Ny Nordisk Hverdagsmad - Tang - grøntsager fra havet

Kål har desuden et højt K-vitamin- og antioxidant indhold, og er en god kilde til kostfibre,
folat og forskellige carotenoider.
Hensynet til bæredygtighed
Kål trives godt i koldt klima og dermed i de nordiske lande. Den er nem at dyrke økologisk,
den er særdeles hårdfør – også om vinteren – og den kan vokse næsten overalt. Netop det, at
kål kan dyrkes overalt i Danmark betyder meget miljømæssigt, idet den kan dyrkes lokalt på
friland i store mængder, med minimal miljøbelastning.
Velsmag og identitet
Igennem årtusinder har mennesket udviklet, udvalgt og dyrket kål, så der nu findes
hundredvis af sorter. Man har udvalgt sorterne, så hver eneste del af planten er blevet en
attraktion og det er næsten muligt at spise nyhøstet kål året rundt.
Kål har været en helt central del af den nordiske spisekultur gennem mange generationer, men
har i de seneste år fået et kedeligt image; billig mad og luft i maven. Måske fordi det i gamle
dage ikke var fint at spise kål, det gjorde kun bønderne og de fattige. Eller fordi vegetarbølgen
fra 1970’erne forsøgte at genoplive kålen, og vi fik lidt for mange kedelige rosenkålstærter og
fornuftige hvidkålssalater. I gamle dage brugte man oven i købet ordet kålhoved som et
skældsord for fjols. I praksis findes der masser af velsmagende måder at anvende kål på, som
blot ikke er en del af vores hverdagskøkken. Kål kan nydes kogt, bagt, stegt og i talrige
tilberedninger råt. Kål kan syltes og kål kan også juices og dermed drikkes flydende, alene
eller i selskab med eksempelvis æble- eller pæresaft.
2b. Rodfrugter
Indtaget af rodfrugter i NNH skal minimum være 1050 gram om ugen, svarende til et
gennemsnitligt dagligt indtag på minimum 150 gram.
NNH indtag: min. 1050 g/uge (~150 g/dag) - indgår i 2. Grøntsager
Nuværende anbefalinger: indgår i 600 g frugt og grønt/dag
Nuværende indtag: 224 g/uge (~32g/dag)
18