Eventyrlige steder i Ravnsholt Skov - Vestre Hus Børnenaturcenter

agefter trak hun så hårdt i rebet, at hele den kolossale bøg knækkede over og brasede
sammen.finde elefanten.
Nu var folkene blevet rigtigt bange for den vilde elefant, og da bedøvelsespilene ikke kunne
trænge igennem hendes tykke hud, ville de prøve at skyde hende med et rigtigt gevær før hun
gjorde nogen fortræd.
Men heldigvis skete der nu noget helt
andet. For som jeg allerede har fortalt, er
denne skov fuld af trolde, og troldene
brød sig ikke om alt dette postyr. Skulle
der være ballade, så skulle de nok lave
den selv! Så en lille trold - Daskevoms
lillebror - som boede i skrænten bag det
sammenstyrtede træ, tryllede ganske
enkelt elefanten ganske lille.
Da elefanten pludselig var så lille som en
mus blev den forfærdeligt bange, og den
forsvandt lynhurtigt ned i et musehul -
hvor den et par uger senere fødte en lille
bitte elefantsøn. Og det er disse to
elefanter der er stamforældre til hele
Ravnsholt Skovs enestående bestand af mini-elefanter.
Politi, Falck- og cirkusfolk forstod selvfølgelig ingenting, men da der ingen elefant var at jage
mere, kunne de jo blot forlade skoven.
Men når man ved, hvad der skete, er det ekstra spændende at kikke ned i skovens
musehuller, for man kan aldrig vide, om det er en musehale eller en elefantsnabel, man får at
se.
15 - DE TÅLMODIGE TRÆER
For 200 år siden så det meget trist ud for de danske skove. Næsten alle træer var fældet for at
skaffe træ til huse og skibe og brænde, og de nye træer, der kom op blev næsten alle sammen
ædt af køer og får og heste, for disse dyr fik lov til selv at finde deres føde mellem træerne.
Derfor holdt de sidste træer, som var tilbage i landet, et møde, for at finde ud af, hvordan de
kunne forhindre skoven i helt at forsvinde. Desværre
tænker træer meget, meget langsomt; og de handler
endnu meget, meget langsommere, så set med
menneskeøjne blev det ikke rigtigt til noget med deres
beslutninger.
Prøv bare selv at se efter.
Heldigvis havde menneskene også fundet ud af, at de
nødigt ville klare sig helt uden skov. Så kongen
befalede, at der nu skulle bygges stengærder omkring
skovene - og han forbød husdyrene at færdes indenfor
gærderne og spise de små træer.
Det blev træerne vældigt glade for. Og de jublede!
Og de træer, der var så heldige at stå indenfor
gærderne rakte kærligt grenene ud mod de træer, der
var havnet udenfor, for at kalde dem ind bag de
beskyttende stengærder.
Men som sagt. Træer er meget, meget langsomme. Så
man kan stadig se dem række grenene ud den dag i
dag.
12