21.07.2013 Views

forord

forord

forord

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Cicero mod Verres - indledning - s. 6 - 1/13/2012 12:58<br />

der havde haft embedet som konsul engang. Det var en vanskelig ting at<br />

præstere, fordi Cicero ikke havde en lang række af forfædre bag sig, der alle<br />

havde spillet en rolle i det romerske samfund; han kom end ikke fra selve byen<br />

Rom, men fra den lille provinsby Arpinum - han var af fødsel en outsider, hvad<br />

man i Rom kaldte ‘en ny mand’, homo novus.<br />

Det romerske samfund var bestemt af personlige forbindelser. Ligestillede<br />

personer indgik ‘venskaber’, amicitiae, der forpligtede dem til at støtte<br />

hinanden; overfor personer, der stod lavere i det sociale system, optrådte man<br />

som patronus, ‘beskytter’, og man havde så en moralsk forpligtelse til at træde<br />

til, når disse personer kom i vanskeligheder - f. eks. blev anklaget for retten.<br />

Teknisk hedder den, man er patronus for, en cliens; det, man viser ham, er et<br />

beneficium, en ‘velgerning’, og han bør til gengæld yde en tjenester til gengæld,<br />

officia. Herefter er begge parter bundet af en moralsk forpligtelse, gratia,<br />

‘taknemmelighed’. Den gruppe personer, man som fremtrædende person i<br />

Rom samler om sig, hedder clientela (og hele systemet kaldes i moderne tid for<br />

‘clientela-samfundet’). En af de vigtigste tjenester, man som cliens kunne yde<br />

sin patronus, var at stemme for ham, når han selv stillede op til et valg, eller for<br />

hans amici, når de stillede op.<br />

Det er uimodsigeligt, at der er et vist mafia-agtigt præg over dette system. Det,<br />

Cicero som outsider ikke har haft, er først og fremmest amici, der kunne stille<br />

deres klienters stemmer til rådighed, og egne clientes. Måske har han idealistisk<br />

villet kompensere for denne mangel ved personlig hæderlighed og dygtighed,<br />

saglig indsigt i administrative, juridiske, politiske og andre forhold. I så fald<br />

har han nok været lovlig naiv. Det er i hvert fald det billede, han tegner af sig<br />

selv 15-20 år senere. Han fortæller i en tale, han holdt i 54 fvt., hvordan han selv<br />

oplevede det at vende tilbage til Rom fra Sicilien, hvor han havde været<br />

quaestor i Lilybaeum (NB!) i året 75 fvt. - og hvilken lære han drog af den<br />

oplevelse. Det er en munter passage, hvor Cicero ironiserer svært over sin egen<br />

naivitet (Pro Plancio 64 - 66):<br />

Sed ita multa Romae geruntur, ut vix<br />

ea, quae fiunt in provinciis, audiantur.<br />

Non vereor, ne mihi aliquid, judices,<br />

videar arrogare, si de quaestura mea<br />

dixero. Quamvis enim illa floruerit,<br />

eum me postea fuisse in maximis<br />

imperiis arbitror, ut non ita multum<br />

mihi gloriae sit ex quaesturae laude<br />

repetendum.<br />

Der sker så meget i Rom; det er<br />

dårligt nok, at man hører, hvad der<br />

foregår i provinserne.<br />

Jeg er ikke bange for at virke selvglad,<br />

mine herrer dommere, hvis jeg siger<br />

et par ord om min tid som kvæstor.<br />

Min indsats var ganske vist<br />

fremragende, men jeg tror at turde<br />

sige, at jeg siden har ført mig sådan<br />

frem i de mest fremtrædende hverv,<br />

at jeg ikke behøver at hente mig så<br />

megen prestige ved at fremhæve,<br />

hvad jeg præsterede som kvæstor.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!