Eventyrlige steder i Ravnsholt Skov - Vestre Hus Børnenaturcenter

More documents

Recommendations

Info

VESTRE HUS BØRNENATURCENTER Vestre Hus er naturligvis det allermest eventyrlige sted i hele skoven, for dér gror der græs på taget, og derfra strømmer eventyrene op af skorstenene og strømmer ud i hele skoven. Men det skal man se, for at tro det ............... :-) 1 - DET SUNKNE SLOT Lidt syd for Vestre Hus ligger en gammel mose, hvor man tydeligt kan se værelser, gange og balsale aftegnet i jordbunden. Det er det sunkne slot. Dets historie lyder således: Engang for længe siden lå her et helt vidunderligt slot. Det var bygget af guld, elfenben og krystal, og solen kunne skinne igennem væggene og oplyse alle de pragtfulde møbler, tæpper og kunstgenstande det rummede. Aldrig har nogen set et smukkere slot. I slottet boede en yndig prinsesse, som var så ufatteligt rig, at hun altid kunne gøre lige hvad der passede hende uden at behøve at tænke på andre. Og det gjorde hun. En dag besluttede hun sig for at gå en lang tur i skoven helt alene, for hvis hun blev træt, kunne hun jo bare bede en eller anden om at bære hende hjem. Men skoven var meget stor, og der var ikke nogen derude, hun kunne bede om noget som helst. Og hun kunne ikke finde tilbage, og dagen gik, og det blev aften, og mørket faldt på ....... og det blev mørkere og mørkere og mørkere......... Til sidst kunne prinsessen ikke se en hånd for sig. Nu blev hun virkelig bange og hun satte sig ned i skovbunden og græd. I det samme kunne hun høre noget der puslede, og da hun så op, stod en lille dreng foran hende. Han var ikke større end en nisse, men hvis han var en nisse, var han en sær én, for hans hud var helt sort. Til gengæld var hans hår ganske hvidt og omkring sig havde han en mørkeblå kappe med lysende stjerner på. "Du må føre mig hjem til mit slot", sagde prinsessen. "Det gør jeg gerne", sagde drengen, "men det er en lang tur, og solen står snart op. Derfor må du love mig, at jeg kan blive i slottets kælder til det bliver mørkt igen, for jeg tilhører de underjordiske, så jeg tåler ikke dagens lys". "Jaja", sagde prinsessen, "bare du fører mig hjem straks". Så tog drengen sin kappe og slyngede den omkring dem begge. Prinsessen kunne nu ikke se, hvad der skete, men det føltes grangiveligt som om de begge fløj gennem natteluften. Sådan gik en tid, og prinsessen var meget bange, men med et mærkede hun et lille bump, og da hun så op, stod de midt i slottets høje lyse forhal. "Nu må du skynde dig at vise mig slottets mørke kælder", sagde drengen, "for solen farver allerede himlen rød i øst." "Det var ærgerligt for dig", svarede prinsessen, "for i mit slot er der ingen mørk kælder. Hos mig kan lyset komme ind alle vegne. For sådan vil jeg have det!" Da var det at drengen lod hele slottet synke ned i jorden, for på den måde at redde sit eget liv. 2
Og dernede lever de begge endnu, for på stille sommerdage, hvor solen skinner rigtig dejlig varmt ned på mosen, kan man høre ligesom en mumlen nede fra jorden - og det er nok prinsessen, der skælder ud fordi hun skal bo nede i mørket. 2 - EVENTYRHULEN. Før jeg kom til Vestre Hus som naturvejleder, var det Skov-John, der var i træhytten og som gik tur med børn i skoven. Han var en stor mand med buskede øjenbryn - hans oldemor havde nemlig været en hornugle - og han elskede at fortælle en god historie. En dag fik han den idé, at der kunne graves en hyggelig eventyrhule ind i skrænten ved Midtervej, så man på skovturen kunne få sig et hvil dér og høre en historie. Men han havde ikke tænkt på, at skovens høje ofte er beboet af underjordiske folk, og i netop denne bakke boede en lille trold ved navn Daskevom. - Da nu John begyndte at grave i skrænten og nærmede sig Daskevoms stue, blev trolden rasende og kom farende ud til John, mens han sang en arrig sang: Jeg er stortrolden Daskevom Jeg er stortrolden Daskevom Jeg er stortrolden Daskevom Og hvis du ikke holder op med at grave i min høj, så kommer jeg og dasker dig på maven med min haledusk! Nu var Daskevom en ganske lille bitte trold, og John var en stor mand, så denne trussel gjorde ikke John spor bange. Men det er altid godt at holde sig gode venner med de underjordiske, så John foreslog Daskevom en ordning. - Hør her Daskevom. Hvis vi nu aftaler, at alle der sætter sig i eventyrhulens tronstol skal fortælle en historie, så kan du sidde inde i din høj og høre med, og på den måde vil du få en masse gode historier. Daskevom tænkte over dette forslag i tre dage. Den første dag sad han i højen og mumlede surt. Og da kunne man mærke jorden ryste ganske svagt, hvis man lagde hånden på jorden. Den anden dag begyndte han at synes om idéen, og hvis man rørte ved højen, kunne man mærke, at den blev en lille smule varm. Den tredje dag fik Skov-John så lov til at grave eventyrhulen ud, og den har ligget der lige siden. Og reglerne gælder endnu. Sætter man sig i tronstolen, skal man fortælle en historie. Så sidder Daskevom i højen ved siden af og lytter med. Nogen gange kan man endda mærke, om Daskevom har kunnet lide historien, for så bliver jorden en lille bitte smule varm. Kan han ikke lide historien, så ryster højen. Men det sker nu kun meget sjældent. 3
Page 1: Eventyrlige steder i Ravnsholt Skov
Page 5 and 6: En dag blev de dog trætte af hele
Page 7 and 8: 7 - LANDEVEJSRØVEREN I bøgeskoven
Page 9 and 10: helt udmattet, men da tog Hans guld
Page 11 and 12: Hvorfor var det så godt at blive f

Eventyrlige steder i Ravnsholt Skov - Vestre Hus Børnenaturcenter

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?