kan downloades her - Green Cities

4. GRøn-blå StRUKtUR Som StRateGi foR øGet
biodiveRSitet
Formålet med at beskrive en grøn-blå struktur er at udvikle et
plangrundlag, der kan bidrage til at vende udviklingen med tab af
biodiversitet. At beskytte biodiversiteten betyder, at vi vil sikre, at
arterne overlever, at vi beskytter vore mange naturtyper og at den
genetiske variation bevares. Dette kræver først og fremmest mere
plads til naturen og bedre sammenhæng mellem naturområderne.
Udvikling af en grøn-blå struktur er derfor både en nødvendighed og
en forudsætning. Plads er en begrænset ressource.
Vi har som mange andre konkluderet, at når vi snakker biodiversitet,
så er det ikke tilstrækkeligt at arbejde med den natur, der er
beskyttet af EU-regler og dansk lovgivning. Biodiversitet handler ikke
kun om lysåbne terrestriske naturtyper. Vi skal have al natur med.
Grøn-blå struktur er derfor også skove, vandløb, søer og marine
områder og arternes levesteder.
Da diskussionen ofte har gået på frygten for, at der kun
er ressourcer til at beskytte den prioriterede natur, er den
beskyttede natur derfor blevet inddelt i en A og en B natur. Det
er utilstrækkeligt, og det er derfor nødvendigt også at se på den
ikke-beskyttede natur, C-naturen og potentiel natur, D-natur. Vi
introducerer derfor et nyt begreb: ABCD-natur.
ABCD-natur – definitioner
a-natur er den natur, der primært omfatter de arealer, der er
beskyttet af Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet, de
såkaldte Natura 2000-områder, herunder de arter, der er tilknyttet
udpegningsgrundlaget. A-naturen omfatter også de danske
nationalparker.
b-natur er natur, der på anden vis er beskyttet, det vil primært sige
arealer, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, herunder
alle de traditionelle lysåbne naturtyper som heder, ferske enge,
overdrev, strandenge og moser samt søer og vandløb. Det kan også
være skovnatur og egekrat, der er beskyttet efter skovloven eller
arealer, der er omfattet af en fredningskendelse eller vildtreservatbestemmelser
samt fredede eller på anden vis beskyttede arter.
Både A og B-natur omfatter således arealer, hvor det primære
formål er naturbeskyttelse og arter, der er fredede eller på anden vis
beskyttet.
C-natur er al anden natur, herunder naturelementer, der ikke er
knyttet til egentlige traditionelle naturområder, og ikke beskyttede
arter, der ofte er afhængige af levesteder, der ligger udenfor
den beskyttede A og B natur. C-naturen er således knyttet til og
afhængig af arealer, hvor naturbeskyttelse ikke er det primære
formål. Den marine natur er ofte C-natur og omfatter mange
rødlistede arter. C-natur kan også være jernbane-terræn, private
haver, parker, byggetomter og grønne områder.
d-natur er potentiel natur, det vil sige områder, der på grund af
deres beliggenhed og/eller kvaliteter kan bruges til at udvide og/
eller skabe bedre sammenhæng mellem eksisterende naturarealer.
Når vi snakker beskyttelse af arter, kan vi ikke direkte målrette en
indsats for alle vore arter i Danmark. Vi er nødt til at vælge og har
derfor i hver Green Cities-kommune opstillet lister med prioriterede
arter/ansvarsarter. Det er primært truede arter, som vi mener det er
relevant at gøre en indsats for lokalt. Listerne er ikke endelige, men
skal udvikles i takt med, at vi får ny viden om arterne. Prioriterede
arter bliver således et billede på biodiversiteten. Ved at beskytte
disse enkeltarter kvalificerer vi samtidigt naturbeskyttelsen generelt.
Prioriterede arter/ansvarsarter
Prioriterede arter/ansvarsarter er truede arter eller arter i
tilbagegang, som vi lokalt har valgt at prioritere og tage ansvar for.
Ved valg af arter er en række forhold overvejet:
Arterne skal kunne findes i eller lige uden for kommunen.
Kommunen skal rumme potentielle levesteder for arten.
Arten skal gerne være omfattet af en eller flere
beskyttelsesordninger, for eksempel fredning, bilag IV art,
udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder eller lignende
Arten skal gerne være rødlistet
14 15