kan downloades her - Green Cities

om særligt beskyttede naturtyper eller arter ”A og B”- natur, men
den øvrige natur ”C og D” forsvinder væk, eller kan til nød findes i
de ”grønne strukturer”, som p.t er grønne linjer på et kort uden krav
om et biologisk værdifuldt indhold. Man får ikke en øget biodiversitet
af cykelstinet og kortklippede græsarealer, hvis man ikke indtænker
muligheder for funktionelle økologiske levesteder for dyr og planter,
desuden er der endnu ingen krav til at der plantes med hjemmehørende
arter.
natursyn
Natursyn er vores holdning til naturen, der omgiver os. Der eksisterer
ikke et entydigt, endsige et officielt natursyn. Det handler
om, hvad vi vil bruge naturen til, hvordan vi skal behandle den, og
i hvilken grad vi vil udnytte den. Det ene yderpunkt er, at naturen
kun har værdi i forhold til, hvad vi vil med den. Det andet yderpunkt
er, at naturen har en værdi i sig selv, en førsteret i forhold til
mennesket, der betyder, at vi skal underordne os den. Kilde: Gyldendal,
den store danske encyklopædi.
hvorfor naturpleje?
Selv blandt naturforvaltere er der ligeledes delte meninger om,
hvordan naturen skal forvaltes. Faktum er, at den danske natur
primært er et kulturlandskab, som man ved pleje ønsker at fastholde
i et øjebliksbillede. Pladsen til naturen er knap, og det bliver næppe
den naturlige naturforvaltning (de store vilde græssere), der får lov
til at overtage forvaltningen af den kommende natur. I Danmark
er der ikke meget plads til naturen, så hvis vi skal leve op til Riokonventionen
eller de senere aftaler om at stoppe tilbagegangen
af arter, må der gøres noget aktivt. Green Cities-kommunerne har
ligeledes en fælles målsætning; ”Green Cities arbejder for at øge den
biologiske mangfoldighed inden 2015”. Aktiv målrettet naturpleje
er en forudsætning for at opnå en varieret natur med en høj
biodiversitet. Danmarks natur består i høj grad af kulturbetingede
naturtyper, og da vores landskab samt plante- og dyreliv er stærkt
modificeret og formet af århundreders udnyttelse og indgreb, vil
bevarelse af Danmarks biodiversitet være betinget af fortsat drift
eller pleje af de kulturbetingede naturtyper. Hvis naturen ikke plejes
med udgangspunkt i nutidens fragtmenterede og forringede natur,
hvor grundlaget for mange naturlige processer er fraværende, bliver
resultatet en homogen natur og dermed færre arter.
Hvordan naturen skal plejes, kan anskues ud fra, om der ønskes en
bestemt naturtype eller pleje på artsniveau. Hvis man eksempelvis
plejer en lysåben naturtype efter alle kunstens regler, kan man
miste arter på arealet, der har behov for variation i den plejede
urtevegetation. Ønsker man en høj biodiversitet, må man kende
udgangspunktet for den naturpleje, man ønsker at iværksætte, og
pleje med hensyn til både naturtyper og arter på arealet. Ønsker
man så mange arter som muligt eller kun de sjældne? Eller ønsker
man at arbejde mod en så naturlig artssammensætning som muligt?
Naturforvaltere har ligeledes behov for at vide, om man ønsker
at ”genmanipulere”, f.eks. om man vil flytte rundt på bestande af
spidssnudet frø for at undgå indavl, eller om man vil reintroducere
arter, hvis naturgrundlaget er egnet til det?
natursynet skal besluttes politisk
Mange af disse spørgsmål kan afklares ved politiske beslutninger
om selve grundlaget for prioriteringerne. Skal udgangspunktet være
øget biodiversitet, eller skal udgangspunktet være imødekommelse
af den almene holding til naturen? Under alle omstændigheder skal
det besluttes, hvordan natursynet i kommunen skal anskues. Det
politiske beslutningsgrundlag bør indeholde en kombination af den
faglige forståelseshorisont og af borgernes forståelseshorisont.
Borgernes direkte involvering i naturplanlægningen vil kunne
medføre et større engagement i processen fra den enkelte og
fra forskellige interessegrupper. Udfordringen ligger så i at
sammenkæde borgernes ønsker og behov med den naturfaglige
og administrative indsigt. Målet er at give det politiske niveau det
bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger, som tilgodeser
forvaltningen af naturen på en sådan måde, at borgerne opnår
forståelse for de elementer i naturplanen, som måske i nogle tilfælde
sætter hensynet til naturen før borgeren.
debatoPlæG 3: inteReSSeKonfliKteR i natURfoRvaltninGen
Når det overhovedet er kommet så vidt, at biodiversitet er
kommet på den globale og nationale dagsorden som et væsentligt
fokusområde, skyldes det at der skal en særlig indsats til at undgå
tab af biodiversitet. Siden publikationen ’Limits to Growth’ blev
56 57