32 SEVÆRDIGHEDER byrundtur Kunstens Palads optrådte h<strong>er</strong> bare en gang. Sen<strong>er</strong>e blev paladset ombygget fl<strong>er</strong>e gange, sit nuværende udseende fik det i 1941. I teat<strong>er</strong>lokalet arrang<strong>er</strong><strong>er</strong> man jævnligt symfoniske konc<strong>er</strong>t<strong>er</strong> og folkloreforestilling<strong>er</strong>. Szabadság plads B3 V., Szabadság tér ç 15 « 2 2 Kossuth tér 3 Arany János utca En af byens mest imposante plads<strong>er</strong> <strong>er</strong> omgivet af smukke bygning<strong>er</strong>. Ov<strong>er</strong> for den Ungarske Nationalbanks rigt udsmykkede bygning står TV-bygningen (den tidlig<strong>er</strong>e Børspalads) opført i eklektisk jugendstil. Begge blev bygget i 1905 eft<strong>er</strong> tegning<strong>er</strong> af grev Ignác Alpár. Bygningen, som hus<strong>er</strong> den Am<strong>er</strong>ikanske Ambassade <strong>er</strong> opført mellem 1899 og 1901 fortjen<strong>er</strong> lige så stor opmærksomhed. På den nordlige side af pladsen står monumentet for de sovjetiske soldat<strong>er</strong>, som faldt, da de indtog byen i 1945, det <strong>er</strong> det eneste kommunistiske monument, som ikke <strong>er</strong> blevet fj<strong>er</strong>net fra sin plads eft<strong>er</strong> systemskiftet. Hvis man fortsætt<strong>er</strong> ned ad Aulich gaden, komm<strong>er</strong> man til Batthyány-lyset, som altid brænd<strong>er</strong>: i 1849 (eft<strong>er</strong> den tabte uafhængighedskrig) blev Lajos Batthyány, minist<strong>er</strong>præsident for den første ansvarlige <strong>ungarske</strong> reg<strong>er</strong>ing henrettet h<strong>er</strong>. Hvis man til gengæld fortsætt<strong>er</strong> mod Kossuth Lajos plads, skal vi ov<strong>er</strong> Martyr<strong>er</strong>nes plads (Vértanúk t<strong>er</strong>e). H<strong>er</strong> <strong>er</strong> det statuen af Imre Nagy, den henrettede minist<strong>er</strong>præsident und<strong>er</strong> oprøret i 1956, d<strong>er</strong> tilkald<strong>er</strong> opmærksomheden. Kunstens Palads C4 IX., Komor Marcell utca 1. ç 23, 54, 103 « 1, 2, 24 « Csepel, Ráckeve <strong>Det</strong> mod<strong>er</strong>ne kulturkompleks mellem Lágymányosi-broen og Nationalteatret, kaldt for Kunstens Palads, <strong>er</strong> det nye hjemsted for hovedstadens nyeste konc<strong>er</strong>tsal, Béla Bartók National Konc<strong>er</strong>tsal, samt Ludwigmuseet og det Nationale Danseteat<strong>er</strong> (Festivalteat<strong>er</strong>). I institutionen, d<strong>er</strong> blev åbnet i marts 2005, har d<strong>er</strong> all<strong>er</strong>ede optrådt v<strong>er</strong>densb<strong>er</strong>ømte orkestre og selskab<strong>er</strong> som symfoniorkestret fra Chicago, kamm<strong>er</strong>orkestret Academy <strong>of</strong> St. Martin-in-the-Fields fra London og Ned<strong>er</strong>land Dance Theat<strong>er</strong>. Til de p<strong>er</strong>manente udstilling<strong>er</strong> <strong>på</strong> Ludwigmuseet kan man beundre Picassos, Warhols og de mest b<strong>er</strong>ømte <strong>ungarske</strong> samtidskunstn<strong>er</strong>es værk<strong>er</strong>. Paladsets beundringsværdige størrelse kan enhv<strong>er</strong> se indvendig. D<strong>er</strong> findes også en musikforretning, en stemningsfuld gave- og boghandel, samt en restaurant og en café. Den Ungarske Jugendstils Hus B2 V., Honvéd utca 3. ç 15 « 2 2 Kossuth tér 3 Arany János utca I Bedô-huset, opført eft<strong>er</strong> Emil Vidors tegning<strong>er</strong> i 1903, vis<strong>er</strong> en p<strong>er</strong>manent udstilling den int<strong>er</strong>essante stil af første halvdel af det XX. århundrede <strong>på</strong> seks hundrede kvadratmet<strong>er</strong>. I den vidund<strong>er</strong>ligt istandsatte og indrettede bygning vent<strong>er</strong> genstande i jugendstil, samt en lille forretning og café <strong>på</strong> sine gæst<strong>er</strong>. Gozsdu Udvar B3 VII., mellem Király utca og Dob utca 1 2 3 Deák tér ç 9 ë 74 Den istandsatte seværdighed i den indre by ligg<strong>er</strong> få minutt<strong>er</strong> gåafstand fra Deák plads. Gozsdu Udvar, som forbind<strong>er</strong> Király gade 13 med Dob gade 16, ligg<strong>er</strong> i et område (Liszt F<strong>er</strong>enc plads, Musikakademi, “Pest<strong>er</strong> Broadway”, Op<strong>er</strong>aen), som <strong>er</strong> særlig rigt <strong>på</strong> kulturelle, historiske og arkitektoniske mind<strong>er</strong>. Huset, d<strong>er</strong> blev opført i jugendstil, blev tegnet af Gyôzô Czigl<strong>er</strong>, en af sin tids mest fremragende arkitekt<strong>er</strong>, i 1902 <strong>på</strong> bestilling af Manó Gozsdu, som var advokat og deltog aktivt i det <strong>of</strong>fentlige liv. Gozsdu, som kom fra en makedonsk-rumænsk familie i Banat, ville støtte de rumænske student<strong>er</strong> i Budapest ved at bygge huset. Nu <strong>er</strong> denne enestående bygning både beboelsesejendom (omfatt<strong>er</strong> 11 huse) og et sted i den indre by, som tilbyd<strong>er</strong> int<strong>er</strong>essante programm<strong>er</strong>, idet den vent<strong>er</strong> <strong>på</strong> sine gæst<strong>er</strong> med gal<strong>er</strong>i<strong>er</strong>, cafe<strong>er</strong>, kunstudstilling<strong>er</strong>, konc<strong>er</strong>t<strong>er</strong> og gastronomiske dage. Elisabeth-broen (Erzsébet híd) B3 ç 5, 7, 7E, 8, 173, 78, 86 « 2, 18, 19, 41, 118 Elisabeth-broen var v<strong>er</strong>dens længste hængebro, da den blev bygget i 1903, og har holdt rekorden til 1926. Broen blev opkaldt eft<strong>er</strong> kejs<strong>er</strong> Frans Josephs kone, den blandt ungar<strong>er</strong>ne meget populære kejs<strong>er</strong>inde Sissi. Tysk<strong>er</strong>ne sprængte broen i 1945, men den blev genopført eft<strong>er</strong> tegning<strong>er</strong>ne af Pál Sávoly i 1964. Frihedsbroen (Szabadság híd) B4 ç 15, 86 « 2, 18, 19, 41, 118 Broens oprindelige navn var Franz Joseph. Den blev opført i 1899 og det var den første bro, d<strong>er</strong> blev genopbygget (1946) eft<strong>er</strong> sprængningen af bro<strong>er</strong>ne i Budapest i 1945, da det var den mindst skadede bro. Ved genopførelsen har man bibeholdt alle originelle pyntmotiv<strong>er</strong>: turulfuglen, kongevåbenet osv. Kædebroen (Lánchíd) B3 ç 16, 86, 105 « 2, 19, 41 <strong>Det</strong> <strong>er</strong> hovedstadens første, fredede bro. Broen med Budaslottet i aftenbelysning giv<strong>er</strong> et forrygende syn, som
Den Ungarske Jugendstils Hus Drengene af Pál gade tiltrækk<strong>er</strong> tusinde af turist<strong>er</strong>. Broen blev bygget <strong>på</strong> initiativ af grev István Széchenyi. Den blev tegnet af arkitekten William og Ti<strong>er</strong>ney Clark og færdiggjort af Adam Clark (de <strong>er</strong> ikke i familie) mellem 1839–1849. Broen kunne hell<strong>er</strong> ikke slippe for v<strong>er</strong>denskrigens ødelæggelse, den blev genopbygget i 1949, til dens hundredeårsjubilæum. Drengene af Pál gade C4 VIII., Prát<strong>er</strong> utca 15. (to minutt<strong>er</strong> fra József körút) 3 F<strong>er</strong>enc körút « 4, 6 Til 100-årsjubilæet (septemb<strong>er</strong> 2007) for en af ungar<strong>er</strong>nes yndlingsroman<strong>er</strong>, „Drengene af Pál gade”, blev d<strong>er</strong> oprettet en statue. Billedhugg<strong>er</strong>en Pét<strong>er</strong> Szanyis bronzestatue skildr<strong>er</strong> en af romanens b<strong>er</strong>ømteste scen<strong>er</strong>, den såkaldte “einstand” (hvor de såkaldte rødtrøj<strong>er</strong>, brødrene Pásztor, læn<strong>er</strong> sig mod væggen og betragt<strong>er</strong> drengene af Pál gade, mens de spill<strong>er</strong> med kugl<strong>er</strong> i Museumshave) foran skolen i Prát<strong>er</strong> gade i det VIII. distrikt. <strong>Det</strong> enestående mest<strong>er</strong>værk <strong>er</strong> sammen med det slidte sted i stand til at genskabe århundredeskiftets stemning. 33 SEVÆRDIGHEDER byrundtur
Change language