Etablering af biogasanlæg på Djursland - Djurs Bioenergi

More documents

Recommendations

Info

Landmænd kan også få aftaler om at få afhentet separeret gylle. Med en mobil enhed separeres på gården. Den tynde del bliver i lagertanken, mens den tykke del tages med til biogasanlægget. På den måde kan der opnås lempelser af de lovmæssige krav til hvor meget jord, der skal ejes i forhold til husdyrproduktionen. 6 Djursland Biogasselskab Amba grøder kan være alle typer afgrøder, som kunne bruges til kvægfoder, som f.eks. helsædsensilage, majsensilage og græsafgrøder. Disse afgrøder vil kunne dyrkes med et lavt forbrug af sprøjtemidler og gødning, da afgrødekvaliteten har mindre betydning, end når der dyrkes foder til husdyr, og vil på især planteavlsbrug give nye sædskiftemæssige muligheder. Der vil utvivlsomt de kommende år ske en udvikling af dyrkningskoncepter og nye afgrøder, som er tilpasset til Biogassens betydning for miljøet og samfundet foto: techras miljø • Mindsket emission af kultveilte, lattergas og metan – svarende til en reduktion på i alt ca. 47.200 t CO 2 - ækvivalenter pr. år, ca. 94 kg CO 2 -ækv. pr. ton biomasse, eller ca. 0,2 % af Danmarks Kyoto-forpligtigelse Mindskede lugtgener ved gylleudbringning – skøn: en halvering på Djursland Mindsket N-tab: potentielt i alt ca. 250 ton pr. år – svarende til ca. 17 kg pr. tilmeldt ha, eller ca. 3 kg pr. ha landbrugsjord på Djursland Bedre udnyttelse af P og K – mindre tab og mindre import Mulighed for omfordeling af næringsstoffer – mindre belastning af miljøfølsomme arealer Nedbrydning af miljøfremmede stoffer i slam og husdyrgødning Miljøvenlig biomasseproduktion på følsomme og andre arealer – mindre vind- og vanderosion, bedre forhold for vildtet og mindre pesticidforbrug Øget beskæftigelse – ca. 140 mandår i anlægsfasen og ca. 10 fuldtidsbeskæftigede i driftsfasen plus merbeskæftigelse i landbruget. denne nye afsætningsmulighed for markafgrøder. Perspektiver Det er planen senere at udbygge projekterne med rørtransport af gylle for at nedsætte omkostningerne og miljøbelastningen ved transport. I så fald bliver det også muligt at udbringe gylle, som tappes direkte fra rørledningen og pumpes via fladslanger ud til en udlæggervogn. Afstanden fra rørledningen til marken kan være flere kilometer. Landmænd kan også få aftaler om at få afhentet separeret gylle. Med en mobil enhed separerespågården.Dentynde del bliver i lagertanken, mens den tykke del tages med til biogasanlægget. På den måde kan der opnås lempelser af de lovmæssige krav til hvor meget jord, der skal ejes i forhold til husdyrproduktionen. Tørstofdelen fra separationen vil øge biogasproduktionen i forhold til brug af almindelig gylle. Lignende lempelser kan opnås, hvis man får “sin” gylle separeret på anlægget. På et senere tidspunkt kan højteknologisk separation kobles på, hvis det findes økonomisk interessant. For landbruget betyder disse mange samfunds- og miljømæssige fordele og muligheder, at det forventes, at husdyrbruget sikres fortsat eksistens og muligheder for udvidelser. Udover de allerede nævnte mil- jøfordele kan et biogasanlæg medvirke til flytning af næringsstoffer fra områder med høj husdyrintensitet til områder med få eller ingen husdyr, og til områder uden drikkevandsinteresser og til områder som betragtes som mere robuste i forhold til intensiv landbrugsdrift. Håndteringen af slam fra rensningsanlæg vil også via biogasprojekterne løses væsentligt mere miljøvenligt end det sker nu, hvor der hvert 3. år udbringes slammængder, der dækker afgrødernes fosforbehov i tre år. Det vil være bedre for miljøet hvert år at tilføre det som planterne bortfører. Biogasanlæggene bliver opført så mælkeproducenter og økologer ikke får gødning retur med indhold af slam. De to biogasprojekter har også beskæftigelsesmæssige perspektiver. Efter etableringsfasen skal der bruges personale til drift og organisering af transport, i alt ca. 5 personer pr. biogasanlæg. Underleverandører opnår betydelig ekspertise og vil sandsynligvis kunne sælge og eksportere viden og udstyr til andre projekter både inden- og udenlands. Flere firmaer i lokalområdet har allerede betydelig erfaringer på området. Carsten Wolff Hansen er ansat i Grønt Netværk, Djurslandsog Kronjyllands Udviklingsråd.
Biogasprojektets økonomi Budgettet for Djursland Biogasselskab Amba er baseret på et realistisk grundlag. Den væsentligste forudsætning er elprisen, som er fastlagt i lov om elforsyning for en 20-årig periode. Af Jens Aarøe Ved udarbejdelse af flerårige budgetter til brug for investeringer i nye projekter er det nødvendigt at opstille forudsætninger på grundlag af gældende lovgivning og den på udarbejdelsestidspunktet kendte teknologi og skønnede markedsforhold. Til brug herfor har Ingeniørfirmaet PlanEnergi udarbejdet tekniske og økonomiske beregninger som sammen med de af bestyrelsen indsamlede oplysninger har dannet grundlag for opstilling af forudsætningerne for det flerårige budget. Vi vil i det efterfølgende kommentere nogle af de opstillede forudsætninger. Den væsentligste forudsætning er elprisen, som er fastlagt i lov om elforsyning til 60 øre pr. kWh i en periode på 10 år. I de følgende 10 år udgør prisen 40 øre pr. kWh. I budgettet arbejdes der med en prisudvikling /inflation på 3 % p.a. Vi har forudsat at de 40 øre pr. kWh, vil blive forhøjet så de i købe- kraft i 2016 vil svare til 40 øre i 2006 priser. I budgettet er det forudsat at de landbrug, der er andelshavere i biogasselskabet, betaler 5 kr. pr. tons gylle og dybstrøelse, der afleveres til afgasning. Dereribudgettetregnet med indkøb af bioafgrøder for en pris af 45 øre pr. kg. tørstof svarende til ca. 135 kr. pr. tons leveret materiale. Dette åbner for alternative vekselafgrøder, når markplanen skal udarbejdes. Der skal transporteres store mængder gylle, hvorfor transportudgifterne er væsentlige for økonomien. Der er i budgettet arbejdet med en pris på 20 kr. pr. tons gylle som dækker udgiften til at hente gyllen og bringe den afgassede gylle tilbage. Der er tale om betydelige investeringer, der i hele tusinde kroner fordeler sig således: Bygninger 25.600 Plansilo 2.320 Motorer 32.400 Procesanlæg m.v. 94.894 Diverse 3.000 Byggerenter 3.164 Investeringen forventes finansieret ved etablering af en egenkapital på 12.000.000 kr. og ved optagelse af et lån i KommuneKredit på 118.500.000 kr. til 4,3 % i rente p.a. med afvikling over 20 år samt et banklån på 30.878.000 kr. til 6 % i rente p.a. med afvikling over 10 år. Et indestående i banken forventes forrentet med 3 % p.a. Budgettet omfatter 15 år. Vi har i tabel 1 valgt at vise enkelte udvalgte tal fra budgettet i hele tusinder. Vi har følgende bemærkninger til budgettet: Som helhed er det vort indtryk, at budgettet er baseret på et realistisk grundlag. Dog skal det anføres, at opfyldelsen af budgettet i væsentlig omfang er afhængig af, at elprisen - i år 11 efter igangsætningen (2016) jf. lov om elforsyning på 40 øre pr. kWh - løbende bliver fremskrevet med udviklingen i inflationen skønnet til 3 % p.a., svarende til at elprisen udgør 53,8 øre pr. kWh i 2016 priser. Hvis elprisen kun udgør 40 øre Resultatopgørelse 2006 2010 2015 2016 2019 Omsætning 45.696 46.617 50.167 46.674 51.003 Resultat før afskrivninger 18.643 16.169 14.869 10.317 1.274 Resultat før renter 9.164 6.689 5.389 838 1.795 Resultat før skat 2.304 1.709 3.075 -914 1.135 Balance Anlægsaktiver 151.899 113.981 66.585 57.105 28.667 Omsætningsaktiver 6.002 23.669 43.498 46.094 56.958 Langfristet gæld 143.178 115.155 71.537 65.660 46.470 Egenkapital 14.304 22.123 38.194 37.280 38.872 foto: carsten wolff hansen Direktør Frank Rosager fra Xergi (tv) og bestyrelsesformand for Djursland Biogasselskab A.m.b.a., Cay Wulff Sørensen, indgår betinget aftale om opførelsen af de to biogasanlæg. i 2016, vil resultatet for år 2016 blive forringet med 8,4mio kr. Elprisen er politisk fastsat, hvorfor det vil være op til politikerne at sørge for, at elprisen på længere sigt vil muliggøre en rentabel drift af biogasanlæg og dermed bidrage til reduktionen af CO2 udledningen. Afslutningsvis skal vi anføre, at budgettet relaterer sig til fremtiden, og som følge heraf kan påvirkes i både positiv og negativ retning af uforudsete begivenheder og hændelser, hvorfor vi ikke med sikkerhed kan udtale os om, hvor tæt de realiserede tal vil ligge på budgettet. Jens Aarøe er statsaut. revisor hos Knud Robæk's Eftf. Statsautoriseret Revisionsselskab. Tabel 1. Enkelte udvalgte tal fra budgettet i hele tusinder. Opfyldelsen af budgettet er afhængig af, at elprisen - i år 2016 jf. lov om elforsyning på 40 øre pr. kWh - løbende bliver fremskrevet med udviklingen i inflationen skønnet til 3 % p.a., svarende til at elprisen udgør 53,8 øre pr. kWh i 2016 priser. Hvis elprisen kun udgør 40 øre i 2016, vil resultatet for år 2016 blive forringet med 8,4 mio kr. Djursland Biogasselskab Amba 7
Page 1 and 2: Biogasfællesanlæg på Djursland -
Page 3 and 4: foto: torben skøtt/biopress Biogas
Page 5: foto: torben skøtt/biopress gang.
Page 9 and 10: Eksempler Hvad afgasning har af bet
Page 11 and 12: dommen og ligger måske som ukurant
Page 13 and 14: landingen er den samme hver gang. I
Page 16: Hvad indebærer det at deltage? Som

Etablering af biogasanlæg på Djursland - Djurs Bioenergi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?