Svampe 45 Ð 1-10

markant fortykket i den nederste del og med et
tæt og fint rødt net som får det meste at stokken
til at virke meget rød. Som regel er der en zone af
en karakteristisk grårosa farve, oftest omkring
eller lige under den tykkeste del af stokken. Kødet
er hvidligt til bleggult og blåner kun ret svagt
og langsomt ved gennemskæring. Ældre eksemplarer
af Satans Rørhat lugter grimt, af hønsemøg
eller svinegødning, yngre eksemplarer har
ofte en ubehagelig metallisk lugt, men det er vigtigt
at vide at helt unge, friske frugtlegemer ikke
lugter ubehageligt. Denne ubehagelige lugt findes
ikke hos nogen af de andre arter.
De røde farver på rørmundinger og stok kan
somme tider være meget stærke, men andre gange
kan de være næsten fraværende. Sådanne eksemplarer
er overvejende gule på rørmundinger
og stok, så de kan være vanskelige at kende fra
Rod-Rørhat (Boletus radicans). Denne kommer
også til at lugte med alderen, men er bitter og
blåner kraftigere. De to vokser i øvrigt meget
ofte sammen, og man kan ikke kende dem fra
hinanden ved at se dem oppefra.
Den mest oplagte forvekslingsmulighed for
typiske eksemplarer af Satans Rørhat er Rødgul
Rørhat, der dog afviger ved at have et groft rødt
net der står i skarp kontrast til stokkens gule
grundfarve. Typisk er stokken hos Rødgul Rørhat
også mere cylindrisk.
Her i landet er Satans Rørhat fundet under
Bøg, Eg og Lind. Den er siden 1981 fundet på 19
lokaliteter i landet, af disse ligger seks i Østjylland,
tre på Fyn, to på Tåsinge, tre på Sjælland,
to på Lolland, én på Falster og to på Møn. Den
har rødlistestatus som sjælden.
Satans Rørhat har i tilberedt stand været årsag
til mange forgiftningstilfælde (Rald 1992),
selvom Rune (1995) har spist den uden ubehag.
Derimod synes der at være bred enighed om at
selv en enkelt bid af den rå svamp giver meget
ubehagelige mave-tarmsymptomer.
Djævle-Rørhat (Boletus legaliae Pilát)
Karakteristisk for Djævle-Rørhat er den rosa
farve på hatten. Friske og unge eksemplarer kan
have en markant rosa hatfarve som gør bestemmelsen
meget let. Farven kan lede tanken hen på
en solskoldet gris: den gråblege, lidt snavsede
hud som er forbrændt efter de første dage ude i
solskinnet. Helt unge eksemplarer kan dog have
6
en rent hvid hat, og hos ældre eksemplarer kan
de rosa nuancer være mindre tydelige. Stokken
har et fint net og er altid tyk og kraftig, men den
er sjældent markant udvidet forneden som hos
Satans Rørhat. Farverne på stokken er noget varierende,
oftest gule i toppen og røde mod basis.
En grårosa zone forekommer sjældent. Kødet er
bleggult og blåner forholdsvis kraftigt.
Når hatten er rosa, er Purpur-Rørhat den
mest oplagte forvekslingsmulighed, men denne
blåner på hatten ved berøring hvilket Djævle-
Rørhat ikke gør. Er de rosa farver på hatten svage,
er Satans Rørhat en forvekslingsmulighed,
men her er stokformen normalt anderledes, og
ældre eksemplarer af Djævle-Rørhat har ikke
Satans Rørhats vamle lugt.
Djævle-Rørhat er her i landet fundet under
Eg og Bøg. Den er siden 1981 kendt fra otte lokaliteter
i landet, tre i Østjylland, to på Fyn, én
på Tåsinge, én på Sjælland og én på Falster og
har rødlistestatus som sårbar. Djævle-Rørhat bør
af forsigtighedsgrunde betragtes som giftig (Rald
1992).
Djævle-Rørhat har været kendt under forskellige
videnskabelige navne. I sydeuropæisk litteratur
(f.eks. Alessio 1985) benyttes navnet B. splendidus
Martin, og f.eks. hos Phillips (1981) anvendes
navnet B. satanoides Smotl. Vi følger opfattelsen
i Nordic Macromycetes (Hansen &
Knudsen 1992) og hos Rald (1992) og bruger
navnet B. legaliae. Det betyder at vi accepterer
deres opfattelse af at de to andre navne, som
begge er ældre, ikke kan bruges på Djævle-Rørhat.
Purpur-Rørhat (Boletus purpureus Pers.)
Purpur-Rørhat burde ikke kunne forveksles med
nogen af de øvrige i gruppen – eller andre danske
svampe i det hele taget for den sags skyld.
Den afviger fra de andre behandlede arter ved at
alle dele anløber kraftigt ved berøring, i hvert
fald hos friske eksemplarer. Det er således den
eneste art hvor også hatten bliver blåsort ved
tryk. Svampen er stor og tykkødet, af form nærmest
som Satans Rørhat. En anden art der
blåner meget kraftigt er Sortblånende Rørhat
(Boletus pulverulentus), men denne kendes bl.a.
på at have gule rørmundinger.
Nedenstående er en beskrivelse baseret på
den danske indsamling. Farvekoderne refererer