Svampe 45 Ð 1-10

Egekrat som vi har besøgt i forbindelse med undersøgelsen.
net med en skov – er det lysåbne præg som skyldes
at trækronerne ikke lukker sammen. Træerne
er ikke særlig store eller tykstammede, men
de kan godt have en høj alder, og i mange tilfælde
er de krogede og forvredne. Det er karakteristisk
for egekrattene at de er markant kulturpåvirkede,
men træerne er selvsåede. I mange
krat kan der ses tydelige spor af plukhugst eller
stævningsdrift, mens andre krat er næsten urørte
gennem lang tid, og mængden af dødt ved i krattene
kan derfor variere meget. Et egekrat vil
kunne udvikle sig til egeskov hvis det får lov til
det. Mange steder er driften skyld i at det lysåbne
præg bliver fastholdt, f.eks. som følge af
stævningsdrift eller anvendelse som græsningsskov.
Den magre jordbund spiller også en stor
rolle for egekrattenes udseende.
34
Den dominerede træart i egekrattet er naturligvis
Eg, men også Bævreasp, Tørst og Røn forekommer
almindeligt i egekrattene og kan nærmest
betragtes som en naturlig del af helheden. I
en del krat kan der også findes væsentlige indslag
af Birk eller Hassel og Æble, afhængigt af jordbundsforholdene.
Egekrattene kan underinddeles
på flere måder, og der er fra flere sider gjort
forsøg på at klassificere dem, bl.a. ud fra topografiske,
jordbundsmæssige eller vegetationsmæssige
forhold (se f.eks. Gram, Jørgensen &
Køie 1944 og Lawesson 1999). En vigtig gradient
går fra egepur over lysåbent krat til skov, en anden
går fra magre og sandede jorder (typisk mod
vest) til de noget mere frodige (typisk mod øst).
I denne undersøgelse er der ikke gjort forsøg på
at inddele krattene i undertyper.
Der findes kun få og sparsomme beskrivelser
af egekrats funga, og sammenfatninger findes
slet ikke. Hos Knudsen & Vesterholt (1998) findes
der beskrivelser af fungaen i Kås Hoved,
Brejning, Løvklitterne, Grimstrup Krat, Tavlund
Krat, Tinnet Krat, Rørbæk Krat, Gasse Skrøp,
Hjartbro Skov og krattene ved Frøslev Plantage,
og hos Larsen (1933) findes en beskrivelse af
fungaen i Båstlund Krat i 1926.
Feltarbejdet
De fleste oplysninger som ligger til grund for
denne artikel, er indsamlet i årene 1988-1990
hvor mange egekrat er opsøgt målrettet af Ronald
Toft (især i Sønderjylland), Morten Christensen
(især i Ringkjøbing Amt), Christian Lange
(især i Vendsyssel) og Jan Vesterholt (især i
Vejle og Ribe amter).
Udgangspunktet for undersøgelserne har
været Gram, Jørgensen & Køies oversigt over
egekrat fra 1944. Den omfattede 466 nummererede
krat, hvoraf en del dog allerede på daværende
tidspunkt var forsvundet eller ikke
længere kunne betragtes som egekrat. Vi har
selv kunnet konstatere et yderligere frafald siden
1944. I alt foretog vi registrering i 56 egekrat,
hvilket stadig må opfattes som en stikprøve
med vægt på de formodet mest værdifulde
krat og dem som lå nærmest ved de steder
hvor vi boede på daværende tidspunkt. Kun 35
til 40 af de 56 egekrat kan siges at være nogenlunde
velundersøgte af os. Desuden er der indgået
spredte oplysninger fra herbarier og litte-