kan downloades her - Green Cities

Foruden kommuneplanerne og lokalplanerne, som er kommunernes
lovmæssige ophæng, har flere kommuner udviklet forskellige
handlingsplaner og sektorplaner, der skal facilitere et tværfagligt
samarbejde omkring udvikling af den grønne struktur. Det er vigtigt,
at der skabes nogle fælles planlægningsværktøjer, der beskriver
rammerne for den overordnede grønne planlægning, udpeger
potentielle sammenhænge og koordinerer kommunernes indsatser
indenfor f.eks. klimatilpasning, biologisk mangfoldighed, rekreative
og kulturhistoriske værdier.
7.2 Planloven som ramme
I dag findes der over 1.000 EU-direktiver, love, bekendtgørelser,
vejledninger og cirkulærer på miljøområdet. Mange af dem har stor
betydning for den lokale beskyttelse af natur og miljø (se www.
naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse).
I det følgende gives en selekteret gennemgang af ’lov om
planlægning’ (Planloven) som kan bruges som løftestang for at
styrke biodiversiteten. Denne lov udstikker de grundlæggende
regler, som offentlige myndigheder skal følge i planlægningen.
Planloven omhandler den planlægning, som vedrører anvendelsen
og udformningen af vores fysiske omgivelser, herunder særligt
spørgsmål om anvendelsen af landets areal- og naturressourcer.
Hovedformålene med planloven er at forene de samfundsmæssige
interesser, at medvirke til at værne landets natur og miljø, at skabe
og bevare værdifulde bebyggelser samt at sikre en inddragelse af
offentligheden i planlægningen.
Herunder er emner fra planloven trukket ud, der kan have
indflydelse på det forvaltningsmæssige arbejde for øget biodiversitet
i Danmark.
Selve lovformålet:
lovbekendtgørelse
fra 24.09.09 om
planlægning
eksempel på
landsplandirektiv.
fingerplanen 2007
Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning
forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen
og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så
samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i
respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og
plantelivet.’
I Fingerplanen 2007 (pt. gældende landsplansdirektiv for
hovedstadsområdets 34 kommuner) er det primært de
rekreative grønne strukturer der er interesse for, samt en
sikring af det skarpe skel mellem by og land. Ifølge planloven
skal kommunerne tage et regionalt ansvar- og finde sin
regionale rolle i landsplandirektiverne. I Københavns centrum
er det den kollektive trafikbetjening der fremhæves. Kun ved
de grønne kiler mellem byfingrene og på tværs af byfingrene
står det klart, at kilerne ikke må inddrages til byzone eller
anvendes til bymæssige fritidsanlæg.
På regionalt niveau udarbejdes en regional udviklingsplan, der
bl.a. skal tage højde for natur og miljø (Planlov kap. 3, § 10a,
stk. 3, nr. 1), herunder rekreative formål. Formålet er at øge
og forbedre de grønne og blå områder, fordi det giver borgerne
sundhed og velvære, men også fordi, regionens grønne og
blå områder spiller en stor rolle for dyre- og plantelivet. Det
er målet at sætte mere fokus på kvaliteten af de rekreative
områder, fordi bedre rekreative områder kan styrke regionens
attraktivitet. Med kvalitet menes gode stier, adgangsforhold,
forbindelser til andre områder, udstyr og renholdelse. Der kan
også arbejdes for større biologisk mangfoldighed, hvilket også
vil bidrage til at skabe mulighed for mere varierede oplevelser
ved ophold i naturen.
Kommuneplanen er bindeleddet mellem landsplanlægning
og lokalplanens bestemmelse om anvendelse og bebyggelse
af de enkelte delområder, og mellem landsplanlægningen
og den konkrete administration i det åbne land. Det er
forskelligt, hvor meget biodiversitet er tænkt ind i de forskellige
kommuneplaner, men der fremgår (kap. 4. § 11a stk. 14) at
42 43
eksempel
på Regional
udviklingsplan
Kommuneplanen