Offshore Terrorsikring Håndbog - Offshore Center Danmark

3.2 Findes den typiske terrorist?
,,Terrorgruppens medlemmer bestod tilsyneladende af veltilpassede,
unge mennesker, der passede deres arbejde og på ingen måde
tiltrak sig naboernes opmærksomhed…”
Fordums tiders terrorist, der var iført kappe og havde vildtvoksende
fuldskæg, glødende, fanatiske øjne og en primitiv bombe i hånden,
har næppe meget med vore dages ofte veluddannede, velintegrerede
terrorist at gøre.
Der findes naturligvis stadigvæk selvmordsbombere i skikkelse af
letpåvirkelige mænd og kvinder, der opildnes til deres handlinger af
fanatiske prædikanter og veltalende folk med et forskruet politisk
budskab, men de adskiller sig efterhånden i mindre og mindre grad
fra mængden, for i de områder, hvor de opererer, er man blevet så
opmærksom på folk med et påfaldende udseende, at det er vanskeligt
for en terrorist at udføre sin forbrydelse, hvis han eller hun falder uden
for normal - billedet.
Den gruppe, der giver de største problemer i forbindelse med de
forebyggende foranstaltninger, er den tilsyneladende veltilpassede
og velintegrerede borger, der på overfladen lever et helt normalt
familieliv, men dybt nede i sin sjæls afkroge nærer et glødende had
til et eller andet land, en organisation – eller måske et helt samfundssystem
- der efter hans opfattelse har forurettet ham.
Formentlig det eneste fælles træk, der karakteriserer terrorister, er
den dybtliggende følelse af ægte eller fremdyrket forurettelse, der
driver ham eller hende til at udføre sin udåd uden hensyn til konsekvenserne
for omgivelserne.
Drivkraften hos en terrorist er nemlig forurettelsen. Følelsen af, at
man har en ,, retfærdig sag ”, som omgivelserne nægter at anerkende
eller godtage. Terroristerne repræsenterer den retfærdige og rigtige
sag, og deraf følger, at alle, der ikke føler som dem, repræsenterer alt,
hvad der er uretfærdigt og forkert, og som man derfor ikke behøver
føle skyld overfor, når man tager dem som gidsler eller slår dem ihjel
ved en bombesprængning på en markedsplads.
Samtidig styrker denne følelse af fælles forurettelse samhørigheden
i gruppen, så man i højere og højere grad lever og ånder for kampen
mod omgivelsen og gør den til hele sit livsindhold.
Hermed er der ikke langt fra de psykopatiske træk, der får terroristen
til at leve i en kunstig verden, hvor vold i ,,Sagens Tjeneste” bliver en
helt acceptabel ting, så efter de første spæde protester mod
,,fjenden” er glidebanen gjort klar til en gidseltagning eller de helt
store terroraktioner med masser af ofre.
3.3 Terrororganisationens svagheder
,,Gruppen blev afsløret, da et par af medlemmerne på egen hånd
forsøgte at udføre en terroraktion, fordi de følte, at ledelsen ikke
var aktiv nok…”
Hvis terroristen ikke er i stand til at spille den vanskelige komedie,
der er nødvendig for at opretholde den ydre skal af dagligdags,
velintegreret liv, der får ham eller hende til at falde sammen med
omgivelserne, opstår der en situation, hvor en afvigende optræden
afslører det virkelige menneske bag facaden.
En typisk blottelse kan også opstå, når terrorgruppens ledelse skal
holde sammen på gruppen og bevare dens høje moral. Ligesom
et bål skal medlemmerne fodres med brænde for at bevare troen
på, at de arbejder for ,, Sagen ”, så derfor vil de enkelte medlemmer
ofte blive sat på mindre opgaver, der reelt er risikofrie, men som
omgærdes af en vis aura af fare for at få medlemmet til at føle sig
som en betydningsfuld del af gruppen.
Der kan eksempelvis være tale om overvågning af et bestemt hus
og en registrering af beboernes kommen og gåen angiveligt med
henblik på at gennemføre en kidnapning eller anden form for
terroraktion.
Der opstår imidlertid med tiden et problem i denne forbindelse,
idet man er nødt til at foretage en løbende optrapning af akti-
vitetsniveauet, hvis man skal bevare sine folks motivation. Hvis en
vordende terrorist har overvåget et hus i et helt år, uden der gennemføres
en eller anden form for ,, retfærdig” aktion mod dets beboere,
mister han eller hun efterhånden gejsten, og så optræder der den
splittelse i gruppen eller den ,, metaltræthed”, der ofte kan være med
til at afsløre en terrororganisation.
Også de ledende terrorister tillægger sig med tiden en slags paranoid
adfærd, der kan give den opmærksomme iagttager anledning til en
vis undren og vække mistanke om, at ikke alt er, som det synes.
Granskning af terroristers væremåde i tiden op til deres udåd har vist,
at selv om gruppens enkelte medlemmer måske ikke umiddelbart
har udvist en påfaldende adfærd, har den samlede optræden været
atypisk sammenlignet med andre grupper i kvarteret. Unge mænd
har boet sammen i længere periode uden at feste eller opføre sig,
som unge mennesker ellers gør, men har i stedet været påfaldende
religiøst eller politisk aktive, holdt sig strengt for sig selv, optrådt
menneskesky eller på andre måder udskilt sig fra omgivelserne.
Problemet er dog, at det ofte først er bagefter, man gransker
gruppens adfærd nøjere, og her er det som regel bagklogskabens
klare lys, der afslører de ting, man ikke tillagde nogen større
betydning, mens de stod på.
Offshore Center Danmark
Terrorsikring Håndbog 2009
11