Hallucinogene svampe i Danmark - Afdeling Z

5116
UGESKR LÆGER 159/34 18. AUGUST 1997
VIDENSKAB OG PRAKSIS / lægemiddelinformation
Hallucinogene svampe i Danmark
Jonas Winkel Holm, Niels E. Ebbehøj &
lærer Anders Fjeldberg
Resumé
Flere danske svampearter indeholder det hallucinogene
stof psilocybin, heraf er spids nøgenhat
den mest potente og hyppigst anvendte. Indtagelse
af svampen i rusøjemed synes at være forholdsvis
udbredt i Danmark.
Toksikologi: Svampeindtagelsen giver normalt en
LSD-lignende rus i 4-6 timer, men kan af og til
give anledning til akutte angst- og panikreaktioner,
eventuelt akutte psykoser samt genoplevelse
af angstfremkaldende rusoplevelser i op til flere
måneder efter indtagelsen (flash backs), mens somatiske
komplikationer hos voksne begrænser
sig til sjældent beskrevne krampetilfælde. Af
sympatomimetiske symptomer er mydriasis næsten
konstant. Ved de sjældne børneforgiftninger
er krampetilbøjeligheden stor, og ét letalt tilfælde
er beskrevet.
Diagnostik: Indtagelse af psilocybinholdigesvampe
må mistænkes hos yngre voksne med ovennævnte
kliniske billede. Identifikation af svampen
letter planlægningen af behandlingen, hvorimod
laboratorieprøver ikke er brugbare.
Behandling: Giftreduktion med indgift af aktivt
kul som primært princip bør gennemføres, ifald
patienten ses senest to timer efter indtagelsen.
Herudover er behandlingen symptomatisk.
Konklusion: De helbredsmæssige konsekvenser
af indtagelse af psilocybinholdige svampe domineres
fuldkomment af sporadiske, akutte angstog
panikreaktioner, som kan initiere akutte psykoser,
sjældent delir, samt flashback-fænomener.
Anvendelsen af hallucinogene svampe som rusmiddel
og de heraf afledte helbredsmæssige problemer er blevet
aktuel med flere episoder beskrevet i dagspressen
med udvikling af aggressiv og voldelig adfærd, sågar
manddrab, efter mulig indtagelse af euforiserende
svampe (1).
Denne form for ruspraksis er et ældgammelt fænomen,
men i den vestlige verden har der siden 1960’erne
været en opblomstring. Der har gennem de senere år
været tegn på fortsat stigning i indtagelsen af hallucino-
Antaget den 29. april 1997.
H:S Rigshospitalet, Giftinformationen.
gene svampe i USA (2), og det samme kan på baggrund
af erfaringer med andre rusgifte forventes at være tilfældet
i Danmark med en forsinkelse på et par år (3, 4).
Spids nøgenhat (Psilocybe semilanceata) indeholder
det hallucinogene psilocybin og vokser vildt på den
nordlige halvkugle, hvor den anvendelsesmæssigt er
der helt dominerende hallucinogene svamp. Den er
ikke særlig almindelig, men kan findes på græsgange
og gødede enge i juli-december (Fig. 1) (5). Den hallucinogene
mængde ligger normalt mellem fem og 35 eksemplarer
(5). Desuden kan denne og nært beslægtede
udenlandske arter købes på gaden. Herhjemme findes
der i øvrigt en lang række mindre kendte svampe, der
indeholder lavere koncentration af psilocybin: gødningsnøgenhat
(Psilocype coprophila), fibret flammehat
(Gymnopilus spectabilis), visse glanshatte (Panaeolus),
bredblad (Stropharia), samt mørkhat (Psathyrella) (5).
Spids nøgenhat synes også i Danmark at være temmelig
udbredt som hallucinogen kilde: I en dansk undersøgelse
fra 1993 havde 7,2% af gymnasieeleverne på
en skole eksperimenteret med svampen, hovedparten
dog kun én eller få gange (4).
Toksikologi
Kemi og virkningsmekanisme
Spids nøgenhat og de øvrige nævnte arter indeholder
psilocybin og det nært beslægtede psilocin samt mindre
mængder af demetylerede derivater heraf. Stofferne er
alle 4-substituerede indolalkaloider tilhørende gruppen
af indolalkylaminer, som er hallucinogene. Gruppen er
stærke serotoninagonister og indbefatter LSD (d-lysergsyre-diætylamid).
Stofgruppen formodes at udøve sin
centrale psykomimetiske effekt via det serotoninerge
transmittersystem (6).
Herudover er der en perifer sympatomimetisk effekt,
Fig. 1. Spids nøgenhat (Psilocybe semilanceata) er en spinkel,
let glinsende lysbrun, 5-10 cm høj svamp med papilformet hat.
Findes på græsgange i efterårshalvåret. Foto: TG Rasmussen,
med tilladelse (5).

formentlig gennem serotonin-noradrenalinmetaboliseringsvejen.
Klinisk billede
Den kliniske effekt består, jævnfør det ovenstående,
dels af sympatomimetiske, adrenerge symptomer, dels
af de psykiske effekter. Den begynder normalt ret hurtigt,
inden for 20-60 minutter (7). Af de sympatomimetiske
symptomer er kun mydriasis ret konstant forekommende,
eventuelt i følge med andre sympatomimetiske
symptomer: mundtørhed, hypertension, takykardi,
flushing af ansigt, hals og overkrop, samt hyperrefleksi.
Der er ofte svimmelhed, gaben og -- efter eufori -- gerne
somnolens og søvn. Gastrointestinale gener i form af
kvalme, opkastninger og mavesmerter er oftest milde,
men er enkelte gange årsagen til henvendelsen og kan
af og til være protraherede (8, 9).
Den tilstræbte såkaldt psykedeliske virkning beskrives
som en drømmetilstand, evt. med ændret tids-, farve-
og rumopfattelse, af og til fulgt af mild eufori. Ved
større doser optræder illusioner, psudohallucinationer
og hallucinationer overvejende af visuel og taktil art (7).
Varigheden er sjældent over 12 timer; protraherede hallucinoser
op til fire døgn ses dog undtagelsesvis (8, 9).
Da der er flerfold variation i psilocybinindholdet fra eksemplar
til eksemplar, og desuden forskel i personlig
modtagelighed, er rusens styrke svær at kontrollere
(10), og der er kun ringe korrelation mellem indtagen
mængde og den psykiske effekts grad (11). Vigtigere er
dog, at den beskrevne primære psykiske virkning hos et
psykisk sårbart individ kan give anledning til sekundære
angstfremkaldende tolkninger: Dysfori eller let angst
synes at være almindeligt og er registreret hos knap
halvdelen i to større patientmaterialer (8, 9), medens
progression til et egentligt »bad trip« med anfald af
panikangst, ofte voldsom agitation, aggressivitet, desorientering
og bevidsthedsplumring synes at være sjælden.
Selv blandt et selekteret hospitalsmateriale var
hyppigheden af egentlig aversiv hallucinose eller aggressivitet
ikke højere end henholdsvis 3,7 og 1,6% (8,
9). Hallucinosen kan enkelte gange udvikles til delir,
som må betragtes som den primære somatiske trussel
hos voksne (11). En psykotisk reaktion kan undtagelsesvis
være forsinket 2-3 døgn med diagnostiske problemer
til følge (12). Ydermere er der op til fire måneder
efter rusen beskrevet gentagne »flashbacks« med genopleven
af de primære psykomimetiske oplevelser ligesom
for LSD’s vedkommende, ofte i forbindelse med alkoholindtagelse
(8, 13).
Alvorlige somatiske komplikationer hos voksne synes
primært at udgøres af de sjældne delirudviklinger (8, 11,
12); herudover beskriver en enkelt kilde dog to tilfælde
med forbigående tonisk-kloniske kramper (13). Ved de
sporadiske, accidentelle børneforgiftninger synes derimod
tonisk-kliniske kramper med hyperpyreksi ikke at
være ualmindelige, og et enkelt tilfælde med dødelig udgang
i status epilepticus med hyperpyreksi er beskrevet
(15).
lægemiddelinformation / VIDENSKAB OG PRAKSIS 5117
Diagnostik
Identifikation af den indtagne svampeart bør altid forsøges,
evt. formidlet gennem kontakt til Giftinformationen
(GI). Selvom svampen er forholdsvis let at kende, er der
beskrevet forvekslinger med langt giftigere svampearter,
herunder giftig trævlhat og puklet giftskørhat, hvilket
især må haves in mente ved atypisk klinisk billede,
eksempelvis fravær af de psykiske virkninger og/eller
lever- eller nyrepåvirkning (16). Forgiftningsdiagnosen
må dog ofte baseres alene på anamnese og kliniske billede,
og parakliniske prøver vil ikke vise nogen betydende,
endsige specifikke ændringer. Ved dunkel anamnese
må indtagelse af psilocybinholdige svampe mistænkes
ved akut panikangst eller psykose hos yngre
personer -- ikke mindst om efteråret.
Behandling
Kommer patienten til behandling senest to timer efter
indtagelsen, bør forsøg på giftreduktion gennemføres: I
to større kliniske materialer kunne der hverken registreres
effekt af ventrikelaspiration (9) eller emetika (8),
og hertil kommer den generelle risiko for behandlingskomplikationer
herved (17), potenseret af den nedsatte
krampetærskel. De Nordiske Giftinformationers rekommandationer
for primær giftelimination bør derfor følges
med indgift af aktivt kul som primært princip (17).
Ventrikelaspiration bør kun foretages ved »risiko for alvorlig
forgiftning« -- det vil her sige: hos børn, og da altid
forudgået af sedering og intubation. Herudover er
behandlingen symptomatisk, fokuserende på risikoen
for psykiske komplikationer. De ofte urolige og angste
patienter skal placeres i rolige omgivelser og beroliges.
Benzodiazepiner er ofte virksomme, ved hallucinose
kan neuroleptika anvendes. Langt de fleste vil da komme
sig helt i løbet af 12 timer (8). Puls og blodtryk monitoreres,
og der observeres for kramper samt hos børn
for hyperpyreksi.
Forespørgsler til GI
GI modtager årligt et mindre antal forespørgsler angående
indtagelse af hallucinogene svampe. Det har uden
undtagelse drejet sig om teenagere eller yngre voksne,
som indtager svampene enten som et »rekreativt eksperiment«
eller som led i et blandingsmisbrug. Antallet af
forespørgsler har vist en klart stigende tendens siden
1970. I 1970-1980 var der kun én forespørgsel, i 1980-
1985 og i 1986-1990 var der to i hver periode, mens der i
femårsperioden 1990-1995 var 16 forespørgsler og alene
i 1996 fem forespørgsler. GI’s registreringsformularer
indeholder en kort beskrivelse af den kliniske situation
på forespørgselstidspunktet; kun hos et fåtal er epikrisen
efterfølgende indhentet. I de 23 tilfælde, hvor svampen
kunne bestemmes, drejede det sig om spids nøgenhat
med én undtagelse: En yngre mand havde spist rød
fluesvamp, også i rusøjemed.
Af de 22 tilfælde, hvor spids nøgenhat var indtaget,
var der i syv tilfælde (32%) hallucinose med agitation,
voldsom angst og eventuelt motorisk uro. De øvrige 15
UGESKR LÆGER 159/34 18. AUGUST 1997

5118
UGESKR LÆGER 159/34 18. AUGUST 1997
VIDENSKAB OG PRAKSIS / lægemiddelinformation
tilfælde var mildere, præget af dysfori, let angst, evt.
fulgt af moderate sympatomimetiske eller gastrointestinale
symptomer og tegn. Det er givetvis især de mere
alvorlige tilfælde, der konfereres med GI, hvilket formentlig
er baggrunden for den forholdsvis høje andel af
egentlige »bad trips« i vort materiale i forhold til de
nævnte kliniske opgørelser. De aversive psykiske effekter
var også i vort materiale den helt dominerende henvendelsesårsag
(95%, (21 af 22)), heraf havde en yngre
mand flashback-fænomen i form af tre måneder varende
diffus angst efter indtagelse af psilocybinholdige svampe
i Thailand. Kun en enkelt henvendte sig primært pga.
somatiske gener: mavesmerter og diaré gennem 12-14
timer. I vort materiale registreredes ingen alvorlige somatiske
komplikationer, hvilket er ganske på linje med
de tidligere beskrevne kliniske materialer (8, 9). Pga.
svampenes vækst var der nogen sæsonvariation i forespørgslerne,
idet 74% (17 af 23) tilfælde fandt sted fra juli
til november, men der var sporadiske forespørgsler året
rundt, formentlig efter indtagelse af købte, hjemmedyrkede
eller tørrede svampe.
Konklusion
Indtagelse af hallucinogene psilocybinholdige svampe,
overvejende spids nøgenhat (Psilocybe semilanceata),
synes at være blevet forholdsvis udbredt siden
1960’erne. Nyere amerikanske undersøgelser har vist
tegn på en fortsat stigning, som også kan formodes at
gøre sig gældende her i landet. Som tegn herpå er antallet
af forespørgsler til GI vedrørende indtagelse af spids
nøgenhat steget siden 1970. GI’s forespørgselsmateriale
støtter de tidligere rapporterede kliniske opgørelser angående
denne ruspraksis: Årsagen til hospitalshenvendelse
domineres ganske af negative, sekundære
psykiske reaktioner på psilocybins psykomimetiske effekt,
som -- forholdsvis sjældent -- udvikler sig til panikangst,
antisocial adfærd og eventuelt akut psykose samt
»flashbacks« i op til flere måneder efter. Muligheden for
indtagelse af hallucinogene svampe må haves in mente
ved akut panikangst eller egentlig psykose hos yngre
personer med mydriasis. Indgift af aktivt kul i tidlig fase
er hovedprincippet angående giftreduktion, behandlingen
er herudover symptomatisk. Børn kan ved accidentel
indtagelse af disse svampe få livstruende kramper og
hyperpyreksi.
Reprints: Niels E. Ebbehøj, Giftinformationen, Arbejds & Miljømedicinsk
klinik, H:S Bispebjerg Hospital, DK-2400 København NV.
Litteratur
1. Andersen P. Unge i farlige forsøg med svampe. Berlingske
Tidende 1996, 16. november; sekt. 1: 8 (sp. 1).
2. Cuomo MJ. Increasing use of »Ecstasy« (MDMA) and
other hallucinogens on a college campus. J Am Coll Health
1994; 42: 271-4.
3. Ege P. Kokain og andet misbrug. Ugeskr Læger 1986; 149:
33-4.
4. Lassen JF, Lassen NF, Skov J. Hallucinogene psilocybinholdige
svampe. Ugeskr Læger 1993; 155: 1368-70.
5. Rasmussen TG. Giftige svampe. Natur og museum 1983; 2.
6. Lyon R, Titeler M, Siegal MR, Glenneon RA. Indolealkydamine
analogs share 5-HTz binding characteristics with
phenylalkylamine hallucinogens. Eur J Pharmacol 1988;
145: 291.
7. Ammirati JF, Traquair JA, Horgen PA. Poisonous mushrooms
of the Northern United States and Canada. Minneapolis:
University of Minnesota Press, 1985.
8. Peden NR, Pringle SD. Hallucinogenic fungi. Lancet 1982;
I: 396-7.
9. Francis J, Murray VSG. Review of enquiries made to NPIS
concerning psilocybe mushroom ingestion, 1978-1981.
Hum Toxicol 1983; 2: 349-52.
10. Bigwood J, Beug MW. Variation af psilocybin and psilocybin
levels with repeated flushes (harvests) of mature
Sporocarps of Psilocybe cubensis (Earle) Singer. J Ethnopharmacol
1982; 5: 287-91.
11. Peden NR, Pringel SD, Crooks J. The problem of psilocybin
mushroom abuse. Hum Toxicol 1982; 1: 417-24.
12. Bergman B. Ung misbrukare fick akut delirium. Läkartidningen
1995; 92: 3779-80.
13. Benjamin C. Persistent psychiatric symptoms after eating
psilocybin mushrooms. BMJ 1979; I: 1319-20.
14. McCormack DJ, Avbel AJ, Gibbons RB. Nonlethal mushroom
poisoning. Ann Intern Med. 1979; 90: 332-5.
15. McCrawley EL, Brummet RE, Dana GW. Convulsions
from psilocybe mushroom poisoning. Proc West Pharmacol
Soc 1962; 5: 27-33.
16. Raff E, Halloran PF, Kjellstrand CM. Renal failure after eating
»magic« mushrooms. Can Med Assoc J. 1992; 147:
1339-41.
17. Kulling P, Karlson-Stiber C, Persson H. Trendbrott i akut
förgiftningsbehandling. Läkartidningen 1995; 92: 3676-83.
LÆGEMIDDELINFORMATION
Vedrørende giftinformation
H:S’ Arbejds- og miljømedicinske klinik og dermed Giftinformationen
er per 1.6.1997 flyttet til Bispebjerg Hospital.
På Bispebjerg Hospital er der i forvejen i klinisk biokemisk
afdeling en rådgivningsfunktion vedrørende
medicinforgiftninger og forgiftninger med rusgifte samt
biokemiske analyser ved forgiftningstilfælde.
Rådgivning vedrørende forgiftninger kan derfor
fremtidigt indhentes på Bispebjerg Hospital, telefon 35
31 35 31.
Forespørgsel rettes til Giftinformationen ved forgiftninger
med: Husholdningsprodukter, tekniske gifte, bekæmpelsesmidler,
planter, svampe, dyr og lignende.
Forespørgsel rettes til klinisk biokemisk afdeling ved
forgiftninger eller analyser ved: Lægemidler og rusgifte.
H:S Bispebjerg Hospital SVEND JUUL JØRGENSEN
Lægelig direktør