Total stabilitet, skivevirkning, buer, teglbjælker og trådbindere - Mur

hvor
t1 er tykkelsen af vægskive 1
b1 er længden af vægskive 1
Tilsvarende for de øvrige vægge.
På væg 1 kan der herefter regnes med følgende påvirkning:
hvor
Q1 = s1 Q
Q er den totale vandrette last
Tilsvarende for de øvrige vægge.
Angrebspunktet for den resulterende påvirkning (Qr) vil formodentlig ikke ligge i
helt samme lodrette plan som påvirkningen Q, med mindre de stabiliserende vægge
er placeret fuldt symmetrisk. En afvigelse kan eventuelt korrigeres enten:
ved at korrigere påvirkningerne Q1, Q2, …
ved at lade det opståede moment (Mr) blive optaget af væg A og B (se fig. 4.3.1).
Angrebspunktet (xr) for påvirkningerne Q1, Q2, … findes på sædvanlig vis:
xr =
( Q
1
x
( Q
fuld version 94
1
1
Q
Q
2
2
x 2
...)
hvor x1, x2, … regnes med fortegn. Momentet (Mr) bliver
Mr = xr (Q1 + Q2 + …)
= xr Q
Påvirkningerne på væg A og B (QA og QB) bliver herved:
QA = QB =
Ovenstående metode kan forekomme pragmatisk. Det skal i den forbindelse understreges,
at det væsentlige forhold er, at konstruktionen er i ligevægt, dvs reaktioner
og deres tyngdepunkt er identisk med den faktiske påvirkning.
M
y
1
r
...)