Granit i Angel - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

lammet, medens der på det fjerde ses syv hoveder, der ikke lader sig definere
helt nøje.
Fontens overflade er behandlet med en slags fernis, under hvilken man ser
spor af bemaling. Sådanne farvespol' findes flere steder på døbefonte rundt
omkring i Danmark, og man må nok regne med, at ikke blot fontene, men også
portalskulpturen har været farvelagte, ligesom vikingetidens runesten har
været det. Udendørs er alle farvespol' gået tabt i århundredernes løb. I spørgsmålet
om bemaling kan det være svært at forene nutidig tankegang med
middelalderens. Umiddelbart frastødes vi vel i grunden ved tanken om at
dække granitten med farve, men vore ideer om form og materiale bygger på
andre forudsætninger end den romanske stenmesters. Han skulle indenfor sin
tradition først og fremmest tjene kirkens formål ved at gøre dens budskab
klart; et af hans midler hertil var farven, der jo understregede de ofte ganske
lave stenrelieffer.
I Husby kirke, der oprindelig var en fin romansk kvaderstensbygning med
skib, kor og apsis, men som i 1786 mistede kor og apsis for at blive ombygget
til en salkirke, findes en smuk og interessant døbefont, der på uvis måde
knytter sig til de to netop nævnte fra Djurslandsmesterens værksted. Som
disse er den hugget i en meget finkornet granit. Kummen er bægerformet med
cirkulær munding og omkring mundingsranden udsmykket med en dobbelt
tovsnoning adskilt af en rille. Ydersiden er af en tværgående rundstav opdelt
i et øverste og et nederste felt. Over rundstaven er fladen udfyldt af et planteornament
i lavt, men klart og præcist relief. Det nederste felt er optaget af
ti rundbuer med forskellige motiver. Inden kummen går over i skaftet, er der
en tovvulst. Foden har form som et omvendt terningkapitæl med tovsnoede
halvcirkelslag og forskellige motiver på de fire sider.
Denne foreløbige beskrivelse af materiale, form og skema ligner til forveksling
beskrivelsen af en typisk Horder-font. Alligevel er der ikke tale om et arbejde
fra Djurslandsmesterens hånd. Horder var specialist i fornemme tovsnoninger
- den dobbelte tovsnoning på Husby-fontens mundingsrand er svagt og usikkert
arbejde; kummens nederste tovsnoning samt fodens er langt bedre, men
ligner dog ikke mesterens. Ser man på den tværgående rundstav på kummens
yderside, bemærker man, at den er ved at gå i spiral. Ser man på det vellykkede
planteornament i det øverste felt, minder det om Horders perfektion og
evne til at udfylde en flade, men selve ornamentet er meget forskelligt fra
Horders akantusranker. Kummens nedre del med de ti felter minder i sin
opdeling om Grumtoftefonten, men billederne i felterne er helt forskellige fra
Djurslandsmesterens lidet detaljerede og ganske uindividualiserede udtryksmåde.
Billederne falder i tre »serier«, af hvilke de to har bibelsk forlæg. Et
syndefaldsmotiv strækker sig over to felter; i det ene ses Adam vendt mod
kundskabens træ. Han har langt skæg og er nøgen; i stedet for med et figenblad
dækker han sin nøgenhed med højre hånd. I det andet felt ses Eva med
64 Husby: døbefonten.