Landskab og visuelle forhold - Vejdirektoratet

E47 OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKøBING - RøDBY
LANDSKAB OG VISUELLE FORHOLD

Rapporten er udarbejdet for Vejdirektoratet.
Dato: 11.07.2011

INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING
Forord...........................................................
Metode og afgrænsning................................
EKSISTERENDE FORHOLD
Landskab og landskabselementer....................
Vejplantninger...............................................
Træer og terrænarbejder................................
Motorvejen - forløbet gennem landskabet.....
Rumlig analyse..............................................
OPGRADERING OG VIRKNINGER
Etablering af nødspor......................................
Regnvandsbassiner..........................................
Tilslutningsanlæg............................................
Støjskærme.....................................................
Samkørselspladser...........................................
Beplantning....................................................
FORSLAG
Koncept.........................................................
Målsætninger for beplantning........................
FORSLAG - VISUALISERINGER
Beplantning...................................................
Regnvandsbassiner.........................................
Tilslutningsanlæg...........................................
Støjskærme....................................................
Samkørselspladser..........................................
Tilvalgsforslag - virkninger..............................
Visualisering, TSA 46 Sakskøbing....................
Visualisering , TSA 47 Våbensted....................
Visualisering, TSA 48 Maribo...........................
Visualisering , TSA 49 Holeby...........................
Visualisering, Udvidelse af motorvejen,
nødspor og nødrabat.......................................
4
4
5
6
7
8
8
10
10
10
10
11
11
12
12
14
15
15
16
16
16
14
15
16
17
18

4
INDLEDNING
Forord
I forbindelse med en ny fast forbindelse mellem Tyskland
og Danmark skal der ske en opgradering af Sydmotorvejen,
E47, mellem Sakskøbing og Rødby. Som beslutningsgrundlag
for en opgradering af strækningen udarbejdes
en VVM redegørelse. Redegørelsen belyser flere forhold,
bl.a. trafiktekniske, æstetiske og miljømæssige forhold.
Denne rapport behandler de landskabelige og visuelle
forhold omkring motorvejen og belyser det landskab,
motorvejen forløber i, samt de landskabselementer der
findes omkring motorvejen. VVM-undersøgelsen skal
danne grundlag for politikernes og borgernes vurdering
af projektets virkning på miljøet samt sikre, at opgraderingen
bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne.
På strækningen er der karakteristiske vejplantninger.
Plantningerne er planlagt og anlagt af havearkitekt C.Th.
Sørensen i perioden 1942-51. Vejplantningerne fremstår
karakterfulde og er af stor kulturhistorisk værdi. Vejplantninger
vil derfor være et centralt emne i dette afsnit om
’Landskab og visuelle forhold’.
Metode og afgrænsning
Til belysning af de landskabelige og visuelle forhold omkring
E47, Sydmotorvejen, mellem Sakskøbing og Rødby
er der foretaget registrering af motorvejsforløbet med
fokus på de visuelle og rumlige forhold omkring vejen
samt vejbeplantningen. Registreringen er foretaget både
set fra motorvejen, samt set fra landskabet. Registreringskort,
registreringfotos og luftfotos er efterfølgende brugt
til udarbejdelse af en landskabsanalyse og forslag til nye
vejplantninger.
RØDBY
RØDBYHAVN
Motorvejsstrækningen, analyse og forslag behandler.
SLUT
MARIBO
SAKSKØBING
START
nord

LANDSKABSDANNELSE
Flere landsbyer har røde kirker, der ses fra motorvejen. Grupper af vindmøller ses flere steder fra motorvejen. De fremstår som
markante landskabselementer, der fremhæver det flade landskab.
EKSISTERENDE FORHOLD
Landskab og landskabselementer
Landskabet på Lolland er et fladt morænelandskab,
dannet i sidste istids slutfase. Morænefladen er særlig
udbredt på Lollands sydvestlige del, hvor motorvejen
forløber. Ved Sakskøbing og Maribo passerer motorvejen
smel-tevandsdale. Smeltevandsdalene henligger i dag
som eng og moseområde ved Sakskøbing og som et
større søområde ved Maribo.
Det flade terræn fremhæves af flere elementer i landskabet.
Flere steder forløber højspændingsledninger eller
andre ledninger langs vejen, og enkelte steder krydser
de vejen. Ledningernes retlinede forløb, der fortsætter så
langt øjet rækker, viser tydeligt det flade landskab. Der er
også mange vindmøller langs motorvejen. De står i grupper,
og der er flere steder udsyn til vindmøllegrupperne.
Af kulturhistoriske elementer er kirkerne i landsbyerne
markante elementer, som motorvejen passerer med
varierende afstand. Kirkerne er karakteristiske med røde
farver og ses tydeligt. Fra motorvejen er der flere steder
flotte kig til de røde kirker.
Kun enkelte steder passerer motorvejen større skovplantninger,
mest markant er Holmeskov Dyrehave ved Sakskøbing.
Ellers opleves landskabet som åbent med mindre
plantninger. Plantningerne knytter sig ofte til gårde eller
andre bebyggelser. Set fra motorvejen fremstår plantningerne
som små lunde.
5

6
EKSISTERENDE FORHOLD
Vejplantninger
Der er karakteristiske vejplantninger langs motorvejen. De
er planlagt og anlagt af havearkitekt C.Th. Sørensen og er
plantet efter to principper. Det ene princip er langsgående
plantninger, der følger motorvejen. De er ofte plantet på
skrånings- eller dæmningsforløb. Det andet princip er
tværgående plantninger på vejoverføringer. Plantninger
udført efter begge principper er anlagt som monokulturer,
dvs. plantningerne er udelukkende én træart. Flere af
plantningerne opleves meget kraftfulde og rumskabende
og integrerer motorvejen og broerne i det flade lollandske
landskab. Plantningerne harmonerer med de øvrige
plantninger i landskabet. Mange af vejplantningerne er
efterhånden udtjente, og selvgroet opvækst i monokulturplantningerne
slører også udtrykket. Dog fremtræder
plantningsprincippet med monokulturer tydelig mange
steder.
Flere af C.Th. Sørensens plantninger er af stor kulturhistorisk
værdi og er derfor registreret og vurderet i en
rapport for sig selv. Der henvises til rapporten ‘Vejplantninger
af C.Th. Sørensen, registrering og vurdering’,
udarbejdet i 2010 af Thing & Wainø Landskabsarkitekter,
for nærmere beskrivelse af disse vejplantninger. Rapporten
er et nærmere studie i de enkelte plantninger og
i, hvilke plantninger der er vellykkede og tilfører vejen karakter
her 60-70 år efter plantning. Erfaringerne opnået i
registreringsrapporten er brugt til udarbejdelse af forslag
i denne rapport.
Flere steder er der nye levende hegn bestående af forskellige
blomstrende buske og træer. Hegnsplantningerne
er velkendte fra det danske landskab, men på denne
strækning, med plantninger af monokulturer, virker de
fremmede og slørende for karakterplantningerne.
Adskillige steder på motorvejen er der buskplantninger i
midterrabatten. Buskplantninger danner et smallere rum
om vejen og leder bilisten gennem en lav grøn korridor i
en mindre skala end motorvejens øvrige træplantninger.
Den mindre skala virker fremmed i forhold til skalaen ved
de større træplantninger. Busketterne hindrer udsigter til
landskabet på den modsatte side.
Ud over at have en høj æstetisk og kulturhistorisk værdi,
har de eksisterende vejplantninger også vigtige biologiske
egenskaber, idet de fungerer som ledelinjer for dyr.
Velfungerende vejplantninger af monokulturer - eksempler
Pil, Salix alba vitellina Birk, Betula verrucosa syn. pendula
Bøg, Fagus sylvatica
C.Th. Sørensens planteprincipper
Tværgående vejplantning
Ahorn (Ær), Acer pseudoplatanus
Langsgående vejplantning

Vejplantninger, der ikke bør genplantes
Der bør ikke genplantes, hvor vejen er i niveau med omgivende terræn.
Her bør udsigten friholdes over landskabet.
Plantninger i landskabet
Store og små skoveparceller. Allé nær ved Hillsted.
Enkelte steder er der blandede levende hegn. De skærmer for udsigt,
og det blandede artsvalg virker fremmed i forhold til konceptet med
monokulturer.
EKSISTERENDE FORHOLD
Træer og terrænarbejder
Den eksisterende bevoksning står overvejende på motorvejens
skråninger, hvor vejen ligger i afgravning eller på
dæmning. Ved opgradering af motorvejen med nødspor,
rabat og trug, vil der samtidig blive en regulering af skråningerne,
hvor den eksisterende bevoksning står.
Træer tåler ikke påfyldning af jord omkring stammen, da
det svækker træerne. Træerne tåler heller ikke omfattende
gravearbejder indenfor træernes dryplinje, da træernes
rødder kappes og træernes forankring derved svækkes.
Påfyldning af jord omkring træer og gravearbejder
indenfor træers dryplinie frarådes, da det skaber risiko for
stormfald.
7

8
EKSISTERENDE FORHOLD
Motorvejen – forløbet gennem landskabet
Motorvejen forløber overvejende i det flade lollandske
dyrkningslandskab med lange udsyn over markerne, kun
begrænset hvor gårde og mindre landsbyer ligger tæt på
motorvejen. Landskabsoplevelsen for trafikanterne veksler
mellem åbne og lukkede rum. Motorvejen hæver sig i
landskabet flere steder, hvor vejen føres over tværgående
veje. Enkelte steder passerer motorvejen større byer, fx
Sakskøbing og Maribo. Her lukker byerne af for udsigt
til landskabet med varieret beplantning og støjskærme.
Enkelte steder passerer motorvejen områder, der giver
kontrast og variation i forhold til de dyrkede marker. Det
gælder lavbundsområder og søer ved henholdsvis Sakskøbing
og Maribo. Beplantninger langs vejen skjuler
imidlertid visse steder disse områder.
Motorvejsplantningerne giver trafikanten en vekslen mellem
udsigter til landskabet og lukkede grønne korridorer.
Hvor der er broer, danner de tværgående plantninger
lunde på tværs af motorvejen. Langsgående plantninger
lukker flere steder af for værdifulde udsigter til landskabet.
Det gælder særligt de mange plantninger, der ikke er
vejplantninger fra det oprindelige planteprojekt af C.Th.
Sørensen.
RUMLIG ANALYSE
Signaturforklaring
49
156
-
by
skov / bevoksning
eksist. vejplantning, ikke C.Th. Sørensen
eksist. vejplantning, C.Th. Sørensen
landmark
kirke
vindmølle
støjskærm
højspændingsledning
særligt kig
rumlig afgrængning
levende hegn
kilometrering
tilslutningsanlæg
156
156
-
RØDBY
155
-
155
-
154
-
154
154
-
153
-
153
-
49
152
-
49
152
-
49
152
151
-
151
-
150
-
150
-
150
HOLEBY
149
-
149
-
HILLESTED
148
148
-
148
-
147
-
147
-
146
-
146
-
ca. 2 km
146
145
-
145
-
nord

131
138
135
136
137
139
140
134
132
133
142
144
141
143
145
146
131
46
47
48
-------
-------
-------
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-------
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-------
-------
-------
-------
-
-
EKSISTERENDE FORHOLD
9
MARIBO
SAKSKØBING
VÅBENSTED
132
134
136
140
142
46
47
48
138
144
146

10
OPGRADERING OG VIRKNINGER
Etablering af nødspor
Ved opgradering af motorvejen med nødspor, rabat og
trug vil der blive en regulering af skråningerne, hvor den
eksisterende langsgående bevoksning typisk står. De
langsgående plantninger af C.Th. Sørensen vil derfor blive
ryddet. Plantninger af stor kulturhistorisk værdi vil mistes,
og den rumlige virkning med vekslen mellem åbne og
lukkere rum omkring motorvejen vil forsvinde. Ligeledes
vil træernes virkning som integrerende elementer forsvinde,
og motorvejen vil flere steder blive mere synlig set
fra landskabet.
I diagrammet ‘Rydning, genplantning og bevaring’ gives
der et overblik over motorvejsstrækningen og vejplantningerne.
Det vises, hvor eksisterende plantninger står,
hvor det ønskes at bevare plantninger, samt hvor der skal
ryddes og genplantes.
En opgradering vil flere steder betyde indgreb i det nærliggende
landskab. Skråningsforløb vil blive reguleret, og
i den forbindelse vil markarealer blive inddraget i større
eller mindre omfang for at give plads til udvidede skråningsanlæg,
der opfylder vejtekniske krav vedr. motorvejsskråninger.
Regnvandsbassiner
I forbindelse med opgraderingen af motorvejen etableres
nye regnvandsbassiner. Nye regnvandsbassiner vil være et
tydeligt element i det flade lollandske landskab.
Tilslutningsanlæg
Opgradering af de fire tilslutningsanlæg vil medføre mindre
terrænregulerende indgreb i landskabet samt rydninger
af vejplantninger. Ved tilslutningsanlæg 46 ved Sakskøbing
vil dele af den omgivende skovbevoksning også
skulle ryddes. Udvidelse af tilslutningsanlægget vil ske på
arealer, der allerede fremstår som en del af vejanlægget.
Udvidelsen vil derfor ikke få større visuel betydning. Ved
tilslutningsanlæg 48 ved Maribo og 49 ved Holeby vil en
udvidelse af tilslutningsanlægget medføre, at anlægget
fysisk og dermed også visuelt vil få en større fremtoning i
landskabet.
Støjskærme
Eksisterende støjskærme ryddes, og der opføres nye.
Støjskærmene har betydning for bilistens oplevelse af
vekslen mellem åbne og lukkede rum omkring vejen. Udsigter
til åbne landskaber vil blive lukket. Set fra landskabet
vil støjskærme være synlige og dermed fortælle om
motorvejens tilstedeværelse.
RYDNING, GENPLANTNING OG BEVARING
Signaturforklaring
156
-
eksisterende beplantning, C.Th. Sørensen, ryddes
og genplantes.
eksisterende beplantning, C.Th. Sørensen, ryddes
uden genplantning.
eksisterende beplantning, ikke C.Th. Sørensen,
ryddes og genplantes
eksisterende beplantning,
ikke C.Th.Sørensen, ryddes uden genplantning.
eksisterende beplantning, C.Th. Sørensen,
har stor visuel og kulturhistorisk værdi, ønskes bevaret.
eksisterende beplantning, tværgående, bevares.
156
-
156
RØDBY
155
-
155
-
154
-
154
-
154
153
-
153
-
49
152
-
49
49
152
-
152
151
-
151
-
150
-
150
-
150
149
HOLEBY
-
149
-
HILLESTED
148
-
148
-
148
147
-
147
-
146
-
ca. 2 km
146
-
145
-
146
nord
145
-
144
-----

146
-
146
145
-
144
-------
144
48
143
-------
48
142
-------
142
MARIBO
141
-------
140
--
--
--
-
140
139
--
--
--
-
138
138
--
--
--
-
47
47
137
---
--
--
VÅBENSTED
136
-------
136
135
-------
134
134
--
--
--
-
OPGRADERING OG VIRKNINGER
Samkørselspladser
Der etableres nye samkørselspladser, med ca. 40 nye
p-pladser på Nykøbingvej ved tilslutningsanlæg 46 ved
Sakskøbing, samt på vestre Landevej ved tilslutningsanlæg
48 ved Maribo. Nye samkørselsanlæg vil betyde
indgreb i landskabet. Der vil skulle foretages terrænregulering
og rydning af eksisterende beplantning.
Beplantning
Hovedforslaget omfatter rydning af beplantning, som
hindrer stopsigt i kurver. Ved rydning af beplantning i
midterrabatter forbedres udsynet for billisten. Der vil
samtidig blive bedre udsigtsmuligheder til det omkringliggende
landskab.
Langt hovedparten af den eksisterende vejbeplantning på
motorvejens sider vil blive ryddet pga. terrænregulering.
Det gælder de langsgående vejbeplantninger, mens de
tværgående beplantninger omkring broerne kan bevares.
Det eneste sted, hvor fældning bliver nødvendig, er ved
tilslutninganlæg 49, hvor der fortages en broudvidelse.
133
--
--
--
-
SAKSKØBING
132
-------
132
46
46
131 131
-------
11

12
FORSLAG
Koncept
Vejbeplantningen udgør i dag et særligt kulturhistorisk
element og bør genetableres. Den overordnede idé for
et æstetisk koncept for E47, Sydmotorvejen mellem
Sakskøbing og Rødby bygger derfor på det eksisterende
koncept.
Konceptet indebærer, at vejplantninger integrerer
motorvejen i det flade lollandske landskab. Placering af
vejplantninger styres af vejens forløb i landskabet og af
omgivelserne. Hvor vejen hæver eller sænker sig, plantes
egnstypiske plantninger for at sløre vejtekniske skråninger.
Ligeledes er vejplantninger placeret, så de styrer
udsigter til landskabets åbne flader og særlige udsigtpunkter,
fx kirker. Ud over vejplantningernes kulturhistoriske
og og rumlige virkning fremmer plantningerne
også flere biologisk hensyn, endnu et argument for at
reetablere dem.
Målsætninger for beplantning
• C.Th. Sørensens idé med langs- og tværgående plant-
ninger bør fastholdes og fremhæves.
• Rytmen af lukkede og åbne rum omkring motorvejen
bør fremhæves.
• Udsyn til særlige elementer og naturtyper i landskabet
bør bevares eller etableres.
• Flere steder er der lave skråninger langs motorvejen.
Disse skråninger bør lægges ned gennem terrænregu-
lering, så der opnås udsigt til landskabet.
• Dialog med motorvejens naboer anbefales, så der
plantes efter C.Th. Sørensens principper.
• Der plantes træer, der skal danne ledelinier (‘hop-over’)
for dyr.
FORSLAG
Signaturforklaring
156
-
49
156
Landmark
Kirke
Vindmøller
Ledning
Særligt udsyn
Markant levende hegn
Kilometrering
Paddehegn
Flagermusskærm
Hop-over
Støjskærm
Tilslutningsanlæg
RØDBY
155
-
156
-
154
-
154
155
-
eksist. tværgående plant. C.Th.Sørensen
Ahorn, Acer psedoplatanus
Eg, Quercus robur
Bøg, Fagus sylvatica
Skovfyr, Pinus sylvestris
Bævreasp, Populus tremula
Birk, Betula verrucosa syn.
Spidsløn, Acer platanoides
Robinie, Robinia psedoacasia
Syren, Syringa vulgaris
Gråpoppel, Populus canescens
Hæg, Prunus padus
15
153
-
154
-
14
49
152
15. Gråpopel,
Populus canescens
Der genplantes på skråningerne med
gråpoppel. Gråpoppel vil danne en
markant og karrakterfuld korridor
omkring vejen.
-
49
151
-
Den eksisterende allé forlænges
mod motorvejen
for at danne hop-over.
150
152
Der åbnes for udsyn og en
tydeligere rytme mellem beplantningerne
på begge sider af
153
-
13
49
152
-
12
-
150
Se visualisering side
151
-
149
14. Eg, Quercus robur
Eksisterende beplantning ønskes
bevaret. Bliver den ryddet, genplantes
med eg. Broens vestlige side friholdes
for langsgående plantninger for at
fremhæve den tværgående plantning.
-
11
150
-
HILLESTED
10 148
148
-
149
-
11. Spidsløn,
Acer platanoides
Genplantning langs vejen. Der plantes
grupper med mulighed for udsigt til
landskabet.
147
13. Syren,
Syringa vulgaris
Der var oprindeligt tiltænkt et syrenhegn.
Det findes ikke i dag, men
genetableres.
-
148
-
9
146
-
146
147
-
145
-
146
144
-------
144
145
10. Hæg,
Prunus padus
Hæg var oprindeligt med som en del af
motorvejens beplantning. Det genskabes
som en enkelte sidet beplantning,
der skærmer af mod Hillested og
fremhæver udsynet til landskabet på
den modsatte side.
12. Skovfyr,
Pinus sylvestris
Genplantning på skråninger langs vejen.
Der plantes skovfyr, som vil fremstå som
en markant plantning, der vil skille sig
ud i forhold til de løvfældende plantninger.
-
8
-
48

145
-
8
144
-------
144
Se visualisering side
48
143
48
-------
9. Birk,
Betula verrucosa syn. pendula
Genplantning langs vejen. Der plantes
birk som i dag.
142
-------
142
MARIBO
7
141
-------
8. Bævreasp,
Populus tremula
Genplantning på skråninger langs vejen.
Der plantes bævreasp som i dag.
6
5
140
--
--
--
-
140
Her genplantes C.Th.plantningen
ikke. Der skabes afstand mellem
langsgående plantninger for at
skabe en tydelige rytmer.
139
--
--
--
-
7. Birk,
Betula verrucosa syn. pendula
Genplantning langs vejen. Der plantes
birk som i dag. Nye støjskærme
medfører, at den ny beplantning ikke
etableres i samme udstrækning som
den eksisterende beplantning.
4
138
138
--
--
--
-
3
Se visualisering side
47
47
137
---
--
--
VÅBENSTED
136
-------
6. Alm. bøg, Fagus sylvatica.
Beplantningen på vejens sydlige side
ønskes bevaret. Bliver der ryddet,
genplantes med bøg, der vil danne en
markant korridor.
2
136
3. Ahorn (Ær),
Acer Pseudoplatanus
Genplantning langs vejen for at afskærme
mod byen og for at fremhæve
udsigten mod landskabet.
135
-------
Der åbnes for
134
5. Ahorn (Ær),
Acer Pseudoplatanus
Eksisterende beplantning ønskes bevaret.
Bliver der ryddet, genplantes
med ahorn langs vejen for at afskærme
mod byen.
134
--
--
--
-
2. Alm. eg, Quercus robur
Den langsgående planting genplantes
og forlænges mod øst, så den fremstår
stærkere. Mod vest åbnes for udsigt til
Våbensted kirke.
133
--
--
--
-
SAKSKØBING
Hop over
Der plantes grupper
af træer og
buske
132
-------
132
4. Robinie,
Robinia pseudoacasia
Genplantes langs vejen. Plantning i
tætte grupper med mulighed for udsyn
til landskabet.
46
1. Alm. bøg, Fagus Sylvatika
Genplantning på skråninger. Der plantes
bøg for at skabe sammenhæng til
den omkringliggende bøgeskov.
Se visualisering side
46
1
131 131
-------
Naturtyper fremhæves.
Der åbnes for udsigt til eng og
mose. Øvrig bevoksning bevares for
at bibeholde artsvariationen.
ca. 2 km
nord
13

14
FORSLAG - VISUALISERING
I det følgende belyses forslag til de forskellige emner, der
blev beskrevet under ‘Opgradering og virkninger’. Samtidigt
vises motorvejsstrækningens fire tilslutningsanlæg
med fremtidige forhold.
Beplantning
I forslaget til nye langsgående plantninger er der taget
højde for C.Th. Sørensens oprindelige planteprojekt.
Arter, der er gået tabt, foreslåes genplantet. Ligeledes
er der valgt arter på baggrund af registreringen af de
eksisterende plantninger og træernes sundhedstilstand.
I de eksisterende plantninger er der både ask og hestekastanie.
Begge arter er angrebet af skadedyr. Da der
på nuværende tidspunkt ikke er fundet resistente sorter
af disse, er der ikke foreslået ask og hestekastanie. I
forslaget indgår også overvejelser om rytmen af åbne og
lukkede vejrum. Enkelte eksisterende plantninger af C.Th.
Sørensen forslåes ikke genplantet, eller blot genplantet i
kortere udstrækning for at opnå en tydeligere rytme.
Der etableres beplantning, for at skabe hop-over for
flagermus tre steder. Ved Sakskøbing, omkring km 132,
plantes træer og buske i sammenhæng med den eksisterende
bevoksning. Ved Fælleshavevej, omkring km 146,
plantes træer i sammenhæng med eksisterende levende
hegn, der forløber på tværs af motorvejen. Ved Binnitsevej,
omkring km 148, etableres trærækker i sammenhæng
med eksisterende trærækker.
Det foreslås, at nye vejplantninger etableres som brede
bevoskninger. Forskelligt udtryk i beplantningerne skal
opnås gennem efterfølgende pleje, eksempelvis åbne/
tætte lundplantninger, tætte skovplantninger samt
trærækker. Det er planteudtryk, der findes langs motorvejen
i dag.
Tværgående plantninger ved vejoverføringer behøver
ikke fældning i større omfang i forbindelse med opgradering
af motorvejen. Dog er flere af plantningerne
udtjente. De fremstår ikke som de karakterfulde plantevolumener,
som de er tiltænkt. Der er behov for nye vejplantninger
ved flere vejoverføringer. Nye plantninger bør
planlægges i sammenhæng med den øvrige beplantning
langs motorvejen for at sikre en helhed. De tværgående
plantninger er ikke yderligere behandlet i denne rapport.
Tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing
Ny samkørselsplads.
Til- og frakørselsveje optimeres
og rudearealerne bliver større. Der
etableres skovplantning i rudeanlægget
for at skabe sammehæng
med nærliggende skove.
Holmeskov Dyrehave Med opgradering af motorvejen med nye nødspor
vil skråningerne skulle terrænreguleres,
og eksisterende beplantning må ryddes. Der
genplantes med en monokulturplantning, der
skjuler skråningerne. Der plantes en monokulturplantning
af bøg for at skabe sammenhæng
med Holmeskov Dyrehave, som bilisten
passerer efter til- og frakørselsanlægget.
Ombygning af rampekryds.
Bassin

Tilslutningsanlæg 47 Våbensted
Kanalisering i rampekryds.
Eksisterende karakterfuld
beplantning, en monokulturplantning
af poppel, bevares.
Med opgradering af motorvejen med nye nødspor vil
skråningerne skulle terrænregleres og eksisterende beplantning
må ryddes. Der genplantes med en monokulturplantning,
der skjuler de tekniske skråninger. Der
plantes en monokulturplantning af ahorn.
FORSLAG - VISUALISERING
Regnvandsbassiner
For at understrege den vejtekniske funktion, bør regnvandsbassiner
placeres og udformes, så de knytter sig
til motorvejen. Bassinerne bør udformes som præcise
geometriske former, så de fremstår som en del af motorvejsanlægget.
Tilslutningsanlæg
Ved opgradering af tilslutningsanlæg inddrages landskabet
i større eller mindre omfang, og anlæggene vil flere
steder få en større fremtoning i landskabet. Se visualiseringer
på side 14-17.
Tilslutningsanlæggene bør fremstå som integrerede elementer
i landskabet og der bør således terrænreguleres
og beplantes, så oplevelsen af indgrebene minimeres.
Anlæg i eksisterende skovbevoksninger bør beplantes
med skovpræget beplantning i sammenhæng med omkringliggende
skov. Anlæg i åbne dyrkningslandskaber
bør etableres med lav, urteagtig vegetation. Lav vegetation
vil danne en rumlig sammenhæng med det omkringliggende
dyrkningslandskab. Ligeledes sikrer lav vegetation
udsigt over til- og frakørelsesvejene samt de afskårne
arealer mellem vejene. Åben, lav vegetation vil samtidig
fremhæve de langs- og tværgående beplantninger og
mindske vejanlæggets dominans i det omkringliggende
landskab.
Ved nye skråningsanlæg langs nye til- og frakørselsveje
etableres lavt busket, der skjuler de tekniske skråninger,
samtidigt med at de muliggør udsyn til landskabet
og skalamæssigt ikke slører udtrykket fra de langs- og
tværgående plantninger ved motorvejen.
15

16
FORSLAG - VISUALISERING
Støjskærme
Nye støjskærme bør etableres med et ens design for
vejstrækningen for at skabe en helhed omkring vejens
arkitektur. Gennemsigtige støjskærme vil sikre udsigt til
landskabet og fremstå mindre lukkede for bilisterne.
Samkørselspladser
Samkørselspladser skal fremstå åbne og overskuelige.
Plantningerne skal danne trygge rammer for billister, der
holder pause, således skal der etableres åben, lav beplantning.
Tilvalgsforslag - virkninger
Der er ingen virkninger af varianter og tilvalgsforslag
for tilslutningsanlæg og udbygning af rastepladser, som
afviger væsentligt fra de virkninger, der er beskrevet i
hovedforslaget. Der er derfor ikke udarbejdet supplerende
afværgeforanstaltninger for mulige varianter og tilvalg.
Tilslutningsanlæg 48 Maribo
Ny samkørselsplads.
Støj- og flagermusskærm. Etableres
i gennemsigtigt materiale,
så der skabes udsigt.
Ombygning af rampekryds,
evt. ny rundkørsel.
Nyt regnvandsbassin.
Eksisterende rampe fjernes og beplantning langs
vejen ryddes. Der skabes udsigt til landskabet og til
den tværgående beplanrtning ved Vestre Landevej.
Ny frakøselsrampe SV. Lav
busket på skråninger.
Eksisterende beplantning
ryddes. For at fremhæve
den tværgående plantning,
genplantes den langsgående
beplantning ikke.
Overdrevslandskab,
åben, lav vegetation,
Ny tilkøselsrampe NV.
Tværgående beplantning bevares.
Ny rundkørsel
Lav busket på
nye skråninger.
Vestre Landevej

Tilslutningsanlæg 49 Holeby
Ny tilkørselsrampe NØ
(eksisterende rampe fjernes).
Ny frakørselsrampe SØ
(eksisterende rampe fjernes).
Overdrevslandskab,
åben, lav vegetation.
Tværgående plantning bevares.
Overdrevslandskab,
åben, lav vegetation,.
Ny tilkørselsrampe SV.
Ny frakørselsrampe NV.
FORSLAG - VISUALISERING
17

18
OPGRADERING OG VIRKNINGER
Udvidelse af motorvejen - nødspor og nødrabat
Yderrarbat
Nødspor
Dobbeltsidet stålautoværn Nødspor Yderrabat
Nødrabat Nødrabat