Eventyrlige steder i Ravnsholt Skov - Vestre Hus Børnenaturcenter

More documents

Recommendations

Info

6 - VANDRETRÆET De fleste ved, at man må få et ønske opfyldt, hvis man ser et stjerneskud. Men ikke mange ved, at dette ikke kun gælder for mennesker, men også for dyr og planter. Det er nemlig meget, meget sjældent planter får opfyldt deres ønsker, for de tænker så forfærdelig langsomt, at stjerneskuddet for længst er overstået, når de endelig når at ønske. Og så gælder det altså ikke. Men én gang er det sket, at et træ har fået sit ønske opfyldt, og det er sket lige her i Ravnsholt Skov. Det gik således til: Hvis man går rundt i skovens mørke dele, hvor der står høje graner, og hvor der næsten aldrig kommer mennesker, så vil man af og til støde på en ensom eg, som står klemt inde mellem granerne, hvor den har svært ved at få både luft og lys. Disse egetræer føler sig tit så triste og ensomme, at de dør af det. Men det egetræ denne historie handler om, gik det nu ganske anderledes. En dag kom der nemlig en hel skoleklasse forbi og slog sig ned under træet. Her legede børnene. De spiste deres frokost, gik på opdagelse, fortalte historier og klatrede i det gamle træ. Det var det mest spændende træet nogensinde havde oplevet! Om eftermiddagen gik børnene tilbage til deres skole, men træet kunne ikke lade være med at tænke på dem. Åhhh, hvor ville det gerne være et klatretræ. Have børn omkring sig hele tiden. Opleve en hel masse. Hvor ville jeg gerne være klatretræ. Hvor ville jeg gerne være klatretræ. Hvor ville jeg gerne være klatretræ. Sådan tænkte træet, og det blev det ved med i både dage og nætter. Også den nat en stjerne faldt – og så gik dets ønske i opfyldelse. Pludselig kunne træet bevæge sine store grene og bøje sin tykke stamme. Det lagde sig hen over jorden, knækkede roden af og begyndte at kravle af sted mellem de høje graner, som godt nok blev overraskede. Da træet kom til hjørnet mellem Midtervej og Mørkebakkevej, var det begyndt at lysne og grenene var ved at blive stive igen. Træet kunne ikke slæbe sig længere. Men det var også godt nok, for her kommer en masse børn forbi, og de tager sig ofte en klatretur i træet. Så husk at klatre lidt i træet, hvis du kommer forbi. Eller bare giv det et klap. 6
7 – LANDEVEJSRØVEREN I bøgeskoven lige nord for Vestre Hus findes et område, hvor man tydeligt kan se, at jorden engang er blevet gravet af og gennemrodet. Det er landevejsrøverens hul. - Og her er historien: I gamle dage var det almindeligt at velhavende brudepar med følge red op ad Borgmesterstien, når de efter vielsen i Lillerød Kirke skulle holde fest på Bregnerød Kro. Og så kunne det hænde, at en landevejsrøver lå i skjul mellem træerne i den tætte granskov, for pludselig at springe frem og true sig til en hatfuld kostbarheder, før han atter forsvandt mellem de tætte graner. På netop denne måde skaffede Karl Brændehugger sig en hatfuld gyldne smykker en søndag formiddag i år 1802. Han var ellers ansat på en gård i Lynge, og da han ikke vovede straks at bringe tyvekosterne tilbage til gården, skyndte han sig at grave hatten med kostbarhederne ned i skovbunden mellem bøgetræerne, da han var på vej hjem efter forbrydelsen. Han brugte sin kniv til at grave med, og han efterlod en lille top af jord over skatten, så han kunne finde stedet igen, når han kom tilbage. Først ugen efter fik han mulighed for at vende tilbage for at grave skatten op, men da opdagede han til sin forfærdelse, at muldvarpe i mellemtiden havde gennemgravet skovbunden. Overalt lå der små jordtuer, der ikke var til at skelne fra den han selv med omhu havde anbragt over sit bytte. Nu var det ikke andet for, end at Karl måtte begynde at grave. Og han gennemgravede jorden i ugevis, så den til sidst lignede det månelandskab, man kan se i dag. Om han fandt skatten? Næææ, det gjorde han ikke. Men han fandt den gamle hat, som skatten havde været anbragt i. - I den havde en muldvarpemor anbragt sine små nøgne unger, men hun havde naturligvis først tømt hatten for dens indhold af hårde og skarpe smykker og ædelstene. Dem havde hun slæbt ned i en af sine dybeste gange, hvor hun sjældent kom og hvor de derfor ikke var i vejen. Og der ligger de jo nok endnu............... 8 - ELVERPIGERNE I ELLEMOSEN Der hvor brændenælderne gror tættest findes nedgangen til elverfolkenes boliger – og i Ravnsholt Skov gror brændenælderne tættest i en lille ellemose vest for Midtervej. Denne mose er forræderisk. Tidligt om foråret står midt i mosen de yndigste milturtblomster som helt dækker mosens overflade, men går man ud for at plukke en buket, kan man pludselig synke dybt ned i dyndet. Helt til knæene eller undertiden til midt på låret. 7
Page 1 and 2: Eventyrlige steder i Ravnsholt Skov
Page 3 and 4: Og dernede lever de begge endnu, fo
Page 5: En dag blev de dog trætte af hele
Page 9 and 10: helt udmattet, men da tog Hans guld
Page 11 and 12: Hvorfor var det så godt at blive f

Eventyrlige steder i Ravnsholt Skov - Vestre Hus Børnenaturcenter

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?