kan downloades her - Green Cities
kan downloades her - Green Cities
kan downloades her - Green Cities
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Green</strong> <strong>Cities</strong> i front<br />
for biodiversiteten<br />
Rapport, maj 2013
Kolofon:<br />
Rapportens forfattere:<br />
Landskabsarkitekt Jan Holm, Albertslund Kommune,<br />
naturmedarbejder Ole Dahlqvist Sørensen, Allerød Kommune,<br />
biolog Benny Wiendel Jakobsen, Ballerup Kommune, biolog<br />
Gert Thorhauge Andersen, Herning Kommune, miljøtekniker<br />
Lone Güldner Kolenda, Kolding Kommune og biolog Ayla Nur<strong>kan</strong><br />
Gretoft, Københavns Kommune, Byplanlægger Rikke Hedegaard<br />
Christensen, Københavns Kommune.<br />
Proceskonsulent: Kirsten Ramskov Galamba, Rambøll<br />
RedaKtion:<br />
Jan Holm, Ole Dahlqvist Sørensen, Gert Thorhauge Andersen,<br />
Ayla Nur<strong>kan</strong> Gretoft, Astrid Cramer, <strong>Green</strong> <strong>Cities</strong>-sekretariatet<br />
Udgiver: <strong>Green</strong> <strong>Cities</strong>, greencities.dk<br />
layout: Mette Kirstine Lund, Manoevre.dk<br />
forsidefoto: Stor Kærguldsmed, ansvarsart i Allerød Kommune<br />
<strong>Green</strong> <strong>Cities</strong> i front<br />
for biodiversiteten<br />
Rapport, maj 2013
Købehavns Kommune har registreret fl ora<br />
og fauna på Tåsinge Plads på Østerbro.<br />
Kilde: Habitats<br />
1. forord 7<br />
2. bag rapporten 8<br />
3. Sammenfatning og anbefalinger 10<br />
Rapportens anbefalinger 11<br />
4. Grøn-blå struktur som strategi for øget biodiversitet 14<br />
ABCD-natur 14<br />
Cases med ABCD-natur og grøn-blå struktur 19<br />
5. helhedssyn og tværfagligt samarbejde skal bane vejen 24<br />
5.1 Samarbejde på tværs i organisati onen 25<br />
5.2 Samarbejde med samfundets aktører 26<br />
Borgere 27<br />
Lodsejere 28<br />
Andre kommuner 30<br />
Universiteter og videncentre 31<br />
Interesseorganisationer 33<br />
6. Politisk prioritering er en forudsætning for succes 34<br />
6.1 Eff ektmålinger 35<br />
6.2 Værdisætning af natur 36<br />
7. lovgivning og planlægning for øget biodiversitet 40<br />
7.1 Mål om øget biodiversitet integreres i planlægningen 41<br />
7.2 Planloven som ramme 42<br />
8. eksempler på konkrete strategier i <strong>Green</strong> <strong>Cities</strong> kommunerne 46<br />
9. debat-oplæg 52<br />
Hvor svært <strong>kan</strong> det være 52<br />
Skal vi have en aktiv naturforvaltning? 56<br />
Interessekonfl ikter i naturforvaltningen 57<br />
4 5
6<br />
Naturpleje Råmosen, Ballerup Kommune<br />
1. foRoRd<br />
Med denne rapport ønsker <strong>Green</strong> <strong>Cities</strong> at være med til at gøre<br />
biodiversitet mere nærværende og fl ytte den højere op på de<br />
kommunale og statslige dagsordner. Baggrunden er en konstatering<br />
af, at det er nødvendigt, dels at øge fokus på området, dels at fi nde<br />
nye veje, hvis det skal lykkedes at stoppe den nuværende udvikling<br />
med tab af biodiversitet. Danmark tilsluttede sig i 2002 til FN’s<br />
biodiversitets-konvention, der havde som mål at stoppe tabet af<br />
biodiversitet inden 2010. Et mål, som FN på verdensplan rykkede til<br />
2020.<br />
I følge en rapport fra 2010 om biodiversitet fra Danmarks<br />
Miljøundersøgelser (nu DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi),<br />
er biodiversitet et forsømt indsatsområde, hvor naturen stadigt bliver<br />
fattigere, generation for generation. Rapporten fra DMU påpeger,<br />
at myndighederne ikke bare mangler vilje, men også i betydeligt<br />
omfang viden, hvis vi skal kunne løfte den store opgave det er at<br />
standse tabet af biodiversitet.<br />
Biodiversitet er et af <strong>Green</strong> <strong>Cities</strong>-kommunernes fokusområder og de<br />
seks deltagende kommuner har sat sig et særdeles ambitiøst mål:<br />
At øge den biologiske mangfoldighed inden 2015. Hvis det mål skal<br />
lykkedes, er der i kommunale sammenhænge behov for erkendelsen<br />
af, hvordan indsatsen <strong>kan</strong> målrettes og derefter prioritere den.<br />
Målet med rapporten er, at den skal være med til at sætte<br />
retningen for arbejdet med biologisk mangfoldighed i <strong>Green</strong> <strong>Cities</strong>kommunerne<br />
de kommende år, men hensigten er også, at rapporten<br />
<strong>kan</strong> være med til at igangsætte en debat, en dialog og en videnog<br />
erfaringsudveksling, der <strong>kan</strong> være med til at styrke indsatsen<br />
for biodiversiteten i hele Danmark. Rapporten er en blanding af<br />
faglige betragtninger og redegørelser, Best Practice-cases, samt<br />
debatindlæg. Håbet er tillige, at rapporten <strong>kan</strong> bidrage som en<br />
trædesten i arbejdet med at lave en national strategi for øget<br />
biodiversitet.<br />
<strong>Green</strong> <strong>Cities</strong><br />
<strong>Green</strong> <strong>Cities</strong> består af kommunerne Albertslund, Allerød, Ballerup,<br />
Herning, Kolding og København og repræsenterer dermed både<br />
7
8<br />
land- og bykommuner. <strong>Green</strong> <strong>Cities</strong> har udpeget seks temaer, Klima,<br />
Økologi, Natur, Vand, Trafi k og Affald og sat en række ambitiøse<br />
mål, som går videre end den nationale målsætning for hvert<br />
område. For natur-temaet er <strong>Green</strong> <strong>Cities</strong>-målsætningen: At øge den<br />
biologiske mangfoldighed inden 2015 og at øge tilgængeligheden til,<br />
anvendelsen af og kendskabet til vores natur, <strong>her</strong>under bynær natur.<br />
2. baG RaPPoRten<br />
Denne rapport er resultatet af et projektarbejde i regi af <strong>Green</strong><br />
<strong>Cities</strong>-samarbejdet, som blev gennemført i perioden fra august 2012<br />
– marts 2013. Formålet med projektet var at fi nde svar på, hvordan<br />
kommunerne proaktivt <strong>kan</strong> bidrage til en øget biodiversitet.<br />
Biodiversitet er svært at defi nere og endnu sværere at måle på.<br />
Det er en udfordring for <strong>Green</strong> <strong>Cities</strong>- kommunerne at fi nde nye<br />
veje til at nå målet med øget biologisk mangfoldighed. Resultatet<br />
af projektarbejdet afspejler, hvilke overvejelser kommunale<br />
naturmedarbejdere har været i gennem for at nå frem til konkrete<br />
løsningsforslag.<br />
Der er mange bevægelser i samfundet som tegner en søgeproces<br />
mod nye måder at imødegå de samfundsmæssige udfordringer.<br />
Der tales bredt om en bæredygtig omstilling af samfundet,<br />
som indbefatter en teknologisk/teknisk omstilling såvel som et<br />
styringsmæssigt skift. Et væsentligt nøgleord er helhedsorientering,<br />
og der eksperimenteres fl ere steder med at etablere samarbejder på<br />
tværs af samfundets aktører, for dermed at identifi cere åbninger og<br />
udvikle nye måder til at løse meget komplekse problemstillinger. Det<br />
er i denne kontekst projektarbejdet og rapporten indskriver sig.<br />
Projektarbejdet er nu afsluttet og rapporten er afl everet – men<br />
læreprocessen fortsætter, men nu med et nedskrevet fælles<br />
udgangspunkt. I forlængelse af denne rapport, vil rapportens<br />
forfattere, som det første skridt videre i egne rækker, distribuere<br />
pixi-udgaver af rapporten målrettet beslutningstagerne,<br />
samarbejdspartnere og kolleger. Pixi’erne <strong>kan</strong> <strong>downloades</strong> på<br />
www.greencities.dk, sammen med rapporten. Tanken er at<br />
benytte pixi’erne som udgangspunkt for dialog mellem teknik<br />
Kongenshave huse og blomster, Københavns Kommune.<br />
Spidssnudet frø i Albertslund Kommune.<br />
Foto: John Frisenvænge<br />
9
og miljøforvaltningerne og andre kommunale forvaltninger og<br />
beslutningstagere.<br />
Rapportens forfattere:<br />
Landskabsarkitekt Jan Holm, naturmedarbejder Ole Dahlqvist<br />
Sørensen, Allerød Kommune, biolog Benny Wiendel Jakobsen,<br />
Ballerup Kommune, biolog Gert Thorhauge Andersen, Herning<br />
Kommune, miljøtekniker Lone Güldner Kolenda, Kolding<br />
Kommune og biolog Ayla Nur<strong>kan</strong> Gretoft, Københavns Kommune,<br />
Byplanlægger Rikke Hedegaard Christensen Københavns Kommune.<br />
Proceskonsulent: Kirsten Ramskov Galamba, Rambøll<br />
3. SammenfatninG oG anbefalinGeR<br />
Rapporten introducerer begrebet ‘ABCD-natur’, for at inkludere den<br />
natur, som lovgivningen ikke omfatter og som ikke altid tænkes<br />
med, når der tales om naturforvaltning/ naturbeskyttelse i den<br />
kommunale planlægning. A= Natura2000-områder og tilsvarende<br />
ved lov beskyttede områder, B = arealer, der er beskyttet af<br />
naturbeskyttelseslovens § 3, C = al anden natur og D = potentialet<br />
for ny natur. Tanken er med andre ord at inddrage ‘den lille natur’,<br />
som ofte bliver overset, når vi taler biodiversitet. For at styrke<br />
indsatsen for biodiversiteten i den danske natur, er ingen plet for<br />
lille til at udgøre en ressource eller et potentiale for at bevare eller<br />
udvikle noget.<br />
tværfaglighed er nødvendig for at skabe en 360° indsats<br />
Naturforvaltningen i kommunerne er i dag primært forankret hos<br />
medarbejdere med et naturfagligt udgangspunkt. For at skabe<br />
helhedsorienterede løsninger som bidrager til en bæredygtig<br />
omstilling af samfundet og for at opfylde målsætningen, kræves<br />
imidlertid et øget tværfagligt samarbejde. En bæredygtig<br />
udvikling skal således sættes på dagsordenen også indenfor andre<br />
forvaltningsområder. I dag <strong>kan</strong> samarbejdet mellem byplanlægger og<br />
naturmedarbejder være begrænset eller manglende.<br />
Politisk opbakning<br />
Der er kamp om opmærksomheden og pengene i kommunernes<br />
komplekse virkelighed. Når der som i dag er nedskæringer i forhold<br />
til alle kommunens opgaver, bliver det en udfordring at skabe<br />
interesse for den ’almindelige natur’. Den <strong>kan</strong> ikke desto mindre<br />
være af stor værdi, og det er nødvendigt, at vi tænker værdisætning<br />
af naturen ind i arbejdet for biodiversitet. Værdisætning af<br />
naturen giver mulighed for et andet udgangspunkt i forhold til<br />
kommunikationen til politikere, borgere og kolleger, og <strong>kan</strong> være<br />
med til at flytte naturen frem på de kommunale dagsordner.<br />
Formidling og debat om naturen <strong>kan</strong> sætte nyt fokus på den politiske<br />
dagsorden.<br />
Kommune- og lokalplaner er vigtige rammer<br />
Når kommunerne arbejder med den grønne og blå struktur er<br />
det nødvendigt, at den tænkes sammen med kommuneplanen<br />
og kommunens øvrige udvikling. Al natur bør integreres som<br />
fokusområde, ikke bare i kommuneplanen, men i alle lokalplaner,<br />
sektorplaner, strategier og politikker. Lovgivningsmæssigt er det<br />
planloven, som bliver rammen for arbejdet med biodiversitet<br />
i kommunerne, da det er den, der vedrører anvendelsen og<br />
udformningen af vores fysiske omgivelser, <strong>her</strong>under særligt<br />
spørgsmål om anvendelsen af landets areal- og naturressourcer.<br />
RaPPoRtenS anbefalinGeR<br />
Med baggrund i rapporten anbefaler <strong>Green</strong> <strong>Cities</strong> følgende tiltag<br />
og ændrede arbejdsgange for at få biodiversitet og den grøn-blå<br />
struktur på dagsordenen:<br />
Al natur, i denne rapport kaldet ABCD-naturen, introduceres i den<br />
kommunale forvaltning som begreb og inddrages i forvaltningens<br />
beslutningsprocesser. Dette skal sætte fokus på den natur, der ikke<br />
beskyttes af lovgivningen.<br />
◦ VVM-screeningsskemaer ændres, så ikke kun AB-natur, men<br />
ABCD-natur systematisk indgår<br />
◦ Konklusioner fra naturvurderinger og konsekvensvurderinger<br />
indgår som en obligatorisk del af det politiske<br />
beslutningsgrundlag og sættes på dagsordener som punkt<br />
under afledte konsekvenser<br />
• Kommunerne skal opbygge interne forvaltningsmæssige<br />
procedurer, der styrker den eksisterende natur og potentialer samt<br />
10 11
tværfaglige tilgang, så naturpotentialet i projektforslag, mv. <strong>kan</strong><br />
komme med på dagsordenen tidligt i processen. Tværfagligheden<br />
skal styrkes.<br />
◦ I alle relevante projektudkast eller lokalplanudarbejdelse er<br />
der adgang til oplysninger om undersøgelse af naturpotentialet<br />
i det konkrete projekt<br />
◦ Prioriterede (<strong>her</strong>under beskyttede) arter/ansvarsarter<br />
i kommunen udpeges og fastholdes og anvendes som<br />
fokuspunkter for formidling og synliggørelse af biodiversiteten<br />
som samfundsinteresseområde og muligheder for beskyttelse.<br />
◦ Prioriterede arter er parameter for at måle udviklingen i<br />
biodiverstiet<br />
◦ Hvert år udvælges en prioriteret art, som genstand for en<br />
særlig indsats.<br />
◦ Naturmedarbejderne får mandat og plads til at kommunikere/<br />
invitere sig selv til dialog om budskaber og viden til andre<br />
fagområder vedrørende potentialet for biodiversitet.<br />
• Politisk prioritering er en forudsætning for succes. Kommunerne<br />
har behov for et stærkt politisk redskab for at få biodiversitet på<br />
dagsordenen. Udarbejdelse af en naturpolitik eller naturkvalitetsplan,<br />
vel at mærke en plan med et politisk mandat til at blive vægtet i<br />
beslutningsprocesserne, er afgørende for at naturen får sin plads i<br />
prioriteringerne i kommunens arbejde.<br />
• Forbedret monitering og effektmålinger på konkrete<br />
naturprojekter. Viden om biodiversiteten og dennes udvikling i<br />
kommunen er ofte sporadisk især når det handler om effektmåling<br />
af konkrete projekter. En plan og et konkret mål for en styrkelse<br />
af moniteringen af naturen bør defi neres i kommunernes arbejde,<br />
<strong>her</strong>under også i samarbejde med Naturstyrelsen og deres<br />
forpligtelser og opgaver til monitering af naturen, som vurderes at<br />
være blevet nedprioriteret de senere år efter strukturreformen og<br />
med amternes nedlæggelse.<br />
• Værdisætning af naturen bør indgå i planarbejder på linje<br />
med andre værdisætningsvurderinger så som tilfl yttere,<br />
arbejdspladser mv. Dermed <strong>kan</strong> vi opnå et helhedsbillede f.eks.<br />
af en ændret arealanvendelse og dermed give politikere et bedre<br />
beslutningsgrundlag<br />
• Naturmedarbejderne bør således inviteres med til en gensidig<br />
dialog allerede i idefasen til alle større anlægsprojekter<br />
• Kommunerne forankrer biodiversiteten gennem en stærk<br />
planlægningsmæssig tilgang:<br />
◦ Kommuneplanerne indeholder en status for kommunens natur<br />
og det åbne land (biodiversitet og landskaber).<br />
• Kommunen udarbejder en biodiversitetsstrategi, hvis en sådan<br />
ikke allerede er udarbejdet.<br />
• Kommunerne styrker den brede formidling af naturværdierne til de<br />
som ejer og bruger naturen for at øge ansvarsfølelsen og ejerskabet<br />
til naturen og biodiversiteten.<br />
• Biodiversiteten sikres gennem fl eksible økonomiske rammer,<br />
der giver naturmedarbejderne råderum til hurtig omprioritering af<br />
ressourcer ud fra naturens tilstand.<br />
Hulkravet Kodriver i Kolding Kommune.<br />
12 13
4. GRøn-blå StRUKtUR Som StRateGi foR øGet<br />
biodiveRSitet<br />
Formålet med at beskrive en grøn-blå struktur er at udvikle et<br />
plangrundlag, der <strong>kan</strong> bidrage til at vende udviklingen med tab af<br />
biodiversitet. At beskytte biodiversiteten betyder, at vi vil sikre, at<br />
arterne overlever, at vi beskytter vore mange naturtyper og at den<br />
genetiske variation bevares. Dette kræver først og fremmest mere<br />
plads til naturen og bedre sammenhæng mellem naturområderne.<br />
Udvikling af en grøn-blå struktur er derfor både en nødvendighed og<br />
en forudsætning. Plads er en begrænset ressource.<br />
Vi har som mange andre konkluderet, at når vi snakker biodiversitet,<br />
så er det ikke tilstrækkeligt at arbejde med den natur, der er<br />
beskyttet af EU-regler og dansk lovgivning. Biodiversitet handler ikke<br />
kun om lysåbne terrestriske naturtyper. Vi skal have al natur med.<br />
Grøn-blå struktur er derfor også skove, vandløb, søer og marine<br />
områder og arternes levesteder.<br />
Da diskussionen ofte har gået på frygten for, at der kun<br />
er ressourcer til at beskytte den prioriterede natur, er den<br />
beskyttede natur derfor blevet inddelt i en A og en B natur. Det<br />
er utilstrækkeligt, og det er derfor nødvendigt også at se på den<br />
ikke-beskyttede natur, C-naturen og potentiel natur, D-natur. Vi<br />
introducerer derfor et nyt begreb: ABCD-natur.<br />
ABCD-natur – definitioner<br />
a-natur er den natur, der primært omfatter de arealer, der er<br />
beskyttet af Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet, de<br />
såkaldte Natura 2000-områder, <strong>her</strong>under de arter, der er tilknyttet<br />
udpegningsgrundlaget. A-naturen omfatter også de danske<br />
nationalparker.<br />
b-natur er natur, der på anden vis er beskyttet, det vil primært sige<br />
arealer, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, <strong>her</strong>under<br />
alle de traditionelle lysåbne naturtyper som heder, ferske enge,<br />
overdrev, strandenge og moser samt søer og vandløb. Det <strong>kan</strong> også<br />
være skovnatur og egekrat, der er beskyttet efter skovloven eller<br />
arealer, der er omfattet af en fredningskendelse eller vildtreservatbestemmelser<br />
samt fredede eller på anden vis beskyttede arter.<br />
Både A og B-natur omfatter således arealer, hvor det primære<br />
formål er naturbeskyttelse og arter, der er fredede eller på anden vis<br />
beskyttet.<br />
C-natur er al anden natur, <strong>her</strong>under naturelementer, der ikke er<br />
knyttet til egentlige traditionelle naturområder, og ikke beskyttede<br />
arter, der ofte er afhængige af levesteder, der ligger udenfor<br />
den beskyttede A og B natur. C-naturen er således knyttet til og<br />
afhængig af arealer, hvor naturbeskyttelse ikke er det primære<br />
formål. Den marine natur er ofte C-natur og omfatter mange<br />
rødlistede arter. C-natur <strong>kan</strong> også være jernbane-terræn, private<br />
haver, parker, byggetomter og grønne områder.<br />
d-natur er potentiel natur, det vil sige områder, der på grund af<br />
deres beliggenhed og/eller kvaliteter <strong>kan</strong> bruges til at udvide og/<br />
eller skabe bedre sammenhæng mellem eksisterende naturarealer.<br />
Når vi snakker beskyttelse af arter, <strong>kan</strong> vi ikke direkte målrette en<br />
indsats for alle vore arter i Danmark. Vi er nødt til at vælge og har<br />
derfor i hver <strong>Green</strong> <strong>Cities</strong>-kommune opstillet lister med prioriterede<br />
arter/ansvarsarter. Det er primært truede arter, som vi mener det er<br />
relevant at gøre en indsats for lokalt. Listerne er ikke endelige, men<br />
skal udvikles i takt med, at vi får ny viden om arterne. Prioriterede<br />
arter bliver således et billede på biodiversiteten. Ved at beskytte<br />
disse enkeltarter kvalificerer vi samtidigt naturbeskyttelsen generelt.<br />
Prioriterede arter/ansvarsarter<br />
Prioriterede arter/ansvarsarter er truede arter eller arter i<br />
tilbagegang, som vi lokalt har valgt at prioritere og tage ansvar for.<br />
Ved valg af arter er en række forhold overvejet:<br />
Arterne skal kunne findes i eller lige uden for kommunen.<br />
Kommunen skal rumme potentielle levesteder for arten.<br />
Arten skal gerne være omfattet af en eller flere<br />
beskyttelsesordninger, for eksempel fredning, bilag IV art,<br />
udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder eller lignende<br />
Arten skal gerne være rødlistet<br />
14 15
Arten må gerne have en spændende naturhistorie, så den <strong>kan</strong><br />
bruges formidlingsmæssigt<br />
Arten må gerne være almindeligt kendt.<br />
Arterne skal gerne repræsentere forskellige artsgrupper og<br />
forskellige levesteder/naturtyper<br />
Prioriterede arter/ansvarsarter<br />
Plangrundlaget for biodiversitet - den grøn-blå struktur - bliver<br />
<strong>her</strong>efter en sum af arealer og arealanvendelser, der fastlægges ud<br />
fra beskyttet natur, ikke-beskyttet natur, arternes levesteder og<br />
krav til disse samt den potentielle natur, der <strong>kan</strong> øge naturarealet<br />
og binde den eksisterende natur sammen. Dette er komplekst, men<br />
<strong>kan</strong> beskrives som summen af en række lag, der hver beskriver et<br />
aspekt af biodiversiteten.<br />
tænkt eksempel på en grøn-blå struktur med en<br />
række lag:<br />
◦ Arealer omfattet af en Natura 2000 udpegning<br />
◦ Arealer beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3<br />
◦ Skovarealer, <strong>her</strong>under træer med lungelav og en skovlysning<br />
med mange sommerfuglearter.<br />
◦ En gruppe gamle træer, der bruges som raste- og<br />
ynglelokalitet af flagermus<br />
◦ Et læhegn, der er ledelinje for flagermusene mellem raste- og<br />
fourageringsområder<br />
◦ Levesteder for frøer og tudser tæt ved et beskyttet vandhul,<br />
der bruges som ynglelokalitet<br />
◦ En mindre skrænt op til en mose, der er levested for birkemus<br />
◦ Nogle arealer der <strong>kan</strong> skabe sammenhæng mellem de<br />
beskyttede § 3 arealer.<br />
Den grøn-blå struktur skal kunne bruges i mange sammenhænge,<br />
fra den store skala, hvor man fx. snakker naturnetværk på EUniveau<br />
og ned til planlægning og gennemførelse af den enkelte<br />
borgers projekter. Der er således både tale om store naturområder<br />
som kyststrækninger, skovområder og ådale, der ofte dækker flere<br />
kommuner, og om ’den lille natur,’ hvor man lokalt i en lokalplan eller<br />
en naturplan for en enkelt ejendom ser på enkelt-elementer som<br />
læhegn, et skovbryn, et vandhul, en tagflade eller en konkret yngle-,<br />
fouragerings eller rasteplads og så videre.<br />
Grøn-blå strukturer skabes dels med store naturområder og<br />
sammenhængen mellem disse og dels gennem sammenhængen<br />
mellem de beskyttede områder og den såkaldte ubeskyttede natur.<br />
Det er vigtigt at sikre en vis variation i de grønne områder, både i<br />
forhold til størrelse og typer af habitater. Desuden er det vigtigt at<br />
arbejde målrettet mod at skabe fysisk sammenhæng mellem de<br />
grønne områder, enten via grønne korridorer eller ledelinjer.<br />
Den regionale grøn-blå struktur omfatter de overordnede<br />
landskabstræk som kyster, større naturområder samt skove og<br />
ådale. Disse spiller en stor rolle for dyre- og plantelivet. Naturen får<br />
<strong>her</strong> plads til at udvikle sig, og det er derfor vigtigt, at kommunerne,<br />
i samarbejde med regionerne og staten, sikrer, at den eksisterende<br />
grøn/blå struktur bevares og udvikles. Det er væsentligt, at<br />
arbejdet med at stoppe tabet af biodiversitet også må ske på tværs<br />
af landegrænser, og at samarbejde med nabolande derfor også<br />
<strong>kan</strong> være en forudsætning for spredning af arter, hvis levesteder<br />
overskrider landegrænserne.<br />
Den kommunale grøn-blå struktur omfatter de overordnede grønne<br />
sammenhænge inden for kommunegrænsen, og er meget forskellige<br />
i forhold til den enkelte kommunes størrelse og demografi m.m.<br />
Den overordnede struktur dannes ofte af ådale, kuperet terræn,<br />
kyststrækninger og skovområder. Retningslinjerne for udvikling af<br />
de fysiske rammer for den kommunale grøn-blå struktur udstikkes<br />
i kommuneplanen, og et samarbejde med nabokommuner omkring<br />
målsætning og strategi er derfor ofte en forudsætning for at der <strong>kan</strong><br />
skabes meningsfulde, sammenhængende naturområder.<br />
16 17
Lokalt <strong>kan</strong> der arbejdes med den grøn-blå struktur på mange<br />
forskellige måder. I byen omfatter den lokale grønne struktur<br />
gadetræer, vejrabatter, private haver, grønne fællesarealer,<br />
lommeparker og grønne tage. I det åbne land omfatter den grøn/<br />
blå struktur sammenhæng mellem de enkelte naturområder, men<br />
også vandløb, levende hegn, vejrabatter og grønne stier m.m. Det er<br />
vigtigt, at indsatsen med grøn-blå strukturer forankres lokalt så man<br />
med optimal pleje af området <strong>kan</strong> opnå mere biodiversitet.<br />
Eksempler på grøn-blå struktur er Vadehavet, den Københavnske<br />
fi ngerplan, Skjern Å-dalen, Vestskoven, et overdrev, et læhegn, en<br />
grøft eller grøfte<strong>kan</strong>t, en gravhøj, et stenrev eller en havnemole,<br />
et enkelt eller en gruppe af gamle træer i byen, grønne tage, en<br />
havedam, et græsareal eller en kvasbunke bagest i haven – med<br />
andre ord, opererer vi <strong>her</strong> både i lille og stor skala i forhold til<br />
naturen.<br />
Seksplettet køllesværmer, prioriteret art i København.<br />
CaSeS med abCd-natUR oG GRøn-blå StRUKtUR<br />
lommeparker som element i den grønne struktur<br />
De Københavnske lommeparker tager afsæt i idéen om den lille<br />
afgrænsede rekreative lomme i byen. Lommeparkerne er indrettet<br />
forskelligt afhængigt af, hvor de ligger og hvem der skal bruge<br />
dem. Lommeparkerne anses som en del af byens grønne struktur<br />
og supplerer på den måde byens større parker og naturområder.<br />
Lommeparkerne <strong>kan</strong> være en del af en grøn forbindelse gennem<br />
byen og <strong>her</strong>med bidrage til at gøre byens infrastruktur mere attraktiv<br />
for fodgængere og cyklister.<br />
tåsinge plads som eksempel på lokal, grøn struktur og samarbejder<br />
på tværs af fagligheder<br />
I klimakvarteret Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro i København<br />
arbejder Københavns Kommune bevidst med at fremme<br />
biodiversiteten. Kommunen har indledningsvist i projektarbejdet<br />
fået udarbejdet en registrering af fl ora og fauna på i kvarteret,<br />
<strong>her</strong>under Tåsinge Plads. Registreringerne skal bruges som<br />
en base-line for projektets succeskriterier for forøgelse af<br />
biodiversiteten. Derudover er der foretaget en registrering af<br />
strukturelle elementer og mangel på samme, der <strong>kan</strong> være<br />
afgørende for, om naturen bliver styrket i projektet.<br />
På Tåsinge Plads kendes nu den eksisterende fl ora og fauna, de<br />
strukturelle elementer og potentialet for spredning fra oplandet.<br />
Dermed <strong>kan</strong> vi helt præcist pege på, hvilke strukturer, der<br />
mangler, så som tilstedeværelse af vand, skjulesteder for smådyr,<br />
mindre befæstning og mere naturlig vegetation. Beplantningen<br />
skal være med danske træarter og vilde blomster, og den<br />
fremtidige drift skal være mere ekstensiv, dvs. høslet frem for<br />
græsslåning etc.<br />
18 19
20<br />
fingerplanen som eksempel på planlægning af en regional<br />
grøn/blå struktur<br />
De grønne kiler har været en væsentlig bestanddel af<br />
hovedstadsregionens grønne struktur siden Fingerplanen blev<br />
introduceret i 1947. Fingerplanen kombinerer de trafi kale og<br />
bosætningsmæssige behov samtidig med, at den sikrer bevaring<br />
og udvikling af landskabet. Fingerplanen blev først juridisk<br />
bindende overfor kommunerne i 1980’erne, men siden den blev<br />
introduceret, har den haft en vigtig betydning for de efterfølgende<br />
kommuneplaner. Resultatet har været en udbygning af de grønne<br />
ringe og kiler, som nu udgør et meget karakteristisk element i<br />
regionens grønne struktur. Fingerplanen har således sikret en<br />
vis sammenhæng og forbindelse mellem hovedstadsregionens<br />
naturområder.<br />
ådale er en bærende del af den grøn/blå struktur i <strong>her</strong>ning<br />
Kommune<br />
Ådale er vigtige for udviklingen af en grøn-blå struktur i Herning<br />
Kommune. Ådale omfatter typisk, udover vandløbene også beskyttede<br />
enge og moser langs dette, og i nogle tilfælde mere tørre naturtyper<br />
som over- drev, heder og egekrat på de lidt højere liggende<br />
arealer. Ådalene omfatter en stor del af den beskyttede natur i<br />
kommunen og er også levested for en række af vores ansvarsarter<br />
(prioriterede arter). Samtidigt er ådalene i sig selv økologiske forbindelseslinjer<br />
i landskabet.<br />
Ådalene omfatter i Herning Kommune arealer langs de tre<br />
hovedvandløb Karup Å, Storå og Skjern Å samt arealer langs en<br />
lang række tilløb til disse. De tre vandløbssystemer afvander til<br />
henholdsvis Limfjorden, Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord.<br />
Ådale er en vigtig del af den grønne struktur i Herning<br />
Finnestribet ferskvandsulk, en ansvarsart i Herning.<br />
21
Småsøer som afsæt for en styrket kommunal grøn struktur<br />
Småsøer er en vigtig biotoptype for den grøn-blå struktur i<br />
kommunerne, både i det åbne land, men ikke mindst i byerne,<br />
hvor søer ofte er den eneste naturtype, der bevarer lovmæssig<br />
beskyttelse i naturbeskyttelsesloven, når et areal bliver byzone.<br />
Allerød Kommune arbejder målrettet med småsøer. Kommunen<br />
indgår i fl ere projekter, der sigter på at forbedre forvaltningen<br />
af småsøer og åbne muligheden for fl ere småsøer. Senest er<br />
kommunen gået ind i et EU-interreg projekt om sø-forvaltning,<br />
hvor fokus i Allerød netop er små søer og deres funktion i den<br />
grøn-blå struktur. Flere småsøer er til gavn for især padder og<br />
krybdyr og har i Allerød kommune de seneste år set dagens<br />
lys i forbindelse med klimatilpasningsprojekter og løsninger<br />
på regnvandshåndtering. Således blev der i 2011 etableret og<br />
oprenset små vandhuller i forbindelse med etablering af 20.000<br />
m3 regnvandsbassin i området Rørmosen. Byens cirkusplads<br />
blev i 2011 også beriget med et temporært vandhul for at løse<br />
en periodevis oversvømmelse af en vej, til glæde for padder og<br />
guldsmede.<br />
Regnvandssøer i albertslund<br />
Ved etableringen af Albertslund som ’ny’ by i Vestegnens fl ade<br />
landbrugs- og gartnerilandskab blev besluttet at separatkloakere,<br />
så regnvand fra veje og stier er adskilt fra spildevand. I<br />
bebyggelsesplanerne er etableret ’regnvandsbassiner’ udformet<br />
som søer i nærrekreative områder indimellem de forskellige<br />
boligområder. Med tiden har plante- og dyreliv taget søerne i<br />
besiddelse – enkelte steder er orkidéer dukket op på bredden, der<br />
er frøer og padder og ynglende ænder, blishøns og svaner. I det<br />
fl ade landskab er også opnået en forsinkelse af afstrømningen til<br />
de få vandløb og en rensning af vandet inden udløbet i åerne. Flere<br />
steder er på lavtliggende arealer anlagt ’våde enge’, hvor vandet<br />
bidrager yderligere til en stor variation i biotoptyper, og der er<br />
således tale om både værdi for biodiversitet og klimasikring.<br />
Grusgravssøerne i Allerød.<br />
Egesøen—regnvandsbassin i et boligområde i<br />
Albertslund Kommune.<br />
22 23
5. helhedSSyn oG tvæRfaGliGt SamaRbejde<br />
SKal bane vejen<br />
Naturforvaltningen har historisk været reguleret gennem<br />
lovgivningen med et fokus på de naturområder som har været<br />
kategoriseret som særlig værdifulde. Det lovgivnings- og<br />
forvaltningsmæssige ophæng betyder, at forvaltning og udvikling<br />
af naturen traditionelt udføres af faglige eksperter med ekspertise<br />
indenfor biologi og/eller naturforvaltning. Indtil kommunalreformen<br />
lå ansvaret for naturforvaltningen hos amterne, hvilket gav<br />
muligheder for en planlægning og pleje af større, regionale<br />
sammenhængende naturområder, samt en systematisk og ensartet<br />
opfølgning på indsatsen.<br />
Med strukturreformen i 2007 blev ansvaret for naturforvaltningen<br />
lagt ud til kommunerne, hvilket i praksis betød en reduktion<br />
i størrelsen af forvaltningsenhederne. Samtidig betød<br />
strukturreformen en forvaltningsmæssig større nærhed til borgerne.<br />
De forvaltningsmæssige ændringer kalder således på<br />
tværkommunalt samarbejde i udvikling og forvaltning af<br />
større, sammenhængende naturområder. Samtidig åbner den<br />
større nærhed til borgerne for at naturforvaltningen i højere<br />
grad <strong>kan</strong> demokratiseres, blandt andet gennem inddragelse af<br />
borgere og interesseorganisationer i planlægningsprocessen.<br />
Det, at naturforvalterne nu er tættere på de øvrige kommunale<br />
forvaltningsområder, åbner også for muligheden for, at naturhensyn i<br />
højere grad <strong>kan</strong> integreres i den kommunale planlægning.<br />
Den særlige udfordring kommunerne står overfor i dag med at<br />
skulle håndtere en stadig stigende kompleksitet i forvaltning af de<br />
fysiske områder, kræver således både faglig viden indenfor natur<br />
og miljøområdet, politisk flair og forvaltningsmæssig ekspertise.<br />
Derudover fordres kompetencer til at facilitere et samarbejde med<br />
andre kommuner, interesseorganisationer og borgere. Hver enkelt<br />
medarbejder skal således forstå og kunne navigere i krydsfeltet<br />
mellem politiske ønsker, ledelsesmæssige prioriteringer og den<br />
faglige forankring. Samtidig foregår dele af udviklingsarbejdet<br />
og koordinering af indsatser i sociale relationer – internt i<br />
organisationen, i samarbejde med andre offentlige institutioner, med<br />
interesseorganisationer samt borgere.<br />
faglig vurdering<br />
Politiske værdier<br />
naturforvalter<br />
ledelsesmæssige<br />
prioriteringer<br />
Figur 1: Naturforvalteren skal kunne navigere i et krydsfelt mellem forskellige<br />
rationaler og værdier.<br />
5.1 Samarbejde på tværs i organisationen<br />
I arbejdet med at sætte biodiversitet på dagsordenen, er det<br />
vigtigt, at vi i kommunerne i højere grad begynder at tænke<br />
naturprojekterne ind i andre sammenhænge og i andre projekter.<br />
Der ligger et stort potentiale i at udnytte de synergieffekter, der <strong>kan</strong><br />
opstå ved, at naturhensynet integreres i projekter, der har politisk<br />
bevågenhed, eller allerede er finansieret. I dag bliver den biologiske<br />
mangfoldighed ikke som en selvfølge medtænkt i projekter og<br />
planer. Det betyder at naturprojekter altid skal igangsættes og<br />
finansieres af naturforvaltningerne, hvilket er svært pga. den<br />
manglende økonomiske prioritering.<br />
Den manglende tværfaglighed skyldes blandt andet et manglende<br />
kendskab til biologisk mangfoldighed i de øvrige fagforvaltninger,<br />
og manglende fantasi i forhold til de mulige potentialer, der er i at<br />
integrere hensyn til natur og biodiversitet i f.eks. anlægsprojekter.<br />
En strategi <strong>kan</strong> derfor være, at naturforvaltningerne fokuserer<br />
på en kortlægning af aktuelle projekter, hvor der kunne opstå en<br />
synergieffekt ved at medtænke naturtiltag og kortlægning af emner,<br />
der har politisk medvind. I den sammenhæng er det vigtigt, at<br />
naturforvalterne bliver bedre til at kommunikere budskaber og viden<br />
til andre fagområder, så biologisk mangfoldighed <strong>kan</strong> blive en del af<br />
kommunens øvrige planarbejde.<br />
Det kræver aktiv handling at invitere sig selv i dialog med<br />
medarbejdere fra andre forvaltningsområder. Det indebærer<br />
24 25
imidlertid også muligheden for at der <strong>kan</strong> skabes nye,<br />
innovative løsninger på flere af de komplekse samfundsmæssige<br />
problemstillinger.<br />
St. vejleådalen i albertslund – fællesforvaltning af et landskab<br />
med naturindhold.<br />
Ådalen ligger som et mar<strong>kan</strong>t landskabstræk i <strong>kan</strong>ten af hedesletten<br />
med åen som naturlig grænse mellem Albertslund, Høje-<br />
Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner. Trods gennemskæring<br />
af flere motorveje og jernbaner er ådalen en af de ’grønne ringe’<br />
i Fingerplanen og er med landbrugsarealer, enge, vådområder og<br />
græssletter et værdifuldt rekreativt område. De fire kommuner<br />
har tidligt erkendt behovet for en fælles Visions- og Handleplan,<br />
som navnlig skal sikre naturværdier, rekreative værdier og være<br />
retningsgivende for arealanvendelse og krav til kvaliteten af tilledt<br />
vand til åen og dens tilløb.<br />
Planens målsætninger og forslag til handlinger udgjorde da<br />
også de fire kommuners høringssvar til vandplanen for Køge<br />
Bugts opland og er i det daglige rettesnor for forvaltningers<br />
og forsyningsselskabers arbejde. Planens tilblivelse skete<br />
blandt andet med udgangspunkt i flere borgermøder, og lokale<br />
interesseforeninger har ydet sit bidrag. Der er dermed en stærk<br />
lokal interesse i at bevare ådalen som rekreativt område med stort<br />
naturindhold, og interesseforeninger har taget skridtet videre og<br />
formuleret sin egen plan, hvor ådalen betragtes som et samlet<br />
hele uden skelen til kommuneskel og administrative grænser.<br />
5.2 Samarbejde med samfundets aktører<br />
Naturen afgrænses ikke af ejerforhold eller forvaltningsmæssige<br />
grænsedragninger. Det er derfor væsentligt, at naturforvalteren<br />
samarbejder bredt på tværs i samfundet. I Figur 2 er et udsnit af<br />
de aktører som er væsentlige samarbejdsparter, for at skabe hele<br />
løsninger for sammenhængende og spændende grønne strukturer,<br />
som bidrager til en øget biodiversitet.<br />
Universiteter og<br />
videncentre<br />
Figur 2: Naturforvaltere skal i samarbejde med mange aktører i samfundet for at skabe<br />
sammenhængende naturområder.<br />
boRGeRe<br />
Ikke alle borgere har et kendskab til den lokale natur lige omkring dem.<br />
En forudsætning for at forankre et ønske om at passe på naturen hos<br />
borgerne, er imidlertid, at de enkelte kender til og har en personlig<br />
relation til naturen. Et lokalt forankret ønske om natur af høj kvalitet, vil<br />
kunne bidrage til at sætte biodiversitet på den politiske dagsorden. For<br />
at skabe et større ejerskab til naturen hos befolkningen generelt er der<br />
forskellige muligheder, hvoraf et par skitseres nedenfor.<br />
• Bedre formidling af naturværdier.<br />
andre kommuner<br />
• Samarbejde med læreanstalter og NGO’ere om formidling af den<br />
nære natur i undervisningen, evt. som obligatorisk læreblog.<br />
• Lokale prioriterede ansvarsarter formidles ud til grundejerforeninger,<br />
skoler, lokalsamfund, virksomheder osv., så borgerne involveres i at<br />
holde øje med at arterne trives.<br />
• Etablering af naturkunst i byen, der henviser til prioriterede arter mv.<br />
• Etablering af korps af frivillige naturplejere, hvor borgere, skoleklasser<br />
m.m. inddrages i det praktiske arbejde i naturen: ‘hive dunhammer opdag’,<br />
smide sten i bunker, smide sten i åen, bygge fuglekasser etc.’<br />
26 27<br />
lodsejere<br />
Universiteter og<br />
interesseorganisationer<br />
Politiske værdier<br />
naturforvalter<br />
borgere
fugleognatur.dk i albertslund<br />
Naturhjemmesiden fugleognatur.dk indeholder borgernes egne<br />
indberetninger af fund og iagttagelser af plante- og dyreliv i<br />
Danmark. På få år er siden nu oppe på at indeholde mere end<br />
200.000 indberetninger.<br />
Siden 2009 har det været muligt at linke direkte fra Albertslund<br />
Kommunes hjemmeside, hvilket formentlig har været med til<br />
hurtigere at udbrede kendskabet. Der er navnlig takket være<br />
ildsjæle med stor interesse for og kendskab til planter og dyr sket<br />
mange indberetninger også i Albertslund, og der er dermed en stor<br />
– om end usystematisk - viden om den lokale natur – samlet af<br />
borgerne.<br />
frivillige naturplejere i Utterslev mose<br />
Københavns Kommune har i 2013 etableret en gruppe af frivillige<br />
naturplejere i Utterslev Mose ”Mosens Venner” indtil 2013 skal<br />
være et forsøgs-år, hvor der både skal rekrutteres fl ere frivillige til<br />
projekterne, og der skal laves en drejebog for, hvordan konceptet<br />
<strong>kan</strong> spredes ud til andre grønne områder i København. I år skal<br />
der bruges tid på at rekruttere folk, at introducere naturplejerne<br />
for området og events hvor naturplejen iværksættes, eksempelvis<br />
handler det om kratrydning, slåning af Gyldenris, rydning af<br />
overdrev, og lave slet på udvalgte plænearealer. Årets arbejde<br />
fejres med et fælles ”spis naturen” arrangement. Projektet skal<br />
evalueres og fotodokumenteres.<br />
lodSejeRe<br />
Samarbejdet med lodsejerne er helt centralt for arbejdet med biodiversitet.<br />
Dette hænger sammen med, at mere plads til naturen er en<br />
klar forudsætning for at vi <strong>kan</strong> sikre biodiversiteten.<br />
Udfordringen er, at for mange lodsejere er sikring af biodiversiteten<br />
ikke formålet med at eje jord. Langt størstedelen af den privatejede<br />
jord i Danmark er landbrugsjord, der drives kommercielt. Dette<br />
kræver at jorden bearbejdes, gødskes, vandes og drænes m.m.<br />
Alt sammen aktiviteter, der på et givet areal er i konfl ikt med<br />
naturbeskyttelse og sikring af biodiversiteten.<br />
Frivillige naturplejere i Utterslev Mose<br />
i Københavns Kommune. Foto: Habitats<br />
Mølleåen, et af Allerøds to Natura 2000 områder.<br />
28 29
Udfordringen er, hvordan vi både får plads til biodiversitet og<br />
landbrugsproduktion. Hertil har vi brug for at få udviklet en række<br />
virkemidler, der optimerer arealudnyttelsen. Et centralt virkemiddel<br />
er <strong>her</strong> udvikling af en grøn-blå struktur (<strong>kan</strong> være C og D naturen),<br />
der <strong>kan</strong> bruges til at sikre biodiversiteten i den fysiske planlægning i<br />
Danmark og synliggøre, hvor der skal være plads til naturen og hvor<br />
der skal være plads til landbrug.<br />
andRe KommUneR<br />
Naturen og den grøn-blå struktur stopper ikke ved kommunegrænsen.<br />
Tværtimod udgør natur så som vandløb mv. ofte selve kommunegrænsen.<br />
Da kommunerne overtog dele af amternes naturopgaver,<br />
blev dette af nogle fremhævet som et potentielt problem. Intet<br />
kunne være mere forkert. I dag foregår der på flere plan samarbejder<br />
mellem kommuner. Både over kommunegrænsen er der samarbejder,<br />
men også i større målestok samarbejder kommuner, for eksempel<br />
i hele vandoplande, ådalssystemer og indenfor Natura 2000<br />
områder. Heri indgår ofte også andre aktører, som Naturstyrelsen,<br />
interesseorganisationer mv. Derudover er der etableret regionale og<br />
landsdækkende netværk til erfaringsudveksling og kursusaktiviteter.<br />
Endelig har Kommunernes Landsforening etableret faglige netværk<br />
for kommunerne. Så kommuneskellet er ikke en naturbarriere.<br />
algae be Gone: et eU projekt i samarbejde mellem allerød,<br />
hørsholm og Rudersdal kommuner samt svenske kommuner<br />
om forbedring af tilstanden i Sjælsø og Ringsjön i Sverige.<br />
Allerød Kommune indgik i 2011 i et EU-samarbejde med Hørsholm<br />
og Ruderdal om forbedring af Sjælsøs tilstand. Sjælsø ligger i<br />
alle tre kommuner, hvoraf alle har en del af oplandet og to af<br />
kommunerne må leve med den dårlige vandkvalitet fra søen<br />
i nedstrøms-åer. Dette samarbejde kom i stand efter massivt<br />
iltsvind, fiskedød og opblomstring af giftige alger.<br />
Projektet går ud på, i samarbejde med kommunerne omkring<br />
Ringsjön i Midtskåne i Sverige, at mindske næringstofbelastningen<br />
af søerne, se på den interne forurening fra sedimenter samt udføre<br />
og forbedre metoder i f.m. biomanipulering dvs. opfiskning af fisk<br />
for at skabe den rigtige fiskebalance i søen. Projektet omfatter<br />
også en formidling til offentligheden af projektet og søers økologi.<br />
naturforvalternetværk på vestegnen<br />
Indtil for nylig eksisterede Vestegnssamarbejdet,<br />
som et formaliseret samarbejde mellem en række<br />
kommuner i Hovedstadens nabolag. Blandt andet mødtes<br />
natursagsmedarbejderne i en Naturgruppe, hvis formaliserede<br />
ophæng selvsagt forsvandt, da samarbejdet ophørte.<br />
Imidlertid er værdien af at ’kende’ sin nabo særligt stor, når det<br />
gælder naturforvaltning, og større naturområder og vandløb typisk<br />
findes på tværs af kommunegrænsen. I det daglige er det derfor<br />
betydeligt nemmere lige at tage telefonen og drøfte en fælles<br />
problemstilling eller eventuelt mødes på stedet, når man kender<br />
hinanden. I forhold til planlægning opnås et større kendskab til<br />
planer og projekter i nabokommunen, og der er mulighed for at<br />
være opdateret på en anden måde. Sidder man med et eller andet<br />
særligt, er det så meget nemmere at kontakte kollegaen – eller<br />
bringe det op på et af de korte erfa-møder, som holdes i en af de<br />
syv kommuner på skift.<br />
Et konkret resultat af dette ’uformelle’ samarbejde har været et<br />
fælles (enslydende) brev til Vejdirektoratet og til Banedanmark<br />
om at huske rettidig bekæmpelse af bjørneklo langs motorveje<br />
og jernbaner gennem kommunerne. Et andet var da Friluftsrådet<br />
inviterede forslag til pilotprojekter for naturparker; på meget kort<br />
tid kunne de fire kommuner langs St. Vejleå formulere et forslag<br />
og få det sendt ind.<br />
UniveRSiteteR oG videnCentRe<br />
Mange kommuner har løbende kontakt til og samarbejde<br />
med universiteter og videncentre. Et samarbejde med<br />
uddannelsesinstitutioner <strong>kan</strong> være relevant i forbindelse med<br />
større forskningsprojekter, hvor kommunerne enten sætter arealer<br />
af til forskning, inddrager studerende i igangværende projekter<br />
eller bidrager med generel erfaringsudveksling. Dette samarbejde<br />
<strong>kan</strong> også være særdeles værdifuldt, hvis man ønsker at løse<br />
nogle helt konkrete problemstillinger af mindre omfang. Navnlig<br />
specialestuderende og ph.d.- studerende <strong>kan</strong> være relevante<br />
samarbejdspartnere og en god kilde til viden for kommunerne. Når<br />
den almindelige sagsbehandler ikke har tid til fordybelse, <strong>kan</strong> en<br />
30 31
studerende således træde til. På den måde <strong>kan</strong> kommunerne få<br />
indsamlet viden og løst en opgave, samtidig med at den studerende<br />
får et projekt stillet til rådighed med relevante samarbejdwspartnere,<br />
etablerede rammer og strukturer, mulighed for netværk og en<br />
oplevelse af at bidrage til noget meningsfyldt. Eksempelvis har<br />
Københavns Kommune haft et tæt samarbejde med Statens<br />
Naturhistoriske Museum vedr. flagermus og KU-Life om vand i byer –<br />
’lad det regne med frøer’, hvor også Albertslund og Allerød deltager.<br />
borgerdrevne initiativer – naturpleje i albertslund<br />
Der er i Albertslund flere eksempler på, at interesseforeninger<br />
har taget initiativ til at foretage noget aktivt for pleje af<br />
naturområderne og på anden måde medvirke til opfyldelse af<br />
<strong>Green</strong> <strong>Cities</strong>-målene – uden at dette dog har været det primære.<br />
Snarere ud fra en opfattelse af medansvar og idealisme.<br />
Kulturøkologisk Forening foretager aktiv bekæmpelse af Kæmpe-<br />
Bjørneklo i udvalgte områder og på særligt vanskeligt tilgængelige<br />
steder, hvor anden bekæmpelse ikke altid lader sig gøre. En<br />
tre-fire aftener i foråret og forsommeren sætter medlemmerne<br />
hinanden stævne og går så i nogle timer ud og bekæmper.<br />
Danmarks Naturfredningsforening har sin årlige<br />
affaldsindsamlingsdag, og som det seneste initiativ har den lokale<br />
Sportsfiskerforening Bjørnen oprettet en naturskole, med i første<br />
omgang vand og liv i og omkring vandløb som tema. I 2012 så<br />
initiativet dagens lys med undervisning af 6. klasser på en af<br />
kommunens skoler, inden eleverne over tre dage skulle deltage i<br />
blandt andet praktisk vandløbspleje med udlægning af gydegrus og<br />
skjulesten i St. Vejleå. Projektet gentages i år, og på sigt kommer<br />
forventeligt flere af Albertslunds skoler med. Den kommunale<br />
naturforvaltnings rolle har været indskrænket til det rent praktiske<br />
– at sørge for indkøb af grus, sten og støvler m.v. til eleverne – og<br />
selvfølgelig også til at godkende placeringen af gydebankerne!<br />
Pointen er, at det er vigtigt med et godt og tillidsfuldt forhold til<br />
de lokale foreninger og for naturforvalteren at være lydhør overfor<br />
forslag og se perspektiverne i at understøtte den frivillige indsats,<br />
frem for alene at betragte naturpleje som en forvaltningsopgave.<br />
inteReSSeoRGaniSationeR<br />
De fleste kommuner har en tæt kontakt med diverse<br />
interesseorganisationer og deres lokale foreninger, enten gennem<br />
dialog i konkrete sager og arrangementer for borgere mv. eller<br />
mere organiseret for eksempel gennem de såkaldte Kommunale<br />
Grønne Råd, hvor organisationerne med mellemrum <strong>kan</strong> mødes med<br />
kommunens naturfolk og planlæggere og diskutere sager, ønsker,<br />
ny naturviden med videre. Interesseorganisationerne er meget<br />
vigtige da de ofte <strong>kan</strong> bidrage med ny og konkret viden om naturen<br />
eller <strong>kan</strong> formidle borgernes ønsker til anvendelse af naturen til for<br />
eksempel rekreative formål. Endvidere <strong>kan</strong> interesseorganisationerne<br />
indgå i borgerkontakten og formidlingen af naturen på en ofte meget<br />
konstruktiv måde. Kort sagt uundværlige samarbejdspartnere<br />
Sortemosen: et lokalt grønt partnerskab med grundejerforening,<br />
danmarks naturfredningsforening og allerød<br />
kommune<br />
Allerød Kommune indgik i 2010 i et samarbejde med Sortemose<br />
Skov Grundejerforening og Danmarks Naturfredningsforening<br />
om at naturgenoprette og naturpleje et 14 ha stort fattigkær<br />
ejet af Grundejerforeningen. Arbejdet blev i 2010/2011 udført i<br />
samarbejde med Allerød kommunes naturplejere samt frivillige<br />
fra grundejerforeningen og Danmarks Naturfredningsforenings<br />
lokale afdeling. Projektet var delvis finansieret fra en statslig<br />
pulje. Mosearealer og hængesækarealer blev ryddet for opvækst,<br />
små vandhuller genetableret, skyggende træer i <strong>kan</strong>ten af<br />
mosearealerne blev fældet og lavet til brænde til beboerne og flis<br />
til forbedring af de rekreative stier, informationsskilte om området<br />
blev produceret og sat op. Efterfølgende har grundejerforeningen<br />
yderligere med kommunens hjælp skaffet midler fra en privat<br />
fond til opfølgende naturpleje. Arealet fremstår i dag lysåbent<br />
med bedre mulighed for de, på Sjælland, sjældne arter som<br />
f.eks. soldug, tranebær, porse samt forskellige padder at trives.<br />
På sigt er håbet at den sjældne Stor Kærguldsmed, der er Allerød<br />
kommunes ansvarsart, vil indvandre i området.<br />
32 33
6. PolitiSK PRioRiteRinG eR en foRUdSætninG<br />
foR SUCCeS<br />
De danske kommuner oplever et stadig stigende pres på de grønne<br />
områder. Der er kamp om arealerne og derfor nedprioriteres de<br />
grønne områder ofte til fordel for udbygning af infrastrukturen,<br />
landbruget samt erhvervs- og boligområder. Det <strong>kan</strong> være svært at<br />
få politisk opbakning til aktiv forvaltning af naturområder, som falder<br />
udenfor lovgivning om beskyttede områder eller arter. Det skyldes<br />
primært en manglende forståelse af værdien af ’almindelig natur’.<br />
Gevinsterne ved en bevidst og dedikeret indsats for at skabe grønblå<br />
strukturer for øget biodiversitet skal derfor synliggøres, og der<br />
skal skabes handlingsrum for, at hensynet til naturen i højere grad<br />
integreres i den kommunale planlægning.<br />
naturkvalitetsplanen som adgangskort til den politiske dagsorden<br />
Kolding Kommune har gennem udarbejdelse af Naturkvalitets-planen<br />
fået et redskab til at sætte naturen og biodiversiteten på den<br />
politiske dagsorden. Med vedtagelse af planen, er der givet politisk<br />
accept af de naturmæssige tiltag, som er beskrevet i planen. Det<br />
fremgår således, at Kolding Kommune vil arbejde for at:<br />
◦ Øge kvaliteten af eksisterende natur, og skabe mere natur.<br />
◦ Natur med målsætning I overvåges ved tilsyn hvert 3. år. Hvis<br />
der ved tilsyn konstateres uhensigtsmæssig eller manglende<br />
pleje, vil kommunen gennem dialog og økonomisk bidrag til<br />
f.eks. hegnssætning forsøge at få etableret den nødvendige pleje<br />
på arealet.<br />
◦ Al natur med den højeste målsætning skal til enhver tid plejes<br />
optimalt i det omfang, lodsejeren vil være med, og det <strong>kan</strong> gøres<br />
inden for en rimelig økonomisk ressource.<br />
◦ Natur med målsætning II, som har opnået sin målsætning,<br />
overvåges ved tilsyn hvert 5.år. Hvis der ved tilsyn konstateres<br />
uhensigtsmæssig eller manglende pleje, vil kommunen gennem<br />
dialog og økonomisk bidrag til f.eks. hegnssætning forsøge at få<br />
etableret den nødvendige pleje.<br />
◦ Blandt naturområder med målsætning II, hvor målsætningen<br />
er nået, vil kommunen hvert år kontakte 10 lodsejere med<br />
henblik på at fremme pleje af arealet. Målet er at opnå<br />
plejeaftaler med mindst halvdelen af de adspurgte.<br />
6.1 effektmålinger<br />
Styringsmæssigt er der i kommunerne et stigende fokus på<br />
ramme og målstyring, hvilket blandt andet giver sig til udtryk i<br />
et øget krav om dokumentation og effektmålinger. Dette bør som<br />
en selvfølgelighed også gælde også inden for naturområdet, ikke<br />
mindst for at kunne sige noget kvalificeret om, hvorvidt naturplejen<br />
af et vandhul, en eng eller et overdrev har haft den ønskede<br />
effekt. For at skabe politisk fokus på biodiversitet <strong>kan</strong> en målrettet<br />
kommunikationsindsats med udgangspunkt i effektmål derfor være<br />
en god strategi. Det er vigtigt for den politiske prioritering, at<br />
forvaltningen <strong>kan</strong> argumentere for, hvorfor kommunen skal investere<br />
i naturen.<br />
På trods af pres om effektmålinger og gode ønsker fra<br />
naturforvaltningerne viser det sig imidlertid i praksis at være svært<br />
at gennemføre. En målrettet effektbaseret naturforvaltning kræver<br />
jo at der afsættes ressourcer til at gennemføre effektmålinger af<br />
igangsatte naturprojekter. Det <strong>kan</strong> være svært at finde ressourcer<br />
<strong>her</strong>til, og det er ofte også uklart hvad man skal måle på og om man<br />
umiddelbart <strong>kan</strong> måle en effekt af indsatsen.<br />
For at kunne arbejde med effektmålinger er der behov for klare<br />
mål. Målenes karakter <strong>kan</strong> være forskellig, afhængig af det politiske<br />
fokus, og i praksis også ud fra hvad der rent faktisk <strong>kan</strong> måles.<br />
• Ved indsatser som har det primære mål at skabe øget<br />
biodiversitet, må der anvendes metoder, som siger noget om<br />
artsantal og evt. udvikling af nye levesteder for dyr og planter<br />
(økologiske nic<strong>her</strong>).<br />
• Ved indsatser som har til formål at øge adgangen til naturen<br />
for borgere, <strong>kan</strong> der laves kvantitative såvel som kvalitative<br />
undersøgelser, som belyser, hvor mange der bruger naturen, samt<br />
hvilke oplevelser dette giver.<br />
34 35
En opgørelse af borgernes ønsker til lokal natur <strong>kan</strong> være en god<br />
indgang til at skabe politisk fokus. Borgertilfredshedsundersøgelser,<br />
hvor borgernes holdning og ønsker til den lokale natur kortlægges,<br />
<strong>kan</strong> derfor være en effektfuld vej at gå. Naturforvalterne får således<br />
mulighed for at skabe legitimitet omkring arbejdet med lokal natur,<br />
også selv om ikke alle borgere har fokus på netop biodiversitet.<br />
jagten på gode, valide data – oplæg til debat<br />
Manglende eller utilgængelig viden om naturens tilstand er et stort<br />
problem. Data i tilgængelige databaser er ikke altid opdateret, og<br />
der mangler procedurer for en systematisk indrapportering til en<br />
central database fra de mange formelle og uformelle kortlægninger,<br />
der løbende foretages.<br />
Et skridt mod en løsning på dette problem <strong>kan</strong> være, at behovet<br />
for monitering synliggøres i <strong>Green</strong> <strong>Cities</strong>-kommunernes strategier,<br />
og at problemstillingen drøftes med Naturstyrelsen. Derudover vil<br />
en dialog med staten om sammentænkning af div. databaser, samt<br />
en generelt bedre monitering af naturen kunne føre til åbninger<br />
mod et bedre naturforvaltningsgrundlag.<br />
En mulig strategi er derudover, at kommunerne tager initiativ<br />
til, at der indføres en bredere monitering af naturen ved<br />
nye lokalplaner, VVM/SMV planer/screeninger, byggerier,<br />
infrastrukturprojekter mv., hvor kommunen i forvejen er centralt<br />
placeret i myndighedssagsbehandlingen. Dette gælder al natur,<br />
altså ABCD-naturen. Dette kræver også at kontakten til lokale<br />
NGO’ere og deres netværk samt lodsejere sættes i system, da<br />
disse besidder en stor mængde tavs viden.<br />
6.2 værdisætning af natur<br />
For at få politisk opbakning til en rettidig indsats for naturen <strong>kan</strong> et<br />
forsøg på at sætte værdi på naturen være en god strategi. Globalt og<br />
nationalt vurderes værdien af naturområder allerede, men ud fra en<br />
almen interesse i at bibeholde særlige naturområder for fremtiden.<br />
En beskyttelse af disse områder rammesættes lovgivningsmæssigt.<br />
Naturområder, som ikke er kategoriseret som særlige værdifulde i<br />
en global eller national kontekst, nyder ikke samme opmærksomhed<br />
og beskyttelse. Den ’almindelige’ natur <strong>kan</strong> imidlertid have<br />
stor betydning for oplevelse af livskvalitet, ligesom større<br />
sammenhængende naturområder giver mulighed for at spændende<br />
naturtyper og arter <strong>kan</strong> spredes og udvikles.<br />
En værdisætning af naturen <strong>kan</strong> bidrage til beslutningsgrundlaget,<br />
når politikerne skal tage stilling til hvad der skal ske på naturområdet.<br />
Værdisætningen <strong>kan</strong> foretages som en mere eller mindre kvantitativ<br />
undersøgelse. I politiske sammenhænge er det ofte en fordel at<br />
kunne argumentere for naturens værdi i kroner og øre.<br />
Denne form for værdisætning af naturen kom første gang for på<br />
den politiske dagsorden i Danmark slutningen af 90’erne, men det<br />
var først ved oprettelse af Institut for Miljøvurdering ved Bjørn<br />
Lomborg, at der for alvor kom gang i den samfundsmæssige debat<br />
om emnet. Der er sket meget siden da, og i dag taler selv Danmarks<br />
Vridsløselille Å—afl øbsrende fra regnvandsbassin<br />
udviklet til strømvandslokalitet i Albertslund Kommune.<br />
36 37
Naturfredningsforening om nødvendigheden i at sætte værdi på<br />
naturen.<br />
En værdisætning af naturen muliggør en anderledes kommunikation<br />
til politikerne, borgerne og andre fagforvaltninger, og <strong>kan</strong> dermed<br />
være med til at bane vejen for at hensyn til naturen i højere grad<br />
integreres som et legitimt hensyn i beslutningsprocesserne. I det<br />
følgende gives et par forslag til hvilke vinkler, der <strong>kan</strong> være på<br />
værdisætningen.<br />
Maj-gøgeurt i Kolding.<br />
ejendomspriser<br />
38 39<br />
turisme<br />
Sundhed<br />
Social værdi<br />
miljøværdien<br />
De kommunale forvaltninger <strong>kan</strong> vælge at fokusere på<br />
naturens værdi ud fra en vurdering af ejendomspriserne. Det<br />
er påvist, at adgang eller udsigt til natur har stor indfl ydelse på<br />
ejendomspriserne. Især kommuner med særlige naturværdier<br />
eller bykommunerne, der har problemer med at etablere grønne<br />
områder i nye byudviklingsområder <strong>kan</strong> få et stort udbytte af at<br />
kunne påvise denne værdi.<br />
Naturen har en stor værdi for turismen. Særlige naturområder<br />
tiltrækker turister og en promovering af disse naturværdier<br />
<strong>kan</strong> medføre øget turisme og dermed en øget indtjening<br />
til kommunen. I forbindelse med turisme er det vigtigt at<br />
naturforvaltningerne sætter fokus på kommunikation af<br />
naturoplevelser og naturområdernes særegenheder.<br />
Det er påvist, at de grønne områder har stor betydning for vores<br />
fysiske og psykiske velbefi ndende. En måde at få naturen på den<br />
politiske dagsorden er derfor at sætte fokus på sammenhængen<br />
mellem brugen af natur og sundhed. Et øget fokus på naturens<br />
sundhedsmæssige værdi <strong>kan</strong> bruges som argumentation for at<br />
få arealplanlæggende myndigheder og kommuner at indtænke<br />
adgang til natur og grønne områder for befolkningen i politik og<br />
planlægning.<br />
Grønne områder har også en stor social værdi. Frivilligt arbejde i<br />
det grønne eller lokale grønne projekter er ofte med til at styrke<br />
det sociale fællesskab og forankre naturprojekterne lokalt. Den<br />
sociale agenda har stor politisk bevågenhed, og det er derfor en<br />
god indgang til at få forankret naturprojekterne.<br />
Naturområder, træer og parker har en stor betydning for miljøet,<br />
og særligt i indsatsen for klimatilpasning <strong>kan</strong> naturområderne<br />
spille ind. Forvaltningerne <strong>kan</strong> sætte fokus på at formidle<br />
det grønnes evne til at forbedre luftkvaliteten, til at håndtere<br />
regnvand, til at regulere temperaturen og til at forbedre bymiljøet.
Skovrejsning giver velfærdsøkonomisk fordel<br />
Eksempler på den velfærdsøkonomisk fordel ved natur er<br />
1990’erne:<br />
Ved et skovrejsningsprojekt ved Vollerup nær Kalundborg, hvor<br />
160 ha tilplantedes, blev der beregnet et velfærdsøkonomisk<br />
overskud på 1.000 kr. pr. ha årligt, i forhold til værdien af den<br />
tidligere landbrugsmæssige drift af de samme arealer.<br />
I forbindelse med skovrejsning ved Drastrup-projektet sydvest for<br />
Aalborg i 1990’erne blev der tilplantet 500 ha skov, samtidig med<br />
at 400 ha blev udlagt til vedvarende græs. Der blev <strong>her</strong> beregnet<br />
en årlig velfærdsøkonomisk overskud på ca. 4.000 kr. pr. ha.<br />
Kilde: En rig natur i et rigt samfund Wilhjelmudvalget, november 2001<br />
7. lovGivninG oG PlanlæGninG foR øGet biodiveRSitet<br />
Ved COP10, FN´s topmøde for biodiversitet i Japan i 2010, blev der<br />
sat nye mål og delmål for 2020 pga. manglende målopfyldelse 2010.<br />
For at nå målet om stop for tabet af biodiversitet bør der nationalt<br />
og lokalt udarbejdes nye metoder og værktøjer til at opfylde målene<br />
i 2020. <strong>Green</strong> <strong>Cities</strong> kommunerne har med vores mål om at øge<br />
biodiversiteten i 2015 sat et skrappere mål med tidligere deadline<br />
end FN, EU og Danmark.<br />
I EU har man i en længere periode arbejdet med den grønblå<br />
struktur med høj naturkvalitet som en strategi for en øget<br />
biodiversitet. Der er fokus på hvordan en bevidst udvikling af den<br />
grøn-blå struktur i kommunerne <strong>kan</strong> bidrage til at styrke netværket<br />
af naturlige biotoper, for dermed at sikre levesteder for dyre- og<br />
planteliv. Dette indebærer også et fokus på ’den blå struktur’,<br />
hvor planlægning af vandhåndtering integreres med udviklingen af<br />
sammenhængende natur.<br />
Naturstyrelsen peger på en række redskaber, som <strong>kan</strong> anvendes i<br />
arbejdet for en øget biodiversitet, men gør samtidig klart, at det er<br />
kommunernes ansvar at sikre handling i forhold til de kommunale<br />
arealer, samt i samarbejde med lodsejere og private. <strong>Green</strong> <strong>Cities</strong>-<br />
kommunerne ønsker at tage dette seriøst og arbejde aktivt med at<br />
udvikle en praksis, som sikrer en varieret og rig natur i såvel by som<br />
land– nu og for de kommende generationer. Dette indebærer også<br />
en bred formidling til de, som ejer og bruger naturen samt projekter,<br />
der sigter mod en øget ansvarsfølelse og ejerskab til den fælles<br />
udfordring det er at skabe en rig og spændende natur i Danmark.<br />
<strong>Green</strong> <strong>Cities</strong> kommunerne byder derfor den seneste rapport<br />
”Biodiversitet i byer”, udgivet af Naturstyrelsen, velkommen.<br />
7.1 mål om øget biodiversitet integreres i planlægningen<br />
Hvis der skal ske en forøgelse af biodiversiteten gennem udvikling<br />
af den grøn-blå struktur, er det vigtigt, at udvikling af byens grønne<br />
områder sammentænkes med kommunens øvrige planlægning.<br />
Udvikling af naturen skal derfor integreres som fokusområde i<br />
kommunernes kommuneplaner, lokalplaner, sektorplaner, strategier,<br />
politikker mm.<br />
Kommuneplanen fungerer som en samlet rammeplan for<br />
arealanvendelsen i en given kommune og indeholder oplysninger<br />
om de tilsigtede tiltag inden for blandt andet naturområder,<br />
friarealer, fredninger mm. Kommuneplanen er et juridisk bindende<br />
plandokument, der udstikker retningslinjer for kommunens<br />
fremtidige aktiviteter. Det er altså i Kommuneplanen, at naturhensyn<br />
<strong>kan</strong> indskrives i et større perspektiv, og den er derfor en god<br />
indgang til at få fastsat målsætninger for naturen og den grønne<br />
struktur.<br />
Lokalplanerne giver mulighed for at fastsætte rammer for kvaliteten<br />
af den grønne struktur i et specifikt lokalplanområde. Formålet<br />
med at udarbejde en lokalplan er, at offentligheden så vidt muligt<br />
bliver inddraget i arbejdet med den detaljerede udformning<br />
af vores omgivelser. Lokalplaner indeholder – med grundlag i<br />
kommuneplanen og andre planer – detaljerede bestemmelser for<br />
eksempel om, hvordan et område må benyttes eller hvordan et<br />
projekt konkret skal udføres. Lokalplanerne giver mulighed for at<br />
stille krav til kvaliteten af friarealer, hvorigennem den biologiske<br />
mangfoldighed <strong>kan</strong> prioriteres. I lokalplanerne <strong>kan</strong> der stilles krav til<br />
artsvalg, udformning og anvendelse af et grønt område.<br />
40 41
Foruden kommuneplanerne og lokalplanerne, som er kommunernes<br />
lovmæssige ophæng, har flere kommuner udviklet forskellige<br />
handlingsplaner og sektorplaner, der skal facilitere et tværfagligt<br />
samarbejde omkring udvikling af den grønne struktur. Det er vigtigt,<br />
at der skabes nogle fælles planlægningsværktøjer, der beskriver<br />
rammerne for den overordnede grønne planlægning, udpeger<br />
potentielle sammenhænge og koordinerer kommunernes indsatser<br />
indenfor f.eks. klimatilpasning, biologisk mangfoldighed, rekreative<br />
og kulturhistoriske værdier.<br />
7.2 Planloven som ramme<br />
I dag findes der over 1.000 EU-direktiver, love, bekendtgørelser,<br />
vejledninger og cirkulærer på miljøområdet. Mange af dem har stor<br />
betydning for den lokale beskyttelse af natur og miljø (se www.<br />
naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse).<br />
I det følgende gives en selekteret gennemgang af ’lov om<br />
planlægning’ (Planloven) som <strong>kan</strong> bruges som løftestang for at<br />
styrke biodiversiteten. Denne lov udstikker de grundlæggende<br />
regler, som offentlige myndigheder skal følge i planlægningen.<br />
Planloven omhandler den planlægning, som vedrører anvendelsen<br />
og udformningen af vores fysiske omgivelser, <strong>her</strong>under særligt<br />
spørgsmål om anvendelsen af landets areal- og naturressourcer.<br />
Hovedformålene med planloven er at forene de samfundsmæssige<br />
interesser, at medvirke til at værne landets natur og miljø, at skabe<br />
og bevare værdifulde bebyggelser samt at sikre en inddragelse af<br />
offentligheden i planlægningen.<br />
Herunder er emner fra planloven trukket ud, der <strong>kan</strong> have<br />
indflydelse på det forvaltningsmæssige arbejde for øget biodiversitet<br />
i Danmark.<br />
Selve lovformålet:<br />
lovbekendtgørelse<br />
fra 24.09.09 om<br />
planlægning<br />
eksempel på<br />
landsplandirektiv.<br />
fingerplanen 2007<br />
Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning<br />
forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen<br />
og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så<br />
samfundsudviklingen <strong>kan</strong> ske på et bæredygtigt grundlag i<br />
respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og<br />
plantelivet.’<br />
I Fingerplanen 2007 (pt. gældende landsplansdirektiv for<br />
hovedstadsområdets 34 kommuner) er det primært de<br />
rekreative grønne strukturer der er interesse for, samt en<br />
sikring af det skarpe skel mellem by og land. Ifølge planloven<br />
skal kommunerne tage et regionalt ansvar- og finde sin<br />
regionale rolle i landsplandirektiverne. I Københavns centrum<br />
er det den kollektive trafikbetjening der fremhæves. Kun ved<br />
de grønne kiler mellem byfingrene og på tværs af byfingrene<br />
står det klart, at kilerne ikke må inddrages til byzone eller<br />
anvendes til bymæssige fritidsanlæg.<br />
På regionalt niveau udarbejdes en regional udviklingsplan, der<br />
bl.a. skal tage højde for natur og miljø (Planlov kap. 3, § 10a,<br />
stk. 3, nr. 1), <strong>her</strong>under rekreative formål. Formålet er at øge<br />
og forbedre de grønne og blå områder, fordi det giver borgerne<br />
sundhed og velvære, men også fordi, regionens grønne og<br />
blå områder spiller en stor rolle for dyre- og plantelivet. Det<br />
er målet at sætte mere fokus på kvaliteten af de rekreative<br />
områder, fordi bedre rekreative områder <strong>kan</strong> styrke regionens<br />
attraktivitet. Med kvalitet menes gode stier, adgangsforhold,<br />
forbindelser til andre områder, udstyr og renholdelse. Der <strong>kan</strong><br />
også arbejdes for større biologisk mangfoldighed, hvilket også<br />
vil bidrage til at skabe mulighed for mere varierede oplevelser<br />
ved ophold i naturen.<br />
Kommuneplanen er bindeleddet mellem landsplanlægning<br />
og lokalplanens bestemmelse om anvendelse og bebyggelse<br />
af de enkelte delområder, og mellem landsplanlægningen<br />
og den konkrete administration i det åbne land. Det er<br />
forskelligt, hvor meget biodiversitet er tænkt ind i de forskellige<br />
kommuneplaner, men der fremgår (kap. 4. § 11a stk. 14) at<br />
42 43<br />
eksempel<br />
på Regional<br />
udviklingsplan<br />
Kommuneplanen
vvm (eU-direktiv<br />
implementeret i<br />
planloven)<br />
lokal agenda 21<br />
kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelsen<br />
af naturbeskyttelsesinteresserne, <strong>her</strong>under beliggenheden<br />
af eksisterende og potentielle naturområder med særlig<br />
naturbeskyttelsesinteresser, samt eksisterende og potentielle<br />
økologiske forbindelser.<br />
I planlovens kapitel 4 § 11 g står der, at ’enkeltanlæg, der må<br />
antages at påvirke miljøet væsentligt må ikke påbegyndes,<br />
før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om<br />
beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende<br />
redegørelse’ (VVM-pligt). VVM er en vurdering af anlæggets<br />
virkninger på miljøet. VVM er baseret på et EU-direktiv og der<br />
gælder derfor tilsvarende regler i andre EU-lande.<br />
Kapitel 6 § 33 a stk. 3 Kommunalbestyrelsen skal løbende<br />
offentliggøre strategi og målsætninger for bl.a. indsatsområdet<br />
”fremme af den biologiske mangfoldighed”.<br />
biodiversitet i kommuneplanen og som selvstændig strategi<br />
Danmark har sammen med de øvrige EU-lande tilsluttet sig et fælles<br />
mål om at stoppe tilbagegangen i biodiversitet inden udgangen af<br />
år 2020. Dette skal afspejle sig i kommuneplanerne, så det sikres<br />
at vejanlæg ikke blokerer for spredning af dyr og planter, og at<br />
nye byområder ikke ødelægger vigtige biotoper. Naturen skal have<br />
mere plads, der skal være mere af den, og den skal hænge bedre<br />
sammen, så dyr og planter <strong>kan</strong> spredes og trives uden for mange<br />
forstyrrelser. En stærk planlægningsmæssig forankring <strong>kan</strong> sikres<br />
ved:<br />
◦ At kommuneplanerne indeholder en status for kommunens<br />
natur og dens potentialer også i det åbne land (biodiversitet og<br />
landskaber).<br />
◦ At kommunen udarbejder en biodiversitetsstrategi,<br />
hvorunder der udvælges en liste af prioriterede arter.<br />
En strategi og en status vil gøre det muligt at måle og vurdere,<br />
om forholdene forbedres eller forringes i overensstemmelse eller i<br />
strid med kommunale, nationale og internationale målsætninger, og<br />
tydeliggøre på hvilke områder indsatser og midler bør prioriteres.<br />
fra kommuneplan til praksis i København – hvordan<br />
forenes de forskellige interesser?<br />
Hvis der skal ske en forøgelse af den biologiske mangfoldighed er<br />
det essentielt, at naturen prioriteres og integreres i den kommunale<br />
planlægning. I Københavns Kommune har man i kommuneplan<br />
2011 formuleret følgende målsætning for natur og fritid:<br />
’Københavns grønne områder, vandområder og kystlandskaber<br />
skal udfylde mange funktioner som levesteder og spredningsveje<br />
for dyr og planter, som grønne og blå elementer i byens struktur<br />
og som rammer om væsentlige dele af borgernes fritidsliv og<br />
oplevelser. København er en grøn og blå by, men der er behov<br />
for fokus på områdernes kvalitet og borgernes aktivitets- og<br />
oplevelsesmuligheder.’<br />
Målsætningen i Københavns Kommuneplan er et eksempel<br />
på hvor svært det er at skabe fokus på biodiversitet, fordi<br />
målsætninger ofte defineres ud fra et natursyn, hvor naturen er til<br />
for menneskets skyld. Og med god grund, da der kommer flere<br />
og flere københavnere der øger presset på de grønne arealer.<br />
Politikere og planlæggere har fokus på borgernes aktivitets- og<br />
oplevelsesmuligheder frem for naturindhold, hvilket betyder<br />
at hensyn til naturen ofte ikke får plads i byplanlægningen.<br />
Det har høj prioritet i Københavns Kommune, at byens grønne<br />
områder skal danne ramme om mange aktiviteter, ligesom det er<br />
kommunens målsætning, at antallet af besøgende i byens parker,<br />
naturområder og strande fordobles frem mod 2015.<br />
Det burde være muligt at finde en middelvej, hvor de grønne og<br />
blå elementer i byens struktur bliver forbundne og indeholder<br />
kvaliteter som både mennesker, flora og fauna <strong>kan</strong> have gavn af.<br />
Således <strong>kan</strong> vi overholde målsætningen i kommuneplanen, men<br />
også kommunens ønske om at opnå en øget biodiversitet.<br />
Grøn og blå strukturplan for København – et eksempel<br />
Københavns Kommune er i gang med at udarbejde en ’Grøn og<br />
Blå strukturplan for København’. Formålet med planen er at koordinere<br />
kommunens klimatilpasningsindsatser med en udvikling af<br />
den grønne struktur. ’Grøn og Blå strukturplan for København’ er<br />
44 45
en samlet beskrivelse af Københavns grønne og blå hovedtræk.<br />
Planen har til formål at skabe et overblik over kommunens visioner<br />
og indsatser indenfor parkudvikling, klimatilpasning, grønne cykelruter,<br />
biologisk mangfoldighed, rekreative tilbud mm. Planen skal<br />
medvirke til at skabe overblik og skærpe fokusset på kommunens<br />
aktiviteter i byens overordnede planlægning<br />
’Grøn og Blå strukturplan for København’ skal ses som et<br />
fælles planlægningsværktøj, der beskriver rammerne for<br />
den overordnede grønne planlægning og udpeger potentielle<br />
udviklingsmuligheder af byens grønne struktur. Analysen skal<br />
sikre, at der fremadrettet sker en koordinering af klimatilpasning<br />
og udvikling af den grønne struktur, hvor der sikres plads til<br />
sammenhængende grønne korridorer, opsamling og håndtering<br />
af regnvand, biologisk mangfoldighed og rekreative og<br />
kulturhistoriske værdier.<br />
8. eKSemPleR På KonKRete StRateGieR i GReen<br />
CitieS KommUneRne<br />
fleksibilitet i rammerne for naturplejen<br />
Traditionelt har naturarbejdet i Allerød Kommune været fokuseret<br />
på kommunens egne arealer. I forbindelse med kommunalreformen,<br />
overgik en række naturopgaver og naturmidler til Allerød<br />
kommune fra amtet. Da Allerød kommune kort efter gik ind<br />
i <strong>Green</strong> <strong>Cities</strong>, blev fokus på natur og biodiversitet betragteligt<br />
udvidet. Allerød kommune udarbejdede derfor tre nye arbejdsdokumenter<br />
som ramme for det nye naturarbejde med fokus på<br />
biodiversitet.<br />
◦ Strategi for biologisk mangfoldighed<br />
◦ Handleplan for biologisk mangfoldighed<br />
◦ Ydelseskatalog for naturplejen<br />
Disse tre dokumenter udgør i dag grundstammen i arbejdet<br />
med biodiversitet. Strategien danner rammen om en grundig<br />
undersøgelse af kommunens natur, og har <strong>her</strong>ved fremdraget<br />
kommunens mest værdifulde arter, <strong>her</strong>under kommunens<br />
21 prioriterede arter. Ud fra denne strategi er handleplanen<br />
udarbejdet. Den sætter de økonomiske rammer, samt konkrete<br />
mål for indsatsen til og med 2015 ud fra tre fokusområder: Viden,<br />
naturprojekter og formidling.<br />
Vi følger løbende udviklingen i anvendelsen af ressourcer på<br />
området, og der fokuseres blandt andet på en bredere tilgang<br />
til naturprojekter, <strong>her</strong>under samarbejde med private lodsejere,<br />
fundraising, fokus på de prioriterede arter, og endelig på at øge<br />
formidling og naturfaciliteter for borgerne, for dermed at gøre<br />
naturen mere ’nærværende’ i borgernes dagligdag.<br />
Ydelseskataloget er ramme om en fleksibel naturpleje på de<br />
kommunale arealer, hvor indsats og økonomi smidigt <strong>kan</strong> flyttes<br />
rundt, alt efter muligheder og ny viden om f.eks. sjældne arters<br />
levesteder. Alle naturmidler i forvaltningen er afsat som faste<br />
driftsmidler, hvilket gør at forvaltningen relativt let og hurtigt <strong>kan</strong><br />
udnytte opståede muligheder for naturindsatser, som f.eks. at søge<br />
eksterne midler samt indgå aftaler med private lodsejere, uden at<br />
skulle igennem hele ’systemet’ hver gang.<br />
Ovenstående giver en meget fleksibel arbejdstilgang til<br />
naturarbejdet og gør fokuseringen på biodiversitet lettere.<br />
Resultatet har blandt andet været at vi har deltaget i i flere<br />
EU-biodiversitets-projekter, samt gennemført tværgående<br />
samarbejder med lokale borgere og foreninger i flere vigtige<br />
naturprojekter. Alt i alt betyder det, at naturpilen peger opad i<br />
Allerød kommune.<br />
Plads til naturen – en strategi for øget biodiversitet<br />
I Københavns Kommune vedtog politikerne i 2011 ’Plads til naturen’<br />
– en strategi for biologisk mangfoldighed. Med den <strong>kan</strong> naturforvalterne<br />
i København nu gå mere målrettet til værks. Før strategien<br />
var naturplejeindsatsen præget af tilfældigheder, og hvor der<br />
lå et politisk fokus. Nu er der tre indsatsområder foruden <strong>Green</strong><br />
<strong>Cities</strong>-aftalen om årligt at gøre noget for mindst én prioriteret art.<br />
Vi arbejder med vidensindsamling (overvågninger af udpegede<br />
46 47
områder), fysiske tiltag (ofte tiltag der ligger i kølvandet på resul-<br />
tater af vidensindsamlingen) og til slut formidling (dels af interes-<br />
sante naturemner, ’plads til naturen’ og de fysiske tiltag).<br />
Kolding spiller på flere strenge i arbejdet for øget<br />
biodiversitet<br />
I Kolding kommune forsøger vi at skabe øget biodiversitet på flere<br />
fronter:<br />
1. Hvert år afsættes et beløb på 100.000 kr. hvor borgere <strong>kan</strong><br />
søge om 50-50 tilskud til egne naturprojekter.<br />
2. Der udpeges i kommuneplanen potentiel natur, som binder § 3<br />
arealerne sammen.<br />
3. På vegne af borgergrupper søger vi penge fra Fødevareerhverv<br />
til naturgenopretningsprojekter. Vi fik i december 2012 tilsagn<br />
om midler til et stort rydnings-hegnings-projekt med 25<br />
lodsejere, et mindre naturgenopretningsprojekt i samarbejde<br />
med 2 lodsejere, omfattende genslyngning af mindre<br />
vandløbsstrækning samt rydning og hegning af tilstødende<br />
arealer.<br />
4. Inden 2015 skal vi have kortlagt alle særlig næringsfølsomme<br />
naturtyper (§ 7 - arealer i Husdyrloven) og indledt<br />
5. pleje på 75 % af disse<br />
6. Med udgangen af 2014 skal vi have udarbejdet et program for<br />
overvågning af de prioriterede arter i Kolding Kommune.<br />
48 49
naturformidling som metode for øget biodiversitet? –<br />
hvordan <strong>kan</strong> det lade sig gøre?<br />
Naturen bliver ikke prioriteret, hvis man ikke grundlæggende<br />
gør et arbejde for at formidle den. Den vil kun være for de få,<br />
naturelskerne og nørderne, hvis man ikke åbner døren til naturen<br />
for almindelige borgere også. Der er for få muligheder for børn til<br />
at få nærkontakt med naturen, for få guidede ture og mangelfuld<br />
skiltning. Ligeledes mangler der faciliteter, der trækker børn og<br />
deres forældre ud i naturen.<br />
Udfordringen er på den anden side, at formidling af naturens<br />
vidundere ikke i sig selv forøger biodiversiteten, men blot er et<br />
middel til at få sat biodiversitet på den politiske dagsorden. Og<br />
ikke al natur <strong>kan</strong> holde til gæster. En måde at imødekomme denne<br />
udfordring er at designe infrastrukturen på en måde, som styrer<br />
publikum væk fra de sårbare biotoper og ind i andre og mere<br />
robuste naturområder.<br />
Der er mange måder at gribe problemstillingen an på, for at<br />
udbrede en større viden om natur i samfundet. Man <strong>kan</strong> være<br />
mere fokuseret på naturen i folkeskolen, prioritere flere midler til<br />
’skoven i skolen’ og lignende projekter. Men det er også vigtigt,<br />
at naturen sættes på skemaet på uddannelser som udklækker<br />
landskabsarkitekter, byudviklere, arkitekter, ingeniører m.v. Man<br />
<strong>kan</strong> også gå målrettet efter de store interesserede borgergrupper,<br />
som findes blandt haveejere, friluftsfolk og lignende. Et vigtigt<br />
emne, der skal formidles bedre, er bynaturen, som berører en<br />
meget stor del af danskernes hverdag. Frivillige naturplejere<br />
vinder indpas og styrker både naturformidlingen og naturplejen.<br />
Ingen tvivl om, at naturoplevelser og det at tilbringe mange timer<br />
i naturen er sundt for alle, inkl. naturen. Naturoplevelser <strong>kan</strong><br />
skabe en øget forståelse for og relation til denne. Artskundskab,<br />
biotoper, biodiversitet og økosystemer bliver relevante begreber<br />
for mennesker, der har et forhold til naturen, og dermed <strong>kan</strong> der<br />
være flere om at skabe en debat om biodiversitet iblandt danskere<br />
generelt.<br />
naturplan2009, visions- og handleplan og friluftsliv i Store<br />
vejleådalen – planlægning og ejerskab i albertslund<br />
Kommunale planer <strong>kan</strong> se ud på mange måder, og Albertslunds<br />
første Naturplan fra 1999 var i høj grad borgerdrevet, udsprunget<br />
af det lokale Agenda21-arbejde og indeholdt mange tiltag i<br />
områder, som borgerne kendte, holdt af og færdedes i dagligt.<br />
Der var derfor også ejerskab til planen, og i forbindelse med<br />
en revision i 2009 blev da også stillet spørgsmål til, om det<br />
overhovedet var nødvendigt! En revision var imidlertid nødvendig<br />
dels ovenpå kommunalreformen, dels på grund af et efterhånden<br />
opstået virvar af ’målsætninger’ for naturforvaltningen. Den<br />
reviderede plans første del var en strategidel, som samlede de<br />
mange målsætninger i de to begreber Beskyttelse og Benyttelse<br />
og beskrev overordnet, hvordan det skulle lade sig gøre i<br />
kommunens naturområder at forene de to. Høringsfasen affødte<br />
kun ét svar, og generelt har der ikke været megen interesse.<br />
Anderledes forholdt det sig med Handlingsdelen, som var mere<br />
konkret og videreførte mange af forslagene og tankerne fra den<br />
første naturplan.<br />
Visions- og Handleplanen for St. Vejleådalen har været nævnt<br />
som et vigtigt fælleskommunalt strategipapir som udtryk for<br />
fælles holdninger og målsætninger for ådalen og som rettesnor<br />
for forvaltningernes arbejde med naturforvaltning, klimasikring og<br />
forbedring af vandmiljøet. Men også interesseforeningerne er gået<br />
sammen og har – blandt andet med afsæt i planen – formuleret<br />
et friluftsoplæg, som ikke er rettet til én kommune, men til fire,<br />
og omhandler et fælles naturområde. Et af de mange konkrete<br />
forslag i oplægget er, at der etableres et ådals-laug til fælles<br />
administration og udvikling af natur- og rekreative interesser.<br />
Oplægget blev afleveret til de fire borgmestre ved et særligt<br />
arrangement i foråret 2012, og flere af de stillede forslag er<br />
allerede gennemført og flere forventes gennemført som følge af<br />
indsatserne i vandplanen.<br />
Fælles for de to planer er, at der jævnligt spørges til, hvordan<br />
det går med gennemførelse af forslagene – der er et ejerskab<br />
på grund af det arbejde og de følelser, der er lagt i det fra<br />
foreningernes side, og et sådant engagement <strong>kan</strong> ikke købes for<br />
penge! Pointen er derfor, at den kommunale naturforvalter skal<br />
50 51
være opmærksom på, hvem det er, der skrives planer for, og er<br />
der et lokalt engagement, da er det i den grad værd at støtte –<br />
indenfor de rammer der er sat for én som ansat – men i et arbejde<br />
mod et fælles mål.<br />
9. debat-oPlæG<br />
debatoPlæG 1: hvoR SvæRt Kan det væRe<br />
Er det muligt at opnå en øget biodiversitet i Danmark med den<br />
gældende lovgivning i ryggen? Det spørgsmål stillede vi i <strong>Green</strong><br />
<strong>Cities</strong> naturgruppen os selv i slutningen af 2012, baseret på en<br />
antagelse af at dette ikke var tilfældet. Rationalet var, at hvis<br />
lovgivningen er tilstrækkelig, burde der jo ikke være et problem med<br />
at stoppe tabet af biodiversitet i Danmark.<br />
En nøje granskning af den danske lovgivning har vist, at der sådan<br />
set lovgivningsmæssigt er ret godt styr på store dele af Danmarks<br />
værdifulde natur. Staten har yderligere formuleret en række krav<br />
vedrørende naturindholdet i kommuneplanen, i et dokument om<br />
statslige interesser til kommuneplanerne. Alligevel fortsætter<br />
kurven, som viser antallet af arter, i en bue nedad – hvad er så<br />
problemet?<br />
biodiversitetskortet København - få viden ud til alle<br />
Københavns Kommune har fået udarbejdet et GIS-kort med samtlige<br />
artsregistreringer siden 1980. Disse GIS-lag skal implementeres<br />
i ”kk-kort”, som er et forvaltningsværktøj for bl.a. planlæggere.<br />
Det vil bla være muligt at se bilag IV arter, eller ”hotspots af fl ere<br />
arter”.<br />
Hensigten med dette er, at kendskabet til Københavns natur øges,<br />
og dermed ikke overses i byudviklingen.<br />
Det pragmatiske svar er, at der er andre målsætninger på spil –så må<br />
man jo afveje interesserne. Og det er naturligvis en del af sandheden.<br />
Men man kunne vel egentlig godt forestille sig, at man ved at tænke<br />
en strategi for øget biodiversitet ind tidligt i planlægningsfasen i større,<br />
kommunale projekter, kunne få en skønnere og mere rig natur, uden at<br />
det kostede mere. Eller hvad?<br />
© Københavns Kommune, Kort og data er vejledende.<br />
Københavns biodiversitetskort med<br />
lokaliteter og observationer<br />
Målforhold 1:40000<br />
Dato 27/5-2013<br />
Det ville imidlertid kræve en holdningsændring i natursynet og et<br />
kompetenceløft hos de kommunale planlæggere, så planlovens<br />
hensigter i forhold til en bæredygtig udvikling af det fysiske miljø<br />
kunne blive grundtonen i al kommunal planlægning. Til glæde for<br />
naturen – og til glæde for alle os, som elsker at kunne besøge en rig<br />
og varieret natur.<br />
Der bør også skabes en dialog med staten om, hvordan man på<br />
landsplan sikrer den natur, der ikke er dækket af lovgivningen.<br />
Grønne arealer bliver i planlægningen alt for let reduceret til grønne<br />
streger på et kort, reserveret til rekreation med risiko for at naturens<br />
kvalitative værdier overses. Biodiversiteten <strong>kan</strong> ikke reddes af<br />
grønne streger eller af begrebet ’grøn/blå struktur’, hvis vi ikke også<br />
fokuserer på kvaliteten af disse. Visse arter kræver en særlig pleje,<br />
der ikke altid stemmer overens med pleje af grønne arealer med<br />
rekreation til formål.<br />
52 53<br />
Signaturforklaring<br />
Københavns GIS-baserede<br />
biodiversitetskort med<br />
lokaliteter og observationer
Når der laves lokalplaner bliver eksisterende naturværdier ofte<br />
overset, fordi der kun screenes for ’beskyttet natur’. Dette <strong>kan</strong><br />
medføre at spændende naturindhold ryddes med henblik på f.eks.<br />
at etablere ny beplantning, hvilket <strong>kan</strong> betyde et tab af variation<br />
i udbuddet af økologiske nic<strong>her</strong> – og dermed et potentielt tab af<br />
biodiversitet.<br />
Desuden er det endnu ikke et krav, at der i forbindelse med<br />
lokalplanforslag tænkes i hjemmehørende arter. Dette er en<br />
forudsætning for at opnå større biodiversitet.<br />
<strong>Green</strong> <strong>Cities</strong> vil <strong>her</strong>med benytte lejligheden og invitere til en<br />
gensidig dialog, og vi stiller gerne op til idefasen i alle større<br />
anlægsprojekter!! Vi vil gerne have et tæt samarbejde med<br />
kommuneplanlæggerne, så vi gensidigt <strong>kan</strong> styrke vores<br />
kompetencer i forhold til at integrere hensynet til naturen i den<br />
kommunale planlægning.<br />
Konkret mener vi, at det ville være fantastisk, hvis planlæggerne<br />
og sagsbehandlere på miljø og teknikområdet kunne få en større<br />
viden om eksisterende og potentielle naturområder med særlige<br />
beskyttelsesinteresser samt økologiske forbindelser.<br />
Og så mangler der synliggørelse af problemstillingen på politisk<br />
niveau. Vores drøm ville være, hvis der i forbindelse med<br />
beslutningssager kunne skabes et samlet biodiversitets scenarie,<br />
hvor muligheder og trusler synliggøres for politikerne. Det ville skabe<br />
et bredere og mere oplyst grundlag, hvorpå politiske beslutninger<br />
kunne tages.<br />
Strategien for lokal agenda 21 er lovbestemt og den direkte vej til<br />
kommunikationen med politikerne, og det er muligt, at det er <strong>her</strong>,<br />
at politikerne <strong>kan</strong> klædes på til at træffe de rigtige og nødvendige<br />
beslutninger og prioriteringer. Således vil politikerne også løbende<br />
kunne gøre rede for bl.a. kommunernes arbejde med at fremme<br />
den biologiske mangfoldighed. <strong>Green</strong> <strong>Cities</strong>-kommunerne ønsker at<br />
implementere dette formål i deres kommuneplaner, for dermed at<br />
være forbilleder for andre kommuner, der ønsker det samme.<br />
debatoPlæG 2: SKal vi have en aKtiv natURfoRvaltninG?<br />
mennesket før naturen?<br />
Som naturforvalter <strong>kan</strong> det være en udfordring at tilpasse sig det<br />
politiske standpunkt, at naturen kun har en værdi i forhold til, hvad<br />
vi mennesker vil med den. Et sådant standpunkt <strong>kan</strong> give mulighed<br />
for, at de fleste har en holdning til naturen, men også at den natur,<br />
der kræver førstehjælp, ikke bliver tilset i tide. Hvis naturen ikke <strong>kan</strong><br />
have en værdi i sig selv, <strong>kan</strong> konsekvensen eksempelvis medføre, at<br />
det ikke vækker bekymring, at arter, der ikke tåler forstyrrelser, vil<br />
forsvinde. Økonomiske eller rekreative interesser, som i realiteten<br />
ikke nødvendigvis handler om natur, vil også let kunne fortrænge<br />
naturen, eller nærmere kvaliteten af den.<br />
naturen før mennesket?<br />
Selv ud fra en livsanskuelse, hvor mennesket er centrum i verden,<br />
<strong>kan</strong> man argumentere for at bevarelsen af biodiversiteten er<br />
lig med naturens ressourcer og økosystemer. Mennesket er<br />
grundlæggende afhængigt af de økosystemer, der gør menneskeligt<br />
liv på jorden muligt. Økosystemer producerer det ilt, vi indånder,<br />
nedbrydelsesprocesser gør jorden frugtbar, så vi <strong>kan</strong> dyrke den,<br />
og af jorden produceres direkte eller indirekte den mad, vi lever<br />
af. Økosystemer sikrer tilgangen til rent drikkevand og stabiliserer<br />
klimaet, så temperatur og vejrforhold er til at leve i. Naturen giver<br />
muligheder for rekreative oplevelser og livskvalitet for mange<br />
mennesker. Forringer vi naturen og økosystemerne, vil vi også<br />
forringe de ovenstående processer og sammenhænge og dermed<br />
vores egne livsbetingelser. Mangfoldigheden af naturtyper, arter<br />
og gener udgør sammen med det abiotiske miljø økosystemerne.<br />
Samspillet mellem disse systemer er så komplekse, at det ikke er<br />
muligt at identificere enkelte naturtyper, arter eller gener, som vi <strong>kan</strong><br />
være foruden.<br />
hvilken faglig holdning?<br />
Blandt planlæggere og naturforvaltere er der forskellige faglige holdninger<br />
til, hvordan naturen skal forvaltes, hvilket blandt andet skyldes,<br />
at den danske naturlovgivning ikke er entydig nok, når det drejer<br />
sig om naturforvaltning. Lovgivningen er klar nok, når det drejer sig<br />
54 55
om særligt beskyttede naturtyper eller arter ”A og B”- natur, men<br />
den øvrige natur ”C og D” forsvinder væk, eller <strong>kan</strong> til nød findes i<br />
de ”grønne strukturer”, som p.t er grønne linjer på et kort uden krav<br />
om et biologisk værdifuldt indhold. Man får ikke en øget biodiversitet<br />
af cykelstinet og kortklippede græsarealer, hvis man ikke indtænker<br />
muligheder for funktionelle økologiske levesteder for dyr og planter,<br />
desuden er der endnu ingen krav til at der plantes med hjemmehørende<br />
arter.<br />
natursyn<br />
Natursyn er vores holdning til naturen, der omgiver os. Der eksisterer<br />
ikke et entydigt, endsige et officielt natursyn. Det handler<br />
om, hvad vi vil bruge naturen til, hvordan vi skal behandle den, og<br />
i hvilken grad vi vil udnytte den. Det ene yderpunkt er, at naturen<br />
kun har værdi i forhold til, hvad vi vil med den. Det andet yderpunkt<br />
er, at naturen har en værdi i sig selv, en førsteret i forhold til<br />
mennesket, der betyder, at vi skal underordne os den. Kilde: Gyldendal,<br />
den store danske encyklopædi.<br />
hvorfor naturpleje?<br />
Selv blandt naturforvaltere er der ligeledes delte meninger om,<br />
hvordan naturen skal forvaltes. Faktum er, at den danske natur<br />
primært er et kulturlandskab, som man ved pleje ønsker at fastholde<br />
i et øjebliksbillede. Pladsen til naturen er knap, og det bliver næppe<br />
den naturlige naturforvaltning (de store vilde græssere), der får lov<br />
til at overtage forvaltningen af den kommende natur. I Danmark<br />
er der ikke meget plads til naturen, så hvis vi skal leve op til Riokonventionen<br />
eller de senere aftaler om at stoppe tilbagegangen<br />
af arter, må der gøres noget aktivt. <strong>Green</strong> <strong>Cities</strong>-kommunerne har<br />
ligeledes en fælles målsætning; ”<strong>Green</strong> <strong>Cities</strong> arbejder for at øge den<br />
biologiske mangfoldighed inden 2015”. Aktiv målrettet naturpleje<br />
er en forudsætning for at opnå en varieret natur med en høj<br />
biodiversitet. Danmarks natur består i høj grad af kulturbetingede<br />
naturtyper, og da vores landskab samt plante- og dyreliv er stærkt<br />
modificeret og formet af århundreders udnyttelse og indgreb, vil<br />
bevarelse af Danmarks biodiversitet være betinget af fortsat drift<br />
eller pleje af de kulturbetingede naturtyper. Hvis naturen ikke plejes<br />
med udgangspunkt i nutidens fragtmenterede og forringede natur,<br />
hvor grundlaget for mange naturlige processer er fraværende, bliver<br />
resultatet en homogen natur og dermed færre arter.<br />
Hvordan naturen skal plejes, <strong>kan</strong> anskues ud fra, om der ønskes en<br />
bestemt naturtype eller pleje på artsniveau. Hvis man eksempelvis<br />
plejer en lysåben naturtype efter alle kunstens regler, <strong>kan</strong> man<br />
miste arter på arealet, der har behov for variation i den plejede<br />
urtevegetation. Ønsker man en høj biodiversitet, må man kende<br />
udgangspunktet for den naturpleje, man ønsker at iværksætte, og<br />
pleje med hensyn til både naturtyper og arter på arealet. Ønsker<br />
man så mange arter som muligt eller kun de sjældne? Eller ønsker<br />
man at arbejde mod en så naturlig artssammensætning som muligt?<br />
Naturforvaltere har ligeledes behov for at vide, om man ønsker<br />
at ”genmanipulere”, f.eks. om man vil flytte rundt på bestande af<br />
spidssnudet frø for at undgå indavl, eller om man vil reintroducere<br />
arter, hvis naturgrundlaget er egnet til det?<br />
natursynet skal besluttes politisk<br />
Mange af disse spørgsmål <strong>kan</strong> afklares ved politiske beslutninger<br />
om selve grundlaget for prioriteringerne. Skal udgangspunktet være<br />
øget biodiversitet, eller skal udgangspunktet være imødekommelse<br />
af den almene holding til naturen? Under alle omstændigheder skal<br />
det besluttes, hvordan natursynet i kommunen skal anskues. Det<br />
politiske beslutningsgrundlag bør indeholde en kombination af den<br />
faglige forståelseshorisont og af borgernes forståelseshorisont.<br />
Borgernes direkte involvering i naturplanlægningen vil kunne<br />
medføre et større engagement i processen fra den enkelte og<br />
fra forskellige interessegrupper. Udfordringen ligger så i at<br />
sammenkæde borgernes ønsker og behov med den naturfaglige<br />
og administrative indsigt. Målet er at give det politiske niveau det<br />
bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger, som tilgodeser<br />
forvaltningen af naturen på en sådan måde, at borgerne opnår<br />
forståelse for de elementer i naturplanen, som måske i nogle tilfælde<br />
sætter hensynet til naturen før borgeren.<br />
debatoPlæG 3: inteReSSeKonfliKteR i natURfoRvaltninGen<br />
Når det overhovedet er kommet så vidt, at biodiversitet er<br />
kommet på den globale og nationale dagsorden som et væsentligt<br />
fokusområde, skyldes det at der skal en særlig indsats til at undgå<br />
tab af biodiversitet. Siden publikationen ’Limits to Growth’ blev<br />
56 57
udgivet af Romklubben i 1972, har der været en iboende konflikt<br />
forbundet med balancen mellem benyttelse og beskyttelse af klodens<br />
ressourcer. Kritiske røster siger at der er grænser for vækst fordi<br />
klodens ressourcer er begrænsede, mens andre mener at vækst og<br />
bæredygtighed <strong>kan</strong> gå hånd i hånd.<br />
Også i Danmark opstår interessekonflikter omkring anvendelsen<br />
af natur-arealer. Interessekonflikter opstår fordi forskellige aktører<br />
har forskellige dagsordener og mål, og derfor ofte, på væsentlige<br />
områder, modarbejder en nødvendig fælles indsats for at sikre<br />
biodiversiteten. Plads er en begrænset ressource, og beskyttelse<br />
af biodiversitet kræver både plads og sammenhænge mellem<br />
naturområder.<br />
En konkret kilde til konflikter er, at man som lodsejer, i et samfund<br />
med privat ejendomsret , naturligt har en forventning om at kunne<br />
gøre hvad man vil på egen jord. Et centralt spørgsmål er hvilken ret<br />
den private ejendomsret giver i forhold til naturen, og hvad dette<br />
betyder for hvordan vi <strong>kan</strong> sikre biodiversiteten.<br />
På den ene side er en række naturgoder klart knyttet til den<br />
private ejendomsret, så som jagt, fiskeri, retten til at fælde træer,<br />
dyrke jorden og dræne arealer. På den anden side er der gennem<br />
lovgivningen en række begrænsninger for hvordan naturen <strong>kan</strong><br />
anvendes, samt anvisninger for hvordan visse naturformer skal<br />
beskyttes. Derudover er der i lovgivningen sikret mulighed for<br />
fredning af særlig naturområder, dyr og planter, samt opstillet<br />
miljøkrav der indirekte har betydning for naturens kvalitet.<br />
58 59