kan downloades her - Green Cities

En opgørelse af borgernes ønsker til lokal natur kan være en god
indgang til at skabe politisk fokus. Borgertilfredshedsundersøgelser,
hvor borgernes holdning og ønsker til den lokale natur kortlægges,
kan derfor være en effektfuld vej at gå. Naturforvalterne får således
mulighed for at skabe legitimitet omkring arbejdet med lokal natur,
også selv om ikke alle borgere har fokus på netop biodiversitet.
jagten på gode, valide data – oplæg til debat
Manglende eller utilgængelig viden om naturens tilstand er et stort
problem. Data i tilgængelige databaser er ikke altid opdateret, og
der mangler procedurer for en systematisk indrapportering til en
central database fra de mange formelle og uformelle kortlægninger,
der løbende foretages.
Et skridt mod en løsning på dette problem kan være, at behovet
for monitering synliggøres i Green Cities-kommunernes strategier,
og at problemstillingen drøftes med Naturstyrelsen. Derudover vil
en dialog med staten om sammentænkning af div. databaser, samt
en generelt bedre monitering af naturen kunne føre til åbninger
mod et bedre naturforvaltningsgrundlag.
En mulig strategi er derudover, at kommunerne tager initiativ
til, at der indføres en bredere monitering af naturen ved
nye lokalplaner, VVM/SMV planer/screeninger, byggerier,
infrastrukturprojekter mv., hvor kommunen i forvejen er centralt
placeret i myndighedssagsbehandlingen. Dette gælder al natur,
altså ABCD-naturen. Dette kræver også at kontakten til lokale
NGO’ere og deres netværk samt lodsejere sættes i system, da
disse besidder en stor mængde tavs viden.
6.2 værdisætning af natur
For at få politisk opbakning til en rettidig indsats for naturen kan et
forsøg på at sætte værdi på naturen være en god strategi. Globalt og
nationalt vurderes værdien af naturområder allerede, men ud fra en
almen interesse i at bibeholde særlige naturområder for fremtiden.
En beskyttelse af disse områder rammesættes lovgivningsmæssigt.
Naturområder, som ikke er kategoriseret som særlige værdifulde i
en global eller national kontekst, nyder ikke samme opmærksomhed
og beskyttelse. Den ’almindelige’ natur kan imidlertid have
stor betydning for oplevelse af livskvalitet, ligesom større
sammenhængende naturområder giver mulighed for at spændende
naturtyper og arter kan spredes og udvikles.
En værdisætning af naturen kan bidrage til beslutningsgrundlaget,
når politikerne skal tage stilling til hvad der skal ske på naturområdet.
Værdisætningen kan foretages som en mere eller mindre kvantitativ
undersøgelse. I politiske sammenhænge er det ofte en fordel at
kunne argumentere for naturens værdi i kroner og øre.
Denne form for værdisætning af naturen kom første gang for på
den politiske dagsorden i Danmark slutningen af 90’erne, men det
var først ved oprettelse af Institut for Miljøvurdering ved Bjørn
Lomborg, at der for alvor kom gang i den samfundsmæssige debat
om emnet. Der er sket meget siden da, og i dag taler selv Danmarks
Vridsløselille Å—afl øbsrende fra regnvandsbassin
udviklet til strømvandslokalitet i Albertslund Kommune.
36 37