tvunget til at danne os gennem de billeder, som vi gerne vil se ud som – og gerne vil være. Ovenfor brugte jeg ordet ”enfoldig”. Og jeg er mig pinligt bevidst om, at for et 8 n Indre by · Kirkemagasin ··· September - November 2012 ··· n Vor Frue Kirke · n Sct Andreas Kirke For mennesket er et dialogisk væsen – og i bønnen retter vi den samtale, som vi har med os selv mod Gud i troen på, at Han tager imod de ord, som kommer fra os. højtudviklet menneske kan det lyde en anelse nedladende. Imidlertid kan jeg forsikre om, at det ikke er ment sådan. For at være en-fold betyder netop, at man ikke er flere-folder – ikke har flere dagsordener, ikke har flere viljer, som man hele tiden skal forsøge at passe op og forhandle med. Positivt betyder det, at den enfoldige kan være der i livet, hvor hun er: Være nærværende, være til stede – uden hele tiden at ville noget andet og have dårlig samvittighed over at være der, fordi man helst skulle nå noget andet. Og det er egentlig heri den store udfordring består! For undervejs i livet sker det for et menneske, at den verden vi kender hele tiden forandrer sig, bliver en anden – og over tiden bliver vi også en anden end den, vi var. Alligevel skal vi prøve at finde en sammenhæng over tiden i vores liv: Vinde en sammenhæng med vores historie. Det var nok heller ikke et chok, jeg fik da jeg kom hjem, snarere en erkendelse: For kort tid efter jeg var vendt hjem, blev jeg spurgt, om jeg ville sætte mig ned og læse alle de bønner igennem, som over en tiårig periode var blevet skrevet af de mennesker, der havde aflagt Natkirken i Vor Frue et besøg. Egentlig var jeg ikke meget for det, for der var mange, rigtigt mange! - næsten 20.000 – skrevet på små lapper papir i den mørke – og dog lysende kirke. Alligevel gik jeg i gang og hurtigt gik det op for mig, at de bønner, der var skrevet, alle kom fra mennesker,
frisprog der var på vej et sted hen i livet – uden helt at vide, hvorhen: Mod ensomhed, mod tosomhed, mod forældreskab, mod en uvis fremtid, mod kærlighed og glæde, men også mod et selvhad, der ikke vil slukkes. Kort sagt: på vej mod en fremtid, som kun evigheden kan rumme. For mennesket er et dialogisk væsen – og i bønnen retter vi den samtale, som vi har med os selv mod Gud i troen på, at Han tager imod de ord, som kommer fra os. Jeg læste de mange bønner igennem – og det, som de lærte mig, var, at selvom vi måske ikke kan tro – eller bede sådan som vi kunne engang, så er der en meget dyb erkendelse af det at være menneske i disse bønner: For meget af vores liv som moderne mennesker lever vi nemlig ikke i det synlige, men i det skjulte. I hemmeligheden om vores liv, som vi aldrig kunne drømme om at fortælle til andre. Ikke fordi vi ikke vil. Men fordi netop dén er så forbandet vanskelig at sætte ord på. Og alligevel er der nogen, som prøver. Det er, hvad bønnerne i Natkirken er et eksempel på. Bønner, der alle sammen forsøger at sætte ord på det i livet, der skal hænge sammen – i tilliden til at, når vi har brug for at tale ud, så er der en anden, som lytter til, hvad vi har at sige. Morten Wassmer er sognepræst i Skovlunde kirke og medredaktør på Natkirkens bønnebog ”Kære Jesus Kistus – Jeg tror sgu´ik på dig. Kun lidt”. indre by Menighedsrådsvalg 2012 Af oLe ehLers Kirkedebatten raser i medierne. Har vi for mange kirker? Var det den rigtige beslutning, der blev taget om vielse af homoseksuelle? Hvor står kirken over for Islam? Der er nok at tage fat på og de kirkelige spørgsmål er jo netop dem, der bliver diskuteret i det lokale menighedsråd. Men at få to kirker som Vor Frue Kirke – Københavns Domkirke – og Sct. Andreas Kirke til at fungere i det daglige kræver også en effektiv administration og nogle grundige beslutningstagere.Domsognets menighedsråd har således rigeligt at tage fat på. Det nuværende menighedsråd har gjort et stort stykke arbejde, og vi har gjort det med største glæde. Vi har haft en lang tradition for fredsvalg, det vil sige, at der kun hare været indleveret én liste med kandidater – Fælleslisten. Listen består af vidt forskellige mennesker, der alle på den ene eller anden måde betragter Domkirken som deres kirke. Alle har valgt at stille op, fordi de gerne vil gøre et stykke arbejde ved deres kirke. Alle i sognet og alle sognebåndsløsere har mulighed for at være en del af dette arbejde. Det er vigtigt at tage ansvar og gøre sin indflydelse gældende netop i disse år, hvor der sker så mange ændringer i folkekirken. Orienteringsmøde Det vil glæde menighedsrådet at se interesserede til orienteringsmødet mandag den 17. september kl. 19 i domkirkens rotunde. Her kan alle interesserede høre om menighedsrådets arbejde de sidste 4 år og om de tanker, Fælleslisten bag det nuværende menighedsråd har gjort sig for den kommende valgperiode. Det afgående menighedsråd vil være til stede denne aften. På orienteringsmødet vil valgformalia også blive gennemgået. Opstillingsmøde Når orienteringsmødet er slut, vil Fælleslisten efter en kort pause afholde et opstillingsmøde. På opstillingsmødet taler vi om, hvordan en kandidatliste kan sammensættes, og den nye fællesliste udfærdiges, så den er klar til at blive afleveret. Til dette møde er det vigtigt, at der kommer nogle fra menigheden, som ikke ønsker selv at stille op, men som gerne vil være stillere for denne liste. Stillerne er en garant for, at der er opbakning bag kandidaterne på listen. Alle oplysninger om valget ligger på vores hjemmeside: www.domkirken.dk Ole Ehlers er formand for Vor Frue Sogns menighedsråd n Indre by · Kirkemagasin ··· September - November 2012 ··· n Vor Frue Kirke · n Sct Andreas Kirke 9
Page 1 and 2: 4 . ÅRGANG · NR. 4 · sep - Nov 2
Page 3 and 4: indre by ˇ tema: bØn teologi er t
Page 5 and 6: indre by ˇ tema: bØn kender, er o
Page 7: indre by ˇ tema: bØn hver gang vi
Page 11 and 12: indre by ˇ musIK Hans Davidsson Ka
Page 13 and 14: indre by ˇ Fælles aRRangementeR J
Page 15 and 16: indre by ˇ adResselIste X | Vor Fr

4 . ÅRGANG · NR. 4 · sep - Nov 2012 - Sct. Andreas Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?