Total stabilitet, skivevirkning, buer, teglbjælker og trådbindere - Mur

Med stående fortanding menes, at den stabiliserende væg (V) opmures først, hvorefter
flangen opmures senere (eller omvendt). Dette betyder, at fugerne i den aktuelle
samling ikke kan udføres på normal vis, men at mørtlen må presses ind i fugerne ved
hjælp af et fugejern. Denne udførelsesmetode giver selvsagt ikke de samme styrker,
og samlingen må betragtes konservativt. Samlingen forudsættes udført med bindere.
Metodik til bestemmelse af kapaciteten er angivet efterfølgende.
Forskydningskraften mellem flanger og den stabiliserende væg regnes overført ved
skrå trykstringere (i murværket) og vandrette trækstringere (i binderne). Se efterfølgende
figur.
40
50
Figur 5.6.1 Forskydningsoverførsel i samling mellem flange (bagmur) og stabiliserende vægfelt
(tværvæg)
Forudsætninger ved beregning af Q-flange, som er den maksimale forskydningskraft,
der kan overføres mellem flange og vægfelt:
Trykstringeren regnes L-formet med de typiske indmuringslængder for Z-bindere
samt med en tykkelse på 20 mm (se figur 5.6.1).
Dvs stringerareal = (20 + 50) 20 = 1400 mm 2 .
Vinklen mellem tryk- og trækstringer sættes til 45°
Max. tilladelig spænding i trykstringeren er ½ fd
Max. tilladelig kraft i trækstringeren er binderens forankringskraft.
Selve beregningen er enkel og gennemgås ikke her.
20
Mål i mm
5.7 Forskydningskapacitet
I et normalt opmuret tværsnit bestemmes den regningsmæssige forskydningsstyrke
(fvd) til:
fvd k/ m σ + fvk0/ m
Tværvæg Bagmur
Q-flange
fuld version 102