forord

More documents

Recommendations

Info

Cicero mod Verres - indledning - s. 10 - 1/13/2012 12:58 cum summo dedecore ac turpitudine, tum singulari stultitia atque inhumanitate oblita. Huic homini si cujus domus patet, utrum ea patere an hiare an poscere aliquid videtur? Hunc vestri janitores, hunc cubicularii diligunt; hunc liberti vestri, hunc servi ancillaeque amant; hic cum venit, extra ordinem vocatur; hic solus introducitur; ceteri saepe frugalissimi homines excluduntur. Ex quo intellegi potest eos vobis esse carissimos, qui ita vixerint, ut sine vestro praesidio salvi esse non possint. Quid? Hoc cuiquam ferendum putas esse, nos ita vivere in pecunia tenui, ut prorsus nihil adquirere velimus, ut dignitatem nostram populique Romani beneficia non copiis sed virtute tueamur, istum rebus omnibus undique ereptis impune eludentem circumfluere atque abundare? Hujus argento dominia vestra, hujus signis et tabulis forum comitiumque ornari, praesertim cum vos vestro Marte his rebus omnibus abundetis? ham smurt ind i såvel et topmål af smuds og svineri som en enestående mangel på intelligens og simpel medmenneskelighed. Hvis et hus står åbent for den herre her, hvad er det så rigtigst at sige? At det står åbent, at det gaber glubende op eller direkte kræver sin betaling? Jeres dørmænd og tjenerne ved jeres morgen-reception sætter ham her over alt på jorden; jeres tidligere såvel som nuværende slaver og jeres tjenestepiger elsker ham højt; og når han kommer, kaldes han ind foran de andre i køen og bliver modtaget alene. Alle de andre holdes udenfor, ofte folk med et fuldstændig ubeklikket omdømme! Enhver kan begribe heraf, at det er den slags folk, I sætter størst pris på, som har levet deres liv på en sådan måde, at de ikke kan føle sig sikre uden jeres beskyttelse. Tror du virkelig, at det er til at holde ud at leve med så begrænsede midler, at vi rent ud sagt ikke vil anskaffe os noget som helst, at vi beskytter vor egen værdighed og de privilegier, folket i Rom har givet os, ikke i kraft af vore rigdomme, men ved vores egen indsats og dygtighed, når den herre dér leger med retssystemet og ustraffet flyder rundt i en overflod af ting, han har stjålet overalt? At jeres ejendomme udsmykkes for hans penge, og forum og mødeplads med hans statuer og malerier, især når I allerede har til overflod af alt muligt, takket være jeres egen indsats? Med omhu undgår Cicero at beskylde Hortensius selv for korruption og mangel på moral. Det er Verres og ikke senatsadelen, Cicero anklager her - eller rettere, han lader det stå åbent for Hortensius og eliten i øvrigt at skille sig af med Verres med æren i behold. Det betyder ikke, at der ikke er megen ægtefølt bitterhed i beskrivelsen af systemets måde at virke på. Det har ikke været let at være outsider i det politiske spil i Rom, når ens evner og uddannelse ellers berettigede til en central placering. Måske har Cicero selv prøvet at sidde blandt de folk, der måtte vente i venteværelset, mens Verres kom foran; har han ikke, taler i han i hvert fald på vegne af mange, mange andre, der havde
Cicero mod Verres - indledning - s. 11 - 1/13/2012 12:58 politiske ambitioner, drømte den samme drøm som Cicero om at være en insider. Et system som det romerske clientela-samfund, hvor enkelte personer stiller sig i centrum af en skare clientes som solen i hver deres eget lille solsystem, bliver meget centripetalt - det drejer sig om at være så tæt på midten som muligt; man må ind i senatet, ind i centrum af senatet! Og med anklagen af Verres - og netop ikke af senatsadelen som sådan - forsøger Cicero at tage springet helt derind. Strategien virkede: Ciceros politiske karriere blev en stor succes. Han opnåede noget nær alt, hvad han satte sig for at opnå; ingen homo novus kunne bryste sig af en løbebane så perfekt som hans. Men selv om han altså fandt ind i hjertet af det romerske samfund og blev en ikke så lille sol på senatets stjernehimmel, skete det alligevel ofte i årene, der fulgte, at han blev sat udenfor - og når det sker, kan vi se, hvor han lider, i hans personlige breve (mange af Ciceros personlige breve er, som noget helt enestående, overleveret til nutiden). Selv om hans indsats i romersk politik bestemt er al ære værd, er det aldrig ham, der bestemmer, hvad vej udviklingen går. Da de to konsuler fra 70 fvt., Pompejus og Crassus, igen vil bestemme romersk politik, slår de sig sammen med en relativt ung, fremstormende politisk begavelse, C. Julius Caesar, og danner det såkaldte 1. triumvirat (60 fvt.) - og Cicero er ikke med. Han lider endda den tort (eller den ære?) at blive ryddet af vejen; man sender ham i landflygtighed i Grækenland, anklaget for forbrydelser begået under nedkæmpelsen af Catilina og hans kumpaner i 63 fvt. Og senere, langt senere, da Caesar er kommet af med de andre to medlemmer af triumviratet og står med al magt i sine hænder, og både gamle fjender og gamle venner slår sig sammen om et attentat imod tyrannen, holdes Cicero igen uden for - og igen til sin store fortrydelse. Det lykkes Cicero at spille hovedrollen i forsøget på at genetablere senatets magt efter mordet på Cæsar - men det forsøg mislykkes netop og fører i sidste ende til, at kejserdømmet vinder fodfæste i romersk politik. Det er Cicero selv, der introducerer den senere kejser Augustus på den politiske scene. Og med kejserdømmet kom den tid, hvor der kun var én sol på det romerske politiske firmament. Cicero kunne ikke taget noget for givet - han måtte altid bevise sit værd, i modsætning til folk, der kom fra gamle, fornemme kredse. Det kunne naturligvis ses på hans politiske indsats, men det tvang ham også til, altid, at yde sit ypperste, når han rejste sig for at holde tale. Cicero var uden tvivl den største taler i Roms historie; han mestrede alle facetter af den vanskelige kunst at tale til folk. Men endnu større betydning fik måske andre dele af hans forfatterskab - ikke bare de retoriske værker, hvor han forsøgte at udvikle den teoretiske basis for de talegaver, han selv besad, men nok frem for alt de mange bøger, han skrev for at introducere den samtidige græske filosofi i Rom. I sine breve fortæller han ofte om de store vanskeligheder, han har, med at få det
Page 1 and 2: Indledning Cicero mod Verres - indl
Page 3 and 4: Cicero mod Verres - indledning - s.
Page 5 and 6: Cicero mod Verres - indledning - s.
Page 7 and 8: Sed tamen non vereor, ne quis audea
Page 9: Cicero mod Verres - indledning - s.

forord

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?